<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-442/16</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62016CJ0442</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:1004">EU:C:2017:1004</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>10</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>10</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>Dom af <DATE ISO="20171220">20.12.2017</DATE> – Sag C-442/16</P><P>Gusa</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Femte Afdeling)</P><P><DATE ISO="20171220">20. december 2017</DATE><NOTE NUMBERING="STAR" TYPE="FOOTNOTE" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2004/38/EF</KEYWORD><KEYWORD>person, som er ophørt med at udøve selvstændig beskæftigelse</KEYWORD><KEYWORD>opretholdelse af status som selvstændig erhvervsdrivende</KEYWORD><KEYWORD>opholdsret</KEYWORD><KEYWORD>en medlemsstats lovgivning, hvorefter tildelingen af en ydelse til arbejdssøgende er forbeholdt personer, som har ret til ophold på denne medlemsstats område</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-442/16,</P><P>angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Court of Appeal (appeldomstol, Irland) ved afgørelse af <DATE ISO="20160729">29. juli 2016</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20160808">8. august 2016</DATE>, i sagen:</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Florea Gusa</HT></P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Minister for Social Protection,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Irland,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Attorney General,</HT></P></DEFENDANTS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Femte Afdeling),</P><P>sammensat af afdelingsformanden, J.L. da Cruz Vilaça, Domstolens vicepræsident, A. Tizzano (refererende dommer), og dommerne E. Levits, A. Borg Barthet og M. Berger,</P><P>generaladvokat: M. Wathelet,</P><P>justitssekretær: fuldmægtig C. Strömholm,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den <DATE ISO="20170614">14. juni 2017</DATE>,</VISA></GR.VISA><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er afgivet indlæg af:</P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Florea Gusa ved advocate V. Nahoi, M. Flanagan, BL, og D. Shortall, BL,</P></ITEM><ITEM><P>Minister for Social Protection, Irland og Attorney General, ved A. Morrissey, E. Creedon og E. McKenna, som befuldmægtigede, bistået af D. Dodd, BL, og S. Woulfe, SC,</P></ITEM><?PAGE NO="2"?><ITEM><P>den tjekkiske regering ved M. Smolek, J. Pavliš og J. Vláčil, som befuldmægtigede,</P></ITEM><ITEM><P>den danske regering ved J. Nymann-Lindegren, M.N. Lyshøj og C. Thorning, som befuldmægtigede,</P></ITEM><ITEM><P>den tyske regering ved J. Möller, som befuldmægtiget,</P></ITEM><ITEM><P>den franske regering ved D. Colas og R. Coesme, som befuldmægtigede,</P></ITEM><ITEM><P>den ungarske regering ved M.Z. Fehér og E.E. Sebestyén, som befuldmægtigede,</P></ITEM><ITEM><P>Det Forenede Kongeriges regering ved S. Brandon, T. Buley og C. Crane, som befuldmægtigede, bistået af barrister D. Blundell,</P></ITEM><ITEM><P>Europa-Kommissionen ved E. Montaguti og J. Tomkin, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="20170726">26. juli 2017</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 7 og 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af <DATE ISO="20040429">29. april 2004</DATE> om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="158" PAGE.FIRST="77" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 158, s. 77</REF.DOC.OJ>, berigtiget i <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="229" PAGE.FIRST="35" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 229, s. 35</REF.DOC.OJ>, og <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="197" PAGE.FIRST="34" DATE.PUB="2005">EUT 2005, L 197, s. 34</REF.DOC.OJ>), og af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af <DATE ISO="20040429">29. april 2004</DATE> om koordinering af de sociale sikringsordninger (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="166" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 166, s. 1</REF.DOC.OJ>, berigtiget i <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="200" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 200, s. 1</REF.DOC.OJ>), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 988/2009 af <DATE ISO="20090916">16. september 2009</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="284" PAGE.FIRST="43" DATE.PUB="2009">EUT 2009, L 284, s. 43</REF.DOC.OJ>) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>forordning nr. 883/2004<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Anmodningen er fremsat i forbindelse med en tvist mellem Florea Gusa på den ene side og Minister for Social Protection (socialministeren, Irland), Irland og Attorney General (herefter samlet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>Irland<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>) på den anden side vedrørende afslag på at tildele Florea Gusa en arbejdsløshedsydelse.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Retsforskrifter</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Direktiv 2004/38</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Følgende fremgår af tredje og fjerde betragtning til direktiv 2004/38:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>(3)</NO.P><TXT>[…] Det er […] nødvendigt at kodificere og foretage en gennemgang af eksisterende fællesskabsinstrumenter, der omhandler arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende samt studerende og andre ikke-erhvervsaktive personer med henblik på at forenkle og styrke unionsborgernes ret til fri bevægelighed og ophold.</TXT></NP></CONSID><?PAGE NO="3"?><CONSID><NP><NO.P>(4)</NO.P><TXT>For at komme bort fra den sektoropdelte og fragmentariske tilgang til retten til at færdes og opholde sig frit og for at lette udøvelsen af denne ret bør der udarbejdes en samlet retsakt, der ændrer Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af <DATE ISO="19681015">15. oktober 1968</DATE> om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet [(<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="257" PAGE.FIRST="2" DATE.PUB="1968">EFT 1968, L 257, s. 2</REF.DOC.OJ>), som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 2434/92 af <DATE ISO="19920727">27. juli 1992</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="245" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1992">EFT 1992, L 245, s. 1</REF.DOC.OJ>)], og ophæver følgende retsakter: Rådets direktiv 68/360/EØF af <DATE ISO="19681015">15. oktober 1968</DATE> om afskaffelse af restriktioner om rejse og ophold inden for Fællesskabet for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer [(<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="257" PAGE.FIRST="13" DATE.PUB="1968">EFT 1968, L 257, s. 13</REF.DOC.OJ>)], Rådets direktiv 73/148/EØF af <DATE ISO="19730521">21. maj 1973</DATE> om ophævelse af rejse- og opholdsbegrænsninger inden for Fællesskabet for statsborgere i medlemsstaterne med hensyn til etablering og udveksling af tjenesteydelser [(<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="172" PAGE.FIRST="14" DATE.PUB="1973">EFT 1973, L 172, s. 14</REF.DOC.OJ>)], Rådets direktiv 90/364/EØF af <DATE ISO="19900628">28. juni 1990</DATE> om opholdsret [(<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="180" PAGE.FIRST="26" DATE.PUB="1990">EFT 1990, L 180, s. 26</REF.DOC.OJ>)], Rådets direktiv 90/365/EØF af <DATE ISO="19900628">28. juni 1990</DATE> om opholdsret for lønmodtagere og selvstændige, der er ophørt med erhvervsaktivitet [(<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="180" PAGE.FIRST="28" DATE.PUB="1990">EFT 1990, L 180, s. 28</REF.DOC.OJ>)], og Rådets direktiv 93/96/EØF af <DATE ISO="19931029">29. oktober 1993</DATE> om opholdsret for studerende [(<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="317" PAGE.FIRST="59" DATE.PUB="1993">EFT 1993, L 317, s. 59</REF.DOC.OJ>)].<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></TXT></NP></CONSID></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Direktivets artikel 1 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>I dette direktiv fastlægges:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>betingelserne for udøvelse af retten til fri bevægelighed og ophold i medlemsstaterne for unionsborgere og deres familiemedlemmer</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Direktivets artikel 7 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>Retten til ophold i mere end tre måneder<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/> bestemmer i stk. 1 og 3:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="007.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>Enhver unionsborger har ret til at opholde sig på en anden medlemsstats område i mere end tre måneder, hvis den pågældende:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i værtsmedlemsstaten, eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, og er omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici i værtsmedlemsstaten, eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>– er indskrevet ved en privat eller offentlig institution […] med henblik på dér som hovedaktivitet at følge en uddannelse, herunder en erhvervsuddannelse, og</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>er omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici i værtsmedlemsstaten, og […] over for den relevante nationale myndighed [godtgør], at vedkommende råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system</P><P>[…]</P></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="007.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA><P>Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra a), bevarer en unionsborger, der ikke længere er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, hvis den pågældende:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år, og dette er behørigt konstateret, og vedkommende tilmelder sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende</TXT></NP></ITEM></LIST><?PAGE NO="4"?><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></P></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Direktivets artikel 14 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>Bevarelse af retten til ophold<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/> fastsætter følgende i stk. 4:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>[…] med forbehold af kapitel VI må der under ingen omstændigheder iværksættes foranstaltninger til udsendelse af unionsborgere […], hvis:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>unionsborgerne er rejst ind på værtslandets område for at søge beskæftigelse. I så fald må unionsborgerne og deres familiemedlemmer ikke udsendes, så længe det kan dokumenteres, at unionsborgerne fortsat søger arbejde og har reelle muligheder for at blive ansat.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Forordning nr. 883/2004</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Artikel 3, stk. 1 og 3, i forordning nr. 883/2004 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="003.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>Denne forordning finder anvendelse på enhver lovgivning om social sikring, der vedrører:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>h)</NO.P><TXT>arbejdsløshedsydelser</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="003.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Denne forordning finder også anvendelse på de særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser, der er omfattet af artikel 70.<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Forordningens artikel 4 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>Ligebehandling<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/> bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>Personer, som er omfattet af denne forordning, har de samme rettigheder og pligter i henhold til en medlemsstats lovgivning som vedkommende medlemsstats egne statsborgere, medmindre andet følger af særlige bestemmelser i denne forordning.<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Forordningens artikel 70, som findes i kapitel 9 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>Særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/> i forordningens afsnit III, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="070.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Denne artikel finder anvendelse på særlige, ikke-bidragspligtige kontantydelser, der tilkendes i henhold til lovgivning, som på grund af sin personkreds, mål og/eller betingelser for ret til ydelser har træk både fra lovgivning om social sikring, som omhandlet i artikel 3, stk. 1, og fra social bistand.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="070.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>Med henblik på dette kapitel forstås ved: <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>særlige, ikke-bidragspligtige kontantydelser<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>: ydelser […]:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>[…] der har til formål:</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>at supplere, erstatte eller yde et tillæg til dækning af de risici, der er omfattet af de i artikel 3, stk. 1, omhandlede sociale sikringsområder, og garantere de pågældende personer et eksistensminimum under hensyn til de økonomiske og sociale forhold i den pågældende medlemsstat</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>[…]</P><P>og</P></NP></ITEM><?PAGE NO="5"?><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>hvis finansiering udelukkende stammer fra obligatorisk beskatning til dækning af generelle offentlige udgifter, og betingelserne for tilkendelse og beregning af ydelserne ikke afhænger af et bidrag fra ydelsesmodtagerens side. […]</TXT><P>og</P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>er opført i bilag X.</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="070.004"><NO.PARAG>4.</NO.PARAG><ALINEA>De i stk. 2 omhandlede ydelser kan kun tilkendes i den medlemsstat, hvor de berørte personer er bosat, og i henhold til dennes lovgivning. […]<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Forordningens bilag X, hvori er opregnet de særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser omhandlet i forordningens artikel 70, stk. 2, indeholder for Irlands vedkommende <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>[y]delse til arbejdssøgende (Social Welfare Consolidation Act 2005, del 3, kapitel 2)<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Irsk ret</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>I section 139 i Social Welfare Consolidation Act 2005 (as amended) (kodificeret lov af 2005 om social tryghed og sociale ydelser, som ændret) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>lov af 2005<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>) er der blandt en række af sociale ydelser fastsat en ydelse til arbejdssøgende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Ifølge lovens section 141, subsection (1) og (9), er tildelingen af denne ydelse undergivet et kriterium vedrørende ressourcer og den betingelse, at den pågældende person har sit sædvanlige opholdssted i Irland på det tidspunkt, hvor der ansøges om denne ydelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Den nævnte lovs section 246, subsection (5), bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>[…] En person, som ikke har ret til at opholde sig i Irland, anses ikke for at have sædvanligt opholdssted i denne stat inden for rammerne af denne lov.<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>I lovens section 246, subsection (6), opregnes de personer, som anses for at have ret til ophold i Irland ved anvendelsen af denne section’s subsection (5). Til disse hører irske statsborgere og personer, som har ret til indrejse og ophold på statens område i henhold til European Communities (Free Movement of Persons) (No. 2) Regulations 2006 (bekendtgørelse nr. 2 om De Europæiske Fællesskaber (fri bevægelighed for personer) af 2006, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>bekendtgørelsen af 2006<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>), der gennemfører direktiv 2004/38 i irsk ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Bekendtgørelsens section 6, subsection (2), bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>(a)</NO.P><TXT>Med forbehold af section 20 har en unionsborger ret til at opholde sig på statens område i mere end tre måneder, hvis den pågældende:</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>(i)</NO.P><TXT>er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i staten</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>(c)</NO.P><TXT>Med forbehold af section 20 har en person, som er omfattet af subparagraph (a)(i), ret til at forblive i staten, såfremt den aktivitet, hvortil der henvises i nævnte subparagraph, ophører:</TXT><P>[…]</P><?PAGE NO="6"?><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>(ii)</NO.P><TXT>hvis det behørigt er blevet konstateret, at den pågældende er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år og har tilmeldt sig arbejdsformidlingen under Department of Social and Family Affairs [ministeriet for sociale og familiemæssige anliggender, Irland] og FÁS [uddannelses- og beskæftigelsesmyndighed, Irland] som arbejdssøgende.</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/></P></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Florea Gusa, der er rumænsk statsborger, indrejste på irsk område i oktober 2007. Det første år, han opholdt sig i Irland, blev han forsørget af sine voksne børn, som ligeledes var bosiddende i Irland. Fra oktober 2008 til oktober 2012 udøvede han selvstændig virksomhed som gipsarbejder og betalte skat, lønrelateret social sikring og andre skatter af sine indtægter i denne medlemsstat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Han ophørte med denne aktivitet i oktober 2012 som følge af mangel på arbejde på grund af den økonomiske afmatning og tilmeldte sig som arbejdssøgende hos de kompetente irske myndigheder. Han havde ikke længere nogen indtægt, da hans børn havde forladt Irland og ikke længere understøttede ham økonomisk.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>I november 2012 indgav han en ansøgning om tildeling af en ydelse til arbejdssøgende i henhold til lov af 2005.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Denne ansøgning blev imidlertid afslået ved afgørelse af <DATE ISO="20121122">22. november 2012</DATE> med den begrundelse, at Florea Gusa ikke havde godtgjort, at han på dette tidspunkt stadig havde ret til ophold i Irland. Efter ophøret af den selvstændige virksomhed som gipsarbejder opfyldte Florea Gusa med henblik på en sådan ret ikke længere betingelserne i section 6, subsection (2), i bekendtgørelsen af 2006, som gennemfører artikel 7 i direktiv 2004/38 i irsk ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Efter en forgæves administrativ klage over denne afgørelse anlagde Florea Gusa sag til prøvelse heraf ved High Court (ret i første instans, Irland) og gjorde bl.a. gældende, at han havde bevaret sin status som selvstændig erhvervsdrivende og retten til ophold i Irland i henhold til artikel 7 i direktiv 2004/38, selv om han havde indstillet udøvelsen af selvstændig virksomhed. Ved dom af <DATE ISO="20131017">17. oktober 2013</DATE> frifandt High Court den sagsøgte myndighed. Florea Gusa iværksatte appel til prøvelse af denne dom ved Supreme Court (øverste domstol, Irland), som har henvist sagen til den forelæggende ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har indledningsvis bemærket, at Florea Gusa ikke har hævdet, at han råder over tilstrækkelige midler til sit underhold, eller at han er omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici, og dermed har han ikke gjort gældende, at han har ret til ophold i Irland i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/38. Han har heller ikke anført at have opnået en ret til tidsubegrænset ophold i denne medlemsstat i november 2012.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er imidlertid for det første i tvivl om, hvorvidt Florea Gusa – selv om han er ophørt med selvstændig virksomhed som gipsarbejder – skal anses for at have opretholdt sin status som selvstændig erhvervsdrivende i henhold til direktivets artikel 7, stk. 3, litra b), eller en anden EU-retlig bestemmelse, således at han stadig har ret til ophold i Irland i henhold til direktivets artikel 7, stk. 1, litra a). Navnlig ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 7, stk. 3, litra b), alene omfatter personer, som uforskyldt er arbejdsløse efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år, eller om denne bestemmelse tillige finder anvendelse på personer, som befinder sig i en lignende situation efter at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed af sådan varighed.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>I tilfælde af, at det fastslås, at Florea Gusa har mistet sin status som selvstændig erhvervsdrivende, ønsker den forelæggende ret dernæst nærmere bestemt oplyst, om den pågældende alligevel skal indrømmes en ret til ophold i Irland på grundlag af en anden EU-retlig bestemmelse, selv om han ikke råder over tilstrækkelige midler eller en sygeforsikring, der dækker samtlige risici.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Hvis dette ikke er tilfældet, ønsker denne ret endelig oplyst, om afslaget på at tilkende Florea Gusa ydelsen til arbejdssøgende som fastsat i lov af 2005 med den begrundelse, at han ikke har godtgjort en sådan ret til ophold, er i strid med EU-retten, navnlig artikel 4 i forordning nr. 883/2004, idet denne ydelse udgør en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>særlig ikke-bidragspligtig kontantydelse<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> som omhandlet i forordningens artikel 70.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>På denne baggrund har Court of Appeal (appeldomstol, Irland) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>1)</NO.P><TXT>Bevarer en unionsborger, som 1) er statsborger i en anden medlemsstat, 2) lovligt har opholdt sig i og arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i en værtsmedlemsstat i omkring fire år, 3) er ophørt med at arbejde eller med sin erhvervsaktivitet som følge af mangel på arbejde og 4) har tilmeldt sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, sin status som selvstændig erhvervsdrivende i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/38/EF enten i medfør af […] artikel 7, stk. 3, litra b), [i direktiv 2004/38] eller på anden måde?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Hvis ikke, bevarer han da sin ret til ophold i værtsmedlemsstaten, uden at han opfylder kriterierne i artikel 7, stk. 1, litra b) eller c), i direktiv [2004/38], eller er han kun beskyttet mod udsendelse i henhold til [direktivets] artikel 14, stk. 4, litra b)?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Hvis ikke, er et afslag på ydelse til arbejdssøgende (som er en særlig, ikke-bidragspligtig kontantydelse i henhold til artikel 70 i forordning nr. 883/2004) i forhold til en sådan person, fordi vedkommende ikke har kunnet dokumentere en ret til at opholde sig i værtsmedlemsstaten, forenelig med EU-retten, og navnlig artikel 4 i forordning nr. 883/2004?<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Om de præjudicielle spørgsmål</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Det første spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>Med sit første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 7, stk. 3, litra b), i direktiv 2004/38 skal fortolkes således, at en unionsborger, som har opholdt sig lovligt og udøvet erhvervsaktivitet som selvstændig erhvervsdrivende i en anden medlemsstat i ca. fire år, bevarer sin status som selvstændig erhvervsdrivende i henhold til dette direktivs artikel 7, stk. 1, litra a), efter at være ophørt med sin erhvervsaktivitet som følge af mangel på arbejde af grunde, som ikke kan tilregnes den pågældende, og efter at have tilmeldt sig arbejdsformidlingen i denne medlemsstat som arbejdssøgende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Enhver unionsborger har i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/38 ret til at opholde sig på værtsmedlemsstatens område i mere end tre måneder, hvis den pågældende er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i denne medlemsstat. Det bestemmes i direktivets artikel 7, stk. 3, at en unionsborger, der ikke længere er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, med henblik på anvendelsen af artikel 7, stk. 1, litra a), bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i fire tilfælde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Artikel 7, stk. 3, litra b), vedrører således det tilfælde, hvor den pågældende unionsborger <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>uforskyldt [er] arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år, og dette er behørigt konstateret, og vedkommende tilmelder sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>I denne henseende har den forelæggende ret fremhævet, at det er ubestridt, at Florea Gusa har tilmeldt sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende som omhandlet i litra b). Den forelæggende ret har dog i det væsentlige anført, at det af det nævnte litra b) kan udledes, at bestemmelsen kun finder anvendelse på personer, som uforskyldt er arbejdsløse efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år, og dette er behørigt konstateret, og udelukker personer, der som Florea Gusa befinder sig i en lignende situation efter at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i en tilsvarende periode.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>En sådan fortolkning kan imidlertid ikke entydigt udledes af denne ordlyd.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Navnlig hvad angår udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0023" ID="QS0023"/>uforskyldt arbejdsløs<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> og i modsætning til det, som Irland og Det Forenede Kongeriges regering har gjort gældende, kan dette udtryk afhængigt af den sammenhæng, hvori det benyttes, henvise både til en arbejdsløshedsperiode forårsaget af uforskyldt tab af lønnet beskæftigelse som følge af bl.a. afskedigelse og mere generelt til ophør af lønnet eller selvstændig erhvervsaktivitet forårsaget af mangel på arbejde af grunde, som ikke kan tilregnes den pågældende person, såsom en økonomisk afmatning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>For så vidt angår udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0024" ID="QS0024"/>efter at have haft lønnet beskæftigelse<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>, som bl.a. benyttes i den engelske (<QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0025" ID="QS0025"/>after having been employed<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>) og den franske (<QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0026" ID="QS0026"/>après avoir été employé<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>) version af artikel 7, stk. 3, litra b), i direktiv 2004/38, og som ikke var indeholdt i Europa-Kommissionens oprindelige forslag til direktiv og ændringsforslaget, hvilket bl.a. Irland har fremhævet (forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="270E" PAGE.FIRST="150" DATE.PUB="2001">EUT 2001, C 270 E, s. 150</REF.DOC.OJ>), og ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, KOM(2003) 199 endelig udg.), kan disse udtryk også læses som en henvisning til tidligere udøvelse af lønnet beskæftigelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>Således som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 48 og 49 i forslaget til afgørelse, understøttes denne fortolkning ikke af andre sprogversioner af bestemmelsen, som benytter mere neutrale formuleringer. Den græske version benytter udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0027" ID="QS0027"/>επαγγελματική δραστηριότητα<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> og henviser således til udøvelsen af en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0028" ID="QS0028"/>erhvervsaktivitet<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>, den italienske version benytter udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0029" ID="QS0029"/>aver esercitato un’attivitá<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>, hvorved der henvises til en aktivitet, og den lettiske version indeholder udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0030" ID="QS0030"/>ir bijis(-usi) nodarbināts(-a)<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>, som i almindelighed omfatter personer, som har <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0031" ID="QS0031"/>arbejdet<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Det følger af Domstolens faste praksis, at den formulering, der er anvendt i en af sprogversionerne af en EU-retlig bestemmelse, ikke kan tjene som eneste grundlag for bestemmelsens fortolkning eller tillægges større betydning end de øvrige sprogversioner. De EU-retlige bestemmelser skal nemlig fortolkes og anvendes ensartet i lyset af de versioner, der er udfærdiget på alle Unionens sprog. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de forskellige sproglige versioner skal den pågældende bestemmelse fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med den ordning, som den er led i (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160301">1.3.2016</DATE>, <NAME.CASE>Alo og Osso</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-443/14 og C-444/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:127">EU:C:2016:127</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>Hvad angår den almindelige opbygning af direktiv 2004/38 bemærkes, at det i artikel 1, litra a), er fastsat, at direktivet bl.a. har til formål at fastlægge betingelserne for udøvelse af retten til fri bevægelighed og ophold i medlemsstaterne for unionsborgere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>Med dette formål for øje sondres i direktivets artikel 7, stk. 1, bl.a. mellem erhvervsaktive borgere og ikke-erhvervsaktive borgere samt studerende. Derimod er der i denne bestemmelse ikke fastsat en sondring inden for den første kategori mellem borgere, som udøver lønnet beskæftigelse, og borgere, som udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i værtsmedlemsstaten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>Som anført i nærværende doms præmis 27, er det således, at artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/38 giver enhver unionsborger, som har status af <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0032" ID="QS0032"/>arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>, en ret til ophold. I samme perspektiv gives der i direktivets artikel 7, stk. 3, i den indledende sætning udtryk<?PAGE NO="9"?> for, at en unionsborger, der ikke længere er <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0033" ID="QS0033"/>arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>, bevarer sin status som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0034" ID="QS0034"/>arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> med henblik på den førstnævnte bestemmelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>Som det fremgår af nærværende doms præmis 30-34, kan det derfor ikke udledes af ordlyden af artikel 7, stk. 3, litra b), at dette litra udelukkende omfatter personer, som er ophørt med at udøve en lønnet beskæftigelse, og udelukker personer, som er ophørt med at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, idet litra b) skal forstås i lyset af den almindelige opbygning af direktiv 2004/38, navnlig denne bestemmelses indledende sætning og artikel 7, stk. 1, litra a), således at litra b) finder anvendelse på begge kategorier af personer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>Denne fortolkning understøttes af en analyse af de formål, som forfølges med nævnte direktiv, nærmere bestemt direktivets artikel 7, stk. 3, litra b).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>Det fremgår af tredje og fjerde betragtning til direktiv 2004/38, at dette med henblik på at styrke unionsborgeres grundlæggende og individuelle ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område og for at lette udøvelsen af denne ret har til formål at række ud over den sektoropdelte og fragmentariske tilgang, der kendetegnede de EU-retsakter, der var gældende før dette direktiv, og som hver især bl.a. omhandlede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, idet der udarbejdes en samlet retsakt, der kodificerer og ændrer disse instrumenter (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140619">19.6.2014</DATE>, <NAME.CASE>Saint Prix</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-507/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2007">EU:C:2014:2007</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>Det ville være i strid med dette formål at fortolke det nævnte direktivs artikel 7, stk. 3, litra b), således, at det alene omfatter personer, som har udøvet lønnet beskæftigelse i mere end et år, og udelukker personer, som har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i en tilsvarende periode.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>Endvidere ville en sådan fortolkning udgøre en ubegrundet forskelsbehandling mellem to kategorier af personer med hensyn til det formål, som forfølges med bestemmelsen, og som skal sikre, at personer, som er ophørt med deres erhvervsaktivitet som følge af mangel på arbejde af grunde, som ikke kan tilregnes de pågældende, bevarer deres status som arbejdstager og dermed retten til ophold.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>En arbejdstager kan uforskyldt miste sin lønnede beskæftigelse bl.a. som følge af afskedigelse, og på samme vis kan en person, som har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, blive nødsaget til at indstille denne aktivitet. Denne person vil således kunne befinde sig i en sårbar situation, som kan sammenlignes med situationen for en afskediget arbejdstager. Under disse omstændigheder vil det ikke være begrundet, at denne person hvad angår bevarelsen af retten til ophold ikke er berettiget til samme beskyttelse som en person, der er ophørt med at udøve lønnet beskæftigelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>En sådan forskelsbehandling er så meget desto mindre begrundet, som den vil føre til, at en person, der har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mere end et år i værtsmedlemsstaten, og som har bidraget til denne medlemsstats socialsikrings- og skatteordning ved betaling af skatter og afgifter af sin indkomst, behandles på samme måde som en person, der søger arbejde for første gang i denne medlemsstat, og som aldrig har udøvet økonomisk aktivitet i denne medlemsstat og aldrig har bidraget til denne ordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>Det følger af det ovenstående, at en person, som har udøvet selvstændig erhvervsaktivitet i mere end et år og derefter er ophørt hermed som følge af mangel på arbejde af grunde, som ikke kan tilregnes den pågældende, er berettiget til beskyttelsen i artikel 7, stk. 3, litra b), i direktiv 2004/38 på samme vis som en person, der uforskyldt har mistet sin lønnede beskæftigelse efter at have udøvet denne i en tilsvarende periode. Som fastsat i denne bestemmelse skal ophøret af erhvervsaktivitet være behørigt konstateret.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>Følgelig skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 7, stk. 3, litra b), i direktiv 2004/38 skal fortolkes således, at en statsborger i en medlemsstat, som har opholdt sig lovligt og udøvet erhvervsaktivitet som selvstændig erhvervsdrivende i en anden medlemsstat i ca. fire år, og dette er behørigt konstateret, bevarer sin status som selvstændig erhvervsdrivende i henhold til dette direktivs artikel 7, stk. 1, litra a), efter at være ophørt med sin erhvervsaktivitet som følge af mangel på arbejde af grunde, som ikke kan tilregnes den pågældende, og efter at have tilmeldt sig arbejdsformidlingen i sidstnævnte medlemsstat som arbejdssøgende.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Det andet og det tredje spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>Under hensyn til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at besvare det andet og det tredje spørgsmål.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagsomkostninger</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret:</INTRO><P><HT TYPE="BOLD">Artikel 7, stk. 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af <DATE ISO="20040429">29. april 2004</DATE> om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at en statsborger i en medlemsstat, som har opholdt sig lovligt og udøvet erhvervsaktivitet som selvstændig erhvervsdrivende i en anden medlemsstat i ca. fire år, og dette er behørigt konstateret, bevarer sin status som selvstændig erhvervsdrivende i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), efter at være ophørt med sin erhvervsaktivitet som følge af mangel på arbejde af grunde, som ikke kan tilregnes den pågældende, og efter at have tilmeldt sig arbejdsformidlingen i sidstnævnte medlemsstat som arbejdssøgende.</HT></P></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>