EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.9.2019
COM(2019) 433 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om udøvelsen af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007
Indholdsfortegnelse
1.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005
1.1.
Indledning
1.2.
Retsgrundlag
1.3.
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.4.
Konklusioner
2.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.
2.1.
Indledning
2.2.
Retsgrundlag
2.3.
Udøvelse af de delegerede beføjelser
2.4.
Konklusioner
3.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009
3.1.
Indledning
3.2.
Retsgrundlag
3.3.
Udøvelse af de delegerede beføjelser
3.4.
Konklusioner
4.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007
4.1.
Indledning
4.2.
Retsgrundlag
4.3.
Udøvelse af de delegerede beføjelser
4.4.
Konklusioner
1.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005
1.1.Indledning
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013
fastsættes der regler for Unionens støtte til udvikling af landdistrikterne, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne ("ELFUL"), og som er fastlagt i forordning (EU) nr. 1306/2013. Førstnævnte forordning supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013
i denne henseende.
Ved artikel 2, stk. 3, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende betingelserne for, at en juridisk person kan betragtes som en "ung landbruger", og fastsættelse af en henstandsperiode for erhvervelse af faglige kvalifikationer.
Ved artikel 14, stk. 5, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende varigheden og indholdet af udvekslingsordninger inden for landbrug og skovbrug samt besøg på landbrugs- og skovbrugsbedrifter for at sikre, at de klart afgrænses i forhold til tilsvarende foranstaltninger under andre EU-ordninger.
Ved artikel 16, stk. 5, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende de specifikke EU-kvalitetsordninger og karakteristikaene for producentsammenslutninger og typerne af aktioner, der kan modtage støtte i henhold til stk. 2, fastlæggelse af betingelser til forebyggelse af forskelsbehandling af visse produkter og fastlæggelse af betingelser, som danner grundlag for udelukkelse fra støtte af kommercielle mærkevarer.
Ved artikel 19, stk. 8, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der fastlægger minimumsindholdet af forretningsplaner og de kriterier, som medlemsstaterne skal anvende ved fastlæggelsen af de i samme artikels stk. 4 omhandlede tærskler.
Ved artikel 22, stk. 3, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om fastsættelsen af de miljømæssige minimumskrav, der er omhandlet i samme artikels stk. 2.
Ved artikel 28, stk. 10, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om følgende:
(a)betingelserne vedrørende forpligtelser til udbredelse af husdyrbrug
(b)betingelserne vedrørende forpligtelser til at opdrætte lokale racer, der er i fare for at gå tabt for landbruget, eller bevare plantegenetiske ressourcer, der er truet af genetisk erosion
(c)definitionen af støtteberettigede operationer i henhold til stk. 9.
Ved artikel 28, stk. 11, artikel 29, stk. 6, og artikel 30, stk. 8, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om miljø- og klimavenligt landbrug, økologisk landbrug samt Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedirektivet, hvori den fastlægger den beregningsmetode, der skal anvendes for at udelukke dobbeltfinansiering af de praksisser, der er omhandlet i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1307/2013.
Ved artikel 33, stk. 4, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende definitionen af de områder, hvor dyrevelfærdsstøtte indebærer strengere normer for produktionsmetoder, for at sikre, at dyrevelfærdsforpligtelserne er i overensstemmelse med den overordnede EU-politik på dette område.
Ved artikel 34, stk. 5, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende de typer af operationer, der er berettigede til støtte, som ydes til offentlige og private enheder til bevarelse og fremme af skovgenetiske ressourcer til operationer, der ikke er omfattet af artikel 34, stk. 1, 2 og 3.
Ved artikel 35, stk. 10, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende yderligere specificering af karakteristika for pilotprojekter, klynger, netværk, korte forsyningskæder og lokale markeder, der vil være støtteberettiget, samt vedrørende betingelserne for tildeling af støtte til operationer, der gennemføres i samarbejde.
Ved artikel 36, stk. 5, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende minimums- og maksimumsløbetiden for de kommercielle lån til gensidige fonde, der er omhandlet i artikel 38, stk. 3, litra b), og artikel 39, stk. 4.
Ved artikel 45, stk. 6, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende fastsættelse af betingelserne for, at andre omkostninger i forbindelse med leasingkontrakter og brugt udstyr kan betragtes som støtteberettigede udgifter, og vedrørende fastlæggelse af de typer vedvarende energiinfrastruktur, der er berettigede til støtte.
Ved artikel 47, stk. 6, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter betingelser vedrørende omlægning eller justering af forpligtelser i henhold til foranstaltningerne i artikel 28, 29, 33 og 34 samt specificerer andre situationer, hvor tilbagebetaling af støtten ikke er påkrævet.
Ved artikel 58, stk. 7, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at revidere de lofter, der er fastsat i bilag I, for at tage hensyn til udviklinger vedrørende den årlige fordeling og foretage tekniske tilpasninger uden at ændre de samlede tildelinger eller for at tage hensyn til andre ændringer fastsat ved en retsakt efter vedtagelsen af forordningen.
Ved artikel 89 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter betingelserne for, at støtte godkendt af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 kan integreres i den støtte, der ydes i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013, herunder om teknisk bistand og efterfølgende evalueringer, samt betingelserne for overgangen fra støtte til udvikling af landdistrikterne i Kroatien i henhold til forordning (EF) nr. 1085/2006 til støtte, der ydes i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013.
1.2.Retsgrundlag
Rapporten er påkrævet i henhold til artikel 83, stk. 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 3, artikel 14, stk. 5, artikel 16, stk. 5, artikel 19, stk. 8, artikel 22, stk. 3, artikel 28, stk. 10 og 11, artikel 29, stk. 6, artikel 30, stk. 8, artikel 33, stk. 4, artikel 34, stk. 5, artikel 35, stk. 10, artikel 36, stk. 5, artikel 45, stk. 6, artikel 47, stk. 6, artikel 58, stk. 7, og artikel 89 tillægges i henhold til denne bestemmelse Kommissionen for en periode på syv år fra datoen for forordningens ikrafttrædelse. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelserne forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
1.3.Udøvelse af de delegerede beføjelser
På nuværende tidspunkt har Kommissionen vedtaget ni delegerede retsakter i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013.
A)
Kommissionen har vedtaget seks delegerede retsakter om ændring af bilag I for at revidere de lofter, der er fastsat i bilaget, på grundlag af artikel 58, stk. 7: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 994/2014
, Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1378/2014
, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/791
, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/142
, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/162
og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/71
. Med undtagelse af delegeret forordning (EU) 2015/791 foretages der i disse delegerede retsakter en revision af fordelingen af Unionens støtte til udvikling af landdistrikterne i medlemsstaterne og åremålene på grundlag af medlemsstaternes brug af den mulighed for finansiel fleksibilitet mellem søjlerne, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 73/2009
og forordning (EU) nr. 1307/2013
(jf. i denne forbindelse punkt 3.3). I delegeret forordning (EU) 2015/791 revideres bilag I på baggrund af revisionen af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013
ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623
, i henhold til hvilken de tilsvarende uudnyttede bevillinger for 2014 overføres til udgiftslofterne for 2015 og 2016 for så vidt angår Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
I overensstemmelse med den fælles forståelse om delegerede retsakter blev medlemsstaternes eksperter hørt om alle disse delegerede retsakter i ekspertgruppen vedrørende direkte betalinger og ekspertgruppen vedrørende udvikling af landdistrikter. Forordningerne blev meddelt Europa-Parlamentet og Rådet. Hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjorde indsigelse mod nogen af de delegerede forordninger.
B)
I forlængelse af disse seks delegerede retsakter baseret på artikel 58, stk. 7, har Kommissionen vedtaget en delegeret retsakt om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om indførelse af overgangsbestemmelser på grundlag af artikel 2, stk. 3, artikel 14, stk. 5, artikel 16, stk. 5, artikel 19, stk. 8, artikel 22, stk. 3, artikel 28, stk. 10 og 11, artikel 29, stk. 6, artikel 30, stk. 8, artikel 33, stk. 4, artikel 34, stk. 5, artikel 35, stk. 10, artikel 36, stk. 5, artikel 45, stk. 6, artikel 47, stk. 6, og artikel 89: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014
.
Denne delegerede retsakt indeholdt bestemmelser om, hvornår en juridisk person kan anses for at være en "ung landbruger", og om fastsættelse af en henstandsperiode for erhvervelse af faglige kvalifikationer, bestemmelser om varigheden og indholdet af udvekslingsordninger inden for landbrug og skovbrug samt besøg på landbrugs- og skovbrugsbedrifter, bestemmelser om specifikke EU-kvalitetsordninger, kendetegn ved producentsammenslutninger og typer af foranstaltninger, der kan modtage støtte, regler om forretningsplaners indhold og kriterier, som medlemsstaterne skal anvende, når de yder støtte til bedrifts- og erhvervsudvikling, miljømæssige minimumskrav i forbindelse med skovrejsning og etablering af skovområder, betingelser for lokale racer og plantesorter, der er i fare for at gå tabt for landbrug, og bevarelse af plantegenetiske ressourcer, der er truet af genetisk erosion, samt udpegelse af støtteberettigede operationer, de beregningsmetoder, der skal anvendes for at sikre, at dobbeltfinansiering undgås, når der foretages betalinger i forbindelse med miljø- og klimavenligt landbrug, økologisk landbrug og Natura 2000 samt betalinger i henhold til vandrammedirektivet, udpegelse af de områder, hvor dyrevelfærdsforpligtelser skal sikre opgraderede standarder for produktionsmetoder, de former for operationer, der er berettiget til støtte på området for miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse, fastlæggelse af karakteristika for pilotprojekter, klynger, netværk, korte forsyningskæder og lokale markeder, som er berettiget til støtte under samarbejdsforanstaltningen, samt betingelser for tildeling af støtte, minimums- og maksimumsløbetiden for kommercielle lån til gensidige fonde, de betingelser, hvorpå omkostninger i forbindelse med leasingkontrakter og brugt udstyr kan betragtes som støtteberettigede, udspecificering af de former for vedvarende energiinfrastruktur, som er berettiget til støtte, betingelser for konvertering eller tilpasning af forpligtelser i forbindelse med de foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 28, 29, 33 og 34, specifikationer for andre situationer, hvor tilbagebetaling af støtte ikke bør kræves, samt overgangsbestemmelser vedrørende støtte, der er godkendt af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 og forordning (EF) nr. 1085/2006.
Siden vedtagelsen er denne delegerede retsakt blevet ændret to gange. Den første ændring blev foretaget på grundlag af artikel 89 ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1367
for så vidt angår overgangsbestemmelser for landdistriktsudviklingsprogrammerne for 2007-2013. Den anden ændring blev foretaget på grundlag af artikel 2, stk. 3), artikel 36, stk. 5 og artikel 45, stk. 6, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/94
for så vidt angår betingelserne for, at en juridisk person kan betragtes som en "ung landbruger", minimums- og maksimumsløbetiden for kommercielle lån til gensidige fonde og en korrektion i forbindelse med leasingkontrakter og brugt udstyr.
I overensstemmelse med den fælles forståelse om delegerede retsakter blev medlemsstaternes eksperter hørt om disse tre delegerede retsakter i ekspertgruppen vedrørende udvikling af landdistrikter. Forordningerne blev meddelt Europa-Parlamentet og Rådet. Hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjorde indsigelse mod nogen af de delegerede forordninger.
Kommissionen har gennem disse delegerede retsakter anvendt alle sine delegerede beføjelser i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013.
1.4.Konklusioner
Kommissionen har udøvet sine delegerede beføjelser korrekt. Det kan ikke udelukkes, at beføjelserne vil blive nødvendige i fremtiden.
2.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.
2.1.Indledning
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013
fastlægges regler om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik. Den dækker således bl.a. de finansielle og overvågningsmæssige aspekter af de områder, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1305/2013, forordning (EU) nr. 1307/2013 og forordning (EU) nr. 1308/2013.
For så vidt angår regler for medlemsstaternes betalingsorganer og andre organer:
Artikel 8 giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende
(a)minimumsbetingelserne for godkendelse af betalingsorganer og af koordineringsorganerne, jf. henholdsvis artikel 7, stk. 2, og artikel 7, stk. 4
(b)betalingsorganernes forpligtelser hvad angår offentlig intervention samt reglerne for indholdet af deres forvaltnings- og kontrolansvar.
For så vidt angår den finansielle forvaltning af fondene:
Artikel 20, stk. 2, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende
|
a)
|
typen af foranstaltninger, som Unionen vil kunne finansiere, og betingelserne for godtgørelse
|
|
b)
|
betingelserne for støtteberettigelse og beregningsmetoder på grundlag af de elementer, som betalingsorganerne rent faktisk har konstateret, eller på grundlag af faste beløb, som Kommissionen har fastsat, eller på grundlag af faste eller ikkefaste beløb omhandlet i sektorlovgivningen for landbruget.
|
Artikel 20, stk. 3, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende værdiansættelse af tiltag i forbindelse med offentlig intervention, foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af tab eller forringelse af produkter under offentlig intervention, og om fastsættelse af de beløb, der skal finansieres.
Artikel 40 giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter regler for, hvordan udgifter, som er afholdt inden den tidligst mulige betalingsdato eller efter den senest mulige betalingsdato, kan finansieres af Unionen i visse tilfælde.
Ved artikel 46, stk. 1, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende de betingelser, under hvilke visse typer af udgifter og indtægter inden for rammerne af fondene skal udlignes.
Ved artikel 46, stk. 2, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende forpligtelser og betaling af beløb, i tilfælde af, at Unionens budget ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, eller hvis de samlede, planlagte forpligtelser overstiger den tærskel, der er fastsat i artikel 170, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.
I tilfælde af at medlemsstaterne ikke overholder forpligtelsen til at underrette Kommissionen i henhold til artikel 102, giver artikel 46, stk. 3, Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om udsættelse af månedlige betalinger til medlemsstaterne omhandlet i artikel 42 vedrørende udgifter under EGFL og betingelserne, efter hvilke den nedsætter eller suspenderer de i den artikel omhandlede mellemliggende betalinger til medlemsstaterne under ELFUL.
For så vidt angår suspendering af betalinger i tilfælde af for sen indsendelse giver artikel 46, stk. 4, Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende regler for:
(a)listen over foranstaltninger, der falder ind under artikel 42
(b)suspensionssatsen for de i samme artikel omhandlede betalinger.
Artikel 50, stk. 1, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der supplerer de særlige forpligtelser, som medlemsstaterne skal overholde i henhold til kapitel IV om regnskabsafslutning, for at sikre en korrekt og effektiv anvendelse af bestemmelserne om kontrol på stedet samt aktindsigt og adgang til oplysninger.
Artikel 53, stk. 3, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende kriterier og metoder for anvendelse af korrektioner.
Artikel 57, stk. 1, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om specifikke forpligtelser, som medlemsstaterne skal overholde for at sikre en korrekt og effektiv anvendelse af bestemmelserne vedrørende betingelserne for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og renter heraf.
For så vidt angår kontrolsystemer og sanktioner:
Ved artikel 62, stk. 1, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der, hvis korrekt forvaltning af ordningen gør det nødvendigt, fastsætter yderligere krav med hensyn til toldprocedurer, navnlig til dem som er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 952/2013, for at sikre, at kontrollerne udføres korrekt og effektivt, og at betingelserne for støtteberettigelse kontrolleres på en effektiv, sammenhængende og ikkediskriminerende måde, som beskytter Unionens finansielle interesser.
I artikel 63, stk. 4, foreskrives det, at Kommissionen vedtager delegerede retsakter, der fastsætter retningslinjerne for delvis eller fuldstændig tilbagetrækning af støtte i tilfælde af manglende overholdelse af betingelserne for støtte som fastsat i sektorlovgivningen for landbrug.
Ved artikel 64, stk. 6, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter:
(a)der fastlægger, for hver støtteordning eller støtteforanstaltning og person, der er berørt, jf. stk. 3, fra listen i stk. 4 og inden for de grænser, der er fastlagt i stk. 5, den administrative sanktion og fastsætter den specifikke sats, som medlemsstater skal pålægge, herunder i tilfælde af ikkekvantificerbar manglende opfyldelse
(b)der fastlægger, de tilfælde, hvor der ikke skal pålægges en administrativ sanktion som omhandlet i stk. 2, litra f).
Artikel 65, stk. 2, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende de markedsforanstaltninger, der er omfattet af suspensionen og satsen og suspensionsperioden for de i stk. 1 omhandlede betalinger, for at sikre overholdelse af proportionalitetsprincippet ved anvendelsen af stk. 1.
Ved artikel 66, stk. 3, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter regler, som sikrer en ikkediskriminerende behandling, retfærdighed og respekt for proportionalitet, når der stilles en sikkerhed, og
(a)fastsætter den ansvarlige part, i tilfælde af at en forpligtelse ikke opfyldes
(b)fastlægger specifikke situationer, hvor den kompetente myndighed kan fravige kravet om sikkerhedsstillelse
(c)fastlægger de betingelser, der gælder for den sikkerhed, som skal stilles, og garanten, samt betingelserne for at stille og frigive sikkerheden
(d)fastlægger specifikke betingelser vedrørende den sikkerhed, som stilles i forbindelse med forskudsbetalinger
(e)fastsætter konsekvenserne af manglende opfyldelse af forpligtelser, for hvilke der er stillet sikkerhed som omhandlet i stk. 1, herunder fortabelse af sikkerhedsstillelse, nedsættelsessatser ved frigivelse af sikkerhedsstillelser i forbindelse med refusion, licenser, tilbud, bud eller specifikke ansøgninger og, når en forpligtelse omfattet af den pågældende sikkerhedsstillelse ikke eller kun delvis er blevet opfyldt under hensyn til arten af forpligtelsen, mængden, for hvilken forpligtelsen ikke er opfyldt, den periode, der overskrider fristen for, hvornår forpligtelsen skulle have været opfyldt, og det tidspunkt, hvor der fremlægges dokumentation for, at forpligtelsen er blevet opfyldt.
Artikel 72, stk. 5, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter, hvis den sidste dag for indgivelse af ansøgninger eller ændringer af disse falder på en helligdag, en lørdag eller en søndag.
Artikel 76, stk. 1, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende
(a)særlige definitioner, som er nødvendige for at sikre en harmoniseret gennemførelse af det integrerede system, ud over de definitioner, som er fastsat i forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1305/2013
(b)for så vidt angår artikel 67-75, regler om yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overholdelse af, at kontrolkravene i den omhandlede forordning eller i sektorlovgivning for landbruget, og som træffes af medlemsstaterne for så vidt angår producenter, tjenester, organer, organisationer eller andre aktører, som f.eks. slagterier eller sammenslutninger, der er involveret i proceduren for ydelse af støtte, hvis den omhandlede forordning ikke indeholder bestemmelser om relevante administrative sanktioner. Sådanne foranstaltninger skal så vidt muligt med de fornødne ændringer følge bestemmelserne om sanktioner i artikel 77, stk. 1-5.
Artikel 76, stk. 2, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende
(a)grundtræk, tekniske regler, herunder i forbindelse med ajourføring af referenceparceller, passende tolerancemargener under hensyntagen til parcellens omrids og tilstand, og omfattende regler vedrørende inddragelse af landskabstræk, der støder op til en parcel, og kvalitetskrav i forbindelse med det i artikel 70 omhandlede system til identifikation af landbrugsparceller og med det i artikel 73 omhandlede system til identifikation af støttemodtagere
(b)grundtræk, tekniske regler og kvalitetskrav i forbindelse med det i artikel 71 omhandlede system til identifikation og registrering af betalingsrettigheder
(c)regler til at fastlægge definitionen af grundlaget for beregningen af støtte, herunder regler for, hvordan støtteberettigede arealer med landskabstræk eller træer skal behandles. Sådanne regler gør det muligt for medlemsstaterne i forbindelse med permanente græsarealer automatisk at betragte spredte landskabstræk og træer, hvis samlede areal ikke overstiger en vis procentdel af referenceparcellen, som en del af det støtteberettigede areal uden krav om at kortlægge dem med henblik herpå.
Artikel 77, stk. 7, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende administrative sanktioner:
(a)der for hver støtteordning eller støtteforanstaltning og person, der er berørt, jf. stk. 3, fra listen i stk. 4 og inden for de grænser, der er fastlagt i stk. 5 og 6, fastlægger den administrative sanktion og fastsætter den specifikke sats, som medlemsstaterne skal pålægge, herunder i tilfælde af ikkekvantificerbar manglende opfyldelse
(b)der fastlægger de tilfælde, hvor der ikke skal pålægges en administrativ sanktion som omhandlet i stk. 2, litra f).
For så vidt angår foranstaltninger, der ikke er omfattet af det integrerede system, som er omhandlet i kapitel II i samme afsnit, giver artikel 79, stk. 2, Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om opstilling af en liste over foranstaltninger, der som følge af deres krav til udformning og kontrol er uegnet til yderligere efterfølgende kontrol i form af kontrol af forretningspapirer og derfor ikke skal være omfattet af en sådan kontrol i henhold til dette kapitel.
Artikel 84, stk. 6, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om ændring af tærsklen på 40 000 EUR, under hvilken virksomhederne kun kontrolleres af specifikke årsager, som medlemsstaterne skal anføre i deres årlige program, jf. stk. 1, eller som Kommissionen skal anføre i alle ændringsforslag til dette program.
Hvad angår kontrol og sanktioner med hensyn til Unionens vines identitet, herkomst og kvalitet, bemyndiger artikel 89, stk. 5, Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter vedrørende
(a)oprettelse af en analysedatabank for isotopdata, der kan gøre det lettere at afsløre svig, og som skal opbygges på basis af prøver, som medlemsstaterne udtager
(b)regler for kontrolinstanser og gensidig bistand mellem dem
(c)regler om fælles brug af medlemsstaternes resultater.
For så vidt angår krydsoverensstemmelse:
Ved artikel 93, stk. 4, første afsnit, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter reglerne om bevaring af permanente græsarealer, navnlig for at sikre, at der træffes foranstaltninger for at bevare jord hos den enkelte landbruger, herunder individuelle forpligtelser, der skal overholdes, som for eksempel forpligtelsen til at omdanne områder til permanente græsarealer, når det fastslås, at andelen af jord som permanente græsarealer er faldende. Med hensyn til bevaring af permanente græsarealer giver artikel 93, stk. 4, andet afsnit, Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastlægge betingelser og metoder til fastsættelse af, hvor stor en andel af permanente græsarealer og landbrugsland der skal bevares.
Ved artikel 101, stk. 1, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter:
(a)med henblik på fastlæggelse af et harmoniseret grundlag for beregning af administrative sanktioner som følge af krydsoverensstemmelse, jf. artikel 99, idet der tages hensyn til nedsættelser som følge af finansiel disciplin
(b)vedrørende betingelserne for anvendelse og beregning af de administrative sanktioner som følge af krydsoverensstemmelse, herunder i tilfælde af manglende overholdelse, som direkte kan tilskrives den pågældende støttemodtager.
For så vidt angår vekselkurs og monetær praksis:
Ved artikel 106, stk. 5, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med regler om specificering af udløsende begivenheder for vekselkursen og den vekselkurs, der skal anvendes, under hensyntagen til visse kriterier.
Ved artikel 106, stk. 6, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med regler om, hvilken vekselkurs der skal anvendes i forbindelse med udarbejdelse af udgiftsanmeldelser, og hvornår registrering af offentlige oplagringsforanstaltninger i betalingsorganets regnskaber skal ske.
Hvis usædvanlig monetær praksis i forbindelse med en national valuta kan skade anvendelsen af EU-retten, tillægges Kommissionen ved artikel 107, stk. 2, beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, som afviger fra denne afdeling, navnlig hvis et land anvender unormale former for vekselteknik, f.eks. multiple valutakurser, eller anvender clearingaftaler, eller hvis lande har valutaer, der ikke noteres på de officielle valutamarkeder, eller for hvilke udviklingen vil kunne medføre forstyrrelser i samhandelen.
For så vidt angår overvågning af den fælles landbrugspolitik:
Ved artikel 110, stk. 1, tredje afsnit, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende indholdet og opbygningen af den fælles ramme for overvågning og evaluering, som anvendes til at måle resultaterne af den fælles landbrugspolitik.
For så vidt angår overgangsbestemmelser:
Ved artikel 120 bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter vedrørende de tilfælde, hvor undtagelser fra tilføjelser til bestemmelserne i forordningen kan finde anvendelse, for at sikre en glidende overgang fra de ordninger, der er omhandlet i de ophævede forordninger (forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008) til bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1306/2013.
2.2.Retsgrundlag
Rapporten er påkrævet i henhold til artikel 115, stk. 2. I henhold til denne bestemmelse tillægges Kommissionen beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, 20, 40, 46, 50, 53, 57, 62, 63, 64, 65, 66, 72, 76, 77, 79, 84, 89, 93, 101, 106, 107, 110 og 120, for en periode på syv år fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelserne forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
2.3.Udøvelse af de delegerede beføjelser
På nuværende tidspunkt har Kommissionen vedtaget 21 delegerede retsakter i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013.
A) Fire af disse delegerede retsakter blev vedtaget i 2014 og 2015 og supplerer bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1306/2013:
a) Kommissionen har vedtaget Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014
på grundlag af artikel 8, stk. 1, artikel 40, artikel 46, stk. 1, 2, 3 og 4, artikel 53, stk. 3, artikel 57, stk. 1, artikel 66, stk. 3, artikel 79, stk. 2, artikel 106, stk. 5 og 6, samt artikel 120. Den supplerer forordning (EU) nr. 1306/2013 med hensyn til betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen.
I denne delegerede retsakt fastlægges en række betingelser for akkreditering af betalingsorganer og koordineringsorganer, betalingsorganernes forpligtelser for så vidt angår offentlige interventioner, regler for manglende overholdelse af den seneste og den første betalingsfrist, regler om betalingsorganernes kompensation, regler i tilfælde af sen vedtagelse af Unionens budget, Kommissionens mulighed for at udsætte de månedlige betalinger og suspendere betalingerne i tilfælde af for sen indsendelse, kriterier og metoder til anvendelse af korrektioner i forbindelse med proceduren til efterprøvning af regnskabsafslutningen, medlemsstaternes forpligtelser efter inddrivelsesprocedurer, regler for den sikkerhed, der skal stilles for at sikre betalinger, udelukkelse af visse foranstaltninger i vinsektoren fra reglerne om kontrol med transaktioner, den vekselkurs, der anvendes ved udarbejdelse af udgiftsanmeldelser, fastlæggelse af de udløsende begivenheder for vekselkursen på området for eksportrestitutioner og samhandel med tredjelande, produktionsrestitutioner, støtte, der ydes pr. afsat produktmængde, og støtte, som ydes pr. produktmængde for produkter til specifik anvendelse, støtte til privat oplagring, støtte til sektoren for vin, mælk, mejeriprodukter og sukker, støtte ydet inden for skolefrugtordningen, beløb i tilknytning til tilladelser til at yde national finansiel støtte til producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren, forskud og sikkerhedsstillelser samt andre beløb eller priser, fastsættelse af den vekselkurs, der skal anvendes, samt bestemmelser om overgangen fra gamle til nye regler.
Kommissionen har ændret denne delegerede retsakt tre gange: i 2015 på grundlag af artikel 40 og 53 ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/160
for så vidt angår betalingsfrister og korrektioner i forbindelse med regnskabsafslutning, i 2017 på grundlag af artikel 64, stk. 6, litra a), og artikel 106, stk. 5, ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/40
for så vidt angår den udløsende begivenhed for vekselkursen på området for skoleordningen (se også punkt 4.3) og i 2018 på grundlag af artikel 40 og artikel 106, stk. 6, ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/967
for så vidt angår manglende overholdelse af betalingsfrister og den gældende vekselkurs for udgiftsanmeldelser.
I overensstemmelse med den fælles forståelse om delegerede retsakter blev medlemsstaternes eksperter hørt i undergruppen vedrørende forenkling under ekspertgruppen vedrørende horisontale spørgsmål om den fælles landbrugspolitik. Forordningerne blev meddelt Europa-Parlamentet og Rådet. Hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjorde indsigelse mod nogen af de delegerede forordninger.
b) Kommissionen vedtog Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014
på grundlag af artikel 63, stk. 4, artikel 64, stk. 6, artikel 72, stk. 5, artikel 76, artikel 77, stk. 7, artikel 93, stk. 4, artikel 101, stk. 1, og artikel 120. Den supplerer forordning (EU) nr. 1306/2013 med hensyn til det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem og betingelserne for afslag på eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner i forbindelse med direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.
Denne delegerede retsakt indeholder bestemmelser om betingelser for hel eller delvis afvisning eller tilbagetrækning af støtte, bestemmelser om fastlæggelse af den administrative sanktion og fastsættelse af den specifikke sats, der skal anvendes, bestemmelser om fastlæggelse af de tilfælde, hvor den administrative sanktion ikke anvendes, regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter, hvis den sidste dag for indgivelse af ansøgninger eller ændringer falder på en helligdag, en lørdag eller en søndag, særlige definitioner, som er nødvendige for at sikre en harmoniseret gennemførelse af det integrerede system, grundtræk og tekniske regler i forbindelse med systemet til identifikation af landbrugsparceller og identifikation af støttemodtagere, grundtræk, tekniske regler og kvalitetskrav i forbindelse med systemet til identifikation og registrering af betalingsrettigheder, grundlaget for beregningen af støtte, herunder regler for, hvordan støtteberettigede arealer med landskabstræk eller træer skal behandles, supplerende regler for mellemled såsom tjenester, organer eller organisationer, der er involveret i proceduren for ydelse af støtte, opretholdelse af permanente græsarealer i forbindelse med krydsoverensstemmelse, et harmoniseret grundlag for beregningen af administrative sanktioner som følge af krydsoverensstemmelse, betingelserne for anvendelsen og beregningen af de administrative sanktioner som følge af krydsoverensstemmelse, supplering af reglerne i forordning (EU) nr. 1306/2013 med henblik på at sikre en glidende overgang fra de ophævede regler til de nye regler.
Kommissionen har ændret denne delegerede retsakt to gange: i 2016 på grundlag af de samme artikler, på grundlag af hvilke ændringsretsakten blev vedtaget, ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1393
og i 2017 ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/723
på grundlag af artikel 77, stk. 7.
I overensstemmelse med den fælles forståelse om delegerede retsakter blev medlemsstaternes eksperter hørt i undergruppen vedrørende krydsoverensstemmelse og landbrugsrådgivningsordningen under ekspertgruppen vedrørende horisontale spørgsmål om den fælles landbrugspolitik, ekspertgruppen vedrørende direkte betalinger og ekspertgruppen vedrørende udvikling af landdistrikterne. Forordningerne blev meddelt Europa-Parlamentet og Rådet. Hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjorde indsigelse mod nogen af de delegerede forordninger.
c) Kommissionen vedtog Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 906/2014
på grundlag af artikel 20, stk. 2 og 3. Den supplerer forordning (EU) nr. 1306/2013 med hensyn til offentlige interventionsudgifter.
I denne delegerede retsakt fastsættes betingelser og regler for finansiering gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) af udgifter til interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring.
I overensstemmelse med den fælles forståelse om delegerede retsakter blev medlemsstaternes eksperter hørt i ekspertgruppen vedrørende horisontale spørgsmål om den fælles landbrugspolitik. Forordningerne blev meddelt Europa-Parlamentet og Rådet. Hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjorde indsigelse mod nogen af de delegerede forordninger.
d) Kommissionen vedtog Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1971
på grundlag af artikel 50, stk. 1. Den supplerer forordning (EU) nr. 1306/2013 med særlige bestemmelser om indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Denne delegerede retsakt fastsætter, hvilke uregelmæssigheder der skal indberettes, og hvilke data der skal oplyses af medlemsstaterne til Kommissionen.
I overensstemmelse med den fælles forståelse om delegerede retsakter blev medlemsstaternes eksperter hørt i ekspertgruppen vedrørende rapportering og analyse af Cocolaf (det rådgivende koordineringsudvalg for bekæmpelse af svig) og i ekspertgruppen vedrørende horisontale spørgsmål om den fælles landbrugspolitik. Forordningerne blev meddelt Europa-Parlamentet og Rådet. Hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjorde indsigelse mod nogen af de delegerede forordninger.
B) Da forordning (EU) nr. 1306/2013 bl.a. omhandler de finansielle og tilsynsmæssige aspekter af de områder, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1305/2013, forordning (EU) nr. 1307/2013 og forordning (EU) nr. 1308/2013, er nogle af de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013, også vedtaget i henhold til forordning nr. 1308/2013. Disse delegerede retsakter er derfor baseret på forskellige basisretsakter. De vigtigste bestemmelser i dem er fastsat i forbindelse med forordning nr. 1308/2013 (se i denne henseende punkt 4.3). De finansielle og overvågningsmæssige aspekter er fastlagt på grundlag af forordning (EU) nr. 1306/2013.
Der er tale om følgende delegerede retsakter:
1)Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 499/2014
, der er vedtaget på grundlag af artikel 64, stk. 6, fastsætter sanktioner for manglende overholdelse af anerkendelseskriterier for producentorganisationer.
2)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/560, der er vedtaget på grundlag af artikel 64, stk. 6, fastsætter sanktioner og regler for omkostningsdækning for producenter, der ikke overholder forpligtelsen til at rydde arealer, der er beplantet med vinstokke uden tilladelse. Denne forordning er ikke i kraft længere. Den er ophævet og erstattet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 (se nedenfor).
3)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1366
, der er vedtaget på grundlag af artikel 106, stk. 5, fastsætter den udløsende begivenhed for vekselkursen for de beløb, der er udbetalt som støtte i biavlssektoren i henhold til artikel 55 i forordning (EU) nr. 1308/2013.
4)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1829, der er vedtaget på grundlag af artikel 64, stk. 6, litra a), og artikel 66, stk. 3, litra d), fastsætter administrative sanktioner for organisationer, der forelægger et forslag til et program for oplysningskampagner og salgsfremstød i henhold til forordning (EU) nr. 1144/2014.
5)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1149, der er vedtaget på grundlag af artikel 63, stk. 4, fastsætter betingelserne for hel eller delvis tilbagetrækning af støtten inden for vinsektoren.
6)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1237, der er vedtaget på grundlag af artikel 66, stk. 3, litra c) og e), fastsætter betingelserne for frigivelse og fortabelse af sikkerheden i forbindelse med import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter.
7)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238, der er vedtaget på grundlag af artikel 64, stk. 6, og artikel 66, stk. 3, litra c) og e), fastsætter betingelserne for frigivelse og fortabelse af sikkerhedsstillelsen i forbindelse med offentlig intervention og støtte til privat oplagring.
8)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1612, der er vedtaget på grundlag af artikel 106, stk. 5, fastsætter den udløsende begivenhed for vekselkursen for så vidt angår den ekstraordinære støtte, som udbetales i henhold til denne forordning, til støtteberettigede ansøgere, der reducerer leverancerne af komælk.
9)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1613, der er vedtaget på grundlag af artikel 106, stk. 5, fastsætter den udløsende begivenhed for vekselkursen for så vidt angår den ekstraordinære tilpasningsstøtte, der udbetales til mælkeproducenter og landbrugere i andre husdyrsektorer i henhold til denne forordning.
10)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/247, der er vedtaget på grundlag af artikel 64, stk. 6, fastsætter sanktioner i tilfælde af uretmæssige betalinger, der ikke skyldes indlysende fejl, og i tilfælde af svig eller grov uagtsomhed, som ansøgeren er ansvarlig for, hvad angår EU-støtte til levering og distribution af frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager samt bananprodukter inden for rammerne af skolefrugt- og grøntsagsordningen. Denne forordning er ikke i kraft længere. Den er ophævet og erstattet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/40 (se næste punkt).
11)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/40, der er vedtaget på grundlag af artikel 64, stk. 6, litra a), og artikel 106, stk. 5, fastsætter administrative sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse i forbindelse med gennemførelsen af skoleordningen som omhandlet i del II, afsnit I, kapitel II, afdeling I, i forordning (EU) nr. 1308/2013. Den ændrer samtidig Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (jf. punkt 2.3 A)) for så vidt angår den udløsende begivenhed for vekselkursen for denne støtte.
12)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/891, der er vedtaget på grundlag af artikel 62, stk. 1, og artikel 64, stk. 6, litra a), supplerer forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår sanktioner i frugt- og grøntsagssektoren og sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager.
13)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273, der er vedtaget på grundlag af artikel 64, stk. 6, og artikel 89, stk. 5, fastsætter regler for fastlæggelse af den forholdsmæssige og graduerede sats for den administrative sanktion, der skal pålægges af medlemsstaterne for så vidt angår ordningen for tilladelse til plantning af vinstokke, med henblik på at udpege de tilfælde, hvor de administrative sanktioner ikke skal pålægges. Den fastsætter også, at der skal oprettes en analysedatabase med isotopdata for at gøre det lettere at afsløre svig på grundlag af stikprøver indsamlet af medlemsstaterne, ligesom den fastsætter bestemmelser om kontrolorganer og regler om fælles brug af medlemsstaternes resultater.
I overensstemmelse med den fælles forståelse om delegerede retsakter blev medlemsstaternes eksperter hørt i ekspertgruppen vedrørende horisontale spørgsmål om den fælles landbrugspolitik og i ekspertgruppen vedrørende landbrugsmarkederne, navnlig om aspekter, der falder ind under fusionsmarkedsordningen. Forordningerne blev meddelt Europa-Parlamentet og Rådet. Hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjorde indsigelse mod nogen af de delegerede forordninger.
Kommissionen har ikke vedtaget nogen delegeret retsakt i henhold til artikel 65, 84, 107 og 110, da Kommissionen ikke har konstateret noget behov for dette.
2.4.Konklusioner
Kommissionen har udøvet sine delegerede beføjelser korrekt. Det kan ikke udelukkes, at beføjelserne vil blive nødvendige i fremtiden.
3.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009
3.1.Indledning
Forordning (EU) nr. 1307/2013
fastsætter regler for betalinger, der ydes direkte til landbrugere under de støtteordninger, der er anført i bilag I ("direkte betalinger").
Ved artikel 2 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om ændring af listen over støtteordninger i bilag I, i det omfang det er nødvendigt for at tage hensyn til nye retsakter om støtteordninger, der måtte blive vedtaget efter vedtagelsen af forordningen.
Artikel 4, stk. 3, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om fastlæggelse af:
(a)rammerne, inden for hvilke medlemsstaterne skal fastlægge de kriterier, som landbrugerne skal opfylde for at opfylde forpligtelsen til at bevare et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning, jf. stk. 1, litra c), nr. ii)
(b)rammerne, inden for hvilke medlemsstaterne skal definere den minimumsaktivitet, der skal foretages på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand egnet til græsning eller dyrkning, jf. stk. 1, litra c), nr. iii)
(c)kriterierne for, hvilken type græs eller andet grøntfoder, der overvejende skal findes på permanente græsarealer, samt kriterierne for fastsættelse af den etablerede lokale praksis, jf. stk. 1, litra h).
Ved artikel 6, stk. 3, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om tilpasning af de nationale lofter, der er fastsat i bilag II, for at tage hensyn til udviklingen i den samlede maksimale størrelse af de direkte betalinger, der kan bevilges.
Ved artikel 7, stk. 3, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om tilpasning af de nettolofter, der er fastsat i bilag III, for at tage hensyn til udviklingen i de samlede maksimale beløb for direkte betalinger, der kan bevilges.
Ved artikel 8, stk. 3, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om fastsættelse af bestemmelser om grundlaget for beregning af nedsættelser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne i henhold til stk. 1, for at sikre korrekt anvendelse af tilpasningerne af de direkte betalinger med henblik på finansiel disciplin.
Artikel 9, stk. 5, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om:
(a)kriterier for fastlæggelse af, hvornår en landbrugers landbrugsareal skal anses for overvejende at være holdt naturligt i en stand egnet til græsning eller dyrkning
(b)kriterier for fastsættelse af forskellen mellem indtægter fra landbrugsaktiviteter og ikkelandbrugsaktiviteter
(c)kriterier for fastsættelse af størrelsen af de direkte betalinger, jf. stk. 2 og 4, især direkte betalinger i det første år for tildeling af betalingsrettigheder, hvis værdien af betalingsrettighederne endnu ikke er endeligt fastsat, samt direkte betalinger for nye landbrugere
(d)kriterier, som landbrugerne skal opfylde med henblik på stk. 2 og stk. 3 for at bevise, at deres landbrugsaktiviteter ikke er ubetydelige, og at deres vigtigste forretnings- eller selskabsformål er at udøve en landbrugsaktivitet.
Ved artikel 20, stk. 6, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om tilpasning af de beløb, der er fastsat i bilag VI, for at tage hensyn til konsekvenserne af, at mineryddet jord på ny udnyttes til landbrugsaktiviteter som meddelt af Kroatien.
Artikel 35, stk. 1, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende
(a)regler om landbrugeres støtteberettigelse og adgang til grundbetalingsordningen i tilfælde af arv og arveforskud, arv i forbindelse med en forpagtningskontrakt, ændring af retlig status eller benævnelse, overdragelse af betalingsrettigheder samt bedriftssammenlægning eller -opdeling og anvendelsen af den i artikel 24, stk. 8, nævnte kontraktklausul
(b)regler om beregning af værdien og antallet af eller forhøjelsen eller nedsættelsen af værdien af betalingsrettigheder i forbindelse med tildeling af betalingsrettigheder i henhold til dette afsnits bestemmelser, herunder regler om:
(I)muligheden for at fastsætte en foreløbig værdi, et foreløbigt antal eller en foreløbig forhøjelse af betalingsrettigheder, der tildeles på grundlag af landbrugerens ansøgning
(II)betingelser for at fastsætte betalingsrettighedernes foreløbige og endelige værdi og antal
(III)tilfælde, hvor en salgsaftale eller forpagtningskontrakt kan have indflydelse på tildelingen af rettigheder
(c)fastsættelse og beregning af værdien og antallet af de betalingsrettigheder, der modtages fra den nationale reserve eller de regionale reserver
(d)ændring af betalingsrettighedernes enhedsværdi i tilfælde af dele af betalingsrettigheder og i tilfælde af overdragelse af betalingsrettigheder, jf. artikel 34, stk. 4
(e)kriterier for anvendelse af mulighederne i artikel 24, stk. 1, litra a), b) og c)
(f)kriterier for anvendelse af begrænsninger af antallet af betalingsrettigheder, der skal tildeles i overensstemmelse med artikel 24, stk. 4-7
(g)kriterier for tildeling af betalingsrettigheder i henhold til artikel 30, stk. 6 og 7
(h)kriterier for fastsættelse af nedsættelseskoefficienten, jf. artikel 32, stk. 5.
Artikel 35, stk. 2, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter regler om indholdet af anmeldelsen og kravene til aktiveringen af betalingsrettigheder.
Artikel 35, stk. 3, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter regler om, at ydelsen af betalinger gøres betinget af, at der anvendes certificerede frø af bestemte hampesorter, og at der indføres en procedure for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres indhold af tetrahydrocannabinol, jf. artikel 32, stk. 6.
Ved artikel 36, stk. 6, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om regler for landbrugeres støtteberettigelse og adgang til den generelle arealbetalingsordning.
Ved artikel 39, stk. 3, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende nærmere regler om indførelse af grundbetalingsordningen i de medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning.
Artikel 43, stk. 12, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at:
(a)tilføje tilsvarende metoder til listen i bilag IX
(b)fastlægge passende krav til de nationale eller regionale certificeringsordninger i stk. 3, litra b), i samme artikel, herunder den grad af sikkerhed, som disse ordninger skal give
(c)fastlægge detaljerede regler for beregning af beløbet omhandlet i artikel 28, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1305/2013 for den metode, der er omhandlet i bilag IX, afdeling I, punkt 3 og 4, og afdeling III, punkt. 7, i den omhandlede forordning og eventuelle yderligere tilsvarende metoder, der tilføjes i bilag IX i henhold til litra a), for hvilke det er nødvendigt at foretage en specifik beregning for at undgå dobbeltfinansiering.
Artikel 44, stk. 5, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende:
(a)anerkendelse af andre typer slægter og arter end dem, der er omhandlet i stk. 4 i samme artikel og
(b)fastsættelse af bestemmelser om anvendelse af en nøjagtig beregning af andele for forskellige afgrøder.
Ved artikel 45, stk. 5, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om fastsættelse af nærmere bestemmelser om bibeholdelse af permanente græsarealer.
Ved artikel 45, stk. 6, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 70 vedrørende:
(a)fastsættelse af rammerne for udpegelsen af yderligere sårbare områder, jf. stk. 1, andet afsnit
(b)fastsættelse af detaljerede metoder til bestemmelse af andelen af permanente græsarealer og det samlede landbrugsareal, der skal bevares i medfør af stk. 2 i samme artikel
(c)fastlæggelse af den tidligere periode, der er omhandlet i samme artikels stk. 3, første afsnit.
Artikel 46, stk. 9, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende:
(a)fastsættelse af yderligere kriterier for de typer arealer, der er omhandlet i stk. 2, for at de kan opnå status af miljømæssigt fokusområde
(b)tilføjelse af andre typer arealer end dem, der er nævnt i stk. 2, som kan tages i betragtning for at overholde den procentsats, der er omhandlet i stk. 1
(c)tilpasning af bilag X for at fastsætte de omregnings- og vægtningsfaktorer, der er omhandlet i stk. 3, og for at tage hensyn til de kriterier og/eller typer arealer, der skal defineres af Kommissionen i henhold til litra a) og b)
(d)fastlæggelse af regler for den gennemførelse, der er omhandlet i stk. 5 og 6, herunder minimumskravene til en sådan gennemførelse
(e)etablering af de rammer, inden for hvilke medlemsstaterne skal fastlægge de kriterier, der skal opfyldes af bedrifter for at kunne tages i betragtning som bedrifter, der ligger i nærheden af hinanden med henblik på stk. 6
(f)fastsættelse af metoderne til bestemmelse af procentdelen det samlede landbrugsareal dækket af skov og andelen af skovområde i forhold til jordarealer omhandlet i stk. 7.
Ved artikel 50, stk. 11, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om betingelserne for en juridisk persons berettigelse til at modtage betalingen til unge landbrugere.
Artikel 52, stk. 9, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter:
(a) betingelserne for at yde koblet støtte
(b)reglerne om sammenhæng med EU's øvrige foranstaltninger og kumulering af støtte.
Ved artikel 52, stk. 10, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der supplerer forordningen med hensyn til frivillige koblede støtteforanstaltninger for at undgå, at modtagere af frivillig koblet støtte lider under strukturel uligevægt på markedet i en sektor.
Ved artikel 57, stk. 3, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om regler og betingelser for godkendelse af arealer og sorter til den afgrødespecifikke betaling for bomuld.
Ved artikel 58, stk. 5, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om regler for betingelserne for ydelse af den afgrødespecifikke betaling, for kravene til støtteberettigelse og for dyrkningspraksis.
Artikel 59, stk. 3, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter:
(a)kriterier for godkendelse af brancheorganisationer
(b)forpligtelser for producenterne
(c)regler, der gælder, hvis en godkendt brancheorganisation ikke opfylder de i litra a) omhandlede kriterier.
Ved artikel 64, stk. 5, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om fastsættelse af betingelser for deltagelse i ordningen for mindre landbrugere, hvis den deltagende landbrugers situation ændrer sig.
Ved artikel 67, stk. 1, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om de nødvendige foranstaltninger vedrørende medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen i medfør af denne forordning eller med henblik på kontrol, overvågning, evaluering og revision af direkte betalinger, eller med henblik på at overholde kravene i internationale aftaler indgået ved en rådsafgørelse, herunder notifikationskrav i henhold til disse aftaler. Kommissionen tager i den forbindelse højde for behovet for data og samspillet mellem mulige datakilder.
Ved artikel 67, stk. 2, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at fastsætte nærmere regler om:
(a)karakteren og typen af de oplysninger, der skal meddeles
(b)de kategorier af data, der skal behandles, og de maksimale opbevaringsperioder
(c)adgang til oplysninger eller informationssystemer, der stilles til rådighed
(d)vilkårene for offentliggørelse af oplysninger.
Ved artikel 73 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte landbrugernes eventuelle erhvervede rettigheder og berettigede forventninger for at sikre en gnidningsløs overgang fra de ordninger, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 73/2009, til bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1307/2013.
3.2.Retsgrundlag
Rapporten er påkrævet i henhold til artikel 70, stk. 2. I henhold til denne bestemmelse tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, 4, 6, 7, 8, 9, 20, 35, 36, 39, 43, 44, 45, 46, 50, 52, 57, 58, 59, 64, 67 og 73 for en periode på syv år fra den 1. januar 2014. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelserne forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.3.Udøvelse af de delegerede beføjelser
På nuværende tidspunkt har Kommissionen vedtaget 15 delegerede retsakter i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013.
A)Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 502/2014
, der er vedtaget på grundlag af artikel 8, stk. 3, supplerer Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og forordning (EU) nr. 1307/2013, idet den fastlægger grundlaget for beregning af de nedsættelser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne som følge af den lineære nedsættelse af betalinger i 2014 og finansiel disciplin for kalenderåret 2014.
I overensstemmelse med den fælles forståelse om delegerede retsakter blev medlemsstaternes eksperter hørt i ekspertgruppen vedrørende direkte betalinger. Forordningerne blev meddelt Europa-Parlamentet og Rådet. Hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjorde indsigelse mod nogen af de delegerede forordninger.
B)Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014
, der er vedtaget på grundlag af artikel 4, stk. 3, artikel 8, stk. 3, artikel 9, stk. 5, artikel 35, stk. 1, 2 og 3, artikel 36, stk. 6, artikel 39, stk. 3, artikel 43, stk. 12, artikel 44, stk. 5, artikel 45, stk. 5 og 6, artikel 46, stk. 9, artikel 50, stk. 11, artikel 52, stk. 9, artikel 57, stk. 3, artikel 58, stk. 5, artikel 59, stk. 3, og artikel 67, stk. 1 og 2, supplerer forordning (EU) nr. 1307/2013. Den fastlægger rammebestemmelser for kriterier for bevarelse af et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning, rammebestemmelser for minimumsaktiviteter på landbrugsarealer, som holdes naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning samt bestemmelser om fremherskende forekomst af græs og andet grøntfoder på græsarealer og etableret lokal praksis på permanente græsarealer. Den skaber det grundlag for beregning af nedsættelser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne som følge af finansiel disciplin. Den fastlægger de tilfælde, hvor landbrugsarealer hovedsagelig er arealer, der naturligt holdes i en stand, som gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og indeholder bestemmelser om indtægter indtjent fra ikkelandbrugsaktiviteter, de direkte betalinger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2 og 4, i forordning (EF) nr. 1307/2013 og i artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 639/2014, samt kriterierne for at bevise, at landbrugsaktiviteterne ikke er ubetydelige, og at de vigtigste forretnings- eller selskabsformål er at udøve en landbrugsaktivitet. Den fastsætter bestemmelser for gennemførelse af grundbetalingsordningen, jf. afsnit III, kapitel 1, afdeling 1, 2, 3 og 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og den generelle arealbetalingsordning, jf. artikel 36 i forordning (EU) nr. 1307/2013. Den fastlægger regler for betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet ("forgrønnelse"), navnlig med hensyn til tilsvarende metoder, afgrødediversificering, bevarelse af permanente græsarealer og andelen af permanente græsarealer og kriterier for kvalificering som miljømæssige fokusområder, ligesom den tilpasser bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013 ved at fastlægge de omregnings- og vægtningsfaktorer, der er omhandlet i artikel 46, stk. 3, i nævnte forordning, for de forskellige typer miljømæssige fokusområder. Den fastsætter regler for adgang for juridiske personer og grupper af fysiske personer til betalingen til unge landbrugere, udførlige betingelser for at yde koblet støtte, medlemsstaternes forpligtelser og muligheder for så vidt angår den afgrødespecifikke betaling for bomuld samt detaljerede regler for de anmeldelser, som medlemsstaterne skal foretage.
Kommissionen har ændret denne delegerede retsakt fem gange:
I 2015 blev den ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1383
på grundlag af artikel 52, stk. 9, for så vidt angår betingelserne for støtteberettigelse med hensyn til forpligtelserne til identifikation og registrering af dyr til koblet støtte.
I 2016 blev den ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/141
på grundlag af artikel 50, stk. 11, artikel 52, stk. 9, og artikel 67, stk. 1 og 2, for så vidt angår visse bestemmelser om betaling til unge landbrugere og frivillig koblet støtte og om fravigelse af artikel 53, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.
I 2017 blev den ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1155
på grundlag af artikel 35, stk. 2 og 3, artikel 44, stk. 5, litra b), artikel 46, stk. 9, litra a) og c), artikel 50, stk. 11, artikel 52, stk. 9, litra a), og artikel 67, stk. 1 og 2, litra a), for så vidt angår kontrolforanstaltninger i forbindelse med dyrkning af hamp, visse bestemmelser om forgrønnelse (navnlig med hensyn til det miljømæssige fokusområde), afspejling af resultaterne af gennemgangen af forgrønnelsen efter et års gennemførelse, betaling til unge landbrugere, der har kontrol over en juridisk person, beregning af støttebeløb pr. enhed inden for rammerne af frivillig koblet støtte, dele af betalingsrettigheder og visse meddelelseskrav vedrørende den generelle arealbetalingsordning og frivillig koblet støtte og om ændring af bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013 om omregnings- og vægtningsfaktorer.
I 2018 blev den ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/707
på grundlag af artikel 35, stk. 3, artikel 52, stk. 9, og artikel 67, stk. 1 og 2, for så vidt angår støtteberettigelseskriterierne for hamp i henhold til grundbetalingsordningen og visse krav vedrørende frivillig koblet støtte og ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1784
på grundlag af artikel 45, stk. 6, litra b), og artikel 46, stk. 9, litra a), for så vidt angår visse bestemmelser om forgrønnelsesmetoder fastsat ved forordning (EU) nr. 1307/2013 på baggrund af de ændringer, der blev indført ved forordning (EU) 2017/2393
.
I overensstemmelse med den fælles forståelse om delegerede retsakter blev medlemsstaternes eksperter hørt om alle disse delegerede retsakter i ekspertgruppen vedrørende direkte betalinger. Forordningerne blev meddelt Europa-Parlamentet og Rådet. Hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjorde indsigelse mod nogen af de delegerede forordninger.
C)Ud over Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1155 (nævnt ovenfor under punkt B)) om ændring af bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013 har Kommissionen vedtaget følgende delegerede retsakter for at tilpasse bilagene til forordning (EU) nr. 1307/2013:
1)Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 994/2014
, som på grundlag af artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 3, og artikel 20, stk. 6, ændrer bilag II om nationale lofter, bilag III om nettolofter og bilag VI om de finansielle bestemmelser for Kroatien til forordning (EU) nr. 1307/2013.
2)Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1001/2014
, som på grundlag af artikel 46, stk. 9, litra c), ændrer bilag X om konverterings- og vægtningsfaktorer til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.
3)Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1378/2014
, som på grundlag af artikel 6, stk. 3, og artikel 7, stk. 3, ændrer bilag II om nationale lofter og bilag III om nettolofter til forordning (EU) nr. 1307/2013.
4)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/851
, som på grundlag af artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 3, og artikel 20, stk. 6, ændrer bilag II om nationale lofter, bilag III om nettolofter og bilag VI om de finansielle bestemmelser for Kroatien til forordning (EU) nr. 1307/2013.
5)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/142
, som på grundlag af artikel 7, stk. 3, ændrer bilag III om nettolofter til forordning (EU) nr. 1307/2013.
6)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/162
, som på grundlag af artikel 6, stk. 3, og artikel 7, stk. 3, ændrer bilag II om nationale lofter og bilag III om nettolofter til forordning (EU) nr. 1307/2013.
7)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/71
, som på grundlag af artikel 7, stk. 3, ændrer bilag III om nettolofter til forordning (EU) nr. 1307/2013.
Nogle af disse delegerede retsakter har samtidig ændret bilag I til forordning (EU) nr. 1305/2013. De er derfor også nævnt i punkt 1.3 i denne rapport.
I overensstemmelse med den fælles forståelse om delegerede retsakter blev medlemsstaternes eksperter hørt i ekspertgruppen vedrørende direkte betalinger og ekspertgruppen vedrørende udvikling af landdistrikterne, hvis den pågældende retsakt også blev vedtaget på baggrund af forordning (EU) nr. 1305/2013. Forordningerne blev meddelt Europa-Parlamentet og Rådet. Hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjorde indsigelse mod nogen af de delegerede forordninger.
D)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183
, der er vedtaget på grundlag af artikel 67, stk. 2, supplerer forordning (EU) nr. 1307/2013 og forordning (EU) nr. 1308/2013 (se i denne henseende også punkt 4.3) for så vidt angår formidling af oplysninger og dokumenter til Kommissionen. Den skaber en retlig ramme, som navnlig opfordrer medlemsstaterne til at udpege et enkelt kontaktorgan med ansvar for at udføre visse opgaver.
I overensstemmelse med den fælles forståelse om delegerede retsakter blev medlemsstaternes eksperter hørt i ekspertgruppen vedrørende direkte betalinger og i ekspertgruppen vedrørende horisontale spørgsmål om den fælles landbrugspolitik. Forordningerne blev meddelt Europa-Parlamentet og Rådet. Hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjorde indsigelse mod nogen af de delegerede forordninger.
Kommissionen har ikke vedtaget nogen delegeret retsakt i henhold til artikel 43, stk. 12, litra a), artikel 44, stk. 5, litra a), artikel 46, stk. 9, litra b), artikel 52, stk. 10, artikel 64, stk. 5, og artikel 73.
Artikel 43, stk. 12, litra a), vedrører tilføjelse af metoder, som svarer til landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet. På baggrund af erfaringerne med "standardforanstaltninger til forgrønnelse" og anvendelsen af tilsvarende metoder, der er baseret på listen i bilag IX til forordning (EU) nr. 1307/2013, har Kommissionen ikke fundet det nødvendigt at udvide listen ved at tilføje en ny metode.
Artikel 44, stk. 5, litra a), vedrører anerkendelse af andre typer slægter og arter end dem, der er omhandlet i forordningen, med henblik på forpligtelser til afgrødediversificering. Kommissionens erfaringer med gennemførelsen på basis af den eksisterende afgrødeopdeling viser, at den har givet landbrugerne tilstrækkeligt spillerum, mens yderligere kriterier ville indebære en risiko for udvanding af forpligtelserne.
Artikel 46, stk. 9, litra b), vedrører tilføjelse af andre typer miljømæssige fokusområder end dem, der er fastsat i forordningen. I konklusionerne vedrørende gennemførelsen af forpligtelsen med hensyn til miljømæssige fokusområder i både "Review of Greening after a year of implementation" fra 2016 og den særlige rapport på området fra 2017 dokumenteres det ikke, at en sådan tilføjelse er nødvendig.
Artikel 52, stk. 10, vedrører frivillig koblet støtte i tilfælde af strukturel uligevægt på markedet. Betingelsen om strukturel uligevægt er ikke opfyldt, efter at beføjelsen er tillagt
.
Artikel 64, stk. 5, vedrører ordningen for mindre landbrugere og giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om fastsættelse af betingelser for deltagelse i ordningen, hvis den deltagende landbrugers situation ændrer sig. Da landbrugerne kun kunne tilvælge ordningen én gang i 2015 (den eneste undtagelse gælder i tilfælde af arv), og da de kan trække sig ud af ordningen i et hvilket som helst år, har Kommissionen ikke konstateret noget behov for at udøve denne beføjelse.
Artikel 73 vedrører overgangsforanstaltninger. Disse er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1310/2013
. Kommissionen har derfor ikke anvendt beføjelsen.
3.4.Konklusioner
Kommissionen har udøvet sine delegerede beføjelser korrekt. Det kan ikke udelukkes, at beføjelserne vil blive nødvendige i fremtiden.
4.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007
4.1.Indledning
Forordning (EU) nr. 1308/2013
fastlægger en fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Den fastsætter regler for forskellige sektorer på området for landbrugsprodukter.
Artikel 3, stk. 4, giver Kommissionen beføjelse til at ajourføre definitionerne vedrørende rissektoren i bilag II, del I.
Artikel 4 giver Kommissionen beføjelse til at tilpasse produktbeskrivelsen og henvisninger i forordningen til positioner eller underpositioner i den kombinerede nomenklatur.
Artikel 18 giver Kommissionen beføjelse til at fastlægge betingelserne for, hvornår den kan beslutte at yde støtte til privat oplagring for de produkter, der er nævnt i artikel 17.
Artikel 19, stk. 1, giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte regler om krav og betingelser, som produkter skal opfylde ved offentlig intervention.
Artikel 19, stk. 2, giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte regler for kvalitetskriterierne for så vidt angår både opkøb og salg af blød hvede, hård hvede, byg, majs og uafskallet ris.
Artikel 19, stk. 3, giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte regler for passende lagerkapacitet og en effektiv offentlig interventionsordning med hensyn til omkostningseffektivitet, distribution og adgang for aktører.
Artikel 19, stk. 4, giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte visse betingelser for privat oplagring.
Artikel 19, stk. 5, giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte visse bestemmelser, der sikrer, at ordningerne med offentlig intervention og privat oplagring fungerer efter hensigten.
Artikel 19, stk. 6, giver Kommissionen beføjelser med hensyn til klassificering af slagtekroppe.
Artikel 24 giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte forskellige regler for støtte til uddeling af frugt og grøntsager og mælk og mejeriprodukter i uddannelsesinstitutioner.
Artikel 30 giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte forskellige regler for støtte i sektoren for olivenolie og spiseoliven.
Artikel 37 giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte forskellige regler for støtte til frugt- og grøntsagssektoren.
Artikel 53 giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte forskellige regler for støtteprogrammer for vinsektoren.
Artikel 56 giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte forskellige regler for støtte i biavlssektoren.
Artikel 59 giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte forskellige regler for støtte i humlesektoren.
Artikel 69 giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte forskellige regler vedrørende tilladelsesordningen for plantning af vinstokke.
Artikel 75, stk. 2, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage regler om sektor- eller produktspecifikke handelsnormer i alle afsætningsled samt dispensationer og undtagelser fra anvendelsen af sådanne normer med det formål at foretage tilpasning til stadigt skiftende markedsforhold, til udvikling i forbrugernes efterspørgsel, til udvikling i de relevante internationale standarder og at undgå, at der opstår hindringer for produktinnovationen.
Artikel 75, stk. 6, giver Kommissionen beføjelse til at ændre listen over sektorer i stk. 1, for hvilke handelsnormer kan finde anvendelse.
Artikel 76, stk. 4, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende visse undtagelser fra supplerende krav til markedsføring af produkter i frugt- og grøntsagssektoren.
Artikel 77, stk. 5, giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte foranstaltninger, der fraviger certificeringsforpligtelsen for humle.
Artikel 78, stk. 3 og 4, giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte regler om ændringer, dispensationer eller undtagelser fra de definitioner og varebetegnelser, der er anført i bilag VII, og om deres specifikation og anvendelse.
Artikel 78, stk. 5, giver Kommissionen beføjelse til at angive de mejeriprodukter, i forbindelse med hvilke den dyreart, som mælken stammer fra, anføres, hvis mælken ikke stammer fra køer, og fastlægge de relevante nødvendige regler.
Artikel 79 giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte regler om tolerancer for en eller flere specifikke normer, hvis overskridelse vil medføre, at hele produktpartiet anses for ikke at overholde normen.
Artikel 80, stk. 4, giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte regler om nationale procedurer for usælgelige vinprodukter og undtagelser herfra vedrørende tilbagetrækning eller destruktion af vinavlsprodukter, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne.
Artikel 83, stk. 4, giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte betingelserne for fastlæggelse af nationale regler om smørbare fedtstoffer og vinprodukter samt betingelserne for oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der er fremkommet ved forsøgsfremgangsmåder.
Artikel 86, artikel 87, stk. 2, og artikel 88, stk. 3, giver Kommissionen beføjelser med hensyn til fakultative forbeholdte udtryk.
Artikel 89 giver Kommissionen beføjelser med hensyn til handelsnormer i forbindelse med import og eksport.
Artikel 100, stk. 3, og artikel 109 giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte visse regler vedrørende oprindelsesbetegnelse og geografiske betegnelser i vinsektoren.
Artikel 114 giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte visse regler vedrørende traditionelle benævnelser i vinsektoren.
Artikel 122 giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte visse regler vedrørende mærkning og præsentation i vinsektoren.
Artikel 125, stk. 4, artikel 132, artikel 140, stk. 2, og artikel 143 giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte visse regler vedrørende sukkersektoren.
Artikel 145, stk. 4, giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte regler vedrørende fortegnelsen over vindyrkningsarealer og de hermed forbundne forpligtelser for de erhvervsdrivende i vinsektoren.
Artikel 166 giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte regler vedrørende producentorganisationer og -sammenslutninger samt brancheorganisationer.
Artikel 177, artikel 181, stk. 2, artikel 185, artikel 186, artikel 190, stk. 3, artikel 192, stk. 4, og artikel 202 giver Kommissionen beføjelse til at handle med tredjelande.
Artikel 219, stk. 1, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage foranstaltninger mod truende markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller -fald på markeder inden for eller uden for Unionen eller andre begivenheder og omstændigheder, som i betydelig grad forstyrrer eller truer med at forstyrre markedet, hvis situationen eller dens virkninger på markedet sandsynligvis fortsætter eller forværres. Hvis det i tilfælde af truende markedsforstyrrelser er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes hasteproceduren i henhold til artikel 228.
Artikel 223 giver Kommissionen beføjelse til at fastsætte regler om de nødvendige foranstaltninger vedrørende de meddelelser, som virksomheder, medlemsstater og tredjelande skal fremsende.
Artikel 231 giver Kommissionen beføjelser med hensyn til de overgangsbestemmelser, der er nødvendige for at beskytte virksomheders rettigheder og berettigede forventninger.
4.2.Retsgrundlag
Rapporten er påkrævet i henhold til artikel 227, stk. 2. I henhold til denne bestemmelse tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter som omhandlet i forordning (EU) nr. 1308/2013 for en periode på syv år fra den 20. december 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelserne forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
4.3.Udøvelse af de delegerede beføjelser
På nuværende tidspunkt har Kommissionen vedtaget 62 delegerede retsakter i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013.
A)Delegerede retsakter, der supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013
Der er vedtaget 40 delegerede retsakter for at supplere forordning (EU) nr. 1308/2013, navnlig for så vidt angår følgende sektorer:
Privat oplagring:
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 501/2014
, der er vedtaget på grundlag af artikel 19, stk. 1, og artikel 19, stk. 4, litra a), supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 ved at ændre Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 for så vidt angår visse krav til landbrugsprodukter, der er omfattet af støtte til privat oplagring. Denne delegerede retsakt er ophævet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238
, der er vedtaget på grundlag af artikel 19, stk. 1, 2, 3, 4, litra a), og 5 samt artikel 223, stk. 2, litra a), supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 med hensyn til offentlig intervention og støtte til privat oplagring (se også punkt 2.3 B)).
Denne delegerede retsakt er ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/149
for så vidt angår krav til sammensætning og kvalitetsegenskaber for mælk og mejeriprodukter, der er berettiget til offentlig intervention og støtte til privat oplagring.
EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af kvæg, svin og får:
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1182
, der er vedtaget på grundlag af artikel 19, stk. 6, litra a) til d), artikel 223, stk. 1, og artikel 223, stk. 2, litra a), supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af kvæg, svin og får og for så vidt angår indberetning af markedspriser for visse kategorier af slagtekroppe og levende dyr.
Støtte til uddeling af frugt og grøntsager og af mælk og mejeriprodukter i uddannelsesinstitutioner:
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 500/2014
, der er vedtaget på grundlag af artikel 24, stk. 1, litra c), og stk. 2, litra b), supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 ved at ændre Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009 for så vidt angår støtte til ledsageforanstaltninger inden for rammerne af en skolefrugt- og grøntsagsordning. Denne delegerede retsakt er ophævet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/247 (se nedenfor).
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1047/2014
, der er vedtaget på grundlag af artikel 27, stk. 1, litra b), supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår medlemsstaternes fastlæggelse af en national eller regional strategi i forbindelse med skolemælksordningen. Denne delegerede retsakt er ophævet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/40 (se nedenfor).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/247
, der er vedtaget på grundlag af artikel 24, supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 med hensyn til EU-støtte til uddeling og distribution af frugt og grøntsager, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter inden for rammerne af skolefrugt- og grøntsagsordningen (se også punkt 2.3 B)). Denne delegerede retsakt er ophævet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/40 (se nedenfor).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/40
, der er vedtaget på grundlag af artikel 24 og artikel 223, stk. 2, supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår EU-støtte til uddeling af frugt og grøntsager, herunder bananer, samt mælk i uddannelsesinstitutioner og ændrer Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (se også punkt 2.3 A)).
Programmer til støtte for sektoren for olivenolie og spiseoliven:
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 611/2014
, der er vedtaget på grundlag af artikel 30, supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om programmer til støtte for sektoren for olivenolie og spiseoliven.
Kommissionen har ændret denne delegerede retsakt ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1962
, der er vedtaget på grundlag af artikel 30, for at forenkle og tydeliggøre støtteprogrammerne for olivenolie og spiseoliven.
Støtte (og handel med tredjelande) i sektoren for frugt og grøntsager og sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager:
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 499/2014
, der er vedtaget på grundlag af artikel 37, litra c), nr. iv), og litra d), nr. xiii), artikel 173, stk. 1, litra b), c) og f), artikel 181, stk. 2, og artikel 231, stk. 1, supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 1306/2013 ved at ændre Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 for så vidt angår sektoren for frugt og grøntsager og sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager (se også punkt 2.3 B)).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/891
, der er vedtaget på grundlag af artikel 37, litra a), nr. i), ii), iii) og vi), litra b), c), d), nr. i), iii) til vi), viii), x), xi) og xii) og litra e), nr. i), artikel 173, stk. 1, litra b), c), d) og f) til j), artikel 181, stk. 2, artikel 223, stk. 2, litra a), og artikel 231, stk. 1, om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager og om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår sanktioner i disse sektorer og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (se også punkt 2.3 B)).
Denne delegerede retsakt blev ændret på basis af artikel 37 ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1145
for så vidt angår producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren.
Nationale støtteprogrammer for vinsektoren:
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 612/2014
, der er vedtaget på grundlag af artikel 53, litra b), c), e), f) og h), supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 ved at ændre Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 for så vidt angår nye foranstaltninger under de nationale støtteprogrammer for vinsektoren.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1149
, der er vedtaget på grundlag af artikel 53, supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår de nationale støtteprogrammer for vinsektoren og ændrer Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 (se også punkt 2.3 B)).
Biavlssektoren:
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1366
, der er vedtaget på grundlag af artikel 56, stk. 1, artikel 223, stk. 2, og artikel 231, stk. 1, supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår støtte til biavlssektoren (se også punkt 2.3 B)).
Plantning af vinstokke:
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/560
, der er vedtaget på grundlag af artikel 69, supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke (se også punkt 2.3 B)). Denne delegerede retsakt blev ophævet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 (se nedenfor).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273
, der er vedtaget på grundlag af artikel 69, artikel 89, artikel 145, stk. 4, artikel 147, stk. 3, og artikel 223, stk. 2, samt punkt 5 i del II i bilag VIII af 11. december 2017, supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, fortegnelsen over vindyrkningsarealer, ledsagedokumenter og certificering, ind- og udgangsbøger, obligatoriske anmeldelser, meddelelser og offentliggørelse af meddelte oplysninger. Forordningen ophæver Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/560 (se også punkt 2.3 B)).
Denne delegerede retsakt blev ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/840
, der er vedtaget på grundlag af artikel 89, litra a), og artikel 147, stk. 3, litra d), med henblik på at gennemføre den aftale, der er indgået mellem Den Europæiske Union og Canada om handel med vin og spiritus, og fritage detailhandlere for forpligtelsen til at føre ind- og udgangsbøger.
Ønologiske fremgangsmåder:
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1576
, der er vedtaget på grundlag af artikel 75, stk. 2, og stk. 3, litra g), samt artikel 147, stk. 3, litra e), ændrede forordning (EF) nr. 606/2009 for så vidt angår visse ønologiske fremgangsmåder og forordning (EF) nr. 436/2009 for så vidt angår registreringen af sådanne fremgangsmåder i ind- og udgangsbøgerne i vinsektoren.
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/765
, der er vedtaget på grundlag af artikel 75, stk. 2, og stk. 3, litra g), samt artikel 147, stk. 3, litra e), blev forordning (EF) nr. 606/2009 ændret for så vidt angår visse ønologiske fremgangsmåder.
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1961
, der er vedtaget på grundlag af artikel 75, stk. 2, og stk. 3, litra g), blev forordning (EF) nr. 606/2009 ændret for så vidt angår visse ønologiske fremgangsmåder.
Forordning (EF) nr. 606/2009 blev ophævet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/934 (se nedenfor).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/934
, der er vedtaget på grundlag af artikel 75, stk. 2, og artikel 80, stk. 4, supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår vindyrkningsområder, hvor alkoholindholdet kan forhøjes, de tilladte ønologiske fremgangsmåder og restriktioner for produktion og konservering af vinavlsprodukter, minimumsalkoholindholdet for biprodukter og deres bortskaffelse samt offentliggørelsen af OIV-dossierer. Den ophæver også forordning (EF) nr. 606/2009.
Handelsnormer for olivenolie:
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1830
, der er vedtaget på grundlag af artikel 75, stk. 2, ændrer forordning (EØF) nr. 2568/91 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1226
, der er vedtaget på grundlag af artikel 86, ændrer bilag IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår de fakultative forbeholdte udtryk for olivenolie.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2095
, der er vedtaget på grundlag af artikel 75, stk. 2, ændrer forordning (EØF) nr. 2568/91 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1096
, der er vedtaget på grundlag af artikel 75, stk. 2, ændrer gennemførelsesforordning (EU) nr. 29/2012 for så vidt angår kravene til visse oplysninger ved mærkning af olivenolie.
Handelsnormer for bananer:
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1229
, der er vedtaget på grundlag af artikel 75, stk. 2, vedrører berigtigelse af visse sprogudgaver af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1333/2011 om handelsnormer for bananer, bestemmelser for kontrollen med, at disse handelsnormer overholdes og bestemmelser for så vidt angår meddelelser i banansektoren.
Handelsnormer for æg:
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2168
, der er vedtaget på grundlag af artikel 75, stk. 2, ændrer forordning (EF) nr. 589/2008 for så vidt angår handelsnormer for æg fra frilandshøns, hvis adgang til udendørsarealer er begrænset.
Handelsnormer for frugt og grøntsager:
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/428
, der er vedtaget på grundlag af artikel 75, stk. 2, ændrer gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 for så vidt angår handelsnormer for frugt og grøntsager.
Oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren:
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1353
, der er vedtaget på grundlag af artikel 100, stk. 3, ændres forordning (EF) nr. 607/2009 for så vidt angår druesorter og synonymer herfor, der kan anføres ved mærkningen af vin.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
, der er vedtaget på grundlag af artikel 109, artikel 114 og artikel 122, supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren, indsigelsesproceduren, restriktioner for anvendelsen, ændringer af produktspecifikationer, annullering af beskyttelsen og mærkning og præsentation. Den ophæver også forordning (EF) nr. 607/2009.
Sukkersektoren:
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1166
, der er vedtaget på grundlag af artikel 125, stk. 4, litra b), ændrer bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår købsbetingelser for sukkerroer i sukkersektoren fra den 1. oktober 2017.
Producentorganisationer:
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/232
, der er vedtaget på grundlag af artikel 173, stk. 1, og artikel 223, stk. 2, supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår visse aspekter af producentsamarbejdet.
Samhandelen med tredjelande:
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1538
, der er vedtaget på grundlag af artikel 177, stk. 1, litra b), artikel 177, stk. 2, litra a), b) og e), og artikel 192, stk. 4, supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ansøgninger om importlicens, overgang til fri omsætning og dokumentation for raffinering af sukkerprodukter henhørende under KN-kode 1701 i forbindelse med præferenceaftaler, for produktionsårene 2015/16 og 2016/17 og ændrer Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 og (EF) nr. 891/2009.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1237
, der er vedtaget på grundlag af artikel 177, supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår bestemmelserne for anvendelse af ordningen med import- og eksportlicenser.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/94
, der er vedtaget på grundlag af artikel 185, fastsætter en fast nedsættelse af importtolden for sorghum, som importeres til Spanien fra tredjelande. Denne delegerede retsakt udløb den 28. februar 2018.
Meddelelseskrav:
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183
, der er vedtaget på grundlag af artikel 223, stk. 2, supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 (og forordning (EU) nr. 1307/2013) for så vidt angår formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter (se også punkt 3.3 D)).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1965
, der er vedtaget på grundlag af artikel 223, stk. 2, litra a), ændrer delegeret forordning (EU) 2016/1237 for så vidt angår arten og typen af de oplysninger, der skal meddeles for licenser i rissektoren.
B) Midlertidige ekstraordinære støtteforanstaltninger
Der er vedtaget 22 delegerede retsakter med henblik på at træffe midlertidige ekstraordinære støtteforanstaltninger for at imødegå eller forhindre markedsforstyrrelser på grundlag af artikel 219, stk. 1
:
1)Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 913/2014
om midlertidige ekstraordinære støtteforanstaltninger for producenter af ferskner og nektariner.
2)Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 932/2014
om midlertidige ekstraordinære støtteforanstaltninger for producenter af visse frugter og grøntsager og om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 913/2014.
3)Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 950/2014
om midlertidig ekstraordinær støtte til privat oplagring af visse oste og om forudfastsættelse af støtten.
Denne delegerede retsakt blev ophævet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 992/2014
, da støtteordningen ikke syntes at være tilstrækkelig til at reagere effektivt på de markedsforstyrrelser, der fulgte af forbuddet mod import af mejeriprodukter fra Unionen til Rusland.
4)Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 949/2014
om midlertidige ekstraordinære foranstaltninger for mælk og mejeriprodukter i form af en udvidelse af den offentlige interventionsperiode for smør og skummetmælkspulver i 2014.
5)Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1031/2014
om yderligere midlertidige ekstraordinære støtteforanstaltninger for producenter af visse frugter og grøntsager.
6)Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1263/2014
om ydelse af midlertidig undtagelsesvis støtte til mælkeproducenter i Estland, Letland og Litauen.
7)Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1336/2014
om midlertidige ekstraordinære foranstaltninger for mælk og mejeriprodukter i form af en fremrykkelse af den offentlige interventionsperiode for smør og skummetmælkspulver i 2015.
8)Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1370/2014
om ydelse af midlertidig undtagelsesvis støtte til mælkeproducenter i Finland.
9)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1369
om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 1031/2014 om yderligere midlertidige ekstraordinære støtteforanstaltninger for producenter af visse frugter og grøntsager.
10)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1549
om fastsættelse af midlertidige ekstraordinære foranstaltninger for mælk og mejeriprodukter i form af en forlængelse af den offentlige interventionsperiode for smør og skummetmælkspulver i 2015 og en fremrykkelse af den offentlige interventionsperiode for smør og skummetmælkspulver i 2016.
11)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1852
om midlertidig ekstraordinær støtte til privat oplagring af visse oste og om forudfastsættelse af støtten.
12)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1853
om midlertidig ekstraordinær støtte til landbrugere inden for husdyrsektorerne.
13)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/558
om bemyndigelse til, at kooperativer og andre former for producentorganisationer i sektoren for mælk og mejeriprodukter indgår aftaler og træffer afgørelser om produktionsplanlægning.
14)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/921
om yderligere midlertidige ekstraordinære støtteforanstaltninger for producenter af visse frugter og grøntsager.
Denne delegerede retsakt er blevet ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/376
for at omfordele uudnyttede mængder, der er anmeldt i henhold til artikel 2, stk. 4, i samme forordning.
15)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1614
om fastsættelse af midlertidige ekstraordinære foranstaltninger for mælk og mejeriprodukter i form af en forlængelse af den offentlige interventionsperiode for skummetmælkspulver i 2016 og en fremrykkelse af den offentlige interventionsperiode for skummetmælkspulver i 2017 og om undtagelse fra delegeret forordning (EU) 2016/1238 for så vidt angår den fortsatte anvendelse af forordning (EF) nr. 826/2008 med hensyn til støtte til privat oplagring inden for rammerne af gennemførelsesforordning (EU) nr. 948/2014 og forordning (EU) nr. 1272/2009 med hensyn til offentlig intervention inden for rammerne af denne forordning.
16)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1612
om støtte til reduktion af mælkeproduktionen (se også punkt 2.3 B)).
17)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1613
om ekstraordinær tilpasningsstøtte til mælkeproducenter og landbrugere i andre husdyrsektorer (se også punkt 2.3 B)).
18)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/286
om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1613 for så vidt angår landbrugere i husdyrsektoren i de jordskælvsramte områder i Italien.
19)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1165
om midlertidige ekstraordinære støtteforanstaltninger for producenter af visse frugter.
20)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1533
om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/1165 om midlertidige ekstraordinære støtteforanstaltninger for producenter af ferskner og nektariner i Grækenland, Spanien og Italien.
I overensstemmelse med den fælles forståelse om delegerede retsakter blev medlemsstaternes eksperter hørt i ekspertgruppen vedrørende landbrugsmarkederne, navnlig om aspekter, der falder ind under fusionsmarkedsordningen, i alle disse forordninger. Forordningerne blev meddelt Europa-Parlamentet og Rådet med en begrundelse for anvendelse af hasteproceduren, når denne procedure blev anvendt. Hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjorde indsigelse mod nogen af disse delegerede forordninger.
Den 20. februar 2015 vedtog Kommissionen en delegeret forordning om ændring af forordning (EF) nr. 376/2008 for så vidt angår forpligtelsen til at fremlægge en importlicens for landbrugsethanol og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2336/2003 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 670/2003 om specifikke foranstaltninger vedrørende landbrugsethanolmarkedet.
Den delegerede retsakt fjernede forpligtelsen til at fremlægge importlicens ved import af landbrugsethanol til EU, herunder også forpligtelsen til at stille sikkerhed. Den fjernede også EU's forpligtelse til at opstille og offentliggøre en EU-opgørelse for landbrugsethanol og forpligtelsen til hvert kvartal at fremlægge oplysninger om produktion, afsætning og lagre.
Den 20. maj 2015 gjorde Europa-Parlamentet indsigelse mod den delegerede retsakt. Den er derfor ikke trådt i kraft.
Kommissionen har ikke vedtaget nogen delegeret retsakt i henhold til artikel 3, stk. 4, artikel 4, artikel 18, artikel 59, artikel 75, stk. 6, artikel 76, stk. 4, artikel 77, stk. 5, artikel 78, artikel 79, artikel 83, artikel 87, artikel 88, artikel 132, artikel 140, artikel 143, artikel 166, artikel 186, artikel 190 og artikel 202.
Artikel 3, stk. 4, omhandler definitioner vedrørende rissektoren. Kommissionen har hidtil ikke konstateret, at der er behov for at ændre de definitioner, der er fastsat.
Artikel 4 vedrører tilpasning af nomenklaturen i den fælles toldtarif for så vidt angår landbrugsprodukter. Tilpasningerne af nomenklaturen i den fælles toldtarif har hidtil ikke krævet ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013.
Artikel 18 vedrører betingelserne for ydelse af støtte til privat oplagring af de produkter, der er nævnt i artikel 17. Med hensyn til mejeriprodukter og andre støtteberettigede animalske produkter mente Kommissionen, at der helst ikke på forhånd skal fastsættes betingelser for, hvornår Kommissionen kan beslutte at yde støtte til privat oplagring. Dette kan skabe forventninger hos de erhvervsdrivende i den pågældende sektor og derfor påvirke deres forretningsmæssige beslutninger. Kommissionen har vist sig at være effektiv, når den har gjort brug af støtte til privat oplagring, og beslutninger om at anvende dette instrument har altid været baseret på en sund markedsanalyse. Generelt har de tre elementer, der er fastsat i basisretsakten (referencetærskler, omkostninger og behov for hurtig reaktion), indtil nu været tilstrækkelige med hensyn til at iværksætte privat oplagring, når situationen har krævet det.
Artikel 59 vedrører støtte i humlesektoren. Kommissionen har hidtil ikke konstateret noget behov for yderligere regulering af humlesektoren.
Artikel 75, stk. 6, vedrører handelsnormer for andre sektorer end dem, der er anført i artikel 75, stk. 1. Kommissionen har hidtil ikke konstateret noget specifikt behov for at udvide listen i artikel 75, stk. 1. Kommissionen er i færd med at evaluere handelsnormernes rolle generelt.
Artikel 76 vedrører særlige undtagelser for markedsføring af produkter i frugt- og grøntsagssektoren. Kommissionen har hidtil ikke fundet det nødvendigt at fastsætte sådanne undtagelser.
Artikel 77, stk. 5, vedrører undtagelser fra certificeringsforpligtelsen for humle. Kommissionen har hidtil ikke fundet det nødvendigt at fastsætte sådanne undtagelser.
Artikel 78, stk. 2 og 4, vedrører ændringer, afvigelser og undtagelser fra de definitioner og varebetegnelser, der er fastsat i bilag VII, samt deres specifikation og anvendelse. Kommissionen har hidtil ikke konstateret, at der er behov for at ændre eller supplere bilag VII på grundlag af udviklingen i forbrugernes efterspørgsel, den tekniske udvikling eller behovet for produktinnovation. Desuden foreligger der ingen indberetninger fra medlemsstater, som har svært ved at forstå de definitioner og varebetegnelser, der er fastsat i bilag VII.
Artikel 78, stk. 5, vedrører regler for angivelse af de dyrearter, som mælken i mejeriprodukter stammer fra. I bilag VII kræves det i dag for så vidt angår mælk, at den dyreart, som mælken stammer fra, skal angives, hvis der ikke er tale om komælk. Kommissionen har hidtil ikke konstateret noget behov for at udvide disse regler til også at omfatte andre mejeriprodukter.
Artikel 79 vedrører tolerancer i forbindelse med handelsnormer. For så vidt angår olivenolie, frugt og grøntsager samt vin er grænserne forankret i standarden, og der er derfor allerede taget højde for usikkerheden ved analysemetoderne i det niveau, der er fastsat for de forskellige parametre. Det er derfor ikke nødvendigt at anvende tolerancer i metoderne til angivelse af resultater. Generelt har det ikke vist sig at være nødvendigt med toleranceregler for de pågældende sektorer, da der selv i mangel af sådanne toleranceregler ikke er tale om en "urimelig byrde".
Artikel 83 vedrører nationale regler for visse produkter og sektorer. Kommissionen konstaterede intet behov for at fastsætte yderligere regler i denne henseende.
Artikel 87 og 88 vedrører regler for nye fakultative forbeholdte udtryk. Der findes i øjeblikket ingen fakultative forbeholdte udtryk for mejeriprodukter, men der er fastlagt flere fakultative forbeholdte udtryk for fjerkrækød og æg, jf. artikel 85. Kommissionen har ikke konstateret noget behov for at fastlægge yderligere fakultative forbeholdte udtryk på basis af forbrugernes forventninger, den videnskabelige og tekniske udvikling, markedssituationen eller udviklingen i handelsnormerne og de internationale normer.
Artikel 132 vedrører købsbetingelser og leveringskontrakter i sukkersektoren. Bilag XI vedrører kun overgangsperioden indtil udgangen af produktionsåret 2016/2017. Det har ikke været nødvendigt at ændre det mellem 2013 og 2017.
Artikel 140 vedrører anvendelse af industrisukker, industriisoglucose og industrisirup. Mellem 2013 og 2017 var det ikke nødvendigt at ændre betingelserne for anvendelse af industrisukker.
Artikel 143 vedrører foranstaltninger i sukkersektoren. Indtil udgangen af produktionsåret 2016/2017 var det ikke nødvendigt at ændre disse regler.
Artikel 166 vedrører foranstaltninger, der skal lette tilpasningen af forsynings- og markedsbehovene. Interessenterne har ikke anmodet om sådanne regler.
Artikel 186 vedrører regler for toldkontingenter i forbindelse med import af landbrugsprodukter. Denne beføjelse er endnu ikke blevet udnyttet, men Kommissionens tjenestegrene arbejder på et udkast til delegeret forordning om en ny forvaltningsordning for landbrugstoldkontingenter, der forvaltes ved hjælp af licenser.
Artikel 190 vedrører undtagelser fra forpligtelserne vedrørende attestering og mærkning af humleprodukter. Kommissionen har hidtil ikke konstateret noget behov for sådanne regler.
Artikel 202 vedrører eksportrestitutioner. I forbindelse med WTO's ministerkonference i Nairobi i 2015 blev EU enige om at afskaffe alle landbrugseksportsubsidier, og beføjelsen er derfor ikke blevet anvendt.
4.4.Konklusioner
Kommissionen har udøvet sine delegerede beføjelser korrekt. Med undtagelse af beføjelsen i artikel 202 kan det ikke udelukkes, at beføjelserne vil blive nødvendige i fremtiden.
Kommissionen har besluttet at fremlægge denne rapport nogle måneder før den fastsatte frist, der er nævnt i punkt 1.2, 2.2, 3.2 og 3.4 i nærværende rapport, da dette vil give Europa-Parlamentet og Rådet mulighed for at danne sig et samlet overblik over anvendelsen af beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter i den fælles landbrugspolitiks fire hovedforordninger, når Europa-Parlamentet og Rådet drøfter Kommissionens forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2020.
Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at tage denne rapport til efterretning.