11.2.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 46/13


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9768 — OLF/Trenitalia/ILSA)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 46/12)

1.   

Den 4. februar 2020 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

Trenitalia S.p.A. (»Trenitalia«, Italien), der er ejet af Ferrovie dello Stato Italiane S.p.A.

—

Operador Ferroviario de Levante, S.L. (»OFL«, Spanien), der tilhører Befemar Group

—

Intermodalidad de Levante, S.A. (»ILSA«, Spanien).

Trenitalia og OFL erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over ILSA.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

Trenitalia: et italiensk jernbaneselskab, der er aktivt inden for passagertransport over lange afstande og lokalt samt international passagertransport

—

OFL: en spansk virksomhed, der hovedsagelig forvalter aktiver og leverer tjenesteydelser i forbindelse med passagertransport

—

ILSA: en spansk virksomhed, der vil få til opgave at drive alle former for passagertransport med jernbane i forbindelse med liberaliseringen af jernbanesektoren i Spanien og resten af Den Europæiske Union.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.9768 — OLF/Trenitalia/ILSA.

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.