DOMSTOLENS DOM (Niende Afdeling)
18. december 2025 ( *1 )
»Præjudiciel forelæggelse – toldunion – import- og eksportprocedurer – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – forelæggelse af en sag vedrørende en anmodning om fritagelse for Europa-Kommissionen – automatisk fritagelse for afgifter – medlemsstatens ansvar – afvisning af anmodningen om præjudiciel afgørelse«
I sag C-259/24,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af tribunal judiciaire de Marseille (retten i første instans i Marseille, Frankrig) ved afgørelse af 8. april 2024, indgået til Domstolen den 12. april 2024, i sagen
SAS Tenergie Development
mod
Directeur régional des douanes de Marseille,
Direction interrégionale des douanes Provence-Alpes-Côte’Azur-Corse,
Direction régionale des douanes de Marseille,
har
DOMSTOLEN (Niende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, M. Condinanzi, og dommerne N. Jääskinen (refererende dommer) og R. Frendo,
generaladvokat: D. Spielmann,
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
|
– |
SAS Tenergie Development ved avocats N. Akodad, F. Locatelli, G. Menu-Lejeune og H. Saoudi, |
|
– |
den franske regering ved P. Chansou og B. Travard, som befuldmægtigede, |
|
– |
den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato S. Faraci, |
|
– |
Europa-Kommissionen ved A. Demeneix og B. Eggers, som befuldmægtigede, |
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
|
1 |
Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 116 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EØF) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om indførelse af en EF-toldkodeks (EUT 2013, L 269, s. 1, herefter »toldkodeksen«). |
|
2 |
Anmodningen er indgivet i forbindelse med en tvist mellem SAS Tenergie Development (herefter »Tenergie«) og directeur régional des douanes de Marseille ved direction interrégionale des douanes Provence-Alpes-Côte d’Azur-Corse (det interregionale direktorat for told og indirekte afgifter for Provence-Alpes-Côte d’Azur-Corse) og direction régionale des douanes de Marseille (det regionale tolddirektorat i Marseille) (herefter under ét »de franske toldmyndigheder«) vedrørende lovligheden af en afgørelse om opkrævning af antidumping- og udligningstold, der var rettet til Tenergie for solpaneler, der blev importeret og derefter bragt i fri omsætning i Frankrig. |
Retsforskrifter
|
3 |
Toldkodeksens artikel 116 fastsætter: »1. Med forbehold af de betingelser, der er fastsat i denne afdeling, skal der ydes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløb på grundlag af følgende:
[...] 3. Hvis toldmyndighederne finder, at der bør indrømmes godtgørelse eller fritagelse på grundlag af artikel 119 eller 120, forelægger den pågældende medlemsstat sagen for Kommissionen, for at der kan træffes afgørelse, i følgende tilfælde:
Uanset første afsnit, forelægges sager dog ikke i følgende situationer:
4. Med forbehold af kompetencereglerne for en afgørelse yder toldmyndighederne på eget initiativ godtgørelse eller fritagelse, når de selv inden for de i artikel 121, stk. 1, omhandlede frister konstaterer, at der skal ydes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløb i medfør af artikel 117, 119 eller 120. [...]« |
|
4 |
Toldkodeksens artikel 119 med overskriften »Fejl begået af de kompetente myndigheder« har følgende ordlyd: »1. I andre tilfælde end dem, der er omhandlet i artikel 116, stk. 1, andet afsnit, og i artikel 117, 118 og 120, ydes der godtgørelse af eller fritagelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, når det beløb, der svarer til den oprindeligt meddelte toldskyld, er lavere end det skyldige beløb på grund af en fejl, som de kompetente myndigheder har begået, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
2. Når betingelserne i artikel 117, stk. 2, ikke er opfyldt, indrømmes der godtgørelse eller fritagelse, såfremt det skyldes en fejl, toldmyndighederne har begået, at den nedsatte importafgift eller nulimportafgiften ikke er blevet anvendt, når angivelsen om overgang til fri omsætning indeholdt alle de oplysninger og var ledsaget af alle de dokumenter, der var nødvendige, for at den nedsatte afgift eller nulafgiften kunne anvendes. 3. Er præferencebehandlingen af varen indrømmet på grundlag af et administrativt samarbejde med myndighederne i et land eller område uden for Unionens toldområde, anses et ukorrekt certifikat udstedt af disse myndigheder for en fejl, som ikke med rimelighed kunne forventes opdaget, jf. stk. 1, litra a). Udstedelse af et ukorrekt certifikat anses dog ikke for en fejl, når certifikatet er baseret på eksportørens ukorrekte fremstilling af de faktiske forhold, medmindre det er klart, at de udstedende myndigheder var bekendt med eller burde have været bekendt med, at varen ikke var berettiget til præferencebehandling. Debitor anses for at have handlet i god tro, når debitor kan påvise, at vedkommende i den periode, hvor de pågældende forretningsaktiviteter fandt sted, har udvist omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling var opfyldt. Debitor kan ikke påberåbe sig at have handlet i god tro, hvis Kommissionen har offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at der foreligger begrundet tvivl om, at det præferenceberettigede land eller område har anvendt præferenceordningen korrekt.« |
|
5 |
Nævnte kodeks’ artikel 120 med overskriften »Rimelighed« foreskriver: »1. I andre tilfælde end dem, der er omhandlet i artikel 116, stk. 1, andet afsnit, og i artikel 117, 118 og 119, ydes der af hensyn til rimelighed godtgørelse af eller fritagelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, når der er opstået toldskyld under særlige omstændigheder, hvor debitor ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. 2. Særlige omstændigheder som omhandlet i stk. 1 foreligger, når det fremgår af sagens omstændigheder, at debitor befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet, og den pågældende, såfremt disse omstændigheder ikke havde foreligget, ikke ville have lidt tab som følge af opkrævning af import- eller eksporttoldbeløbet.« |
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
|
6 |
Tenergie, der er et selskab efter fransk ret, indfører udstyr til fremstilling af solenergianlæg til Frankrig fra leverandører med hjemsted i forskellige lande. I perioden fra den 18. december 2013 til den 27. februar 2014 importerede selskabet således solpaneler afsendt fra Taiwan til Frankrig, som derefter blev bragt i fri omsætning og overgik til forbrug. |
|
7 |
Efter at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i 2014 havde gennemført en international undersøgelse med henblik på at kontrollere oprindelsen af solpaneler afsendt fra Taiwan og importeret til Europa, foretog de franske toldmyndigheder en kontrol af Tenergies indførsler. |
|
8 |
Den 15. oktober 2015 tilsendte de franske toldmyndigheder Tenergie en meddelelse om resultatet af undersøgelsen, hvori der blev henvist til overtrædelser af de EU-retlige toldbestemmelser, idet de solpaneler, som Tenergie i den omtvistede periode havde importeret, hidrørte fra Kina. Den 15. december 2015 udstedte de franske toldmyndigheder en meddelelse om overtrædelse på grund af urigtige angivelser vedrørende solpaneler, der var importeret mellem den 18. december 2013 og den 27. februar 2014. Den 2. marts 2016 udstedte de franske toldmyndigheder en første meddelelse om opkrævning af antidumping- og udligningstold på solpaneler med oprindelse i Kina importeret af Tenergie (herefter »den omtvistede antidumping- og udligningstold«). |
|
9 |
Den 21. november 2019 ophævede de franske toldmyndigheder den første toldopkrævning med den begrundelse, at Tenergies ret til at blive hørt var blevet tilsidesat. |
|
10 |
Den 11. december 2019 tilsendte de franske toldmyndigheder Tenergie en ny meddelelse om resultatet af undersøgelsen. Den 26. august 2020 tilsendte de franske toldmyndigheder Tenergie en meddelelse om overtrædelse af de EU-retlige toldbestemmelser, som annullerede og erstattede den meddelelse om overtrædelse, som selskabet var blevet underrettet om den 15. december 2015. Den 16. september 2020 udstedte disse myndigheder en anden toldopkrævning vedrørende den omtvistede antidumping- og udligningstold for et beløb på 2405887 EUR. |
|
11 |
Ved skrivelse af 12. april 2021 fremsatte Tenergie en første anmodning til de franske toldmyndigheder om fritagelse for denne antidumping- og udligningstold på grundlag af toldkodeksens artikel 119 og 120. |
|
12 |
Den 4. maj 2021 anlagde Tenergie et første søgsmål ved tribunal judiciaire de Marseille (retten i første instans i Marseille, Frankrig) med påstand om annullation af denne anden toldopkrævning vedrørende den omtvistede antidumping- og udligningstold, som blev forkastet ved dom af 9. maj 2023. Tenergie iværksatte appel til prøvelse heraf. |
|
13 |
Den 18. maj 2021 fremsatte Tenergie endnu en anmodning over for de franske toldmyndigheder om fritagelse for den omtvistede antidumping- og udligningstold. |
|
14 |
Ved skrivelse af 16. september 2021 afgav de franske toldmyndigheder en negativ udtalelse vedrørende den anden anmodning om fritagelse for denne antidumping- og udligningstold med den begrundelse dels, at der ikke kunne tilregnes de pågældende toldmyndigheder nogen fejl som omhandlet i toldkodeksens artikel 119, dels at Tenergies situation ikke skyldtes særlige omstændigheder som omhandlet i toldkodeksens artikel 120. |
|
15 |
Ved skrivelse af 19. oktober 2021 afgav de franske toldmyndigheder en negativ udtalelse vedrørende den første anmodning om fritagelse for den omtvistede antidumping- og udligningstold. |
|
16 |
Ved skrivelse af 29. november 2021 gav de franske toldmyndigheder et endeligt afslag på Tenergies anmodninger om fritagelse for den omtvistede antidumping- og udligningstold. |
|
17 |
Den 25. februar 2022 anlagde Tenergie endnu en sag ved tribunal judiciaire de Marseille (retten i første instans i Marseille), som er den forelæggende ret, hvorunder selskabet bl.a. har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen om afslag på selskabets anmodninger om fritagelse for den omtvistede antidumping- og udligningstold eller, subsidiært, om, at der bliver truffet bestemmelse om, at de franske toldmyndigheder skal foretage en ny undersøgelse af sagen med forelæggelse heraf til Kommissionen. |
|
18 |
Tenergie har gjort gældende, at betingelserne for fritagelse for importafgifter er opfyldt i det foreliggende tilfælde. For det første burde Kommissionen nemlig have advaret de pågældende selskaber om, at de i hovedsagen omhandlede solpaneler hidrørte fra Kina. Desuden burde de franske toldmyndigheder, der havde foretaget en række kontroller og havde mistanke om, hvor solpanelerne hidrørte fra, have uddybet disse kontroller og underrettet Tenergie herom. Ved at undlade at gøre dette, har denne myndighed begået en fejl som omhandlet i toldkodeksens artikel 119, som i øvrigt var umulig at opdage for Tenergie, som ikke råder over undersøgelses- og kontrolmidler, der kan sammenlignes med dem, myndighederne råder over. |
|
19 |
For det andet har Tenergie gjort gældende, at selskabets situation skyldtes særlige omstændigheder som omhandlet i toldkodeksens artikel 120, uden at selskabet havde gjort sig skyldig i nogen handling eller åbenbar forsømmelighed med henblik på at omgå den omtvistede antidumping- og udligningstold. Tværtimod har Tenergie anført, at selskabet handlede i god tro, da den selv foretog undersøgelser og kontroller på stedet. Under disse omstændigheder er Tenergie af den opfattelse, at de franske toldmyndigheder var forpligtet til at forelægge sagen vedrørende anmodningen om fritagelse for den omtvistede antidumping- og udligningstold for Kommissionen, for så vidt som den kontrol, som disse myndigheder foretog, hovedsageligt var baseret på konklusionerne fra OLAF’s undersøgelse, der er nævnt i denne doms præmis 7, og som blev foretaget under overholdelse af artikel 2 og 20 i forordning nr. 515/97. |
|
20 |
De franske toldmyndigheder har gjort gældende, at de aldrig har bekræftet Tenergies antagelse for så vidt angår oprindelsen af de i hovedsagen omhandlede solpaneler. Disse myndigheder har anført dels, at de, indtil OLAF afgav konklusionerne af sin undersøgelse, og dette skete efter november 2014, ikke rådede over oplysninger, der gjorde det muligt for dem at afkræfte denne oprindelse, dels at de vurderinger, som de taiwanske toldmyndigheder havde foretaget, ikke var relevante inden for rammerne af Unionens antidumpingpolitik. Selskabet er endvidere af den opfattelse, at en leverandørs onde tro ikke er en særlig omstændighed, der skal tages i betragtning ved vurderingen af en anmodning om fritagelse for antidumping- og udligningstold, men at den udgør en risiko, der er uløseligt forbundet med erhvervsvirksomhed. De franske toldmyndigheder er derfor af den opfattelse, at betingelserne i toldkodeksens artikel 119 og 120 ikke er opfyldt i det foreliggende tilfælde, og at der derfor ikke var anledning til at fremsende de omhandlede sagsakter til Kommissionen i henhold til toldkodeksens artikel 116. |
|
21 |
Den forelæggende ret er af den opfattelse, at afgørelsen af tvisten i hovedsagen afhænger af de præciseringer, som Domstolen vil foretage af fortolkningen af EU-retten. |
|
22 |
Tenergie har i denne forbindelse indledningsvis anført, at de franske toldmyndigheder aldrig har taget det mindste forbehold eller givet udtryk for nogen fejl med hensyn til varernes oprindelse, og dernæst, at toldmyndighedernes antagelse af en toldangivelse med en forkert tarifering af den omhandlede vare, selv om den pågældende importør havde fremlagt alle de nødvendige dokumenter for dem, er udtryk for en fejl i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i toldkodeksens artikel 119, og endelig burde dette selskab være blevet advaret om de risici, der var forbundet med de i hovedsagen omhandlede indførsler, så snart OLAF’s undersøgelse blev indledt af de franske toldmyndigheder og de ansvarlige europæiske myndigheder, idet selskabet har præciseret, at det af OLAF’s rapport vedrørende denne undersøgelse fremgår, at de taiwanske toldmyndigheder allerede den 24. november 2014 til OLAF havde fremsendt oplysninger om omladning i Taiwan af adskillige solpaneler med oprindelse i Kina. Den forelæggende ret er derfor af den opfattelse, at Tenergie med rette har antaget, at de franske toldmyndigheder var forpligtet til at forelægge sagen vedrørende anmodningen om fritagelse for den omtvistede antidumping- og udligningstold for Kommissionen. |
|
23 |
På denne baggrund har tribunal judiciaire de Marseille (retten i første instans i Marseille) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
|
Formaliteten vedrørende anmodningen om præjudiciel afgørelse
|
24 |
Kommissionen har gjort gældende, at den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse ikke kan antages til realitetsbehandling på grund af den hypotetiske karakter af det første spørgsmål, som ligger til grund for den forelæggende rets to øvrige spørgsmål. Denne institution er nemlig af den opfattelse, at Tenergie i modsætning til hvad der fremgår af det første spørgsmål, ikke kan anses for at have opfyldt betingelserne i toldkodeksens artikel 119 og 120, hvorfor selskabet ikke kan påberåbe sig disse bestemmelser med henblik på at kræve fritagelse for den omtvistede antidumping- og udligningstold. Kommissionen har gjort gældende, at den forelæggende ret ikke har fastlagt de faktiske omstændigheder, hvoraf det følger, at Tenergie i det foreliggende tilfælde har opfyldt de betingelser, der er nævnt i toldkodeksens artikel 119 og 120. Det fremgår tværtimod af forelæggelsesafgørelsen og af dommen afsagt af tribunal judiciaire de Marseille (retten i første instans i Marseille) den 9. maj 2023, som er nævnt i denne doms præmis 12, at Tenergie ikke har opfyldt disse betingelser. Følgelig er de forelagte spørgsmål vedrørende de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af toldkodeksens artikel 116 ikke relevante. |
|
25 |
Den franske og den italienske regering har ligeledes, uden formelt at gøre gældende, at anmodningen om præjudiciel afgørelse ikke kan antages til realitetsbehandling, fremhævet, at det af anmodningen ikke fremgår, at betingelserne i toldkodeksens artikel 119 og 120 er opfyldt i det foreliggende tilfælde. |
|
26 |
I denne henseende bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at der gælder en formodning for, at de spørgsmål om EU-rettens fortolkning, som den nationale ret har forelagt på baggrund af de retlige og faktiske omstændigheder, som den har ansvaret for at fastlægge, og hvis rigtighed det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve, er relevante. Domstolen kan alene afvise at træffe afgørelse vedrørende en anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt af en national ret, såfremt det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er af hypotetisk karakter, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan give en hensigtsmæssig besvarelse af de stillede spørgsmål (dom af 1.8.2025, Alace og Canpelli, C-758/24 og C-759/24, EU:C:2025:591, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis). |
|
27 |
Det følger ligeledes af fast retspraksis, at proceduren efter artikel 267 TEUF er et middel til samarbejde mellem Domstolen og de nationale retter, som giver Domstolen mulighed for at forsyne de nationale retter med de elementer vedrørende fortolkningen af EU-retten, som er nødvendige for, at de kan afgøre de for dem verserende tvister. Begrundelsen for ordningen med præjudiciel forelæggelse er ikke, at der skal afgives responsa vedrørende generelle eller hypotetiske spørgsmål, men at der skal foreligge et behov med henblik på selve afgørelsen af en retstvist (dom af 24.3.2025, Cajasur Banco,C-443/24, EU:C:2025:253, præmis 16 og den deri nævnte retspraksis). |
|
28 |
Som det fremgår af selve ordlyden af artikel 267 TEUF, skal den præjudicielle afgørelse, der anmodes om, være »nødvendig« for, at den forelæggende ret kan »[afsige] sin dom« i den sag, der verserer for den. Domstolens opgave i forbindelse med en præjudiciel forelæggelse er nemlig at bistå den forelæggende ret ved løsningen af den konkrete tvist, der verserer for den. Inden for rammerne af en sådan procedure skal der således foreligge en forbindelse mellem nævnte tvist og de EU-retlige bestemmelser, der ønskes fortolket, således at denne fortolkning fremstår som objektivt nødvendig for den afgørelse, som den forelæggende ret skal træffe (kendelse af 2.5.2025, Klinka-Geo Trans,C-501/24, EU:C:2025:348, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis). |
|
29 |
I det foreliggende tilfælde fremgår det af ordlyden af det første spørgsmål, der vedrører fortolkningen af toldkodeksens artikel 116, at dette spørgsmål vedrører et særligt »tilfælde«, nemlig det tilfælde, hvor et selskab opfylder kriterierne i toldkodeksens artikel 119 og 120 for at opnå godtgørelse af eller fritagelse for det importafgiftsbeløb, som selskabet har betalt. Den forelæggende ret har i denne forbindelse præciseret, at dette er tilfældet for Tenergies vedkommende. |
|
30 |
Den forelæggende ret har imidlertid ikke anført og så meget desto mindre godtgjort, hvorledes betingelserne i toldkodeksens artikel 119 og 120 var opfyldt i det foreliggende tilfælde. Det fremgår nemlig hverken af de faktiske omstændigheder, der er redegjort for i forelæggelsesafgørelsen, eller af begrundelsen heri, at disse betingelser var opfyldt. Således som den franske regering har anført, begrænser den forelæggende ret sig til i begrundelsen for sin anmodning at konstatere, at toldmyndighedernes antagelse af en toldangivelse med en forkert tarifering af de i hovedsagen omhandlede varer ifølge Tenergie udgør en fejl som omhandlet i toldkodeksens artikel 119. |
|
31 |
Det skal ligeledes bemærkes, at Kommissionen som bilag til sit skriftlige indlæg har fremlagt den dom, som den forelæggende ret afsagde den 9. maj 2023 i forbindelse med den af Tenergie anlagte sag med påstand om annullation af den afgørelse om opkrævning af den omtvistede antidumping- og udligningstold, der blev udstedt af de franske toldmyndigheder den 16. september 2020. Denne sag vedrørte i det væsentlige de samme faktiske omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen i den foreliggende sag. Det fremgår af nævnte dom, at Tenergie ifølge den forelæggende ret ikke opfyldte de betingelser, der er fastsat i toldkodeksens artikel 119 og 120. |
|
32 |
I denne sammenhæng anmodede Domstolen ved en anmodning om oplysninger af 20. december 2024 den forelæggende ret om at oplyse, om den var af den opfattelse, at Tenergie opfyldte betingelserne i toldkodeksens artikel 119 og 120, og, hvis dette var tilfældet, at redegøre for grundene hertil. |
|
33 |
Den 3. februar 2025 svarede den forelæggende ret, at det på dette stadium ikke var muligt for den at be- eller afkræfte, om Tenergie opfyldte disse betingelser, for så vidt som den i afventning af besvarelsen af dens anmodning om præjudiciel afgørelse endnu ikke havde truffet afgørelse om de påstande, der var blevet nedlagt for den. |
|
34 |
Henset til det ovenstående skal det fastslås, at den forudsætning, som det første præjudicielle spørgsmål hviler på, nemlig antagelsen om, at Tenergie »opfylder betingelserne i toldkodeksens artikel 119 og 120«, hverken underbygges af forelæggelsesafgørelsen eller mere generelt af de sagsakter, som Domstolen råder over. |
|
35 |
Anvendelsen af toldkodeksens artikel 116, stk. 3, som det første spørgsmål, således som det fremgår af denne doms præmis 29, vedrører, forudsætter imidlertid, at de betingelser, der er nævnt i toldkodeksens artikel 119 og 120, er opfyldt. Eftersom den forelæggende ret har anerkendt, at det ikke er godtgjort, at de betingelser, der er fastsat i toldkodeksens artikel 119 og 120, er opfyldt i det foreliggende tilfælde, fremgår det følgelig, at dette spørgsmål skal anses for at være af hypotetisk karakter som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 26 og 27. |
|
36 |
For så vidt som den forelæggende rets andet og tredje spørgsmål afhænger af besvarelsen af det første spørgsmål, skal den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse derfor afvises i sin helhed. |
|
37 |
Det skal dog præciseres, at den forelæggende ret bevarer sin mulighed for at indgive en ny anmodning om præjudiciel afgørelse, når den er i stand til at forelægge samtlige de oplysninger for Domstolen, der gør det muligt for denne at træffe afgørelse (jf. i denne retning dom af 11.9.2019, Călin,C-676/17, EU:C:2019:700, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis). |
|
38 |
Heraf følger, at anmodningen om præjudiciel afgørelse skal afvises. |
Sagsomkostninger
|
39 |
Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes. |
|
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Niende Afdeling) for ret: |
|
Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal judiciaire de Marseille (retten i første instans i Marseille, Frankrig) ved afgørelse af 8. april 2024 afvises. |
|
Underskrifter |
( *1 ) – Processprog: fransk.