<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><ORDER xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.ORDER><REF.CASE FILE="ECRCJ1991DAA.0200078101.case.xml"><NO.CASE>C-126/90 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61990O0126</NO.CELEX><NO.SEQ>0020.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>782</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>786</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>5</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.ORDER><CURR.TITLE><LEFT>KENDELSE AF <DATE ISO="19910227">27. 2. 1991</DATE> — SAG C-126/90 P</LEFT><RIGHT>BOCOS VICIANO MOD KOMMISSIONEN</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens kendelse</HT></P><P><DATE ISO="19910227">27. februar 1991</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: spansk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><ORDER.INIT><P>I sag C-126/90 P,</P></ORDER.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Pedro Bocos Viciano</HT> ved advokat Eugenio Carbonell Serrano, Valencia, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Catherine Thill-Kamitaki, 17, boulevard Royal,</P><PARTY.STATUS>appellant,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><P>angående en appel af dom afsagt den <DATE ISO="19900222">22. februar 1990</DATE> af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i sag T-72/89, Pedro Bocos Viciano mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, hvorunder der er nedlagt påstand om ophævelse af denne dom,</P><AGAINST>den anden part i appelsagen:</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber</HT> ved juridisk konsulent Miguel Diaz-Llanos La Roche og Daniel Calleja Crespo, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Guido Berardis, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Centre Wagner, Kirchberg, der har påstået appellen afvist eller forkastet i det hele,</P></DEFENDANTS></PARTIES><PREAMBLE.GEN><PREAMBLE.INIT><P>har</P><P>DOMSTOLEN</P><P>sammensat af præsidenten, O. Due, afdelingsformændene G. F. Mancini, T. F. O'Higgins, J. C. Moitinho de Almeida, G. C. Rodríguez Iglesias og M. Diez de Velasco samt dommerne Sir Gordon Slynn, C. N. Kakouris, R. Joliét, F. A. Schockweiler, F. Grévisse, M. Zuleeg og P. J. G. Kapteyn,</P><P>generaladvokat: F. G. Jacobs</P><P>justitssekretær: J.-G. Giraud,</P></PREAMBLE.INIT><?PAGE NO="I-783"?><GR.VISA><VISA>under henvisning til procesreglementets artikel 119,</VISA><VISA>på grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE.GEN><CONTENTS.ORDER><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Kendelse</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved appelskrift indgivet til Domstolens Justitskontor den <DATE ISO="19900502">2. maj 1990</DATE> har Pedro Bocos Viciano i medfør af artikel 49 i EØF-statutten samt de tilsvarende bestemmelser i EKSF- og Euratom-statutterne iværksat appel af en af Retten i Første Instans afsagt dom af <DATE ISO="19900222">22. februar 1990</DATE>. Ved dommen afviste Retten en af appellanten anlagt sag, hvorunder der var nedlagt påstand om dels annullation af Kommissionens beslutning om ikke at tilbyde appellanten en stilling på grundlag af hans optagelse på reservelisten for overassistenter med spansk statsborgerskab, som udarbejdet af Udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve KOM/B/488, dels tilkendelse af ret til en stilling samt pålæg til Kommissionen om at meddele appellanten resultatet af den lægeundersøgelse, han havde gennemgået, og endelig tilkendelse af erstatning.</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Som begrundelse for sin afvisning af Pedro Bocos Viciano's sag udtalte Retten i overensstemmelse med en af Kommissionen nedlagt afvisningspåstand, at sagsøgeren i strid med artikel 91, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber havde undladt at indgive en forudgående klage til ansættelsesmyndigheden, jf. vedtægtens artikel 90, stk. 2.</TXT></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Til støtte for appellen har appellanten påberåbt sig, at Retten har begået rettergangsfejl, og at den af Retten angivne begrundelse er retsstridig.</TXT></NP><?PAGE NO="I-784"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Spørgsmålet om, hvorvidt Retten i Første Instans har begået rettergangsfejl</P></TI></TITLE><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Bocos Viciano har gjort gældende, <HT TYPE="ITALIC">at</HT> Retten skulle have påkendt Kommissionens mellemkommende afvisningspåstand sammen med sagens realitet, <HT TYPE="ITALIC">at</HT> påstanden ikke forskriftsmæssigt var blevet forkyndt for en person med fuldmagt til at modtage forkyndelsen, og endelig <HT TYPE="ITALIC">at</HT> han var blevet anmodet om at berigtige sin stævning ved at indhente en underskrift fra en advokat, skønt han i sin egenskab af advokat selv kunne fremlægge den.</TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Appellanten kan ikke gives medhold i nogen af disse anbringender.</TXT></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>For det første tilkom det Retten at bedømme, om Kommissionens afvisningspåstand af retsplejehensyn skulle påkendes straks, eller om den kunne henskydes til behandlingen af realiteten.</TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>For det andet fremgår det af udtalelserne i Rettens dom og af sagens akter, at afvisningspåstanden af Domstolens Justitskontor blev forkyndt for den advokat, hos hvem sagsøgeren havde valgt adresse i Luxembourg, og at bekræftelsen af, at forkyndelse var sket, den <DATE ISO="19890517">17. maj 1989</DATE> blev underskrevet af en af advokatens ansatte.</TXT></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Endelig blev det ikke over for Bocos Viciano gjort gældende, at sagen måtte afvises på grund af den form, hvori stævningen blev fremlagt, idet sagsøgeren på Domstolens anmodning behørigt lod sig repræsentere af en advokat. Den omstændighed, at han efter sit eget udsagn selv havde kunnet underskrive stævningen, har således ikke haft betydning for overholdelsen af reglerne om rettergangen ved Retten i Første Instans.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Spørgsmålet om, hvorvidt der i den appellerede dom er foretaget en urigtig retsanvendelse</P></TI></TITLE><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Retten fastslog, at der ikke var indgivet klage inden for fristen i tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2, men appellanten har gjort gældende, at det af et dokument, der er vedlagt appelskriftet, fremgår, at en klage faktisk havde foreligget.</TXT></NP><?PAGE NO="I-785"?><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Dette anbringende kan kun påkendes af Domstolen under den forudsætning, at dokumentet er blevet fremlagt for Retten. Men selv om dette måtte antages, er det dokument, der er tale om, en skrivelse af <DATE ISO="19880729">29. juli 1988</DATE> fra chefen for Kommissionens afdeling for ansættelser vedrørende resultaterne af en almindelig udvælgelsesprøve, KOM/B/612, og kan ikke betragtes som bevis for, at der er indgivet en klage som omhandlet i tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2, over den beslutning — om ikke at tilbyde ham en stilling — som Bocos Viciano hævdede, at Kommissionen havde truffet, og som han indbragte for Retten.</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Bocos Viciano har tillige gjort gældende, at <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>søgsmålet, som direkte knyttet til resultatet af udvælgelsesprøve KOM/B/612, skulle have været behandlet efter reglerne i Traktatens artikel 173<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Hermed gør appellanten i realiteten gældende, at der ikke kunne stilles krav om indgivelse af en klage ifølge tjenestemandsvedtægtens artikler 90 og 91 forud for søgsmålet for Retten.</TXT></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Domstolen finder ikke at kunne lægge dette anbringende til grund og skal herved blot bemærke, at beslutninger fra udvælgelseskomiteer ganske vist direkte kan forelægges Domstolen til prøvelse (dom af <DATE ISO="19720614">14.6.1972</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="44/71" YEAR="1972" PAGE.ECR="105">44/71, Marcato mod Kommissionen, Sml. s. 105</REF.DOC.ECR>), men tvisten for Retten drejede sig om, at sagsøgeren ikke var blevet udnævnt i en stilling trods sin optagelse på reservelisten efter udvælgelsesprøve KOM/B/488, hvorimod tvisten ikke angik resultaterne af en anden prøve. Det fremgår endvidere af Domstolens faste praksis, at vedtægtens artikel 90 og 91 ikke blot omfatter de tjenestemænd, der gør tjeneste, men også ansøgere til en stilling (kendelse af <DATE ISO="19860923">23.9.1986</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="130/86" YEAR="1986" PAGE.ECR="2619">130/86, Du Besset mod Rådet, Sml. s. 2619</REF.DOC.ECR>). Det må herefter antages, at Bocos Vicíanos' søgsmål, således som Retten har udtalt, er omfattet af anvendelsesområdet for Traktatens artikel 179 vedrørende tvister mellem Fællesskabet og dets ansatte, men ikke er omfattet af artikel 173.</TXT></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Herefter, og idet der ikke er anledning til at træffe afgørelse vedrørende Kommissionens formalitetsindsigelser mod appellen, må appellen forkastes, da den åbenbart savner grundlag, jf. procesreglementets artikel 119.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-786"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger. I medfør af procesreglementets artikel 122 finder artikel 70 ikke anvendelse ved appel iværksat af institutionernes tjenestemænd eller øvrige ansatte. Da Bocos Viciano har tabt sagen, pålægges det ham at betale appelsagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>Af disse grunde</P><P>bestemmer</P><P>DOMSTOLEN</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Appellen forkastes.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Det pålægges Bocos Viciano at betale appelsagens omkostninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.ORDER><SIGNATURE.CASE><P>Således bestemt i Luxembourg den <DATE ISO="19910227">27. februar 1991</DATE>.</P><SIGNATORY><P>J.-G. Giraud</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>O. Due</P><P>Præsident</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></ORDER>