273/85 R61985O02730024.00013475234828CJKENDELSE AF 18. 10. 1985 — SAG 273/85 RSILVER SEIKO / RÅDET<TI><P><HT TYPE="UC">Kendelse afsagt af Domstolens præsident</HT></P><P><DATE ISO="19851018">18. oktober 1985</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: Engelsk.</P></NOTE></P></TI>

I sag 273/85 R

Silver Seiko Limited, Silver Reed (UK) Limited, Silver Reed International GmbH, med hjemsted i henholdsvis Tokyo (Japan), Watford (England) og Kelsterbach (Forbundsrepublikken Tyskland), ved advokat Philippe de Smedt, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Alex Schmidt,

sagsøgere,mod

Rådet for De europæiske Fællesskaber, ved H.-J. Lambers, direktør for den juridiske tjeneste, og E.-H. Stein, juridisk konsulent i samme tjeneste, som befuldmægtigede, bistået af F. Jacobs, Queen's Counsel, og med valgt adresse i Luxembourg hos Jörg Käser, direktør for Den europæiske Investeringsbanks juridiske tjeneste, 100, boulevard Konrad-Adenauer,

sagsøgt,

støttet af

Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ved J. Temple Lang, den juridiske tjeneste, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg hos G. Kremlis, Jean Monnet-bygningen, Kirchberg,

og

Committee of European Typewriter Manufacturers (CETMA), Köln (Forbundsrepublikken Tyskland), ved advokaterne Dr. Ehle, U. Feldmann og Dr. V. Schiller, Köln, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokaterne Arendt og Harles, 34, rue Philippe-Il,

intervenienter,

angående en begæring principalt om, at gennemførelsen af Rådets forordning nr. 1698/85 af 19. juni 1985 (EFT L 163, s. 1) om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Japan udsættes for sagsøgernes vedkommende,

har

PRÆSIDENTEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS DOMSTOL

afsagt følgende

<TI><P>KENDELSE</P></TI>1Den 6. september 1985 har Silver Seiko Ltd, Silver Reed (UK) Ltd og Silver Reed International GmbH ved særskilt dokument fremsat begæring om foreløbige forholdsregler. Det begæres principalt, at gennemførelsen af Rådets forordning nr. 1698/85 af 19. juni 1985 (EFT L 163, s. 1), der indfører en endelig antidumpingtold på importen af elektroniske skrivemaskiner fremstillet af sagsøgerne, og som fastsætter den endelige opkrævning af den midlertidige antidumpingtold, der blev indført ved Kommissionens forordning nr. 3643/84 af 20. december 1984 (EFT L 335, s. 43), udsættes for disse selskabers vedkommende, indtil Domstolen har truffet afgørelse i hovedsagen, og subsidiært, at der træffes bestemmelse om sådanne andre foreløbige forholdsregler, som Domstolen måtte finde retmæssige og rimelige.2Begæringen, der er registreret på Domstolens justitskontor den 6. september 1985, er indgivet i medfør af EØF-traktatens artikler 185 og 186 samt procesreglementets artikel 83.3Sagsøgerne har henvist til deres søgsmål om annullation af ovennævnte forordning nr. 1698/85, der er anlagt ved stævning indgivet til Domstolens justitskontor den 6. september 1985.4Ved kendelse, afsagt den 11. september 1985, tillod Domstolen i henhold til artikel 37, stk. 1, i statutten for EØF-Domstolen Kommissionen at indtræde i sag 273/85 R til støtte for sagsøgte. Kommissionen har fremsat skriftlige bemærkninger den 16. september 1985.5Ved telexmeddelelse af 9. oktober 1985 har Domstolen stillet spørgsmål til CETMA og til Kommissionen. Førstnævnte blev opfordret til at give et skriftligt svar inden den 14. oktober 1985 klokken 9.30, sidstnævnte i retsmødet den 14. oktober 1985.6Ved begæring indgivet til Domstolens justitskontor den 19. september 1985 har CETMA anmodet om tilladelse til at indtræde i sagen om foreløbige forholdsregler til støtte for sagsøgte. Ved telexmeddelelse af 27. september 1985 har sagsøgerne anmodet Domstolen om ikke at tage begæringen om intervention til følge, idet Rådet og Kommissionen kan varetage CETMA's interesser på fyldestgørende måde. De har desuden gjort gældende, at et vist antal dokumenter fremlagt i sag 273/85 R er fortrolige, og at CETMA ikke bør gøres bekendt med dem, såfremt intervention tillades. Ved kendelse af 2. oktober 1985 har Domstolens præsident bestemt, at CETMA kan indtræde i sag 273/85 R til støtte for sagsøgte, da CETMA har interesse i afgørelsen af sagen, jfr. artikel 37, stk. 2, i statutten for EØF-Domstolen, samt at en kopi af sagsøgernes begæring, hvorfra de fortrolige oplysninger, der er angivet i kendelsen, er fjernet, skal meddeles CETMA ved justitskontorets foranstaltning.7Sagsøgte har fremsat skriftlige bemærkninger den 16. september 1985. Parterne har fremsat mundtlige bemærkninger den 14. oktober 1985.8Der skal erindres om baggrunden for Rådets udstedelse af forordning nr. 1698/85. Den 15. februar 1984 indgav CETMA klage til Kommissionen over, at dumpingimport af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Japan fandt sted, herunder af skrivemaskiner fremstillet af sagsøgerne. På grundlag af den undersøgelse, der blev gennemført efter denne klage, udstedte Kommissionen den 20. december 1984 forordning nr. 3643/84 (EFT L 335, s. 43), hvis artikel 1, stk. 3, indførte en midlertidig antidumpingtold på 26,6% på maskiner eksporteret af sagsøgerne. Denne told er genstand for et annullationssøgsmål, der verserer for Domstolen. Den 19. juni 1985 udstedte Rådet forordning nr. 1698/85, som i artikel 1, stk. 4, pålægger disse maskiner en endelig antidumpingtold på 21% og i artikel 2 fastsætter den endelige opkrævning af den midlertidige antidumpingtold, som var indført ved forordning nr. 3643/84.9Sagsøgerne har gjort gældende, at det er nødvendigt at udsætte gennemførelsen af denne forordning for deres vedkommende, indtil Domstolen har truffet afgørelse i hovedsagen, hvis man vil undgå, at de lider et alvorligt og uopretteligt tab.10Det bemærkes, at i henhold til EØF-traktatens artikel 185 har en sags indbringelse for Domstolen ikke opsættende virkning. Domstolen kan dog, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt eller foreskrive andre foreløbige forholdsregler i henhold til EØF-traktatens artikler 185 og 186.11For at der kan træffes bestemmelse om forholdsregler som nævnt, foreskriver procesreglementets artikel 83, stk. 2, at begæringer om foreløbige forholdsregler skal angive de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, ligesom nødvendigheden af den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart skal forekomme berettiget af faktiske og retlige grunde.12De sagsøgende selskaber har henvist til de anbringender, de har fremsat til støtte for annullationssøgsmålet, og har til støtte for, at de begærede forholdsregler umiddelbart forekommer berettigede, gjort en række anbringender gældende. Fællesskabsinstitutionerne har tilsidesat artikel 2, stk. 7, i Rådets forordning nr. 2176/84 af 23. juli 1984 (EFT L 201, s. 1), grundforordningen om dumping, ved at beregne den normale værdi på grundlag af sagsøgernes salgsselskabers detailsalg på hjemmemarkedet og ved at foretage alle andre beregninger vedrørende den normale værdi på dette urigtige grundlag. Fællesskabsinstitutionerne har heller ikke overholdt artikel 2, stk. 8 og 9, i nævnte forordning, idet de i eksportprisen har fratrukket et for stort beløb i generalomkostninger og fortjeneste, og idet de ikke har sammenlignet den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled, som burde have været ab fabrik. Endvidere kræver artikel 4, stk. 5, i nævnte forordning, at fællesskabsproducenter, der er importører af elektroniske skrivemaskiner, der påstås at være dumpingvarer, lades ude af betragtning ved vurderingen af den skade, fællesskabsproduktionen har lidt, hvilket krav er tilsidesat i nærværende sag. Sagsøgerne er desuden af den opfattelse, at der foreligger forskelsbehandling i forhold til selskabet Nakajima, den eneste japanske producent af elektroniske skrivemaskiner, der ikke er blevet pålagt en midlertidig eller endelig antidumpingtold, skønt der ikke er forhold, der kan begrunde, at de to selskaber behandles forskelligt.13Rådet og Kommissionen er af den opfattelse, at en prøvelse af de fire anbringender, sagsøgerne har fremsat, klart overskrider det foreløbiges rammer og foregriber afgørelsen i hovedsagen, og at ingen af disse anbringender kan medføre, at foreløbige forholdsregler umiddelbart er berettigede (fumus boni juris). Rådet og Kommissionen mener ligeledes, at de omstændigheder, sagsøgerne har påberåbt sig til støtte for, at der foreligger et uopretteligt tab, såsom nedgangen i selskabernes salg og markedsandel samt svækkelsen af deres distributionsnet, er naturlige følger af antidumpingtoldens indførelse og ikke noget bevis for et uopretteligt tab, der medfører uopsættelighed og således gør fastsættelsen af de begærede foreløbige forholdsregler berettiget. Rådet og Kommissionen har endvidere gjort gældende, at det — som det klart fremgår af Domstolens praksis, jfr. blandt andet kendelse i sag 258/84 R, Nippon Seiko, af 17. december 1984 — er nødvendigt at afveje sagsøgernes interesser mod den skade, som den europæiske industri ville lide, såfremt begæringen om foreløbige forholdsregler blev imødekommet; det er Rådets og Kommissionens opfattelse, at den europæiske industri ville lide alvorlig skade, hvis foreløbige forholdsregler som begæret blev fastsat.14Til støtte for de foreløbige forholdsreglers umiddelbare berettigelse har sagsøgerne i begæringen henvist til forskellige faktiske og retlige grunde, som de også har gjort gældende i hovedsagen. I deres skriftlige bemærkninger har både Rådet og Kommissionen anført, at de ikke finder at burde gøre rede for deres synspunkter med hensyn til disse anbringender under en sag om foreløbige forholdsregler, da en undersøgelse af disse indebærer en stillingtagen til sagens realitet. Under retsmødet den 14. oktober 1985 har de to fællesskabsinsitutioner og særlig Kommissionen understreget, at de ikke mener, at der er begået nogen fejl ved beregningen af dumpingmargenen og vurderingen af den skade, den japanske import har forvoldt den europæiske industri, og at de mener at have anvendt bestemmelserne i den gældende forordning, nemlig forordning nr. 2176/84, korrekt.15Det bemærkes, at det, henset til det af sagsøgerne anførte, kan lægges til grund, at de anbringender, sagsøgerne gør gældende, er relevante og bør gøres til genstand for en grundigere undersøgelse i forbindelse med hovedsagen, samt at fællesskabsinstitutionerne efter deres førnævnte stillingtagen ikke har søgt eller ønsket at godtgøre, at de af sagsøgerne anførte anbringender ikke er relevante. Med forbehold af det nedenfor under punkt 17 anførte, kan det derfor antages, at de grunde, sagsøgerne påberåber sig, kan bevirke, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget.16Selv om det antages, at sagsøgerne i det foreliggende tilfælde har angivet faktiske og retlige grunde, der umiddelbart kan gøre udsættelsen af gennemførelsen af den anfægtede forordning berettiget, påhviler det imidlertid yderligere Domstolen at tage stilling til, om en sådan udsættelse er uopsættelig, og om den er nødvendig for at undgå, at sagsøgerne lider et alvorligt og uopretteligt tab.17Parterne har givet udtryk for modstridende opfattelser herom og har hver især til støtte for deres opfattelse anført tal vedrørende prisniveau og markedsandele for den europæiske industri og for dens japanske konkurrenter. Der er ikke overensstemmelse mellem de tal, der er anført af Rådet, Kommissionen og CETMA på den ene side og af sagsøgerne på den anden. Under en sag om foreløbige forholdsregler kan Domstolens præsident ikke lægge den ene parts tal til grund frem for den andens uden at foregribe afgørelsen i hovedsagen, medmindre andre omstændigheder taler til fordel for den ene parts opfattelse, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag. Samme vanskeligheder står præsidenten over for ved vurderingen af, om eksportprisen og den normale værdi er blevet sammenlignet i samme handelsled.18Endvidere er det ved anvendelsen af EØF-traktatens artikler 185 og 186 nødvendigt at afveje alle interesser mod hinanden. Fællesskabsinstitutionerne og CETMA har gjort gældende, at den skade, producenterne i Fællesskabet har lidt som følge af underpriserne på de elektroniske skrivemaskiner, sagsøgerne afsætter, er betydelig, og at en udsættelse af den endelige antidumpingtolds gennemførelse uden tvivl vil medføre, at en del af fællesskabsindustrien ikke vil overleve. I mangel af pålidelige og ubestridte oplysninger, der godtgør det modsatte, må det antages, at fastsættelsen af de begærede foreløbige forholdsregler vil kunne tilføje den europæiske industri betydelig skade.19Af det ovenfor anførte og af grundsætningen om, at det i tvivlstilfælde påhviler sagsøgeren at godtgøre rigtigheden af det af ham anførte, følger, at sagsøgeren ikke har ført tilstrækkelig bevis for, at selskabet vil lide et alvorligt og uopretteligt tab, som gør, at de begærede foreløbige forholdsregler er uopsættelige.

Af disse grunde

bestemmer

DOMSTOLENS PRÆSIDENT

før endelig afgørelse træffes :

1)Begæringen tages ikke til følge.2)Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Således bestemt i Luxembourg den 18. oktober 1985.

P. Heim

Justitssekretær

A. J. Mackenzie Stuart

Præsident