Forslag til Rådets forordning (EF) om harmoniserede forbrugerprisindeks (95/C 84/06) KOM(94) 674 endelig udg. - 95/0009(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 9. januar 1995)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Monetære Institut,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til artikel 109 J i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab skal Kommissionen og EMI aflægge beretning til Rådet om medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser med hensyn til virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union hvad angår en høj grad af prisstabilitet;

ifølge artikel 1 i protokollen om konvergenskriterierne som nævnt i artikel 109 J bør den krævede holdbare prisudvikling for medlemsstaterne vurderes på grundlag af inflationen, der måles ved hjælp af forbrugerprisindekset på et sammenligneligt grundlag; de eksisterende forbrugerprisindeks udarbejdes ikke på et direkte sammenligneligt grundlag;

der er behov for, at Det Europæiske Fællesskab og navnlig dets skatte- og afgiftsmyndigheder og monetære myndigheder regelmæssigt og i rette tid har forbrugerprisindeks til rådighed med henblik på at foretage sammenligninger af inflationen i makroøkonomisk og international sammenhæng til forskel fra til nationale og mikroøkonomiske formål;

det må erkendes, at inflation er et fænomen, som viser sig i alle mulige former for markedstransaktioner, herunder køb af kapitalgoder, offentlige indkøb, aflønning af arbejdskraft såvel som forbrugerkøb, og det er anerkendt, at en række statistikker, hvoraf forbrugerprisindeks udgør en væsentlig del, er relevante for en fuldstændig forståelse af den inflatoriske proces inden for og mellem landene i Det Europæiske Fællesskab;

sammenlignelige forbrugerprisindeks kan udarbejdes i stedet for eller som supplement til lignende forbrugerprisindeks, som allerede udarbejdes eller vil blive udarbejdet i fremtiden i medlemsstaterne;

udarbejdelsen af sammenlignelige indeks vil medføre omkostninger, der dels skal dækkes af Kommissionen, dels af medlemsstaterne;

ifølge subsidiaritetsprincippet kan udarbejdelsen af fælles statistiske standarder for forbrugerprisindeks kun ske effektivt på fællesskabsplan, og indsamlingen af data og udarbejdelsen af sammenlignelige forbrugerprisindeks vil blive gennemført i hver enkelt medlemsstat under ledelse af de organisationer og institutioner, som er ansvarlige for udarbejdelse af officielle statistikker på nationalt plan;

med henblik på gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union vil der være behov for et forbrugerprisindeks for Den Europæiske Fællesskab som helhed;

Udvalget for De Europæiske Fællesskabers Statistiske Program, nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF (1), har udtalt sig positivt om udkastet til forordning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

Formålet med denne forordning er at udarbejde fællesskabsstatistikker over forbrugerpriser som følger:

1) Hver enkelt medlemsstat udarbejder et sammenligneligt forbrugerprisindeks, herefter benævnt medlemsstatens harmoniserede forbrugerprisindeks (HCPI - Harmonised Consumer Price Index).

2) Kommissionen (De Europæiske Fællesskabers Statistiske Konto - herefter benævnt Eurostat) udarbejder et forbrugerprisindeks for Det Europæiske Fællesskab baseret på medlemsstaternes HCPI'er, herefter benævnt europæisk forbrugerprisindeks (ECPI - European Consumer Price Index).

3) Kommissionen (Eurostat) udarbejder et forbrugerprisindeks for Den Europæiske Monetære Union baseret på HCPI'erne for de medlemsstater, der ikke har dispensation i henhold til traktatens artikel 109 K, herefter benævnt Den Monetære Unions Forbrugerprisindeks (MUCPI - Monetary Union Consumer Price Index), så længe der findes sådanne dispensationer.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning omfatter de faktiske priser på varer og tjenesteydelser, som er til salg inden for medlemsstatens økonomiske område med henblik på direkte tilfredsstillelse af individuelle forbrugerbehov eller -ønsker, og de tilhørende mængder, som faktisk købes til sådanne formål.

Artikel 3

Sammenlignelighedskrav

HCPI'er anses for sammenlignelige, hvis forskellene mellem dem kun afspejler forskelle i prisændringer eller forbrugsmønstre landene imellem. HCPI'er, der varierer på grund af forskelle mellem begreberne, metoderne eller den anvendte praksis ved definition og udarbejdelse af dem, er ikke sammenlignelige. Kommissionen (Eurostat) fastlægger efter proceduren i artikel 14 de regler, som skal følges for at opnå sammenlignelige HCPI'er, især hvis forskellen mellem virkningen på den årlige ændring i det samlede HCPI for et bestemt begreb, en bestemt metode eller praksis og virkningen af alternativer hertil beløber sig til mere end en tiendedel af et procentpoint.

Artikel 4

Tidsplan og dispensation herfra

1. De foranstaltninger, der er nødvendige for at nå frem til sammenlignelige forbrugerprisindseks, gennemføres i etaper:

a) Etape I:

Inden udgangen af marts 1996 udarbejder Kommissionen (Eurostat) i samarbejde med medlemsstaterne med henblik på den i traktatens artikel 109 J omhandlede beretning (»Konvergenskriterier«) et midlertidigt sæt forbrugerprisindeks for hver medlemsstat. Disse indeks skal udelukkende være baseret på data, som ligger til grund for eksisterende nationale forbrugerprisindeks, men tilpasses som følger:

i) ejerboliger medregnes ikke

ii) tjenesteydelser inden for sundhed og uddannelse medregnes ikke

iii) en række punkter, som ikke er dækket, eller som behandles forskelligt af medlemsstaterne, medregnes ikke.

b) Etape II:

HCPI begynder med indekset for januar 1997 og skal give skøn over prisændringer i en fælles indeksreferenceperiode. Endvidere skal der udarbejdes skøn over prisændringerne i de tolv måneder frem til januar 1997 og de følgende måneder.

c) Etape III:

Senest ved udgangen af januar 1998 gennemfører medlemsstaterne samtlige de i artikel 13 omhandlede foranstaltninger.

2. Om nødvendigt kan Kommissionen (Eurostat) efter anmodning fra en medlemsstat og efter høring af Det Europæiske Monetære Institut give dispensation fra bestemmelserne i stk. 1 i en periode på ikke over et år, hvis medlemsstatens statistiske system for forbrugerpriser på grund af denne retsakt skal ændres i betragteligt omfang.

Artikel 5

Nødvendige oplysninger

De nødvendige oplysninger i praksis er de priser på og værdier af varer og tjenesteydelser, som er omfattet, og som det er nødvendigt at tage med i beregningerne for at opnå sammenlignelige HCPI'er som defineret i artikel 3.

Artikel 6

Indsamling

De pris- og vægtningdata, som bruges til udarbejdelse af HCPI, skal hidrøre direkte fra undersøgelser af de statistiske enheder (Rådets forordning nr. 696/93 (2), eller indirekte fra andre kilder, forudsat at de derved fremkomne HCPI'er opfylder sammenlignelighedskravet i artikel 3.

Artikel 7

Kilder

De statistiske enheder, som af medlemsstaterne anmodes om at medvirke ved indsamling eller levering af prisdata, er forpligtet til at tillade registrering af de faktiske priser og til at give ærlige og fuldstændige oplysninger på det tidspunkt, hvor der anmodes herom.

Artikel 8

Hyppighed

1. HCPI skal udarbejdes hver måned.

2. Prisindsamlingen foregår én gang om måneden. I tilfælde af at mindre hyppig indsamling ikke resulterer i mangel på en HCPI, som opfylder sammenlignelighedskravet, kan Kommissionen tillade fravigelser fra månedlig indsamling.

3. Vægtningerne i HCPI skal opdateres med en hyppighed, der opfylder sammenlignelighedskravet.

Artikel 9

Udarbejdelse af resultater

Medlemsstaterne behandler de indsamlede data, således at de kan udarbejde HCPI efter de i bilag I anførte detaljerede kategorier (om nødvendigt tilpasset, så de opfylder kravet om sammenlignelige HCPI'er) efter metoder, procedurer og formler, som i henhold til den i artikel 14 fastsatte procedure er udformet til at opfylde sammenlignelighedskravet.

Artikel 10

Fremsendelse af resultater

Medlemsstaterne fremsender til Kommissionen (Eurostat) resultaterne (artikel 9) inden for en periode på højst 30 kalenderdage fra slutningen af den måned, som indeksene vedrører.

Artikel 11

Offentliggørelse

HCPI, ECPI, MUCPI samt dertil hørende underindeks for en gruppe af de kategorier, som er fastsat i henhold til artikel 9, formidles i indbyrdes samarbejde mellem nationale myndigheder og Kommissionen (Eurostat) og offentliggøres inden for en periode, som ikke overstiger fem arbejdsdage efter udgangen af den periode, der refereres til i artikel 10.

Artikel 12

Kvalitetskontrol

Medlemsstaterne forsyner på anmodning herom Kommissionen (Eurostat) med oplysninger, herunder eventuelle fortrolige oplysninger indsamlet i henhold til artikel 5, med henblik på en evaluering af overensstemmelsen med sammenlignelighedskravet og kvaliteten af HCPI'erne.

Artikel 13

Høring

1. Foranstaltningerne til gennemførelse af denne forordning, herunder foranstaltninger til tilpasning til den økonomiske og tekniske udvikling, fastsættes af Kommissionen (Eurostat) efter høring af Udvalget for Det Statistiske Program (i det følgende benævnt udvalget), der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom, og Det Europæiske Monetære Instutitut efter den i artikel 14 anførte procedure.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger begrænses til sådanne, som ikke indebærer væsentlige ekstraudgifter i nogen medlemsstat, medmindre det er aftalt med den pågældende medlemsstat, eller medmindre Kommissionen (Eurostat) påtager sig 2/3 af ekstraomkostningerne indtil udgangen af de første to år efter gennemførelsen.

Artikel 14

Procedure

1. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet for Den Europæiske Union skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

2. Kommissionen vedtager foranstaltninger, der straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i overensstemmelse med den af udvalget afgivne udtalelse, underrettes Rådet dog straks af Kommissionen om disse foranstaltninger. I så fald udsætter Kommissionen gennemførelsen af de foranstaltninger, den har truffet afgørelse om, i tre måneder regnet fra datoen for underretningen.

3. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse inden for det tidsrum, der er nævnt i stk. 2.

Artikel 15

Revision

Kommissionen (Eurostat) forelægger efter høring af udvalget og inden to år fra datoen for ikrafttrædelsen og igen senest to år derefter en rapport for Rådet om de på grundlag af denne forordning udarbejdede HCPI'er, især med hensyn til deres pålidelighed og anvendelsen af sammenlignelighedskravet.

Artikel 16

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

(1) EFT nr. L 181 af 28. 6. 1989.

(2) EFT nr. L 76 af 30. 3. 1993, s. 1.

BILAG I

KLASSIFIKATION AF INDIVIDUELT FORBRUG EFTER FORMÅL PÅ GRUNDLAG AF HVILKEN DET FASTSÆTTES, HVILKE DELINDEKS AF HCPI DER SKAL UDARBEJDES

1. NÆRINGS- OG NYDELSESMIDLER

1.1. Næringsmidler

1.1.1. Brød og kornprodukter

1.1.2. Kød

1.1.3. Fisk

1.1.4. Mælk, ost og æg

1.1.5. Olie og fedtstoffer

1.1.6. Frugt

1.1.7. Grøntsager bortset fra kartofler og andre rodknolde

1.1.8. Kartofler, maniok og andre rodknolde

1.1.9. Sukker

1.1.10. Marmelade, honning, chokolade og konfekture

1.1.11. Salt, krydderier, saucer og næringsmidler i.a.n.

1.2. Drikkevarer (1)

1.2.1. Kaffe, te, kakao

1.2.2. Andre ikke-alkoholiske drikke

1.2.3. Alkoholiske drikke

1.3. Tobak

2. BEKLÆDNING OG FODTØJ

2.1. Beklædning

2.1.1. Materialer til beklædning

2.1.2. Klæder

2.1.3. Andre artikler til beklædning og beklædningstilbehør

2.1.4. Reparation og leje af beklædning

2.2. Fodtøj

2.2.1. Sko og andet fodtøj

2.2.2. Reparation af fodtøj

3. BOLIG, VAND, ELEKTRICITET, GAS OG ANDET BRÆNDSEL

3.1. Bruttoleje (2)

3.1.1. Faktisk betalt leje (3)

3.1.2. Imputeret leje af egen bolig

3.1.3. Anden faktisk eller bogført leje

3.2. Almindelig vedligeholdelse og reparation af bolig

3.2.1. Produkter til regelmæssig vedligeholdelse og reparation af bolig

3.2.2. Tjenesteydelser til rutinemæssig vedligeholdelse og reparation af bolig

3.3. Andre serviceydelser i forbindelse med boliger

3.3.1. Bortskaffelse af affald og lignende

3.3.2. Forsikring af bolig

3.3.3. Vandforsyning

3.4. Elektricitet, gas og andet brændsel

3.4.1. Elektricitet

3.4.2. Gas

3.4.3. Flydende brændsel

3.4.4. Andet brændsel

4. INDRETNING, HUSHOLDNINGSUDSTYR

OG RUTINEMÆSSIG VEDLIGEHOLDELSE

AF BOLIG

4.1. Møbler, boligudstyr og indretning, tæpper og anden gulvbelægning samt reparationer

4.1.1. Møbler, boligudstyr og indretning

4.1.2. Tæpper og anden gulvbelægning

4.1.3. Reparation af møbler, boligudstyr og indretning, tæpper og anden gulvbelægning

4.2. Boligtekstiler

4.3. Varme- og kogeapparater, køleskabe, vaskemaskiner og lignende større husholdningsmaskiner, herunder installation og reparation

4.3.1. Elektriske husholdningsapparater

4.3.2. Ikke-elektriske husholdningsapparater

4.3.3. Reparation af husholdningsapparater

4.4. Glas, service og husholdningsredskaber

4.5. Værktøj og udstyr til hus og have

4.5.1. Store værktøjer og udstyr

4.5.2. Små værktøjer og diverse tilbehør

4.6. Varer og tjenesteydelser til rutinemæssig husførelse

4.6.1. Ikke-varige forbrugsgoder

4.6.2. Hushjælp

4.6.3. Hjemmepleje bortset fra hushjælp

5. SUNDHEDSVÆSEN

5.1. Medicinske og farmaceutiske produkter og behandlingsudstyr

5.1.1. Medicin

5.1.2. Andre farmaceutiske produkter

5.1.3. Behandlingsudstyr

5.2. Ikke-hospitalsmæssige medicinske og paramedicinske tjenesteydelser

5.2.1. Lægehjælp

5.2.2. Tandlægehjælp

5.2.3. Medicinske analyser

5.2.4. Medicinske hjælpemidler

5.2.5. Andre ikke-hospitalsmæssige tjenesteydelser

5.3. Hospitalsvæsen

5.3.1. Grundlæggende hospitalsvæsen

5.3.2. Lægehjælp til indlagte personer

5.3.3. Medicinske analyser for indlagte personer

5.3.4. Medicinske hjælpmidler til indlagte personer

5.3.5. Føde- og drikkervarer til indlagte personer

5.4. Syge- og ulykkesforsikring

5.4.1. Privat syge- og ulykkesforsikring

5.4.2. Offentlig syge- og ulykkesforsikring

6. TRANSPORT

6.1. Køb af køretøjer

6.1.1. Automobiler

6.1.2. Cykler og motorcykler

6.2. Drift af personlige transportmidler

6.2.1. Reservedele og tilbehør

6.2.2. Brændstof og smøremidler

6.2.3. Vedligeholdelse og reparation

6.2.4. Andre tjenesteydelser vedrørende personlige transportmidler

6.3. Transporttjenester

6.3.1. Lokal transport

6.3.2. Transport over store afstande

6.3.3. Flytninger og møbelopbevaring

7. FRITID, UNDERHOLDNING OG KULTUR (4)

7.1. Udstyr og tilbehør inklusive reparation

7.1.1. Udstyr til modtagelse, afspilning og reproduktion af lyd og billeder

7.1.2. Fotografisk og cinematografisk udstyr, optiske instrumenter

7.1.3. Databehandlingsudstyr

7.1.4. Andre større forbrugsgoder i forbindelse med fritid og kultur

7.1.5. Spil og legetøj; udstyr til sport, camping og friluftsaktiviteter

7.1.6. Udstyr til optagelse af billeder og lyd

7.1.7. Havebrug og husdyr

7.1.8. Reparation af udstyr og tilbehør i forbindelse med fritid og kultur

7.2. Tjenesteydelser i forbindelse med fritid og kultur

7.2.1. Tjenesteydelser i forbindelse med gruppers fritids- og kulturaktiviteter

7.2.2. Andre tjenesteydelser i forbindelse med fritid og kultur

7.3. Aviser, bøger og papirvarer

7.3.1. Bøger

7.3.2. Aviser og diverse tryksager

7.3.3. Papirvarer og tegnematerialer

8. UDDANNELSE

8.1. Uddannelsesinstitutioner

8.1.1. Førskole og grundskole

8.1.2. Sekundærundervisning

8.1.3. Videregående uddannelse

8.1.4. Uddannelse, ikke defineret efter niveau

8.2. Undervisningsmaterialer

8.3. Tjenesteydelser i forbindelse med undervisning

8.3.1. Skole- og universitetskantiner

8.3.2. Indlogering

8.3.3. Sundhedstjenester

8.3.4. Andre tjenesteydelser i forbindelse med undervisning

9. HOTELLER, CAFÉER OG RESTAURANTER

9.1. Restaurationsvirksomhed

9.1.1. Restauranter og caféer (5)

9.1.2. Kantiner

9.2. Indlogering

10. DIVERSE VARER OG TJENESTEYDELSER

10.1. Personlig pleje

10.1.1. Frisørsaloner og institutter for personlig pleje

10.1.2. Elektriske apparater til personlig pleje

10.1.3. Andre artikler til personlig pleje; toiletartikler

10.2. Personlige effekter i.a.n.

10.2.1. Smykker, ure og armbåndsure

10.2.2. Andre personlige effekter

10.3. Kommunikation

10.3.1. Postvæsen

10.3.2. Telefon- og telegrafvæsen

10.4. Socialvæsen

10.4.1. Socialforsorg med indlogering

10.4.2. Socialforsorg uden indlogering

10.5. Finansielle tjenesteydelser i.a.n.

10.6. Andre tjenesteydelser i.a.n.

(1) Til forbrug i hjemmet.

(2) Imputeret leje af egen bolig medregnes ikke.

(3) Der skelnes mellem leje betalt af private og leje betalt af lokale myndigheder.

(4) Der er endnu ikke truffet afgørelse om klassifikationen af udgifter til pakketure.

(5) Der skelnes mellem måltider uden for hjemmet og drikkevarer uden for hjemmet.