27.9.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/100


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9500 — Lindsay Goldberg Group/Bilcare Research Swiss Holding I and II)

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 323/06)

1.   

Den 20. september 2019 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

Lindsay & Co. LLC (USA), som tilhører Lindsay Goldberg group (»Lindsay Goldberg«, USA)

—

Bilcare Research Swiss I AG og Bilcare Research Swiss II AG (sammen med deres datterselskaber »Bilcare Research Swiss Holding I and II«, Schweiz).

Linday Goldberg erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over Bilcare Research Swiss Holding I and II.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

Lindsay Goldberg forvalter indirekte forskellige fonde, der besidder aktieinvesteringer i porteføljeselskaber

—

Bilcare Research Swiss Holding I and II er producent og leverandør af teknisk plastfolie, der anvendes til fremstilling af fleksibel emballage og til andre formål.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.9500 — Lindsay Goldberg Group/Bilcare Research Swiss Holding I and II

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).