|
28.12.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 438/60 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/2217
af 22. december 2020
om ændring af bilag I og III til afgørelse 2010/472/EU for så vidt angår oplysningerne om Det Forenede Kongerige på listerne over tredjelande eller dele deraf, hvorfra det er tilladt at indføre sæd, æg og embryoner fra fåre- og gedearter til Unionen
(meddelt under nummer C(2020) 9554)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (1), særlig artikel 17, stk. 3, litra a), og artikel 19, indledningen og litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens afgørelse 2010/472/EU (2) fastsættes betingelserne for import til Unionen af sæd, æg og embryoner fra fåre- og gedearter. Særlig indeholder bilag I til nævnte afgørelse en liste over tredjelande eller dele deraf, hvorfra medlemsstaterne tillader import af sæd fra fåre- og gedearter, mens bilag III indeholder en liste over tredjelande eller dele deraf, hvorfra medlemsstaterne tillader import af æg og embryoner fra disse dyr. |
|
(2) |
Det Forenede Kongerige har givet de nødvendige garantier, der kræves i afgørelse 2010/472/EU, for at Det Forenede Kongerige kan blive opført i bilag I og III til nævnte forordning efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen), uden at det påvirker anvendelsen af EU-lovgivningen i forhold til Det Forenede Kongerige med hensyn til Nordirland, jf. artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland i udtrædelsesaftalen sammenholdt med protokollens bilag 2. Under hensyntagen til de garantier, som Det Forenede Kongerige har givet, bør dette tredjeland medtages i bilaget til afgørelse 2010/472/EU. |
|
(3) |
Bilag I og III til afgørelse 2010/472/EU bør derfor ændres. |
|
(4) |
Da overgangsperioden i udtrædelsesaftalen udløber den 31. december 2020, bør denne afgørelse finde anvendelse fra den 1. januar 2021. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag I og III til afgørelse 2010/472/EU ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2021.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2020.
På Kommissionens vegne
Stella KYRIAKIDES
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54.
(2) Kommissionens afgørelse 2010/472/EU af 26. august 2010 om import til Unionen af sæd, æg og embryoner fra fåre- og gedearter (EUT L 228 af 31.8.2010, s. 74).