|
22.9.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 245/27 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1630
af 21. september 2022
om foranstaltninger med henblik på inddæmning af Grapevine flavescence dorée phytoplasma inden for visse afgrænsede områder
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 28, stk. 1, litra d) og e), og artikel 28, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I del B i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (2) er der fastsat en liste over EU-karantæneskadegørere, som vides at forekomme på Unionens område. |
|
(2) |
Grapevine flavescence dorée phytoplasma (»skadegøreren«) er opført på listen, da den vides at forekomme i visse dele af Unionens område, hvor den har en betydelig indvirkning på dyrkning af planter af Vitis L. (»planterne«), som er skadegørerens vigtigste vært. |
|
(3) |
Scaphoideus titanus Ball (»vektoren«) er blevet identificeret som en effektiv vektor af den pågældende skadegører. Denne vektor spiller en vigtig rolle i etableringen og den videre spredning af Grapevine flavescence dorée phytoplasma (3) i Unionens område, og derfor bør der fastsættes foranstaltninger for at identificere og kontrollere den. |
|
(4) |
De undersøgelser, der er gennemført i henhold til artikel 19 i forordning (EU) 2016/2031, viser, at det ikke længere er muligt at udrydde skadegøreren i visse afgrænsede områder. |
|
(5) |
Derfor bør der fastsættes foranstaltninger for at inddæmme skadegøreren inden for disse afgrænsede områder, som består af inficerede zoner og stødpudezoner. Disse foranstaltninger bør bestå af destruktion og fjernelse af de inficerede planter og anvendelse af passende behandlinger for at forhindre, at skadegøreren spreder sig til resten af Unionens område. |
|
(6) |
De kompetente myndigheder bør øge befolkningens bevidsthed for at sikre, at den almindelige befolkning og de professionelle operatører, der er berørt af inddæmningsforanstaltningerne i de afgrænsede områder, er bekendt med de anvendte foranstaltninger og afgrænsningen af de afgrænsede områder med henblik herpå. |
|
(7) |
Hvis skadegøreren ikke desto mindre konstateres i en stødpudezone omkring en inficeret zone, der er underlagt foranstaltninger til inddæmning af skadegøreren, bør dette nye fund resultere i, at den kompetente autoritet opretter et nyt afgrænset område, hvor der tilstræbes udryddelse. |
|
(8) |
Der bør udføres årlige undersøgelser for forekomst af skadegøreren og vektoren, jf. artikel 22 i forordning (EU) 2016/2031 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1231 (4), for at sikre, at den pågældende skadegører påvises tidligt i de områder af Unionens område, hvor skadegøreren ikke vides at befinde sig. Disse undersøgelser bør baseres på det skadegørerundersøgelseskort vedrørende skadegøreren og dens vektor, der er offentliggjort af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, da det tager hensyn til den seneste videnskabelige og tekniske udvikling. |
|
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes der foranstaltninger med henblik på inddæmning af Grapevine flavescence dorée phytoplasma inden for de afgrænsede områder, hvor udryddelse heraf ikke er muligt.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»skadegøreren«: Grapevine flavescence dorée phytoplasma |
|
2) |
»planterne«: planter af Vitis L., bortset fra frugter og frø |
|
3) |
»vektoren«: Scaphoideus titanus Ball |
|
4) |
»det afgrænsede område til inddæmning«: et område opført i bilag I, hvor skadegøreren ikke kan udryddes |
|
5) |
»skadegørerundersøgelseskortet«: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets publikation »Pest survey card on flavescence dorée phytoplasma and its vector Scaphoideus titanus« (5). |
Artikel 3
Etablering af afgrænsede områder til inddæmning
Den kompetente autoritet skal etablere de afgrænsede områder til inddæmning af skadegøreren, som skal bestå af en inficeret zone og en stødpudezone med en bredde af mindst 2,5 km, der omkranser den inficerede zone.
Artikel 4
Foranstaltninger inden for de afgrænsede områder til inddæmning
1. I de inficerede områder skal den kompetente myndighed sikre, at de følgende foranstaltninger træffes:
|
a) |
fjernelse og destruktion af de planter, der konstateres at være inficeret med den pågældende skadegører så hurtigt som muligt og senest før begyndelsen af næste vækstsæson |
|
b) |
anvendelse af passende behandlinger for at bekæmpe vektoren. |
2. I stødpudezonerne skal den kompetente myndighed sikre anvendelsen af passende behandlinger for at bekæmpe vektoren, i tilfælde af at vektoren forekommer.
Hvis forekomsten af skadegøreren er blevet officielt bekræftet i planterne i stødpudezonen, finder artikel 17 og 18 i forordning (EU) 2016/2031 anvendelse.
3. Inden for de afgrænsede områder til inddæmning øger de kompetente myndigheder offentlighedens kendskab til den trussel, som skadegøreren udgør, og til de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre yderligere spredning uden for de områder.
De kompetente myndigheder skal informere den almindelige befolkning og de professionelle operatører om afgrænsningen af det afgrænsede område til inddæmning.
Artikel 5
Undersøgelser
1. De kompetente myndigheder skal foretage undersøgelser, som fastsat i stk. 2 og 3, og tage hensyn til de oplysninger, der er omhandlet i skadegørerundersøgelseskortet.
2. De skal foretage årlige risikobaserede undersøgelser for forekomst af skadegøreren og vektoren i de områder i Unionens område, hvor den pågældende skadegører ikke vides at forekomme, men kunne etablere sig.
3. I stødpudezonerne i de afgrænsede områder til inddæmning skal de foretage årlige undersøgelser, j. artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031 for at påvise forekomst af skadegøreren og vektoren.
Disse undersøgelser skal omfatte:
|
a) |
visuelle undersøgelser af planterne for at påvise den pågældende skadegører |
|
b) |
prøveudtagning og testning i tilfælde af mistanke om forekomst af skadegøreren, og |
|
c) |
passende indfangning med henblik på påvisning af vektoren. |
Disse undersøgelser skal være mere intensive end de undersøgelser, der er omhandlet i stk. 2, med et større antal visuelle undersøgelser, og hvor det er relevant, prøveudtagning og testning.
Artikel 6
Rapportering
Senest den 30. april hvert år skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen og de øvrige medlemsstater resultaterne af de undersøgelser, der er gennemført i det foregående kalenderår i henhold til:
|
a) |
artikel 5, stk. 2, i nærværende forordning ved anvendelse af en af de skabeloner, der er fastsat i bilag I i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1231 |
|
b) |
artikel 5, stk. 3, i nærværende forordning ved anvendelse af en af de skabeloner, der er fastsat i bilag II i nærværende forordning. |
Artikel 7
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. september 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1).
(3) EFSA PLH Panel (EFSA's Ekspertpanel for Plantesundhed), 2014. Scientific Opinion on pest categorisation of Grapevine Flavescence Dorée. EFSA Journal 2014;12(10):3851, 31 s. doi:10.2903/j.efsa.2014.3851.
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1231 af 27. august 2020 om formatet for og vejledningen vedrørende de årlige rapporter om undersøgelsesresultaterne og om formatet for de flerårige undersøgelsesprogrammer og de praktiske ordninger, der er omhandlet i henholdsvis artikel 22 og 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 (EUT L 280 af 28.8.2020, s. 1).
(5) Pest survey card on flavescence dorée phytoplasma and its vector Scaphoideus titanus. EFVR, EFSA supporting publication 2020: EN-1909. 36 sider. doi:10.2903/sp.efsa.2020.EN-1909.
BILAG I
Lister over afgrænsede områder til inddæmning, jf. artikel 2
1. Kroatien
|
Nummer/navn på det afgrænsede område (AO) |
Zone i AO |
Region |
Kommuner eller andre administrative/geografiske afgrænsninger |
||||||||||||||||||
|
1. |
Inficeret område |
Pannonisk Kroatien (distriktet Bjelovar-Bilogora, distriktet Virovitica-Podravina, distriktet Požega-Slavonija, distriktet Brod-Posavina, distriktet Osijek-Baranja, distriktet Vukovar-Srijem, distriktet Karlovac, distriktet Sisak-Moslavina) |
|
||||||||||||||||||
|
Stødpudezone |
Pannonisk Kroatien (distriktet Bjelovar-Bilogora, distriktet Virovitica-Podravina, distriktet Požega-Slavonija, distriktet Brod-Posavina, distriktet Osijek-Baranja, distriktet Vukovar-Srijem, distriktet Karlovac, distriktet Sisak-Moslavina) |
Delkommuner
|
|||||||||||||||||||
|
2. |
Inficeret område |
Kroatiens kystområde (distriktet Istria) |
Delkommuner Bačva, Brkač, Brtonigla, Buje, Donja Mirna, Frata, Grožnjan, Kaldir, Karojba, Kaštel, Kaštelir, Kostajnica, Krasica, Kršete, Labinci, Lovrečica, Materada, Motovun, Nova Vas, Novigrad, Petrovija, Savudrija, Sveti Ivan, Sveti Vital, Umag, Višnjan, Vižinada, Završje, Žbandaj. |
||||||||||||||||||
|
Stødpudezone |
Kroatiens kystområde (distriktet Istria) |
Delkommuner Baderna, Beram, Brdo, Čepić, Dračevac, Funtana, Fuškulin, Gradina, Grdoselo, Kašćerga, Kringa, Kršikla, Kuberton, Kućibreg, Lim, Lovreč, Marčenegla, Merišće, Momjan, Mugeba, Muntrilj, Mušalež, Novaki Motovunski, Oprtalj, Pazin, Poreč, Rakotule, Rovinj, Rovinjsko Selo, Senj, Sovinjak, Sovišćina, Šterna, Tar, Tinjan, Triban, Trviž, Vabriga, Varvari, Vrh, Vrsar, Zamask, Zrenj, Zumesk. |
|||||||||||||||||||
|
3. |
Inficeret område |
Det nordlige Kroatien med regionen Zagreb by (distriktet Međimurje, distriktet Varaždin, distriktet Koprivnica-Križevci, distriktet Krapina-Zagorje, distriktet Zagreb, Zagreb by) |
Delkommuner
|
||||||||||||||||||
|
Stødpudezone |
Det nordlige Kroatien med regionen Zagreb by (distriktet Međimurje, distriktet Varaždin, distriktet Koprivnica-Križevci, distriktet Krapina-Zagorje, distriktet Zagreb, Zagreb by) |
Delkommuner
|
2. Ungarn
Udvidelse af stødpudezone i afgrænsede områder til inddæmning af Kroatien og Slovenien på Ungarns område:
|
Nummer/navn på det afgrænsede område (AO) |
Zone i AO |
Region |
Kommuner eller andre administrative/geografiske afgrænsninger |
|
1. |
Stødpudezone |
Bács-Kiskun amt distriktet Baja |
Hercegszántó |
|
Stødpudezone |
Baranya amt distriktet Mohács |
Kölked, Homorúd |
|
|
2. |
Stødpudezone |
Zala amt distriktet Letenye |
Tótszerdahely, Molnári |
|
3. |
Stødpudezone |
Zala amt distriktet Lenti |
Bödeháza, Nemesnép, Lendvajakabfa, Márokföld, Szentgyörgyvölgy |
|
4. |
Stødpudezone |
Zala amt distriktet Lenti |
Lendvadedes |
3. Italien
Udvidelse af stødpudezoner i afgrænsede områder til inddæmning af Slovenien på Italiens område:
|
Nummer/navn på det afgrænsede område (AO) |
Zone i AO |
Region |
Kommuner eller andre administrative/geografiske afgrænsninger (delvis) |
|
1. |
Stødpudezone |
Friuli-Venezia Giulia Provinsen Gorizia |
Dolegna Del Collio, Gorizia, San Floriano Del Collio, Savogna D'isonzo |
|
2. |
Stødpudezone |
Friuli-Venezia Giulia Provinsen Trieste |
Duino-Aurisina, Monrupino, Muggia, San Dorligo della Valle, Sgonico og Trieste. |
|
3. |
Stødpudezone |
Friuli-Venezia Giulia Provinsen Udine |
Prepotto |
4. Portugal
|
Nummer/navn på det afgrænsede område (AO) |
Zone i AO |
Region |
Kommuner eller andre administrative/geografiske afgrænsninger |
|
1. |
Inficeret område |
Det nordlige Portugal |
Alijó, Amarante, Amares, Baião, Barcelos, Braga, Cabeceiras de Basto, Castelo de Paiva, Celorico de Basto, Cinfães, Esposende, Fafe, Felgueiras, Guimarães, Lousada, Maia, Marco de Canaveses, Monção, Mondim de Basto, Paços de Ferreira, Paredes, Paredes de Coura, Penafiel, Peso da Régua, Ponte de Lima, Póvoa de Lanhoso, Póvoa de Varzim, Ribeira de Pena, Sabrosa, Santa Marta de Penaguião, Santo Tirso, Trofa, Valença, Valongo, Vieira do Minho, Vila do Conde, Vila Nova de Famalicão, Vila Pouca de Aguiar, Vila Real, Vila Verde og Vizela og dele af følgende kommuner: Arcos de Valdevez, Ponte da Barca, Terras de Bouro og Viana do Castelo. |
|
Stødpudezone |
Det nordlige Portugal |
Mesão Frio og dele af følgende kommuner: Arcos de Valdevez, Armamar, Arouca, Boticas, Caminha, Chaves, Carrazeda de Ansiães, Gondomar, Lamego, Matosinhos, Melgaço, Montalegre, Murça, Porto, Ponte da Barca, Resende, Santa Maria da Feira, São João da Pesqueira, Tabuaço, Terras de Bouro, Valpaços, Viana do Castelo, Vila Nova de Cerveira, Vinhais. |
|
|
Det centrale Portugal |
Del af kommunen Castro Daire |
5. Slovenien
|
Nummer/navn på det afgrænsede område (AO) |
Zone i AO |
Region |
Kommuner eller andre administrative/geografiske afgrænsninger |
||||||||||
|
1. |
Inficeret område |
Det vestlige Slovenien |
Ankaran, Koper, Izola og Piran og Sežana, Komen (bortset fra delkommunerne Brestovica — ID 2408) og Renče-Vogrsko. |
||||||||||
|
Stødpudezone |
Det vestlige Slovenien |
Brda, Nova Gorica, Miren-Kostanjevica, Šempeter- Vrtojba, Ajdovščina, Vipava, Divača og Hrpelje-Kozina, og delkommunen Brestovica (ID 2408) i Komen kommune. |
|||||||||||
|
2. |
Inficeret område |
Det sydøstlige Slovenien |
Dolenjske Toplice, Straža, Mirna peč, Novo mesto (bortset fra delkommuner Črešnjice — ID 1458 og Herinja vas — ID 1459). |
||||||||||
|
Stødpudezone |
Det sydøstlige Slovenien |
Žužemberk, Trebnje, Mirna, Šentrupert, Sevnica, Krško, Brežice, Mokronog-Trebelno, Šmarješke Toplice, Škocjan, Šentjernej, Kostanjevica na Krki, Semič, Črnomelj og Metlika, og delkommuner i Novo mesto kommune: Črešnjice (ID 1458) og Herinja vas (ID 1459). |
|||||||||||
|
3. |
Inficeret område |
Det nordøstlige Slovenien |
|
||||||||||
|
Stødpudezone |
Det nordøstlige Slovenien |
|
6. Spanien
Udvidelse af stødpudezoner i afgrænsede områder til inddæmning af Portugal på Spaniens område:
|
Nummer/navn på det afgrænsede område (AO) |
Zone i AO |
Region |
Kommuner eller andre administrative/geografiske afgrænsninger |
||||||||||||||||||||||||||
|
1. |
Stødpudezone |
Galicien Provinsen Pontevedra |
A cañiza:
Arbo:
Crecente:
Tomiño:
Tui:
As Neves:
Salvaterra do Miño:
Salceda de Caselas:
|
||||||||||||||||||||||||||
|
Galicien Provinsen Orense |
Padrenda: Del af sognene Crespos (San Xoán), Desteriz (San Miguel), O Condado (Santa María) og Padrenda (San Cibrán). |
BILAG II
Skabeloner til indberetning af resultaterne af de årlige undersøgelser, der foretages i henhold til artikel 6, litra b)
DEL A
1. Skabelon til indberetning af resultater af årlige undersøgelser
2. Vejledning i udfyldelse af skabelonen
Hvis denne skabelon er udfyldt, skal skabelonen i del B i dette bilag ikke udfyldes.
|
I kolonne 1 |
: |
Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret. |
||||||
|
I kolonne 2 |
: |
Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse. |
||||||
|
I kolonne 3 |
: |
Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen. |
||||||
|
I kolonne 4 |
: |
Angiv metoden: Inddæmning (C). Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO pr. skadegører og de metoder, som anvendes i disse områder. |
||||||
|
I kolonne 5 |
: |
Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Inficeret/angrebet område eller stødpudezone ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i inficeret område, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til stødpudezone, omkring planteskoler osv.) i forskellige rækker. |
||||||
|
I kolonne 6 |
: |
Angiv antallet og beskrivelsen af undersøgelsessiderne ved at vælge en af de følgende muligheder til beskrivelsen.
|
||||||
|
I kolonne 7 |
: |
Angiv, hvilke risikoområder der er identificeret baseret på skadegørerens/skadegørernes biologi, forekomsten af værtsplanter, økoklimatiske forhold og risikosteder. |
||||||
|
I kolonne 8 |
: |
Angiv de risikoområder, der er omfattet af undersøgelsen, fra dem, der er angivet i kolonne 7. |
||||||
|
I kolonne 9 |
: |
Angiv planter, frugter, frø, jord, emballagemateriale, træ, maskiner, køretøjer, vektor, vand eller andet og beskriv den specifikke situation. |
||||||
|
I kolonne 10 |
: |
Angiv listen over undersøgte plantearter/-slægter ved hjælp af en række per planteart/-slægt. |
||||||
|
I kolonne 11 |
: |
Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev gennemført. |
||||||
|
I kolonne 12 |
: |
Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke krav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante. |
||||||
|
I kolonne 13 og 14 |
: |
Angiv resultaterne, hvis det er relevant, og giv de tilgængelige oplysninger i de tilsvarende kolonner, »Ubestemte prøver« er de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel). |
||||||
|
I kolonne 15 |
: |
Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen fandt sted for resultater i stødpudezonen. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 16 (»Bemærkninger«). |
DEL B
1. Skabelon til indberetning af resultaterne af statistisk baserede årlige undersøgelser
2. Vejledning i udfyldelse af skabelonen
Hvis denne skabelon er udfyldt, skal skabelonen i del A i dette bilag ikke udfyldes.
Forklar de underliggende antagelser for undersøgelsens udformning pr. skadegører. Sammenfat og begrund:
|
— |
målpopulationen, den epidemiologiske enhed og inspektionsenhederne |
|
— |
påvisningsmetoden og metodefølsomheden |
|
— |
risikofaktorerne med angivelse af risikoniveauer og tilsvarende relative risici og andele af værtsplantepopulationen. |
|
I kolonne 1 |
: |
Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret. |
||||||
|
I kolonne 2 |
: |
Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse og eventuelle relevante ajourføringer. |
||||||
|
I kolonne 3 |
: |
Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse og eventuelle relevante ajourføringer. |
||||||
|
I kolonne 4 |
: |
Angiv metoden: Inddæmning (C). Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO og de metoder, som anvendes i disse områder. |
||||||
|
I kolonne 5 |
: |
Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Inficeret/angrebet område eller stødpudezone ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i det inficerede område, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til stødpudezonen, omkring planteskoler osv.) i forskellige rækker. |
||||||
|
I kolonne 6 |
: |
Angiv antallet og beskrivelsen af undersøgelsessiderne ved at vælge en af de følgende muligheder til beskrivelsen.
|
||||||
|
I kolonne 7 |
: |
Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev gennemført. |
||||||
|
I kolonne 8 |
: |
Angiv den valgte målpopulation og listen over værtsarter og område, der er omfattet af undersøgelsen. Målpopulationen defineres som en række inspektionsenheder. Dens størrelse udtrykkes typisk i hektar for landbrugsarealer, men kan også udtrykkes i partier, marker, væksthuse osv. Begrund valget i de underliggende antagelser. Angiv de undersøgte inspektionsenheder. »Inspektionsenhed«: planter, plantedele, varer, materialer, skadegørervektorer, som er blevet undersøgt for at identificere og påvise forekomst af skadegørere. |
||||||
|
I kolonne 9 |
: |
Angiv de undersøgte epidemiologiske enheder med beskrivelse og måleenhed. »Epidemiologisk enhed«: Et homogent område, hvor interaktionerne mellem skadegøreren, værtsplanterne og de abiotiske og biotiske faktorer og forhold vil føre til samme epidemiologi, hvis skadegøreren forekommer. De epidemiologiske enheder er en underopdeling af målpopulationen, og de er epidemiologisk homogene med mindst én værtsplante. I nogle tilfælde kan hele værtspopulationen i en region/et område/et land defineres som en epidemiologisk enhed. Det kan være NUTS-regioner, byområder, skove, rosenhaver eller bedrifter eller hektarer. Valget af de epidemiologiske enheder skal være begrundet af de underliggende antagelser. |
||||||
|
I kolonne 10 |
: |
Angiv de anvendte metoder i forbindelse med undersøgelsen, herunder antallet af aktiviteter i hvert enkelt tilfælde, afhængigt af de specifikke krav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne for en given kolonne ikke er tilgængelige. |
||||||
|
I kolonne 11 |
: |
Angiv et skøn over prøveudtagningseffektiviteten. Ved prøveudtagningseffektivitet forstås sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante. For vektorer er det metodens effektivitet med hensyn til at indfange en positiv vektor, når den forekommer i undersøgelsesområdet. For jord er det effektiviteten af udtagningen af en jordprøve, hvori skadegøreren forekommer, når skadegøreren forekommer i undersøgelsesområdet. |
||||||
|
I kolonne 12 |
: |
»Metodefølsomhed«: sandsynligheden for, at en metode kan påvise forekomst af skadegørere. Metodefølsomheden defineres som sandsynligheden for, at en sand positiv vært testes positiv. Det er forholdet mellem prøveudtagningseffektiviteten (dvs. sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante) og den diagnostiske følsomhed (karakteriseret ved den visuelle undersøgelse og/eller laboratorietest, der anvendes i identifikationsprocessen). |
||||||
|
I kolonne 13 |
: |
Angiv risikofaktorerne i forskellige rækker ved brug af så mange rækker som nødvendigt. Angiv for hver risikofaktor risikoniveauet og den tilsvarende relative risiko og andelen af værtspopulationen. |
||||||
|
I kolonne B |
: |
Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke krav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante. De oplysninger, der skal angives i disse kolonner, vedrører oplysningerne i kolonne 10 »Påvisningsmetoder«. |
||||||
|
I kolonne 18 |
: |
Angiv antal indfangningssteder, hvis dette antal afviger fra antal fælder (kolonne 17) (f.eks. hvis den samme fælde anvendes forskellige steder). |
||||||
|
I kolonne 21 |
: |
Angiv antal prøver, der er fundet positive eller negative, og ubestemte prøver. »Ubestemte prøver« er de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel osv.). |
||||||
|
I kolonne 22 |
: |
Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen fandt sted. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 25 (»Bemærkninger«). |
||||||
|
I kolonne 23 |
: |
Angiv undersøgelsens følsomhed som defineret i ISPM 31. Det opnåede konfidensniveau med hensyn til status som fri for skadegørere beregnes på grundlag af udførte undersøgelser (og/eller prøveudtagninger) i forhold til metodefølsomheden og udgangsprævalensen. |
||||||
|
I kolonne 24 |
: |
Angiv udgangsprævalensen på grundlag af et skøn foretaget forud for undersøgelsen af den sandsynlige faktiske forekomst af skadegøreren på marken. Udgangsprævalensen er fastsat som et mål for undersøgelsen og svarer til den afvejning, som de ansvarlige for risikostyringen foretager, mellem risikoen for at have skadegøreren og de ressourcer, der er til rådighed for undersøgelsen. For en sporingsundersøgelse fastsættes typisk en værdi på 1 %. |