RAADETS HENSTILLING af 30. juni 1993 om adgang til erhvervsmaessig efter- og videreuddannelse

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER -

som henviser til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 128,

som henviser til forslag fra Kommissionen (1),

som henviser til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

som henviser til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

som tager foelgende i betragtning:

I foerste princip i Raadets afgoerelse 63/266/EOEF af 2. april 1963 om opstilling af almindelige principper for gennemfoerelse af en faelles politik for faglig uddannelse (4) bestemmes det, at den enkelte har ret til en passende uddannelse, navnlig under hensyntagen til noedvendigheden af at fremme grunduddannelse og videregaaende faglig uddannelse og, efter behov, omskoling, som er tilpasset de forskellige faser af arbejdslivet, og det anfoeres endvidere heri, at det er noedvendigt, at den enkelte takket vaere muligheden for permanent at undergaa en faglig udvikling faar lejlighed til at opnaa bedre beskaeftigelse i sit fag eller en uddannelse med sigte paa en ny beskaeftigelse paa et hoejere niveau;

i henhold til afgoerelse 63/266/EOEF paahviler gennemfoerelsen af de generelle principper medlemsstaterne og, inden for rammerne af Traktaten, Faellesskabets kompetente institutioner;

udvikling af de menneskelige ressourcer gennem erhvervsuddannelse er en af de vigtigste forudsaetninger for en foroegelse af den europaeiske oekonomis konkurrenceevne; Det Europaeiske Raad fastslog paa samlingen den 27. og 28. juni 1988 i Hannover, at gennemfoerelsen af det indre marked skal ledsages af en udvikling af adgangen til efter- og videreuddannelse;

den teknologiske udvikling og dens konsekvenser for arbejdstagernes kvalifikationer og den stigende arbejdsloeshed goer det noedvendigt, at adgangen til den erhvervsmaessige efter- og videreuddannelse udbygges;

det fremgaar bl.a. af punkt 15 i faellesskabspagten om arbejdstagernes grundlaeggende arbejdsmarkedsmaessige og sociale rettigheder, som paa Det Europaeiske Raads samling den 9. december 1989 i Strasbourg blev vedtaget af elleve stats- og regeringschefer, at:

»Enhver arbejdstager i Det Europaeiske Faellesskab skal kunne have adgang til erhvervsuddannelse, lige saa laenge den paagaeldende er erhvervsaktiv. Der maa ikke i betingelserne for denne adgang ligge nogen forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet.

De kompetente offentlige myndigheder, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter boer inden for hver deres kompetenceomraade tilvejebringe de noedvendige tilbud om livslang efter- og videreuddannelse, saaledes at alle borgere faar mulighed for at ajourfoere deres faglige viden, bl.a. gennem friheden i forbindelse med uddannelse, at dygtiggoere sig og at erhverve ny viden, navnlig med hensyn til den tekniske udvikling.«;

erhvervsuddannelse er til stadighed indgaaet i dialogen mellem arbejdsmarkedets parter (5);

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg vedtog den 22. oktober 1992 en informationsrapport om »erhvervsuddannelse: fremme af faglige kvalifikationer - et strategisk instrument for oekonomisk og social udvikling af Det Europaeiske Faellesskab«;

Europa-Parlamentet vedtog den 21. april 1993 en inititiativrapport om 90'ernes erhvervsuddannelse i Det Europaeiske Faellesskab, hvori spoergsmaalet om videreuddannelse er behandlet;

der er indledt tvaernationale samarbejdsaktioner paa faellesskabsplan (6);

den demografiske udvikling vil medfoere en betydelig reduktion i antallet af unge, som kommer ud paa arbejdsmarkedet i Faellesskabet, hvilket sammen med de aendringer, der sker i arbejdsmiljoeet, maa foere til en ajourfoering og en oeget tilpasning af den erhvervsaktive befolknings kvalifikationer;

det kan paa faellesskabsplan konstateres, at de problemer, som kvinder stoeder paa med hensyn til adgang til beskaeftigelse, i vid udstraekning skyldes en mere begraenset adgang til erhvervsuddannelse; der boer laegges saerlig vaegt paa at give kvinder en reel adgang til erhvervsmaessig efter- og videreuddannelse; der boer endvidere tages hensyn til den stigning, der har vaeret i antallet af erhvervsaktive kvinder (7);

samarbejde paa omraadet erhvervsmaessig efter- og videreuddannelse maa baseres paa de ordninger, som allerede er indfoert i medlemsstaterne under hensyntagen til forskelligartetheden af de nationale retssystemer og national praksis, de beroerte parters kompetence i henhold til national ret og den frie forhandlingsret; da medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter paa nationalt plan tager mange og forskelligartede initiativer, skal disse i lyset af faellesskabspagten om arbejdstagernes grundlaeggende arbejdsmarkedsmaessige og sociale rettigheder og i betragtning af det tvaernationale element i aktionen stoettes paa faellesskabsniveau; endelig er det vigtigt at fremme en samvirken med hensyn til midler og partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor;

Det Raadgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse er blevet hoert; det har erkendt den strategiske betydning af den erhvervsmaessige efter- og videreuddannelse i virksomhederne, baade for medlemsstaterne og Faellesskabet, og ogsaa noedvendigheden af, at Faellesskabet kommer til at spille en aktiv rolle inden for dette omraade -

I. HENSTILLER til medlemsstaterne, at de under hensyn til de disponible midler og til de kompetente offentlige myndigheders, virksomhedernes og arbejdsmarkedets parters respektive ansvar samt til de forskelle, der er mellem medlemsstaternes lovgivning og/eller nationale praksis udformer deres erhvervsuddannelsespolitik saaledes, at enhver arbejdstager i Faellesskabet skal kunne have adgang til erhvervsmaessig efter- og videreuddannelse uden nogen form for forskelsbehandling og lige saa laenge, den paagaeldende er erhvervsaktiv;

II. HENSTILLER, for at lette adgangen til uddannelse og goere den saa bred som muligt, til medlemsstaterne, at de:

1) fremmer bevidstheden i virksomhederne om sammenhaengen mellem arbejdstagernes kvalifikationer og virksomhedernes konkurrenceevne for at tilskynde virksomhederne til at prioritere udviklingen af arbejdskraftens kvalitet og kvalifikationer og udarbejde undervisningsplaner og -programmer, som er tilpasset virksomhedens stoerrelse og maal. Dette forudsaetter, at der vaekkes forstaaelse hos ledelsen, og at den informeres.

Disse planer og programmer kan udarbejdes under hensyntagen til bl.a. de menneskelige og oekonomiske ressourcer, der er til raadighed, arbejdets tilrettelaeggelse, de fremtidige kvalifikationsbehov, noedvendigheden af at foregribe den industrielle og teknologiske udvikling og den erhvervsmaessige efter- og videreuddannelses tvaernationale dimension;

2) traeffer saerlige foranstaltninger til fordel for smaa og mellemstore virksomheder med henblik paa tilskyndelse og teknisk bistand.

Disse foranstaltninger kan f.eks. omfatte hjaelp til raadgivning om uddannelse og hjaelp til analyse af virksomhedens uddannelsesbehov;

3) tilskynder virksomhederne til at fremme den for deres udvikling noedvendige erhvervsmaessige efter- og videreuddannelse under hensyntagen til arbejdstagernes saerlige situation i virksomheden og isaer, hvor der er behov herfor, stoette de foranstaltninger, der er fastlagt i de foelgende punkter;

4) traeffer saerlige foranstaltninger, som er hensigtsmaessige, noedvendige og passende, til fordel for virksomheder, der staar over for en industriel omstillingsproces, med henblik paa tilskyndelse og teknisk bistand for at fremme uddannelse og faglig omskoling af arbejdstagerne;

5) udvikler den erhvervsmaessige efter- og videreuddannelse, saaledes at denne bliver en vaesentlig faktor i den regionale og lokale udvikling under hensyntagen til arbejdstagernes og virksomhedernes specifikke behov

stoetter indfoerelsen af partnerskaber, isaer paa regionalt og lokalt plan, med henblik paa analyse af virksomhedens og arbejdstagernes uddannelsesbehov og formidling af ajourfoerte oplysninger om uddannelsesmuligheder, saaledes at den bedst mulige balance mellem udbud og efterspoergsel kan sikres;

6) fremhaever over for arbejdsgiverne, at de snarest muligt og eventuelt ved ansaettelsen boer informere arbejdstagerne om virksomhedens politik og aktiviteter inden for efter- og aktiviteter inden for efter- og videreuddannelse og personaleudvikling samt om bestemmelser vedroerende erhvervsmaessig efter- og videreuddannelse, herunder muligheden for at faa orlov til at foelge en erhvervsmaessig efter- og videreuddannelse;

7) stoetter initiativer, der goer det muligt for de arbejdstagere, der oensker det, at faa vurderet deres efter- og videreuddannelsesbehov.

Denne vurdering boer foregaa i eller uden for virksomheden og/eller i samarbejde med specialiserede institutioner.

Anvendelsen af resultaterne skal ske under iagttagelse af fortrolighed;

8) fremmer information og hoering af arbejdstagerrepraesentanterne eller, hvis saadanne ikke findes, af arbejdstagerne selv om udarbejdelse og gennemfoerelse af den paagaeldende virksomheds uddannelsesplaner og -programmer;

9) fremmer arbejdstagernes og virksomhedernes forstaaelse for betydning af erhvervsmaessig efter- og videreuddannelse, som foerer til kvalifikationer, der er relevante for arbejdsmarkedet.

Det boer i denne forbindelse sikres, at uddannelsen ikke blot begraenses til tilpasning til en bestemt arbejdsfunktion, men at den goer det muligt at foregribe og styre udviklingen i produktionssystemerne og arbejdets tilrettelaeggelse for at styrke virksomhedernes konkurrencedygtighed og forbedre arbejdstagernes erhvervsmaessige muligheder;

10) fremmer udvikling af de mest effektive undervisnings- og indlaeringsmetoder inden for erhvervsmaessig efter- og videreuddannelse, saaledes at arbejdstagernes adgang til efter- og videreuddannelse lettes. Det kan bl.a. dreje sig om systemer til selvstudium paa arbejdspladsen, fjernundervisning og medieassisteret undervisning;

11) goer det muligt for de mindst kvalificerede arbejdstagere, uanset deres status, at deltage i erhvervsmaessige efter- og videreuddannelsesforanstaltninger, der giver dem lejlighed til at naa et foerste kvalifikationsniveau og giver dem det noedvendige grundlag for at kunne bruge den nye teknologi.

Der skal laegges saerlig vaegt paa adgang til efter- og videreuddannelse for arbejdstagere, som ikke har kunnet deltage i uddannelse i en vis periode, eller som har nedsatte beskaeftigelses- eller erhvervsmuligheder;

12) fremmer kvinders adgang til og faktiske deltagelse i erhvervsmaessig efter- og videreuddannelse.

Dette kan isaer bidrage til, at kvinder efter en periode uden for arbejdsmarkedet faar adgang til nye erhvervsomraader og genoptager deres erhvervsaktivitet;

13) fremmer muligheden for, at unge med erhvervsuddannelse eller -erfaring, uanset kvalifikationsniveau, kan deltage i erhvervsmaessig efter- eller videreuddannelse, saaledes at de kan udfolde deres evner fuldt ud og erhverve kvalifikationer, der kan bruges baade nu og i fremtiden;

14) fremmer arbejdsloeses adgang til og deltagelse i erhvervsmaessig efter- og videreuddannelse.

Der boer laegges saerlig vaegt paa langtidsledige, hvis kvalifikationer enten er utilstraekkelige og/eller ikke passer til arbejdsmarkedets krav, saaledes at deres muligheder for erhvervsmaessig integration forbedres.

Erhvervsmaessig efter- og videreuddannelse for arbejdsloese, som indebaerer en indsats fra virksomhedernes side, er i saerlig grad egnet til at fremme integrationen paa arbejdsmarkedet;

15) begunstiger den tvaernationale dimension i retningslinjerne for adgang til erhvervsmaessig efter- og videreuddannelse, navnlig med henblik paa at lette arbejdstagernes frie bevaegelighed;

III. 1) OPFORDRER Kommissionen til at styrke samarbejdet med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter, isaer i Det Raadgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse, med henblik paa at stoette gennemfoerelsen af punkt II;

2) OPFORDRER derfor Kommissionen til i samraad med medlemsstaterne og ved at udnytte de muligheder, der ligger i handlingsprogrammerne og faellesskabsinitiativerne paa uddannelsesomraadet, herunder eventuelt Den Europaeiske Socialfond, samt de saerlige EF-organer som f.eks. Det Europaeiske Center for Udvikling og Erhvervsuddannelse (CEDEFOP):

a) at udbrede og udbygge de sammenlignende oplysninger om de erhvervsmaessige efter- og videreuddannelsessystemer, herunder ogsaa de gaeldende bestemmelser og metoder til integrering af unge arbejdssoegende og langtidsledige

b) at lette udveksling af erfaringer og metoder i forbindelse med de vaesentligste eksperimenter med efter- og videreuddannelse

c) at stoette saadanne overfoersler af knowhow medlemsstaterne imellem, som er af betydning for gennemfoerelsen af punkt II, via tvaernationale partnerskaber og net, navnlig til fordel for de regioner, sektorer, virksomhedstyper og personalegrupper, hvor og for hvilke adgangen til efter- og videreuddannelse er mindst udviklet;

3) OPFORDRER ligeledes Kommissionen til at stoette de initiativer, som arbejdsmarkedets parter tager paa faellesskabsplan inden for rammerne af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter med henblik paa at uddybe droeftelserne om adgang til efter- og videreuddannelse, idet denne dialog kan foere til aftalemaessige forbindelser, hvis arbejdsmarkedets parter finder det oenskeligt;

IV. 1) OPFORDRER medlemsstaterne til tre aar efter vedtagelsen af denne henstilling at forelaegge Kommissionen en rapport med en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet i medfoer af punkt I og II;

2) OPFORDRER Kommissionen til:

a) med udgangspunkt i medlemsstaternes rapporter og resultaterne af droeftelserne mellem arbejdsmarkedets parter at fremlaegge en evalueringsrapport om de fremskridt, der paa grundlag af punkt I og II i henstillingen er gjort med hensyn til adgang til erhvervsmaessig efter- og videreuddannelse i Faellesskabet

b) at forelaegge denne evalueringsrapport for Det Raadgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse senest et aar efter det i punkt IV.1) naevnte tidspunkt;

3) OPFORDRER Kommissionen til at forelaegge evalueringsrapporten for Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og at sende den til arbejdsmarkedets parter paa faellesskabsplan.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 30. juni 1993.

Paa Raadets vegne

S. BERGSTEIN

Formand

(1) EFT nr. C 23 af 27. 1. 1993, s. 8.(2) EFT nr. C 150 af 31. 5. 1993.(3) EFT nr. C 129 af 10. 5. 1993, s. 57.(4) EFT nr. 63 af 20. 4. 1963, s. 1338/63.(5) Jf. foelgende tekster: - faelles udtalelse af 6. marts 1987 om uddannelse og motivering, information og hoering - faelles udtalelse af 13. februar 1990 om oprettelse af en europaeisk sfaere for faglig og geografisk mobilitet og om forbedring af det europaeiske arbejdsmarkeds funktion - faelles udtalelse af 19. juni 1990 om grunduddannelse, erhvervsmaessig grunduddannelse samt erhvervsuddannelse af voksne - faelles udtalelse af 21. september 1991 om retningslinjerne for udvikling af den bredest mulige reelle adgang til uddannelse - aftale af 31. oktober 1991 mellem arbejdsmarkedets parter paa europaeisk plan - europaeisk rammeaftale af 6. september 1990 mellem Den Europaeiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) og Det Europaeiske Center for Offentlige Virksomheder (CEEP) om uddannelse i offentlige virksomheder.(6) Jf. foelgende tekster: - Raadets afgoerelse 90/267/EOEF af 29. maj 1990 om fastlaeggelse af et handlingsprogram til udvikling af efter- og videreuddannelse i Det Europaeiske Faellesskab (FORCE) (EFT nr. L 156 af 21. 6. 1990, s. 1) og - Raadets afgoerelse 89/657/EOEF af 18. december 1989 om et handlingsprogram til fremme af innovation inden for erhvervsuddannelse som foelge af ny teknologi i Det Europaeiske Faellesskab (EUROTECNET) (EFT nr. L 393 af 30. 12. 1989, s. 29), begge aendret ved afgoerelse 92/170/EOEF (EFT nr. L 75 af 21. 3. 1992, s. 51) - Raadets afgoerelse 89/27/EOEF af 16. december 1988 om vedtagelse af anden fase af programmet om samarbejde mellem universiteter og virksomheder om uddannelse paa teknologiomraadet (COMETT II) (EFT nr. L 13 af 17. 1. 1989, s. 28) - Raadets afgoerelse 91/387/EOEF af 22. juli 1991 om aendring af afgoerelse 87/569/EOEF om et handlingsprogram for erhvervsuddannelse af unge og forberedelse af unge til arbejds- og voksenlivet (PETRA) (EFT nr. L 214 af 2. 8. 1991, s. 69) - Raadets forordning (EOEF) nr. 4255/88 af 19. december 1988 om gennemfoerelsesbestemmelser til forordning (EOEF) nr. 2052/88 for saa vidt angaar Den Europaeiske Socialfond (EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 21).(7) Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber: »Beskaeftigelsen i Europa« (1992).