»1)

Eksamen fra universitet eller anden højere læreanstalt eller faglig erfaring, der har ført til samme niveau.

2)

Indgående kendskab til alle problemer, som kan opstå i forbindelse med ledelsen af en stor oversættergruppe.

3)

Betydelig erfaring inden for området oversættelse og sprogrevision.«

1)

sagen antages til realitetsbehandling;

2)

inden der afsiges endelig dom, opfordres modparten til at fremlægge følgende dokumenter:

3)

Annullation af

4)

Sagsøgte tilpligtes i medfør af procesreglementets artikel 69, stk. 2, at afholde samtlige sagens omkostninger, herunder de i procesreglementets artikel 73, litra b), omhandlede udgifter, som det har været nødvendigt for sagsøgeren at afholde i forbindelse med sagen, især rejse- og opholdsudgifter samt honorar til advokat.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande :

1.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand om, at sagen antages til realitetsbehandling, anført, at den er anlagt til prøvelse af en akt, som indeholder et klagepunkt imod ham, jfr. tjenestemandsvedtægtens artikel 91; yderligere har han anlagt sagen inden for den fastsatte frist efter at have udtømt rekursmulighederne, ligesom han har søgsmålsinteresse, da den anfægtede beslutning har påvirket hans tjenestemandskarriere.

2.

Kommissionen har til støtte for sin afvisningspåstand fremført følgende argumenter:

Klagen vedrørte i det væsentlige det forhold, at sagsøgerens bedømmelse for perioden 1. juli 1981 — 30. juni 1983 ikke var vedlagt hans personlige aktmappe på det tidspunkt, da ansættelsesmyndigheden sammenlignede de indgivne ansøgninger. Efter modtagelsen af sagsøgerens klage tog Kommissionen imidlertid den 24. oktober 1984 ansøgernes fortjenester op til fornyet overvejelse, ved hvilken lejlighed der også blev taget hensyn til den nævnte bedømmelse. Klagen var herefter genstandsløs.

Den akt, sagsøgeren finder negativ for sit vedkommende, er således ikke beslutningen om udnævnelse af 16. maj 1984, men derimod den nye beslutning af 24. oktober 1984, som sagsøgeren ikke har påklaget.

1.

Sagsøgeren har anført, at ansættelsesmyndigheden ikke foretog en grundig gennemgang af ansøgernes personlige aktmapper og navnlig ikke af deres bedømmelser, hvilket er i strid med vedtægtens artikel 45, hvorefter forfremmelse af tjenestemænd sker »efter sammenligning af deres fortjenester og de afgivne udtalelser om dem«.

Da der var tale om forfremmelse af en tjenestemand fra lønklasse LA 4 til lønklasse LA 3, som er den højeste lønklasse inden for sprogtjenesten, blev sammenligningen foretaget af »Noël-gruppen«, der er sammensat af generalsekretæren, generaldirektøren for administration og personale samt af generaldirektøren for det generaldirektorat, hvorunder den ledige stilling hører.

Det fremgår af Kommissionens svar på klagen, at det ikke i maj 1984 var muligt for »Noël-gruppen« at foretage en fuldstændig og objektiv gennemgang af de modtagne ansøgninger på grundlag af de seneste bedømmelser, for så vidt enkelte af disse bedømmelser endnu ikke var endeligt udfærdiget.

Når henses hertil, var det ifølge sagsøgeren ikke tilstrækkeligt, at Kommissionen den 24. oktober 1984 traf en beslutning, hvorved den bekræftede den tidligere ugyldige beslutning; den burde derimod have annulleret den anfægtede beslutning efter at have konstateret, at den var ugyldig, og herefter have truffet en ny beslutning om udnævnelse efter en forskriftsmæsssig procedure.

2.

Kommissionen har heroverfor anført, at den to gange har foretaget en grundig gennemgang af ansøgernes personlige aktmapper, nemlig forud for beslutningen af 16. maj 1984 og forud for beslutningen af 24. oktober 1984 efter modtagelse af sagsøgerens klage.

Med hensyn til sidstnævnte beslutning ville det være uholdbart at anfægte dens gyldighed, alene fordi den blev betegnet som bekræftelse af den tidligere udnævnelse og ikke som en ny udnævnelse.

1.

Sagsøgeren har bestridt, at Kommissionen reelt tog sammenligningen af ansøgernes fortjenester op til fornyet overvejelse i oktober 1984. Han anfører, at Kommissionen blot forsøgte at give sin beslutning af 16. maj 1984 et skin af lovlighed.

Det er bemærkelsesværdigt, at den foretrukne ansøgers anciennitet hverken i tjenesten eller inden for lønklassen var højere end sagsøgerens, ligesom han heller ikke havde opnået bedre bedømmelser. Yderligere er den foretrukne ansøgers helbredstilstand så dårlig, at han ifølge sagsøgeren er ude af stand til at varetage ledelsen og administrationen af en afdeling med mere end 80 oversættere og sprogrevisorer.

Afviklingen af den procedure, som dannede grundlag for beslutningen af 24. oktober 1984, kan give anledning til eftertanke; Kommissionen har oplyst, at »Noëlgruppen« kun havde én dag til ikke blot at foretage en ny sammenligning, men også til at udfærdige en rapport og sende den til det kompetente medlem af Kommissionen, som selv samme dag gennemgik rapporten og udfærdigede et forslag til beslutning, som endnu samme dag, nemlig den 24. oktober 1984, blev vedtaget af Kommissionen. Derimod sendte generalsekretæren først den 26. oktober 1984 inden for rammerne af den fremskyndede skriftlige procedure en skrivelse til Kommissionens medlemmer med et udkast til et svar på sagsøgerens klage.

2.

Kommissionen har anført, at selv om det antages, at vedtægtens artikel 45 er overtrådt — hvilket den bestrider — er der ikke tale om kompetenceoverskridelse eller magtfordrejning; ved magtfordrejning forstås, at den, som træffer en forvaltningsafgørelse, forfølger et andet mål end det, hvortil beføjelserne er givet. Den 24. oktober 1984 traf Kommissionen imidlertid en ny beslutning på grundlag af alle sagens relevante oplysninger. Annullationen af beslutningen af 16. maj 1984 indebærer således ikke ipso jure at den anden beslutning annulleres, da denne er en selvstændig retsakt, for så vidt den blev truffet efter en ny gennemgang af alle relevante elementer.

Ifølge Kommissionen er sagsøgerens anbringender vedrørende den udnævnte ansøgers anciennitet samt den af denne opnåede bedømmelse ikke relevante, for så vidt sagsøgeren ikke har gjort gældende, at ansættelsesmyndigheden har begået en åbenbar fejl under udøvelsen af sine skønsbeføjelser. Yderligere kan den foretrukne ansøgers helbredstilstand ikke på nogen måde påvirke hans faglige kvalifikationer og navnlig ikke udførelsen af hans opgaver som kontorchef.

Kommissionen har endelig anført, at beslutningen af 24. oktober 1984, som bekræftede beslutningen af 16. maj 1984, blev truffet efter den forskriftsmæssige procedure; beslutningens betegnelse kan ikke være afgørende for den retlige vurdering. Sagsøgerens ansøgning blev afslået under udøvelse af Kommissionens frie skøn og udelukkende på grundlag af hans fortjenester og faglige kvalifikationer.