97/18/EF: Kommissionens Beslutning af 16. december 1996 om godkendelse af de foranstaltninger, der skal gennemfoeres med hensyn til bovin spongiform encephalopati i Frankrig (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 006 af 10/01/1997 s. 0043 - 0044
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 16. december 1996 om godkendelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres med hensyn til bovin spongiform encephalopati i Frankrig (EØS-relevant tekst) (97/18/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF (2), særlig artikel 10, stk. 4, under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (3), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF, særlig artikel 9, stk. 4, og ud fra følgende betragtninger: Efter artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 89/662/EØF og artikel 10, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 90/425/EØF skal oprindelsesmedlemsstaten iværksætte passende foranstaltninger på sit område for at forhindre enhver situation, der kan udgøre en alvorlig fare for dyrs eller menneskers sundhed; med henblik på at beskytte dyrs og menneskers sundhed i EF vedtog Kommissionen beslutning 94/474/EF af 27. juli 1994 om visse beskyttelsesforanstaltninger mod bovin spongiform encephalopati og om ophævelse af beslutning 89/469/EØF og 90/200/EØF (4), senest ændret ved beslutning 95/287/EF (5), beslutning 92/290/EØF af 14. maj 1992 om visse beskyttelsesforanstaltninger mod bovin spongiform encephalopati (BSE) i Det Forenede Kongerige (6), ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, beslutning 94/381/EF af 27. juni 1994 om bestemte beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til bovin spongiform encephalopati og opfodring af protein af pattedyr (7), ændret ved beslutning 95/60/EF (8), beslutning 94/382/EF af 27. juni 1994 om godkendelse af alternative varmebehandlingssystemer til forarbejdning af animalsk affald fra drøvtyggere med henblik på inaktivering af spongiform encephalopatiagenser (9), ændret ved beslutning 95/29/EF (10), og beslutning 96/239/EF af 27. marts 1996 om visse hasteforanstaltninger til beskyttelse mod bovin spongiform encephalopati (11), ændret ved beslutning 96/362/EF (12), og beslutning 96/449/EF om godkendelse af alternative varmebehandlingssystemer til forarbejdning af animalsk affald med henblik på inaktivering af spongiform encephalopatiagenser (13); efter offentliggørelsen i marts 1996 af nye oplysninger om nogle tilfælde af Creutzfeld-Jakobs sygdom, hvis forbindelse til BSE ikke kunne udelukkes, erkendte EF-institutionerne, at der måtte træffes afgørende foranstaltninger til bekæmpelse og endelig udryddelse af BSE; Frankrig har haft tilfælde af BSE hos kvæg af fransk oprindelse; Frankrig forelagde i juli 1996 Kommissionen en plan for supplerende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af BSE i Frankrig, i det følgende benævnt »planen«; hovedelementerne i planen er: a) obligatorisk slagtning og destruktion af mistænkte tilfælde af BSE og, hvis mistanken bekræftes, slagtning og destruktion af alle dyr i besætninger, hvor der er forekommet tilfælde af BSE b) identifikation af dyr, der er udsat for de samme risici som de smitteramte dyr c) et bedre system for sundhedsovervågning af bedrifter med kvæg d) foranstaltninger til udelukkelse af højrisikovæv fra føde- og foderkæden; et program for bekæmpelse af BSE og nedbringning af antallet af fremtidige tilfælde bør være koncentreret om fjernelse af de dyr, som mest sandsynligt har været eksponeret for inficeret kød- og benmel, efter princippet i punkt 6 i Rådets konklusioner fra mødet den 1.-3. april 1996; Rådet konkluderede, at et sådant valg skulle være muligt for andre medlemsstater end Det Forenede Kongerige ud fra det enkelte tilfælde; de franske myndigheder vil gennemføre en fuldstændig epidemiologisk undersøgelse af hvert enkelt tilfælde af BSE for at identificere andre dyr, der kan have været eksponeret for inficeret kød- og benmel, og vil slagte disse dyr og destruere kadaverne; denne undersøgelse skal også omfatte dyr, der er blevet flyttet til andre bedrifter; Kommissionen kan derfor godkende, at det franske program for udryddelse af BSE finansieres med et EF-tilskud ud fra de samme principper og efter samme procedure som fastlagt i punkt 8 og 9 i Rådets konklusioner fra mødet den 1.-3. april 1996; Kommissionen har i overensstemmelse med punkt 9 i Rådets konklusioner vedtaget forordning (EF) nr. 716/96 (14), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1974/96 (15), og forordning (EF) nr. 717/96 (16), senest ændret ved forordning (EF) nr. 841/96 (17), for at give markedsstøtte; en tilsvarende forvaltning vil blive foreslået for at yde finansiel bistand til Frankrig til den nuværende plan; planen, der blev forelagt den 9. juli og ændret den 5. november 1996 vil bidrage til at mindske antallet af BSE-tilfælde og øge kontrollen i forbindelse med sygdommen, og den bør derfor godkendes; Kommissionen bør foretage EF-inspektioner i Frankrig for at verificere, at de ved denne beslutning godkendte foranstaltninger anvendes; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Den af Frankrig i juli 1996 forelagte plan vedrørende bovin spongiform encephalopati som ændret den 5. november 1996 godkendes. Artikel 2 Frankrig sætter senest den 1. december 1996 de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at gennemføre den i artikel 1 nævnte plan. Artikel 3 1. Frankrig underretter Kommissionen om enhver påtænkt ændring af den i artikel 1 nævnte plan. 2. Denne beslutning tages op til fornyet overvejelse snarest muligt efter en meddelelse i henhold til stk. 1. Artikel 4 Kommissionen foretager EF-inspektioner på stedet i Frankrig for at verificere den faktiske gennemførelse af planen. Artikel 5 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 1996. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 29. (2) EFT nr. L 62 af 15. 3. 1993, s. 49. (3) EFT nr. L 395 af 30. 12. 1989, s. 13. (4) EFT nr. L 194 af 29. 7. 1994, s. 96. (5) EFT nr. L 181 af 1. 8. 1995, s. 40. (6) EFT nr. L 152 af 4. 6. 1992, s. 37. (7) EFT nr. L 172 af 7. 7. 1994, s. 23. (8) EFT nr. L 55 af 11. 3. 1995, s. 43. (9) EFT nr. L 172 af 7. 7. 1994, s. 25. (10) EFT nr. L 38 af 18. 2. 1995, s. 17. (11) EFT nr. L 78 af 28. 3. 1996, s. 47. (12) EFT nr. L 139 af 12. 6. 1996, s. 17. (13) EFT nr. L 184 af 24. 7. 1996, s. 43. (14) EFT nr. L 99 af 20. 4. 1996, s. 14. (15) EFT nr. L 262 af 16. 10. 1996, s. 2. (16) EFT nr. L 99 af 20. 4. 1996, s. 16. (17) EFT nr. L 114 af 8. 5. 1996, s. 18.