<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRT12002DAA.0700287901.case.xml"><NO.CASE>T-179/00</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62000A0179</NO.CELEX><NO.SEQ>0002.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>2882</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>2903</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>22</PAGE.TOTAL><AUTHOR>T</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="20020703">3.7.2002</DATE> — SAG T-179/00</LEFT><RIGHT>A. MENARINI MOD KOMMISSIONEN</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Rettens dom</HT> (Fjerde Afdeling)</P><P><DATE ISO="20020703">3. juli 2002</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag T-179/00,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">A. Menarini — Industrie Farmaceutiche Riunite Sri,</HT> Firenze (Italien), ved avocats D. Waelbroeck og D. Brinckman, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>sagsøger,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><P>støttet af</P><INTERVENERS><P><HT TYPE="BOLD">European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations,</HT> Bruxelles (Belgien), ved D. Anderson, QC, barrister J. Stratford og solicitors I. Dodds-Smith og A. Wearing, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>intervenient,</PARTY.STATUS></INTERVENERS><?PAGE NO="II-2883"?><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber</HT> ved R. Wainwright og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS><P>angående en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af <DATE ISO="20000417">17. april 2000</DATE> om afslag på sagsøgerens ansøgning om tilladelse til at indsætte selskabets logo i det blå felt, der findes på emballagen til lægemidlet OPTRUMA, som er blevet godkendt efter den centraliserede godkendelsesprocedure,</P><P>har</P></PARTIES><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS (Fjerde Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras, og dommerne V. Tiili og P. Mengozzi,</P><P>justitssekretær: ekspeditionssekretær B. Pastor,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den <DATE ISO="20020306">6. marts 2002</DATE>,</VISA></GR.VISA><?PAGE NO="II-2884"?><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Relevante retsforskrifter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Salget af lægemidler i Den Europæiske Union er betinget af en markedsføringstilladelse. Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93 af <DATE ISO="19930722">22. juli 1993</DATE> om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et Europæisk Agentur for Lægemiddelvurdering (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="214" DATE.PUB="1993" PAGE.FIRST="1">EFT L 214, s. 1</REF.DOC.OJ>) fastsætter en såkaldt <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>centraliseret<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/> procedure for godkendelsen af lægemidler. I henhold til artikel 9, stk. 1, tredje led, i forordning nr. 2309/93 kontrolleres det i forbindelse med den centraliserede procedure bl.a., om etiketteringen og indlægssedlen er i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/27/EØF af <DATE ISO="19920331">31. marts 1992</DATE> om etikettering af og indlægssedler til humanmedicinske lægemidler (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="113" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="8">EFT L 113, s. 8</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>I medfør af artikel 6, stk. 5, i forordning nr. 2309/93 har Kommissionen efter høring af Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>EALV<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>) for medlemsstaterne og de berørte erhvervskredse opstillet en detaljeret vejledning vedrørende den form, hvori ansøgningerne om godkendelse skal forelægges. Retningslinjerne vedrørende de oplysninger, som skal findes på emballagen for humanmedicinske lægemidler, der er godkendt af Fællesskabet<?PAGE NO="II-2885"?> (herefter <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>retningslinjerne for emballagen<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>), er blevet optaget i <HT TYPE="ITALIC">Le gnide de la Commission sur la réglementation des médicaments dans l'Onion européenne (The rules governing medicinal products ht the European Union),</HT> bind 2 C, <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>Lignes directrices réglementaires<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/> (<QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>Regulatory guidelines<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Artikel 2, stk. 1, i direktiv 92/27 opregner de angivelser, som obligatorisk skal findes på den ydre emballage eller, hvor en sådan ikke findes, den indre emballage for ethvert lægemiddel, herunder bl.a. navn og adresse på indehaveren af markedsføringstilladelsen.</TXT></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Desuden bestemmer artiklens stk. 2 følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>Den ydre emballage kan være forsynet med tegn eller piktogrammer til forklaring af visse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, samt andre oplysninger, der er forenelige med resuméet af produktets egenskaber, og som kan være sundhedsoplysende, med udelukkelse af ethvert element, der kan have karakter af reklame.<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Ifølge artikel 5, stk. 2, i direktiv 92/27 kan medlemsstaterne kræve visse nærmere betingelser vedrørende etikettering opfyldt, således at der kan gives oplysninger, der er specifikke for en bestemt medlemsstat. Med henblik på præsentationen af disse specifikke oplysninger har Kommissionen indført begrebet <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>blå ramme<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>,<?PAGE NO="II-2886"?> som skal indeholde disse oplysninger på en side af den ydre emballage af det lægemiddel, som er blevet tilladt ifølge den centraliserede procedure. I retningslinjerne vedrørende emballagen oplyser Kommissionen:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>De for en bestemt medlemsstat specifikke oplysninger skal findes i en ramme (den såkaldte <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="2019"/>blå ramme<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="2019"/>), der skal fremstå på en af emballagens sider. Den <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="2019"/>blå ramme<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="2019"/> skal udelukkende figurere på de officielle sprog i den pågældende medlemsstat [...] Placeringen af den <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="2019"/>blå ramme<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="2019"/> på emballagen skal være den samme for samtlige sprog. Når en emballageform er bestemt til afsætning i flere medlemsstater, er det ønskeligt, at der kun findes én <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="2019"/>blå ramme<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="2019"/> på emballagen. Rammen skal indeholde de forskellige oplysninger i hver enkelt medlemsstat. I praksis kan dette f.eks. ske ved at trykke en tom <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="2019"/>blå ramme<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="2019"/> på emballagen, hvorpå der risikofrit kan påføres en selvklæbende etiket indeholdende de af medlemsstaten krævede oplysninger. Når dette under ganske særlige omstændigheder ikke kan ske, skal den enkelte <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="2019"/>blå ramme<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="2019"/> have samme dimensioner og fremstå på samme side af emballagen. <QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>En af de oplysninger, som kan figurere inden for den blå ramme, er navnet på den <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>lokale repræsentant<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>. Desangående anføres følgende i retningslinjerne vedrørende emballagen:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>Visse indehavere af fællesskabstilladelser til markedsføring har ønsket, at en korrespondent opføres på indlægssedlen og etiketten. Der bør normalt være tale om indehaveren af fællesskabstilladelsen til markedsføring. Når denne ønsker at tilføje navnet på en anden (lokal) korrespondent, kan den <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="2019"/>lokale repræsentant<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="2019"/> imidlertid anføres</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>med navn, adresse og telefonnummer på indlægssedlen, og</P></ITEM><?PAGE NO="II-2887"?><ITEM><P>med navn inden for den <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="2019"/>blå ramme<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="2019"/> på etiketten (som beskrevet i afdeling A).</P></ITEM></LIST><P>[...]</P><P>Adressen og/eller telefonnummeret kan, om ønsket, anføres, såfremt den disponible plads i øvrigt tillader det (uden at dette ødelægger læsbarheden af den tekst, der befinder sig på den ydre emballage).</P><P>Udtrykket <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="2019"/>lokal repræsentant<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="2019"/> skal forstås som følger: Enhver fysisk eller juridisk person etableret i Fællesskabet, hvis opgave det er, i medfør af en kontrakt med indehaveren af markedsføringstilladelsen, at repræsentere indehaveren i en bestemt (geografisk) zone; denne kontrakt kan imidlertid ikke indebære nogen flytning af det ansvar, der påhviler indehaveren af markedsføringstilladelsen i henhold til fællesskabsretten, den nationale ret og forskrifter eller administrative foranstaltninger truffet til gennemførelse af fællesskabsretten.</P><P>[...]<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Det er tillige fastsat, at det af <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>praktiske og sproglige grunde er muligt, at indehaverne af fællesskabstilladelsen til markedsføring præsenterer emballagen for et lægemiddel i forskellige sproglige og/eller <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="2019"/>nationale<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="2019"/> former (på det passende sted på emballagen). I så fald skal logoet, formatet, præsentationen, stilen, farvekombinationen og dimensionerne af emballagen være identiske for samtlige udgaver af lægemidlets emballage på hele Fællesskabets område<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="II-2888"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Faktiske omstændigheder</P></TI></TITLE><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Sagsøgeren er et italiensk selskab, som driver virksomhed på området for farmaceutisk forskning samt udvikling og afsætning af lægemidler.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19980805">5. august 1998</DATE> udstedte Kommissionen ifølge den centraliserede procedure en markedsføringstilladelse til Eli Lilly Nederland BV (herefter <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>Eli Lilly<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/>), et nederlandsk farmaceutisk selskab, for et lægemiddel med navnet <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>OPTRUMA<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>, som er en farmaceutisk specialitet indeholdende en lægemiddellignende substans benævnt <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>raloxifen<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/>, som er indikeret for behandling og undgåelse af knoglesvind hos kvinder i overgangsalderen.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19990903">3. september 1999</DATE> indgik Eli Lilly med Menarini International Operations Luxembourg SA, et selskab efter luxembourgsk ret, en licensaftale vedrørende Eli Lillys rettigheder til mærket OPTRUMA med henblik på reklame og distribution af nævnte lægemiddel i Italien. I henhold til aftalen har Menarini International Operations Luxembourg selv tilladelse til at tildele en underlicens alene til sagsøgeren med henblik på udnyttelse af disse rettigheder, hvilket skete ved aftale af <DATE ISO="19991018">18. oktober 1999</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Som indehaver af markedsføringstilladelsen forelagde Eli Lilly EALV en række modeller til lægemidlets ydre emballage, som i det mindste i den italienske emballages blå ramme indeholdt sagsøgerens navn, repræsenteret ved et <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>M<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/> i en bestemt udformning, ledsaget af ordet <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>Menarini<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><?PAGE NO="II-2889"?><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>I februar 1999 fandt EALV, at den foreslåede emballage ikke kunne godtages med den begrundelse, at sagsøgerens logo ikke måtte figurere i den blå ramme, og henviste sagsøgeren til Kommissionen med henblik på videregående drøftelser.</TXT></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19990524">24. maj 1999</DATE> sendte sagsøgeren et brev til chefen for Kontoret for Farmaceutiske og Kosmetiske Produkter i Direktoratet <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>Industrien III: forbrugsgodeindustrien<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/> i det tidligere Generaldirektorat <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>Industri<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/> (GD III) i Kommissionen, hvori sagsøgeren ansøgte om tilladelse til at indsætte sit logo i den blå ramme på emballagen for lægemidlet OPTRUMA. Selskabet vedlagde skrivelsen et brev fra Eli Lilly af <DATE ISO="19990517">17. maj 1999</DATE> med følgende bemærkning: <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>Ansøgning om tilladelse til at indsætte et logo i den blå ramme<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19990609">9. juni 1999</DATE> svarede vicechefen for Kontoret for Farmaceutiske og Kosmetiske Produkter som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>[...]</P><P>Jeg kan bekræfte, at jeg principielt ikke ser nogen grund til at udelukke [en sådan indsættelse]. Vi vil imidlertid rejse spørgsmålet ved det næste møde i september 1999 for at opnå medlemsstaternes samtykke til en ændring af de gældende retningslinjer.<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>I Lægemiddeludvalgets 48. møde den <DATE ISO="19990927">27.</DATE> og <DATE ISO="19990928">28. september 1999</DATE> drøftede man spørgsmålet om påføreise af et logo på den ydre emballage for et lægemiddel, deler tilladt ifølge den centraliserede procedure. Udvalgets medlemmer fandt<?PAGE NO="II-2890"?> enstemmigt, at påføreise af logoet for det selskab, der er indehaver af markedsføringstilladelsen, på den ydre emballage måtte accepteres med henblik på identificeringsformål.</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Efter det nævnte møde i Lægemiddeludvalget tilsendte sagsøgeren Kommissionen en skrivelse dateret den <DATE ISO="19991109">9. november 1999</DATE>, i hvilken man fremlagde en række argumenter til fordel for, at distributørens logo eller eventuelt logoet for licensindehaveren vil kunne figurere inden for den blå ramme på emballagen for de lægemidler, der var autoriseret ifølge den centraliserede procedure.</TXT></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="19991122">22. november 1999</DATE> svarede chefen for Kontoret for Farmaceutiske og Kosmetiske Produkter, at han ikke så <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>nogen grund til at modsætte sig en sådan indsættelse [af den lokale repræsentants logo] med identificeringsformål<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/>. Desuden bemærkede han følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>Eftersom dette spørgsmål endnu ikke er blevet drøftet med medlemsstaterne, finder jeg det imidlertid nødvendigt at rejse det i forbindelse med det næste møde i Lægemiddeludvalget i marts 2000 for at opnå medlemsstaternes samtykke til en ændring af de gældende retningslinjer.<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Under det 49. møde i Lægemiddeludvalget, som blev afholdt den <DATE ISO="20000322">22.</DATE> og <DATE ISO="20000323">23. marts 2000</DATE>, fandt der en drøftelse sted vedrørende sagsøgerens ansøgning om tilladelse til, at den lokale repræsentants logo kunne anføres på emballagen for de lægemidler, der er tilladt efter den centraliserede procedure. Et stort flertal af medlemsstaternes repræsentanter udtalte sig negativt om anførelsen af den lokale repræsentants logo på emballagen for de lægemidler, der er tilladt efter den centraliserede procedure. Hovedårsagen var, at angivelsen af navnet på en lokal repræsentant skal sætte patienterne i stand til at komme i forbindelse med den<?PAGE NO="II-2891"?> nationale korrespondent, og at det ikke er nødvendigt af sundhedsmæssige grunde at føje selskabets logo til den nævnte oplysning. Desuden fandt visse delegationer, at anførelsen af logoet hos patienten kunne fremkalde en sammenblanding mellem indehaveren af markedsføringstilladelsen (der har det fulde ansvar for lægemidlet) og den lokale repræsentant, som pr. definition ikke er undergivet noget ansvar.</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20000417">17. april 2000</DATE>, modtaget af sagsøgeren den <DATE ISO="20000426">26. april 2000</DATE> (herefter den <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>anfægtede afgørelse<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/>), meddelte Kommissionen sagsøgeren, at den af sagsøgeren indgivne ansøgning om at kunne anføre sit logo i den blå ramme endeligt var blevet afslået.</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>I den anfægtede afgørelse anfører Kommissionen følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>På trods af den tilslutning, visse medlemsstaters repræsentanter gav Deres ønske, udtalte det store flertal af dem sig mod anførelsen af den <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="2019"/>lokale repræsentants<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="2019"/> logo på emballagen for de farmaceutiske produkter, der er tilladt ifølge den centraliserede procedure.</P><P>Hovedbegrundelsen for dette standpunkt er, at selskabets logo intet føjer til de nyttige oplysninger af sundhedsoplysende karakter, for den blotte angivelse af den <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="2019"/>lokale repræsentants<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="2019"/> navn og adresse er i sig selv tilstrækkelig til at sikre, at patienterne kan komme i forbindelse med en national korrespondent. Visse delegationer fremhævede tillige, at en sådan anførelse kunne skabe sammenblanding mellem indehaveren af markedsføringstilladelsen (som har ansvaret for produktet) og den lokale repræsentant, som — pr. definition — ikke har noget ansvar.</P><?PAGE NO="II-2892"?><P>Kommissionens tjenestegrene anser sig for bundet af det klare standpunkt, der er kommet til udtryk i Lægemiddeludvalget, ikke blot henset til det store flertal, der viste sig mod anførelse af logoet, men også fordi enhver ændring af <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="2019"/>retningslinjen for den blå ramme<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="2019"/> med tilladelse til at anføre den <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="2019"/>lokale repræsentants<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="2019"/> logo, kræver samtykke fra udvalget selv. Under hensyn til de ovenstående betragtninger kan man ikke imødekomme ønsket om at anføre den <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="2019"/>lokale repræsentants<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="2019"/> logo på emballagen for farmaceutiske produkter, der er tilladt efter den centraliserede procedure.<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Retsforhandlinger og parternes påstande</P></TI></TITLE><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20000703">3. juli 2000</DATE> har sagsøgeren anlagt nærværende sag.</TXT></NP><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20010104">4. januar 2001</DATE> har European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (herefter <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>EFPIA<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/>) fremsat begæring til Retten om at måtte intervenere i sagen til støtte for sagsøgerens påstande. Ved kendelse afsagt den <DATE ISO="20010123">23. januar 2001</DATE> af formanden for Rettens Fjerde Afdeling har EFPIA fået tilladelse til at intervenere.</TXT></NP><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Fjerde Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling. I forbindelse med sagens tilrettelæggelse har den opfordret sagsøgeren og Kommissionen til skriftligt at besvare en række spørgsmål.</TXT></NP><?PAGE NO="II-2893"?><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>Retten har hørt parternes indlæg og deres svar på Rettens spørgsmål i retsmødet den <DATE ISO="20020306">6. marts 2002</DATE>. Ved afslutningen af retsmødet har Retten berammet afslutningen af den mundtlige forhandling til et senere tidspunkt. Den mundtlige forhandling blev afsluttet den <DATE ISO="20020318">18. marts 2002</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Den anfægtede afgørelse annulleres.</P></ITEM><ITEM><P>Subsidiært fastslås, at Kommissionens retningslinjer vedrørende oplysninger på emballagen for humanmedicinske lægemidler er ulovlige i henhold til artikel 241 EF, for så vidt som retningslinjerne kan fortolkes som indeholdende et forbud mod, at den lokale repræsentant eller en licenshaver anvender logoet.</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>26</NO.P><TXT>I retsmødet frafaldt sagsøgeren andet led i påstanden, hvilket Retten førte til retsbogen vedrørende det pågældende retsmøde.</TXT></NP><?PAGE NO="II-2894"?><NP><NO.P>27</NO.P><TXT>Kommissionen har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Frifindelse.</P></ITEM><ITEM><P>Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>28</NO.P><TXT>Intervenienten har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Der gives sagsøgeren medhold i påstanden.</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Retlige bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>29</NO.P><TXT>Til støtte for sagen har sagsøgeren påberåbt sig syv anbringender, hvoraf det første angår den manglende hjemmel i fællesskabslovgivningen til Kommissionens forbud mod selskabets påføreise af dets logo på den ydre emballage for lægemidlet OPTRUMA. Det andet anbringende drejer sig om krænkelsen af sagsøgerens ejendomsret. Det tredje angår tilsidesættelsen af det principielle forbud mod forskelsbehandling, mens det fjerde anbringende vedrører tilsidesætteisen<?PAGE NO="II-2895"?> af princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning. Det femte anbringende drejer sig om tilsidesættelsen af begrundelsespligten, mens det sjette anbringende vedrører tilsidesættelsen af proportionalitetsprincippet og af retten til fri erhvervsvirksomhed. Det syvende anbringende angår forældelse.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>30</NO.P><TXT>I forbindelse med det første anbringende — om manglende hjemmel for forbuddet mod, at sagsøgeren påfører sit logo på den ydre emballage for lægemidlet OPTRUMA — har sagsøgeren for det første fremhævet, at det væsentlige formål med fællesskabsbestemmelserne om etikettering og emballage af lægemidler som fastsat i direktiv 92/27 er at sikre et højt niveau for beskyttelsen af forbrugerne. Navn og adresse på den, der er ansvarlig for markedsføringen af lægemidlet, udgør i den henseende helt afgørende oplysninger for brugeren og fagfolkene i sundhedssektoren, hvorfor de medvirker til at opnå en høj grad af beskyttelse af forbrugeren.</TXT></NP><NP><NO.P>31</NO.P><TXT>Sagsøgeren gør gældende, at den, der er ansvarlig for markedsføringen af et lægemiddel, har en række forpligtelser, herunder for afgivelse af videnskabelige og stofkontrollerende oplysninger.</TXT></NP><NP><NO.P>32</NO.P><TXT>Det er således vigtigt, at den, der er ansvarlig for markedsføringen af et lægemiddel, nemt og korrekt kan identificeres som sådan af brugeren og fagfolk i sundhedssektoren, som anvender de pågældende lægemidler, eventuelt takket være anførelse af selskabets logo, der ikke kan adskilles fra selskabets kommercielle identitet og dets navn.</TXT></NP><?PAGE NO="II-2896"?><NP><NO.P>33</NO.P><TXT>For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at de italienske lovbestemmelser til gennemførelse i intern ret af direktiv 92/27 fastsætter, at når indehaveren af markedsføringstilladelsen ikke selv sælger lægemidlet, skal navn og adresse på licens- eller koncessionshaveren (den lokale repræsentant) figurere på den ydre emballage.</TXT></NP><NP><NO.P>34</NO.P><TXT>Sagsøgeren fremhæver for det tredje, at den anfægtede afgørelse ikke kan have grundlag i nogen bestemmelse i direktiv 92/27.</TXT></NP><NP><NO.P>35</NO.P><TXT>For det fjerde udtaler sagsøgeren, at logoet kan styrke de nødvendige oplysninger af sundhedsoplysende karakter, såsom oplysninger, der sikrer, at patienterne kan komme i forbindelse med en national korrespondent.</TXT></NP><NP><NO.P>36</NO.P><TXT>Intervenienten støtter sagsøgerens argumentation og præciserer, at i forbindelse med den centraliserede procedure er kun én indehaver af markedsføringstilladelsen ansvarlig for hele fællesskabsmarkedet. Indehaveren af markedsføringstilladelsen er ofte etableret i et andet land end det, i hvilket lægemidlet afsættes. Følgelig er de lokale repræsentanter de eneste praktiske og effektive korrespondenter for læger og patienter, som, i fravær af sådanne korrespondenter, kan få vanskeligt ved at give meddelelse om uønskede virkninger af lægemidlet eller opnå oplysninger herom. Brugerne af lægemidlet får herved mulighed for at indhente råd på deres eget sprog på lokalt plan.</TXT></NP><NP><NO.P>37</NO.P><TXT>Kommissionen har gjort gældende, at hverken navnet eller logoet for sagsøgeren, der er indehaver af eneretten til markedsføring og salg af OPTRUMA i Italien, indgår blandt de angivelser, som obligatorisk figurerer på emballagen i medfør af artikel 2, stk. 1, i direktiv 92/27. Spørgsmålet er, om sagsøgerens navn og/eller logo i medfør af direktivets artikel 2, stk. 2, kan figurere på emballagen som<?PAGE NO="II-2897"?> nyttige <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>sundhedsoplysende<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/> informationer. I så henseende består Kommissionens praksis i at acceptere, at indehaveren af en markedsføringstilladelse som sin korrespondent anfører navnet på den lokale repræsentant inden i etikettens blå ramme. Denne praksis er begrundet i det forhold, at i forbindelse med en af Fællesskabet meddelt markedsføringstilladelse kan navnet på en lokal repræsentant — der virker som korrespondent for fagfolk og forbrugere — undertiden vise sig nyttig som sundhedsoplysende i bred betydning.</TXT></NP><NP><NO.P>38</NO.P><TXT>Det er Kommissionens opfattelse, at alt, hvad patienter eller fagfolk i sundhedssektoren har behov for at vide i praksis, er navnet på en korrespondent eller et telefonnummer med henblik på <QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>nemt, hurtigt og med fuld klarhed<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/> at kunne fastslå, hvem der er den lokale repræsentant. Kommissionen bemærker, at indsættelsen af logoet i den blå ramme snarere bevirker, at oplysningerne om korrespondenten ikke fremtræder lige så klart, således at opmærksomheden ikke henledes tilstrækkeligt på dem. Da pladsproblemet ofte har stor betydning, navnlig på emballager i lille format eller sådanne, der er redigeret på flere sprog, hjælper et logo, som tiltrækker opmærksomheden, men som er ledsaget af oplysninger om korrespondenten i en form med meget små bogstaver og på et begrænset område, ikke brugeren til at blive bekendt med, hvem han hurtigt og let kan komme i forbindelse med.</TXT></NP><NP><NO.P>39</NO.P><TXT>Kommissionen tilføjer, at på det område, som er reguleret af oplysninger vedrørende lægemidler, er det nødvendigt at afgrænse og begrænse de givne oplysninger og at fastsætte, at nævnte oplysninger vil blive fremlagt på en forud fast måde, der er forenelig med det formål at give brugerne klare, præcise og fuldstændige oplysninger vedrørende det pågældende produkt, hvilket bidrager til at sikre beskyttelsen af den offentlige sundhed. Således er det faktisk rimeligt at begrænse oplysningerne på etiketten af forbrugerbeskyttelsesgrunde.</TXT></NP><?PAGE NO="II-2898"?><NP><NO.P>40</NO.P><TXT>Kommissionen hævder, at de to grunde, der fremlægges i den anfægtede afgørelse, er i overensstemmelse med en fornuftig fortolkning af artikel 2, stk. 2, i direktiv 92/27. Det sidstnævnte stykke fastsætter en fakultativ undtagelse fra hovedreglen efter artikel 2, stk. 1, i direktiv 92/27 og vedrører de angivelser, der skal figurere på lægemidlernes emballage. Undtagelser fra hovedreglen bør fortolkes indskrænkende. Når der tillige henses til karakteren af udtrykket <QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>oplysninger [...] som kan være sundhedsoplysende<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/>, kræver den fortolkning, Kommissionen giver heraf, en vis bedømmelse af, hvad der er nyttigt, og den judicielle kontrol, som den er undergivet, bør begrænse sig til at undersøge, om der foreligger et åbenbart urigtigt skøn eller magtfordrejning. Konkret kan der ikke være tale om en åbenbar fejl, som hæfter ved den af Kommissionen dragne konklusion, hvorefter den lokale repræsentants logo ikke er en oplysning, der kan være sundhedsoplysende.</TXT></NP><NP><NO.P>41</NO.P><TXT>Kommissionen understreger, at anvendelsen af navnet uden logo ikke skaber risiko for identificeringen af selskabet. I denne sag er logoet i realiteten kun en stiliseret udgave af navnet. I betragtning af Kommissionens formål — som er, af sundhedsoplysende grunde, at sikre mulighed for, at en korrespondent altid vil kunne findes — er de nyttige angivelser tillige navn og adresse på den lokale repræsentant, ikke hans logo.</TXT></NP><NP><NO.P>42</NO.P><TXT>Endelig har Kommissionen gjort gældende, at retstilstanden — uanset situationen i Italien eller de øvrige medlemsstater — er en sådan, at en person af grunde knyttet til stofkontrollen ikke kan være ansvarlig for markedsføringen af lægemidlet uden samtidig at være indehaver af markedsføringstilladelsen. Så vidt det er Kommissionen bekendt, foreligger der ikke en politik, der er fælles for samtlige medlemsstater, gående ud på, at den lokale repræsentants logo kan indsættes. Det fremgår af referatet af mødet i marts 2000 i Lægemiddeludvalget, at et stort flertal af medlemsstaterne modsatte sig indsættelsen af et sådant logo i relation til produkter autoriseret ifølge den centraliserede procedure, hvorfor det kan antages, at det standpunkt, man indtog i Lægemiddeludvalget, også følges i medlemsstaterne vedrørende produkter, som er tilladt på nationalt plan.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="II-2899"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Rettens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>43</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes, at artikel 2, stk. 1, i direktiv 92/27 opregner de angivelser, som må befinde sig på den ydre emballage for humanmedicinske lægemidler, mens artikel 2, stk. 2, viser, hvilke typer angivelser der på den ydre emballage kan føjes til de obligatoriske angivelser som fastsat i foregående stykke. I den anfægtede afgørelse udtalte Kommissionen sig i det væsentlige vedrørende muligheden for, at den lokale repræsentant påfører sit logo på et lægemiddels ydre emballage, og udtalelsen blev fremsat under hensyn til artikel 2, stk. 2, i direktiv 92/27.</TXT></NP><NP><NO.P>44</NO.P><TXT>Det er i Domstolens praksis antaget, at såfremt en administrativ afgørelse er resultatet af komplicerede vurderinger inden for lægevidenskab og farmakologi, foretages der kun en begrænset judiciel prøvelse af de nævnte vurderinger (jf. Domstolens dom af <DATE ISO="19990121">21.1.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-120/97" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-223">C-120/97, Upjohn, Sml. I, s. 223, præmis 33 og 34</REF.DOC.ECR>, og kendelse afsagt af Domstolens præsident den <DATE ISO="20010411">11.4.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-459/00 P(R)" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-2823">C-459/00 P(R), Kommissionen mod Trenker, Sml. I, s. 2823, præmis 82 og 83</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>45</NO.P><TXT>I dette tilfælde indebærer den afgørelse, Kommissionen skal træffe, ingen komplicerede vurderinger inden for lægevidenskab og farmakologi, såsom vurderingerne vedrørende et lægemiddels virkning, sikkerhed og kvalitet (kendelsen i sagen Kommissionen mod Trenker, præmis 82). Muligheden ifølge artikel 2, stk. 2, i direktiv 92/27 for at påføre et lægemiddels ydre emballage logoet for den lokale repræsentant afhænger bl.a. af, om en sådan angivelse er nyttig for sundhedsoplysningen. Imidlertid frembyder bedømmelsen af, om det nævnte logo er nyttigt for sundhedsoplysningen, ingen vanskelighed, der vil kunne berettige en begrænsning af rækkevidden af den retslige prøvelse, idet der navnlig ikke kræves nogen sagkundskab eller særlig teknisk viden.</TXT></NP><?PAGE NO="II-2900"?><NP><NO.P>46</NO.P><TXT>Som det fremgår af den anfægtede afgørelse, fandt Kommissionen for det første, at den lokale repræsentants logo ikke ville føje noget til de nødvendige oplysninger af sundhedsoplysende karakter, for det andet, at påføreisen af logoet kunne skabe en sammenblanding mellem indehaveren af markedsføringstilladelsen — der er ansvarlig for lægemidlet — og den lokale repræsentant, som ikke er det, og for det tredje, at den måtte følge udtalelsen fra Lægemiddeludvalget.</TXT></NP><NP><NO.P>47</NO.P><TXT>Med hensyn til den første grund må der henvises til, at det er formålet med direktiv 92/27, at bestemmelserne om patientinformation bør sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne for således at gøre det muligt for dem at anvende lægemidler korrekt på grundlag af en fuldstændig og forståelig information.</TXT></NP><NP><NO.P>48</NO.P><TXT>Henset til dette formål må det undersøges, om afslaget på at tillade indsættelse af den lokale repræsentants logo i den blå ramme er begrundet. Det må først påpeges, at logoet i denne sag, der er ledsaget af ordet <QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>Menarini<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/>, er et registreret varemærke og repræsenterer sagsøgerens navn og kommercielle identitet. Herved må det også påpeges, at retningslinjerne vedrørende emballagen fastsætter, at den lokale repræsentants navn, adresse og telefonnummer kan udgøre en del af oplysningerne i den blå ramme (afdeling C, punkt 5). Tillige fandt Lægemiddeludvalget på sit 48. møde enstemmigt, at påføreisen af logoet for det selskab, der er indehaver af markedsføringstilladelsen, på den ydre emballage burde accepteres af identificeringsmæssige grunde. Men såfremt påføreisen af logoet for det selskab, der er indehaver af markedsføringstilladelsen, på den ydre emballage er acceptabel af identificeringsmæssige grunde, gælder det samme for den lokale repræsentants logo.</TXT></NP><NP><NO.P>49</NO.P><TXT>Logoet spiller nemlig en betydelig rolle med henblik på identificeringen af et selskab på markedet. Dets funktion er at opbygge en helhed med selskabets navn for at lette identificeringen af dette. Da formålet med direktiv 92/27 ifølge femte betragtning bl.a. er at sikre et højt niveau for forbrugerbeskyttelsen, bidrager indsættelsen af logoet i den blå ramme, der letter identificeringen af den lokale<?PAGE NO="II-2901"?> repræsentant, til en bedre beskyttelse af forbrugerne. Eftersom forbrugerne kan komme i forbindelse med den lokale repræsentant på en lettere måde i tilfælde af problemer med lægemidlet og forelægge repræsentanten spørgsmål på deres eget sprog, og eftersom den lokale repræsentant i tilfælde af spørgsmål om ansvar kan opfordre forbrugerne til at henvende sig til indehaveren af markedsføringstilladelsen, er indsættelsen af den lokale repræsentants logo i den blå ramme nyttig af sundhedsoplysende årsager efter betydningen i artikel 2, stk. 2, i direktiv 92/27.</TXT></NP><NP><NO.P>50</NO.P><TXT>I forbindelse med begrundelse to for den anfægtede afgørelse har Kommissionen rejst spørgsmålet om risikoen for sammenblanding mellem ansvaret for indehaveren af markedsføringstilladelsen på den ene side og ansvaret for den lokale repræsentant på den anden side. Ifølge Kommissionen kan indsættelsen af to logoer i den blå ramme medføre sammenblanding hos forbrugeren mellem indehaveren af markedsføringstilladelsen — der har ansvaret for lægemidlet — og den lokale repræsentant, som pr. definition ikke har noget ansvar herfor.</TXT></NP><NP><NO.P>51</NO.P><TXT>Selv om Kommissionen ganske rigtigt har fremhævet denne forskel, er den ikke afgørende for tvistens løsning. For at bedømme, om påføreisen af den lokale repræsentants logo kan medføre en sammenblanding mellem indehaveren af markedsføringstilladelsen og den lokale repræsentant, er det nemlig nødvendigt at skelne mellem de generelle og fælles oplysninger på den ydre emballage og de oplysninger, der er specifikke for en medlemsstat, og som figurerer i den blå ramme. Ifølge artikel 2, stk. 1, i direktiv 92/27 skal navn og adresse på indehaveren af markedsføringstilladelse undtagelsesfrit angives på lægemidlets ydre emballage. Desuden har indehaveren af markedsføringstilladelsen tilladelse til at påføre emballagen sit logo. I retningslinjerne præciseres det, at den lokale repræsentants navn og adresse kan figurere i den blå ramme (afdeling C, punkt 5). Under disse omstændigheder kan logoet, der udgør en helhed med den lokale repræsentants navn, ikke medføre en risiko for yderligere sammenblanding for forbrugeren, eftersom den lokale repræsentants navn og adresse allerede figurerer i den blå ramme.</TXT></NP><?PAGE NO="II-2902"?><NP><NO.P>52</NO.P><TXT>Heraf følger, at Kommissionen har begået en retlig fejl ved at forbyde, at sagsøgerens logo indsættes i den blå ramme på den ydre emballage for lægemidlet OPTRUMA i medfør af artikel 2, stk. 2, i direktiv 92/27.</TXT></NP><NP><NO.P>53</NO.P><TXT>I øvrigt kan den anfægtede afgørelse ikke være berettiget ved, at Kommissionen fandt, at den burde følge forslaget fra Lægemiddeludvalget vedrørende indsættelsen af sagsøgerens logo i den blå ramme. Lægemiddeludvalget fremsætter nemlig blot en udtalelse, der ikke er bindende for Kommissionen.</TXT></NP><NP><NO.P>54</NO.P><TXT>Herefter må sagsøgerens første anbringende tages til følge, uden at det er nødvendigt at gennemgå sagsøgerens øvrige anbringender og argumenter.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>55</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Kommissionen har tabt sagen og bør derfor tilpligtes, ud over at bære sine egne omkostninger, at betale sagsøgerens og intervenientens omkostninger i overensstemmelse med disses påstand herom.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="II-2903"?><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>udtaler og bestemmer</P><P>RETTEN (Fjerde Afdeling)</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Kommissionens afgørelse af <DATE ISO="20000417">17. april 2000</DATE> om afslag på sagsøgerens ansøgning om tilladelse til at indsætte selskabets logo i den blå ramme, der findes på emballagen til lægemidlet OPTRUMA, som er blevet godkendt efter den centraliserede godkendelsesprocedure, annulleres.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af sagsøgeren og intervenienten.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Vilaras</P><P>Tiili</P><P>Mengozzi</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="20030703">3. juli 2003</DATE>.</P><SIGNATORY><P>H. Jung</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>M. Vilaras</P><P>Præsident</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>