RAADETS HENSTILLING af 22. december 1993 om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Faellesskabets oekonomiske politikker (94/7/EF)

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 103, stk. 2,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen, og

under henvisning til konklusionerne fra Det Europaeiske Raad den 10. og 11. december 1993 -

VEDTAGET FOELGENDE HENSTILLING:

Artikel 103

i traktaten danner grundlag for samordningen af den oekonomiske politik i anden fase af processen hen imod Den OEkonomiske og Monetaere Union. De retningslinjer for den oekonomiske politik, der vedtages i henhold til naevnte artikel, vil tjene som referenceramme for den oekonomiske politik i Faellesskabet og medlemsstaterne.

Overordnede maalsaetninger

Der er tegn paa, at recessionen har toppet i Den Europaeiske Union. Produktionsindikatorerne og undersoegelser af handelen i en raekke lande viser, at tilliden er blevet styrket og udsigterne forbedret. Den lange rente er faldet vaesentligt, og de fleste af de europaeiske centralbanker har saenket de officielle rentesatser. Arbejdsloesheden stiger imidlertid stadig i de fleste medlemsstater. I de overordnede oekonomipolitiske retningslinjer for 1994 boer man derfor topprioritere en tilbagevenden til en varig og ikke-inflatorisk oekonomisk vaekst.

Faellesskabet boer derfor saette sig som maal at vende tendensen til oeget arbejdsloeshed og inden aarhundredets udgang at nedbringe den nuvaerende uacceptabelt hoeje arbejdsloeshed paa 17 mio. arbejdsloese markant. Det er absolut noedvendigt at nedbringe arbejdsloesheden for at reducere de negative oekonomiske og sociale foelger af dette spild af menneskelige ressourcer. OEget jobskabelse er ogsaa noedvendig for at opnaa et mere aktivt samfund, hvor alle, der oensker at deltage i produktionsprocessen, ogsaa har mulighed herfor, og hvor de faktorer, der foerer til social udstoedning, er vaesentligt reduceret.

Dette beskaeftigelsesmaal boer opnaas ved en ikke-inflatorisk, staerk og beskaeftigelsesskabende vaekst, der straekker sig over mange aar og respekterer miljoeet. Hoejere vaekst er vaesentlig, ikke blot for at skabe beskaeftigelse, men ogsaa for at give Faellesskabet mulighed for at hoeste fordelene ved det indre marked, for at forbedre den oekonomiske og sociale samhoerighed og for at opfylde de voksende forpligtelser i relation til resten af verden. Men da vaeksten ikke kan skabes kunstigt, skal den foerst og fremmest tilvejebringes via markedskraefterne og via dynamikken i det indre marked, som skal vaere aabent over for omverdenen. Afslutningen af GATT-forhandlingerne paa et globalt, varigt og afbalanceret grundlag og Faellesskabets aabning over for nye markeder spiller en vigtig rolle i denne henseende.

For at opnaa en hoejere vaekst er det desuden noedvendigt at styrke den oekonomiske konvergens mellem medlemsstaterne. Konvergens vil skabe betingelser for stoerre jobskabelse og give Faellesskabet mulighed for at hoeste de fulde fordele af det indre marked. Konvergens vil ogsaa give mulighed for en succesfuld overgang til OEMU.

De, der er ansvarlige for den oekonomiske politik, har til opgave at give markedskraefterne lejlighed til at udfolde sig fuldt ud ved at:

i) opstille stabile og sammenhaengende makrooekonomiske rammer

ii) fjerne de makro- og mikrooekonomiske hindringer for vaekst.

I den nuvaerende situation er udfordringen dobbelt. For det foerste boer der handles beslutsomt for at forbedre vaekstbetingelserne paa en maade, der er forenelig med tilsagnet om omfattende jobskabelse paa mellemlang sigt. For det andet boer der skabes oekonomiske og sociale betingelser for en varig vaekst, der er staerkere og mere jobskabende paa mellemlang og lang sigt.

For at saette gang i opsvinget er det noedvendigt at genskabe tilliden ved igen at skabe balance i den nuvaerende kombination af makrooekonomisk politik og trovaerdige strukturforanstaltninger. Jo hurtigere der tages hensyn til stabilitetsmaalsaetningen i den nuvaerende og forventede loen- og budgetudvikling, desto hurtigere kan rentesatserne yderligere blive nedsat vaesentligt paa et sundt grundlag. Og en lavere rente, tilvejebragt paa et saadant grundlag, er et vaesentligt instrument til at forbedre udsigterne paa kort sigt i Faellesskabet. Paa grund af den alvorlige situation for oejeblikket og omfanget af den budgettilpasning, der skal gennemfoeres i mange lande, kan det dog meget vel taenkes, at opsvinget bliver beskedent og toevende. Paa denne baggrund er det saaledes af afgoerende betydning, at de initiativer, der blev vedtaget paa Det Europaeiske Raads moeder i Edinburgh og Koebenhavn, bliver gennemfoert fuldt ud.

Paa mellemlang sigt boer politik og handlemaade fortsat vaere forenelige med stabilitetsmaalsaetningen. De skal hjaelpe til at overvinde stivheder og til at standse den skadelige nedgang i den offentlige opsparing, som skyldes de hoeje budgetunderskud. De vil hermed styrke investeringsklimaet og Faellesskabets vaekstpotentiale, saaledes at det bliver muligt at faa mange aar med staerkere og mere beskaeftigelsesskabende vaekst.

OEkonomipolitiske retningslinjer

For at skabe betingelserne for at realisere Faellesskabets oekonomiske maal, isaer stoerre beskaeftigelse og lavere arbejdsloeshed, vedtager Raadet, foelgende overordnede oekonomipolitiske retningslinjer:

Pris- og valutakursstabilitet

Faellesskabet sigter paa at fastholde en stabil makrooekonomisk ramme. De fleste af medlemsstaterne boer i 1996 have naaet en inflationsrate paa hoejst 2 til 3 % om aaret som et skridt hen imod prisstabilitet i Faellesskabet.

Alle politikker og alle foranstaltninger boer vaere i overensstemmelse med denne maalsaetning. De medlemsstater, der allerede har naaet dette inflationsniveau, boer soerge for, at det opnaaede resultat kan fastholdes gennem de oekonomipolitiske foranstaltninger, der gennemfoeres. De oevrige medlemsstater boer tage beslutsomme initiativer som basis for lavere rente paa kort og mellemlang sigt, f.eks. initiativer i forbindelse med budgetsanering, loenudvikling og inflatoriske priser i tjenesteydelsessektoren.

Hvis disse foranstaltninger gennemfoeres tilstraekkelig hurtigt, vil der vaere betingelser til stede for, at baade den nominelle og den effektive rente falder, efterhaanden som inflationsforventningerne mindskes. Oprettelsen af EMI vil yderligere fremme stabilitet og samarbejde, da det vil spille en afgoerende rolle med henblik paa at styrke mekanismerne til samordning af medlemsstaternes monetaere politik og at overvaage funktionen af Det Europaeiske Monetaere System.

Den hoeje integrationsgrad og udnyttelsen af fordelene ved det indre marked kraever, at Faellesskabet fortsat sigter mod at tilvejebringe valutakursstabilitet paa basis af faelles bestraebelser, saa der kan goeres fremskridt i retning af konvergens og skabes et sundt oekonomisk grundlag i alle Faellesskabets medlemsstater.

Faellesskabet bekraefter, at det er fast besluttet paa at foere OEMU-processen til ende efter den tidsplan, der er fastlagt i traktaten om Den Europaeiske Union. Med henblik herpaa agter det at intensivere bestraebelserne paa at opnaa oekonomisk konvergens.

Sunde offentlige finanser

For at genskabe tilliden maa medlemsstaterne i 1994 forhindre enhver yderligere forvaerring i deres budgetstilling og fortsaette med at reducere budgetunderskuddene. I medlemsstater med alvorlige budgetproblemer kan tilliden styrkes ved, at der straks tages et klart saneringsinitiativ. Dette gaelder specielt for medlemsstater med en meget hoej og stigende gaeldsbyrde. Budgetkonsolideringsprocessen boer ogsaa intensiveres i medlemsstater med hoeje budgetunderskud, som forventer en relativt gunstig oekonomisk situation i 1994. I de oevrige medlemsstater vil det vaere noedvendigt med en stram budgetkontrol i 1994, men vaegten boer foerst og fremmest laegges paa trovaerdige mellemfristede konsolideringsstrategier med foranstaltninger, der allerede bebudes nu, men som foerst vil blive ivaerksat i de kommende aar, efterhaanden som opsvinget tager til. Paa faellesskabsplan boer de udgifts- og indtaegtsgraenser, som Det Europaeiske Raad i Edinburgh har vedtaget, overholdes.

Medlemsstaterne boer i 1995 fortsaette deres bestraebelser paa at goere deres offentlige finansielle situation holdbar igen. Paa baggrund af den forventede vaekst i de kommende aar betyder dette, at der skal tages initiativer til at reducere budgetunderskuddene til referencevaerdien i traktaten om Den Europaeiske Union (3 % af BNP). Hovedparten af medlemsstaterne har mulighed for at naa dette maal i 1996, mens de oevrige har brug for mere tid. Disse initiativer vil bidrage til at opfylde traktatkriteriet vedroerende den offentlige gaeld.

De foranstaltninger, der ivaerksaettes for at sanere de offentlige budgetter, boer i foerste raekke sigte mod at nedsaette de loebende udgifter og forbedre skattesystemets effektivitet, f.eks. ved at styrke foranstaltningerne til bekaempelse af skattesvig. Alle medlemsstaterne boer omlaegge deres offentlige udgifter hen imod mere produktive anvendelser og isaer hen imod oegede investeringer.

Paa lang sigt skal medlemsstaternes budgetpolitik tilrettelaegges paa en saadan maade, at den i hoejere grad bidrager til at oege den nationale opsparing og investeringerne. Dette vil foere til budgetunderskud, der er klart lavere (og maaske taet ved balance i aar 2000).

Skabelse af mere beskaeftigelse

Medlemsstaterne og Faellesskabet boer traeffe maalrettede foranstaltninger med henblik paa at forbedre oekonomiens funktionsmaade, og der boer saerlig sigtes paa at forbedre konkurrenceevnen og Faellesskabets kapacitet til at skabe jobs.

Som foelge af de saerlige institutionelle, lovgivningsmaessige eller kontraktuelle forhold i hver medlemsstat boer Faellesskabets indsats begraenses til at definere maalsaetninger, mens det overlades til medlemsstaterne inden for faelles generelle rammer at vaelge de midler, der er tilpasset deres situation. Raadet er af den opfattelse, at medlemsstaterne for at forstaerke den europaeiske oekonomis jobskabelseskapacitet boer tage udgangspunkt i forslagene i Kommissionens hvidbog.

Loenninger, investeringer og beskaeftigelse

Medlemsstaterne saetter sig som maal at oege investeringsandelen af deres BNP markant. Realiseringen af dette maal er absolut noedvendig for at oege den europaeiske oekonomis mulighed for en varig og ikke-inflatorisk vaekst paa mellemlang og lang sigt. Desuden vil genopsvinget i de private investeringer paa kort sigt bidrage til at fremme efterspoergslen.

Investeringsgenopsvinget vil vaere muligt, hvis samfundet er parat til at udfolde de bestraebelser i dag, som vil give oeget velstand og stoerre beskaeftigelse i morgen. Dette indebaerer bl.a. en loenudvikling, der er forenelig med forbedringen af investeringsrentabiliteten og de europaeiske virksomheders konkurrenceevne paa verdensmarkederne. Denne proces vil ogsaa umiddelbart bidrage til at fremme jobskabelsen.

Paa kort sigt vil behovet for at skabe nye jobs udelukke realloenstigninger i de fleste lande og vil endog i visse sektorer kunne foere til et fald i realloennen. Loenudviklingen vil dog afhaenge af de enkelte medlemsstateres situation, af de enkelte industrisektorer og virksomheder og af erhvervskvalikationer og -erfaring.

Regeringerne og arbejdsmarkedets parter vil i den henseende benytte sig af alle de instrumenter, som de nationale procedurer stiller til deres raadighed, for at soerge for, at loenudviklingen i deres lande hurtigt tilpasser sig inflationsmaalsaetningen.

Loentilbageholdenhed i den offentlige sektor er ogsaa vigtig, dels for at lette de offentlige finanser og fremme offentlige investeringer, dels for at foregaa den private sektor med et godt eksempel.

Der kan under decentraliserede forhandlinger (paa branche- eller virksomhedsniveau) indfoeres nye metoder, som fremmer en anderledes tilrettelaeggelse af arbejdet paa et oekonomisk sundt grundlag.

Nedskaering i de indirekte arbejdskraftomkostninger

Medlemsstaterne skal, hvor det er hensigtsmaessigt, oege deres bestraebelser paa at foretage en betydelig nedskaering i de indirekte arbejdskraftomkostninger. Herved opnaas der bedre ligevaegt mellem omkostningerne ved de forskellige produktionsfaktorer. Hvis der ikke opnaas en saadan ligevaegt, vil arbejdskraftfaktoren, isaer arbejdskraft med faa kvalifikationer, blive alt for haardt ramt.

Den indsats, der skal goeres paa dette omraade, har et dobbelt formaal:

- den skal fremme jobskabelsen inden for serviceopgaver, der tilgodeser nye behov i samfundet, hvor der paa grund af de tunge indirekte arbejdskraftomkostninger ikke er noget incitament i dag

- kombineret med loenmoderation skal nedskaering af de indirekte arbejdskraftomkostninger tillige redde arbejdspladser i de sektorer, der er udsat for international konkurrence ved at begraense substitutionen af arbejdskraft med kapital og flytningen af virksomheder.

For at faa gang i processen i den oenskede retning opfordres medlemsstaterne til at undersoege, i hvilket omfang en tilpasning af finansieringen af deres sociale beskyttelsessystemer i kombination med saneringsforanstaltninger vil kunne bidrage til at fremme beskaeftigelsen yderligere. De aendringer, der foretages i systemerne boer dog ikke oege medlemsstaternes gaeld. Spoergsmaalet vil blive droeftet igen paa faellesskabsplan paa grundlag af medlemsstaternes rapporter. Fiskale foranstaltninger, herunder miljoeafgifter, kunne vaere et af midlerne til at udligne nedgangen i de sociale bidrag, i forbindelse med en generel stabilisering af alle de obligatoriske bidrag og en reduktion af skattetrykket.

Aktiv beskaeftigelsespolitik

Gennemfoerelsen af maalsaetningen er ogsaa afhaengig af, at beskaeftigelsespolitikken tilpasses de igangvaerende oekonomiske forandringer.

Medlemsstaterne opfordres til:

- at forbedre deres uddannelses- og efter- og videreuddannelsesssystemer, saaledes at de personer, der soeger ind paa arbejdsmarkedet, har kapacitet til at udvikle sig fagligt og samtidig besidder de kvalifikationer, virksomhederne har brug for

- at lette langtidslediges reintegration paa arbejdsmarkedet

- at goere de lokale arbejdsanvisninger mere effektive

- at mindske den alt for store stivhed, som forhindrer arbejdsmarkedet i at fungere effektivt

- at forbedre arbejdskraftens mobilitet

- at fremme liberaliseringsforanstaltninger i beskyttede sektorer, herunder i givet fald tjenesteydelsessektoren.

Fuldfoerelsen af det indre marked

Det store eksportorienterede indre marked er en afgoerende trumf for den europaeiske oekonomi, som boer udnyttes fuldt ud. Den fuldstaendige gennemfoerelse af faellesskabsreglerne paa nationalt plan, forenklingen og lettelsen af reglerne, skabelsen af et fiskalt, administrativt og finansielt miljoe, der er til gunst for de smaa og mellemstore virksomheder, anvendelse af konkurrencebestemmelserne og kontrol med statsstoette er afgoerende faktorer i forbindelse med fuldfoerelsen af det indre marked.

I denne sammenhaeng boer kapitalmarkedernes effektivitet forbedres for at tilskynde til at opsparingen ledes til produktive jobskabende investeringer.

De transeuropaeiske net er ligeledes et afgoerende element, med henblik paa at det indre marked kan fungere effektivt og konkurrenceevnen styrkes. Raadet vil i denne forbindelse hurtigt og fuldstaendigt benytte sig af de nye muligheder, som aabnes i medfoer af traktaten (artikel 129 B).

Ovenstaaende oekonomipolitiske retningslinjer vil vaere referencegrundlaget for al fremtidig multilateral overvaagning. Gennemfoerelsen af retningslinjerne vil blive overvaaget i overensstemmelse med procedurerne i traktaten. Raadet skal ogsaa evaluere gennemfoerelsen af retningslinjerne som led i sin evaluering af medlemsstaternes konvergensprogrammer.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 22. december 1993.

Paa Raadets vegne

J.-M. DEHOUSSE

Formand