1.   Ved dette direktiv fastsættes der regler for markedsføring, fremstilling, import, eksport, levering, distribution, lægemiddelovervågning, kontrol og anvendelse af humanmedicinske lægemidler.

2.   Dette direktiv finder anvendelse på humanmedicinske lægemidler bestemt til markedsføring i medlemsstaterne . [Ændring 79]

3.   Ud over de i stk. 2 omhandlede produkter finder kapitel XI også anvendelse på udgangsmaterialer, virksomme stoffer, hjælpestoffer og mellemprodukter.

4.   I tilfælde, hvor et produkt ud fra en samlet bedømmelse af dets egenskaber er omfattet af definitionen af »lægemiddel« og definitionen af et produkt henhørende under andre EU-retsforskrifter, og der er en konflikt mellem dette direktiv og de andre EU-retsforskrifter, har bestemmelserne i nærværende direktiv forrang.

I tilfælde, hvor der under hensyntagen til alle dets karakteristika opstår spørgsmål om et stofs eller et lægemiddels reguleringsmæssige status, hører den kompetente myndighed eller, når der er tale om en centraliseret markedsføringstilladelse, andre relevante rådgivnings- og reguleringsorganer med henblik på at nå frem til en afgørelse om den reguleringsmæssige status for det pågældende stof eller lægemiddel. I enhver afgørelse om et sådant spørgsmål offentliggør den kompetente myndighed eller agenturet synspunkterne fra andre myndigheder eller organer, der er blevet hørt. [Ændring 80]

5.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

6.   Lægemidler som omhandlet i stk. 5, litra a) og b) , kan i behørigt begrundede tilfælde tilberedes på forhånd af et apotek, der betjener et hospital, på grundlag af de recepter, der forventes udskrevet på det pågældende hospital i de følgende syv dage , eller, når det er behørigt begrundet på grundlag af lægemidlets stabilitet, inden for et andet tidsrum . [Ændring 83]

7.   Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at udvikle produktionen og anvendelsen af lægemidler fremstillet af substanser af menneskelig oprindelse, der hidrører fra frivillige og vederlagsfrie donationer , i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1938. [Ændring 84]

8.   Dette direktiv og de forordninger, der er henvist til heri, berører ikke anvendelsen af national lovgivning, der forbyder eller begrænser anvendelsen af særlige typer substanser af menneskelig oprindelse eller animalske celler eller salg, udlevering eller brug af lægemidler, der indeholder, består af eller er fremstillet af sådanne animalske celler eller substanser af menneskelig oprindelse, af årsager, der ikke er anført i ovennævnte EU-retsforskrifter. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de pågældende nationale lovbestemmelser.

9.   Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke medlemsstaternes myndigheders beføjelser hverken med hensyn til fastsættelse af priserne på lægemidler eller disses medtagelse i anvendelsesområdet for de nationale sygesikringsordninger på grundlag af sundhedsmæssige, økonomiske og sociale forhold.

10.   Dette direktiv berører ikke anvendelsen af national lovgivning, der forbyder eller begrænser følgende:

1.   Uanset artikel 1, stk. 1, finder kun nærværende artikel anvendelse på lægemidler til avanceret terapi, som tilberedes på ikke-rutinemæssig basis i overensstemmelse med kravene i stk. 3 og anvendes i samme medlemsstat på et hospital under en læges og, såfremt det er relevant, en sygehusapotekers, eneansvar . For at opfylde kriterierne om »ikke-rutinemæssig basis« indrømmes undtagelsen kun for at efterkomme en individuel recept på et specialfremstillet lægemiddel til med henblik på at imødekomme en enkelt patient patients særlige behov (»lægemidler til avanceret terapi tilberedt i henhold til hospitalsundtagelsen«). [Ændring 86]

2.   Fremstilling af et lægemiddel til avanceret terapi tilberedt i henhold til hospitalsundtagelsen kræver godkendelse fra medlemsstatens kompetente myndighed (»godkendelse i henhold til hospitalsundtagelsen«). Medlemsstaterne underretter agenturet om enhver sådan godkendelse og efterfølgende ændringer.

Ansøgningen om godkendelse af anvendelse af hospitalsundtagelsen indgives til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hospitalet er beliggende. Ansøgningen skal omfatte dokumentation for kvaliteten, sikkerheden og den forventede virkning af de lægemidler til avanceret terapi, der er tilberedt i henhold til hospitalsundtagelsen. [Ændring 87]

3.   Medlemsstaterne sikrer, at lægemidler til avanceret terapi tilberedt i henhold til hospitalsundtagelsen opfylder krav svarende til god praksis for tilberedning af lægemidler, der er tilpasset hospitalsprocesser og er baseret på god fremstillingspraksis og sporbarhed for lægemidler til avanceret terapi, jf. henholdsvis artikel 5 og artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1394/2007 (42), og lægemiddelovervågningskrav svarende til dem, der er fastsat på EU-plan i henhold til [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004]. Dette skal omfatte inspektioner på stedet, sporbarheds- og lægemiddelovervågningsplaner samt evaluering af de prækliniske og kliniske data, der genereres af ansøgeren. [Ændring 88]

4.   Medlemsstaterne sikrer, at indehavere af en godkendelse af anvendelse af hospitalsundtagelsen indsamler data om anvendelsen, sikkerheden og virkningen af lægemidlet til avanceret terapi tilberedt i henhold til hospitalsundtagelsen samt alle relevante data fra patientopfølgningen i et tilstrækkeligt tidsrum efter administrationen af lægemidlet til avanceret terapi og indberetter dem til medlemsstatens kompetente myndighed mindst en gang om året . Dataene indsamles og indberettes på en struktureret og standardiseret måde, der muliggør solide, pålidelige og sammenlignelige resultater og konklusioner . Medlemsstatens kompetente myndighed gennemgår disse data og kontrollerer, at de pågældende lægemidler til avanceret terapi tilberedt i henhold til hospitalsundtagelsen opfylder kravene i stk. 3. De kompetente myndigheder sikrer, at der ydes videnskabelig og reguleringsmæssig rådgivning til velgørende og akademiske institutioner med henblik på at sikre passende indberetningsmekanismer. [Ændring 89]

5.   Hvis en godkendelse af anvendelse af hospitalsundtagelsen tilbagekaldes på grund af betænkeligheder vedrørende sikkerhed eller virkning, underretter den kompetente myndighed i de medlemsstater, der har godkendt hospitalsundtagelsen, agenturet og de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater.

6.   Medlemsstatens kompetente myndighed videresender hvert år dataene vedrørende anvendelsen, sikkerheden og virkningen af et lægemiddel til avanceret terapi tilberedt i henhold til godkendelsen af anvendelse af hospitalsundtagelsen til agenturet. I samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen opretter og vedligeholder agenturet ved hjælp af regelmæssig ajourføring et arkiv over disse data samt over oplysninger om godkendelse, suspension eller tilbagekaldelse af tilladelser til at anvende hospitalsundtagelsen, som skal ajourføres regelmæssigt . Der skal være offentlig adgang til registret med undtagelse af personoplysninger og kommercielt fortrolige oplysninger. [Ændring 90]

7.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge følgende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 214, stk. 2.

Senest den... [24 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 215 for at supplere dette direktiv ved at fastsætte:

8.   Agenturet forelægger Kommissionen en rapport om de erfaringer, der er gjort med hospitalsundtagelsen, på grundlag af input fra medlemsstaterne og de i stk. 4 omhandlede data . Rapporten gøres offentligt tilgængelig . Den første rapport forelægges tre år efter den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 18 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] og derefter hvert femte år. [Ændring 95]

8a.     Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade grænseoverskridende udveksling af lægemidler til avanceret terapi, der er tilberedt i henhold til hospitalsundtagelsen, i begrundede tilfælde af medicinsk behov og i mangel af andre løsninger for den enkelte patient. En anden læge og en sygehusapoteker i den modtagende medlemsstat udpeges som fagligt eneansvarlig for anvendelsen og indsamlingen af opfølgningsdata for lægemidlet til avanceret terapi. Oplysninger om grænseoverskridende udveksling indgives til de kompetente myndigheder i begge medlemsstater og deles i det offentlige register, der er omhandlet i stk. 6, af den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten for lægemidlet til avanceret terapi. [Ændring 96]

1.   En medlemsstat kan, for at opfylde særlige behov, undtage lægemidler, der er udleveret i henhold til en bestilling, afgivet i god tro og uopfordret, og som er tilberedt i henhold til anvisninger fra en sundhedsperson, der er beføjet dertil, til en af dennes egne patienter og på dennes personlige og direkte ansvar, eller som er tilberedt i henhold til en kompetent myndigheds specifikationer, fra dette direktivs anvendelsesområde. I sådanne tilfælde skal medlemsstaterne dog tilskynde sundhedspersoner og patienter til at indberette data om sikkerheden ved anvendelse af de pågældende produkter til medlemsstatens kompetente myndighed, jf. artikel 97 , og etablere kanaler hertil . [Ændring 97]

For allergenlægemidler, der udleveres i overensstemmelse med dette stykke, kan medlemsstatens kompetente myndigheder anmode om fremlæggelse af relevante oplysninger, jf. bilag II.

2.   Uden at det berører artikel 30 i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004], kan medlemsstaterne midlertidigt tillade anvendelse og udlevering af et ikke-godkendt lægemiddel, hvis der er mistanke om eller bekræftet spredning af patogene agenser, toksiner, kemiske agenser eller nuklear stråling, der ville kunne forårsage skader.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at indehavere af en markedsføringstilladelse, fremstillere og sundhedspersoner ikke pålægges det civilretlige eller administrative ansvar for de konsekvenser, der måtte være af brugen af et lægemiddel til andet end de godkendte terapeutiske indikationer eller brugen af et ikke-godkendt lægemiddel, for så vidt denne brug anbefales eller kræves af en kompetent myndighed i tilfælde, hvis der er mistanke om eller bekræftet spredning af patogene agenser, toksiner, kemiske agenser eller nuklear stråling, der ville kunne forårsage skader. Disse bestemmelser finder anvendelse, uanset om der er udstedt en national eller en centraliseret markedsføringstilladelse.

4.   Produktansvar i henhold til [Rådets direktiv 85/374/EØF (43) — Publikationskontoret: Erstat venligst med henvisning til den nye retsakt (COM(2022) 495), når den er vedtaget] berøres ikke af stk. 3.

1.   I dette direktiv forstås ved:

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 215 med henblik på at ændre definitionerne i stk. 1, nr. 2)-6), nr. 8), nr. 14) og nr. 16)-31 , nr. 16)-28 ) og nr. 30 , på grundlag af den tekniske og videnskabelige udvikling og under hensyntagen til definitioner fastlagt på EU-plan og på internationalt plan, uden at anvendelsesområdet for definitionerne udvides. [Ændring 111]

1.   Et lægemiddel må først markedsføres i en medlemsstat, når den kompetente myndighed i denne medlemsstat har udstedt en markedsføringstilladelse i henhold til kapitel III (»national markedsføringstilladelse«), eller der er udstedt en markedsføringstilladelse i henhold til [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004] (»centraliseret markedsføringstilladelse«).

2.   Når der er udstedt en første markedsføringstilladelse, jf. stk. 1, skal enhver udvikling vedrørende det lægemiddel, der er omfattet af tilladelsen, som f.eks. yderligere terapeutiske indikationer, styrker, lægemiddelformer, administrationsveje eller pakningsstørrelser, samt enhver ændring af markedsføringstilladelsen, også gøres til genstand for en tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 eller omfattes af den oprindelige markedsføringstilladelse. Alle disse markedsføringstilladelser anses for at høre ind under samme samlede markedsføringstilladelse, især med hensyn til ansøgninger om markedsføringstilladelse i henhold til artikel 9-12, også hvad angår udløbet af den lovgivningsmæssige databeskyttelsesperiode for ansøgninger, for hvilke der henvises til et referencelægemiddel.

1.   Ansøgninger om markedsføringstilladelse skal indgives elektronisk til den pågældende kompetente myndighed i et fælles format. Agenturet stiller et sådant format til rådighed efter høring af medlemsstaterne.

2.   Ansøgningen om markedsføringstilladelse skal indeholde de oplysninger og dokumenter, der er angivet i bilag I, indgivet i overensstemmelse med bilag II.

2a.     Der kan udstedes en markedsføringstilladelse til et lægemiddel på grundlag af en masterfil for det virksomme stof, en supplerende kvalitetsmasterfil eller en platformsteknologimasterfil, hvis en sådan fil findes og er nævnt i ansøgningen. [Ændring 112]

3.   Dokumenter og oplysninger om resultaterne af de i bilag I omhandlede farmaceutiske og ikke-kliniske forsøg og kliniske undersøgelser skal ledsages af udførlige resuméer i overensstemmelse med artikel 7 samt underbyggende rådata.

4.   Det i bilag I omhandlede risikostyringssystem skal stå i et rimeligt forhold til de identificerede risici og de potentielle risici for menneskers sundhed eller miljøet ved lægemidlet og behovet for sikkerhedsdata, efter at der er givet tilladelse til markedsføring. [Ændring 113]

5.   Ansøgningen om markedsføringstilladelse for et lægemiddel, der ikke er godkendt i Unionen på tidspunktet for dette direktivs ikrafttræden, og for nye terapeutiske indikationer, herunder pædiatriske indikationer, nye lægemiddelformer, nye styrker og nye administrationsveje for godkendte lægemidler, som er omfattet af beskyttelse enten ved et supplerende beskyttelsescertifikat i henhold til [forordning (EF) nr. 469/2009 — Publikationskontoret: Erstat venligst med henvisning til den nye retsakt, når den er vedtaget] eller ved et patent, der opfylder betingelserne for udstedelse af det supplerende beskyttelsescertifikat, skal indeholde et af følgende:

De dokumenter, der forelægges i henhold til litra a)-d), skal samlet dække alle undergrupper af den pædiatriske befolkningsgruppe.

Foreligger der ikke en pædiatrisk undersøgelsesplan i overensstemmelse med første afsnit, litra a), eller er der i den forbindelse ikke blevet foretaget en sammenlignende undersøgelse, skal der gives en begrundelse, og hvis det er relevant, skal der desuden tilvejebringes dokumentation fra langvarige undersøgelser efter markedsføring. [Ændring 114]

6.   Bestemmelserne i stk. 5 finder ikke anvendelse på lægemidler, der er godkendt i henhold til artikel 9, 11, 13 eller 125-141, eller lægemidler, der er godkendt i henhold til artikel 10 eller 12, og som ikke er omfattet af beskyttelse enten ved et supplerende beskyttelsescertifikat i henhold til [forordning (EF) nr. 469/2009 — Publikationskontoret: Erstat venligst med henvisning til den nye retsakt, når den er vedtaget] eller ved et patent, der opfylder betingelserne for udstedelse af det supplerende beskyttelsescertifikat.

7.   Ansøgeren om markedsføringstilladelse skal dokumentere, at princippet om erstatning, begrænsning og forfinelse af dyreforsøg til videnskabelige formål er fulgt i overensstemmelse med direktiv 2010/63/EU for alle dyreforsøg, der er udført til støtte for ansøgningen.

Ansøgeren om markedsføringstilladelse må ikke udføre dyreforsøg, hvis der findes videnskabeligt tilfredsstillende forsøgsmetoder uden brug af dyr. Hvis der ikke findes videnskabeligt tilfredsstillende forsøgsmetoder uden brug af dyr, skal ansøgere, der anvender dyreforsøg, sikre, at princippet om erstatning, begrænsning og forfinelse af dyreforsøg til videnskabelige formål er blevet anvendt i overensstemmelse med direktiv 2010/63/EU med hensyn til ethvert dyreforsøg, der gennemføres med henblik på at understøtte ansøgningen. [Ændring 115]

1.   Ansøgeren om markedsføringstilladelse skal sikre, at de i artikel 6, stk. 3, omhandlede udførlige resuméer er udarbejdet og underskrevet af eksperter med de fornødne tekniske eller faglige kvalifikationer, inden de forelægges for de kompetente myndigheder. Eksperternes tekniske eller faglige kvalifikationer skal fremgå af et kortfattet curriculum vitae.

2.   De i stk. 1 omhandlede eksperter skal begrunde en eventuel anvendelse af den i artikel 13 omhandlede videnskabelige bibliografiske dokumentation i overensstemmelse med de i bilag II fastsatte krav.

1.   Uanset artikel 6, stk. 2, er ansøgeren om markedsføringstilladelse for et generisk lægemiddel ikke forpligtet til at forelægge de kompetente myndigheder resultaterne af ikke-kliniske forsøg og kliniske undersøgelser, hvis det er godtgjort, at det generiske lægemiddel er ækvivalent med referencelægemidlet.

2.   Med henblik på at godtgøre ækvivalens som omhandlet i stk. 1 skal ansøgeren forelægge de kompetente myndigheder ækvivalensundersøgelser eller en begrundelse for, at sådanne undersøgelser ikke er gennemført, og dokumentere, at det generiske lægemiddel opfylder de relevante kriterier i de relevante detaljerede retningslinjer.

3.   Stk. 1 gælder ligeledes, hvis referencelægemidlet ikke har været godkendt i den medlemsstat, hvor ansøgningen for det generiske lægemiddel er indgivet. I så fald skal ansøgeren i ansøgningsformularen angive navnet på den medlemsstat, hvor referencelægemidlet er eller har været godkendt. Efter anmodning fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet, skal den kompetente myndighed i den anden medlemsstat inden en måned videresende en bekræftelse af, at referencelægemidlet er eller har været godkendt, samt referenceproduktets fulde sammensætning og om nødvendigt anden relevant dokumentation.

Forskellige orale lægemiddelformer med øjeblikkelig frigivelse betragtes som samme lægemiddelform.

4.   De forskellige salte, estere, ethere, isomerer, blandinger af isomerer, komplekser eller derivater af et virksomt stof betragtes som samme virksomme stof, medmindre de afviger betydeligt i egenskaber med hensyn til sikkerhed eller virkning. Er dette tilfældet, skal ansøgeren fremlægge yderligere oplysninger, som godtgør, at de forskellige salte, estere, ethere, isomerer, blandinger af isomerer, komplekser eller derivater af et virksomt stof ikke afviger betydeligt i disse egenskaber.

5.   Er der tale om en betydelig forskel i egenskaber, jf. stk. 4, skal ansøgeren i en ansøgning i henhold til artikel 10 fremlægge yderligere oplysninger for at bevise sikkerheden eller virkningen af de forskellige salte, estere, ethere, isomerer, blandinger af isomerer, komplekser eller derivater af det godkendte virksomme stof i referencelægemidlet.

1.   Hvis det er berettiget af terapeutiske hensyn, kan der udstedes en markedsføringstilladelse for et fast dosis-kombinationslægemiddel.

2.   Hvis det er berettiget af terapeutiske hensyn, kan der under særlige omstændigheder udstedes en markedsføringstilladelse for et lægemiddel, der består af en fast bestanddel samt en variabel bestanddel, der er defineret på forhånd med det formål, hvis det er relevant, at målrette virkningen mod forskellige varianter af en infektiøs agens eller om nødvendigt skræddersy lægemidlet til en bestemt patients eller patientgruppes karakteristika (»platformsteknologi platformsmarkedsføringstilladelse «). [Ændring 120]

En ansøger, der har til hensigt at indgive en ansøgning om markedsføringstilladelse for et sådant lægemiddel, skal på forhånd indhente tilladelse fra den pågældende kompetente myndighed til at angive en sådan ansøgning.

3.   Hvis det er begrundet af hensyn til folkesundheden, og de virksomme stoffer ikke kan kombineres i et fast dosis-kombinationslægemiddel, kan der under særlige omstændigheder udstedes en markedsføringstilladelse for en multilægemiddelpakning.

En ansøger, der har til hensigt at indgive en ansøgning om markedsføringstilladelse for et sådant lægemiddel, skal på forhånd indhente tilladelse fra den pågældende kompetente myndighed til at indgive en sådan ansøgning.

1.   Der kræves markedsføringstilladelse for radionukleid-generatorer, kit til tilberedning af radioaktive lægemidler (»kit«) og radionukleid-prækursorer, medmindre disse anvendes som udgangsmateriale, virksomt stof eller mellemprodukt til radioaktive lægemidler, der er omfattet af en markedsføringstilladelse udstedt i henhold til artikel 5, stk. 1. [Ændring 121]

2.   En markedsføringstilladelse er ikke påkrævet for radioaktive lægemidler, der er tilberedt på anvendelsestidspunktet af en person eller et institut, der i overensstemmelse med national lovgivning er autoriseret til at anvende sådanne radioaktive lægemidler i et godkendt sygehus el. lign., og som udelukkende anvender tilladte radionukleid-generatorer, kit eller radionukleid-prækursorer i overensstemmelse med fremstillerens instruktioner.

1.   En ansøgning om markedsføringstilladelse, der vedrører et antimikrobielt lægemiddel, skal, ud over de i artikel 6 omhandlede oplysninger, indeholde følgende:

1a.     Medlemsstatens kompetente myndighed offentliggør efter udstedelsen af en markedsføringstilladelse de dokumenter, der er omhandlet i stk. 1. [Ændring 123]

2.   Den kompetente myndighed kan pålægge gennemgår de oplysninger, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, litra b). Den kompetente myndighed pålægger indehaveren af markedsføringstilladelsen forpligtelser, hvis den finder de risikobegrænsende foranstaltninger i planen for antimikrobiel forvaltning og adgang utilfredsstillende. [Ændring 124]

3.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal så vidt muligt sikre, at det antimikrobielle lægemiddel kan udleveres pr. enhed i et tal svarende til de mængder, der svarer til varigheden af behandlingen. Hvis et antimikrobielt lægemiddel ikke kan udleveres pr. enhed, skal indehaveren af markedsføringstilladelsen sikre, at pakningsstørrelsen for det antimikrobielle lægemiddel er i overensstemmelse med sædvanlig dosering og behandlingsvarighed. [Ændring 125]

1.   For integrerede kombinationer af et lægemiddel og medicinsk udstyr skal ansøgeren om markedsføringstilladelse fremlægge data, der godtgør, at anvendelsen af den integrerede kombination af lægemidlet og det medicinske udstyr er sikker og effektiv.

Som led i vurderingen, i overensstemmelse med artikel 29, af den integrerede kombination af et lægemiddel og medicinsk udstyr vurderer de kompetente myndigheder forholdet mellem fordele og risici ved den integrerede kombination af et lægemiddel og medicinsk udstyr under hensyntagen til hensigtsmæssigheden af anvendelsen af lægemidlet sammen med det medicinske udstyr , navnlig for pædiatriske patienter, hvis det er relevant, herunder aspekter som opbevaring, samling, renlighed og den teknik, der kræves til påføring eller indtagelse . [Ændring 126]

2.   De relevante generelle krav til sikkerhed og ydeevne i bilag I til forordning (EU) 2017/745 finder anvendelse for så vidt angår sikkerheden og ydeevnen for den del af den pågældende integrerede kombination af et lægemiddel og medicinsk udstyr, der udgøres af det medicinske udstyr.

3.   Ansøgningen om markedsføringstilladelse for en integreret kombination af et lægemiddel og medicinsk udstyr skal indeholde dokumentation for, at den del, der udgøres af det medicinske udstyr, opfylder de generelle krav til sikkerhed og ydeevne som omhandlet i stk. 2, jf. bilag II, herunder, hvis det er relevant, overensstemmelsesvurderingsrapporten fra et bemyndiget organ.

4.   I deres vurdering af den pågældende integrerede kombination af et lægemiddel og medicinsk udstyr anerkender de kompetente myndigheder resultaterne af vurderingen af, om den del af den pågældende integrerede kombination, der udgøres af det medicinske udstyr, opfylder de generelle krav til sikkerhed og ydeevne i bilag I til forordning (EU) 2017/745, herunder, hvis det er relevant, resultaterne af et bemyndiget organs vurdering.

5.   Ansøgeren om markedsføringstilladelse skal efter anmodning fra den kompetente myndighed fremlægge alle yderligere oplysninger vedrørende det medicinske udstyr, der måtte være relevante for vurderingen af forholdet mellem fordele og risici ved den integrerede kombination af et lægemiddel og medicinsk udstyr som omhandlet i stk. 1.

1.   For lægemidler, der udelukkende anvendes sammen med medicinsk udstyr, skal ansøgeren om markedsføringstilladelse fremlægge data, der godtgør, at anvendelsen af lægemidlet, under hensyntagen til dets anvendelse sammen med det medicinske udstyr, er sikker og effektiv.

Som led i vurderingen, i overensstemmelse med artikel 29, af det i første afsnit omhandlede lægemiddel vurderer de kompetente myndigheder forholdet mellem fordele og risici ved lægemidlet under hensyntagen til anvendelsen af lægemidlet sammen med det medicinske udstyr.

2.   For lægemidler, der udelukkende anvendes sammen med medicinsk udstyr, skal det medicinske udstyr opfylde kravene i forordning (EU) 2017/745.

3.   Ansøgningen om markedsføringstilladelse for et lægemiddel, der udelukkende anvendes sammen med medicinsk udstyr, skal indeholde dokumentation for, at det medicinske udstyr opfylder de generelle krav til sikkerhed og ydeevne som omhandlet i stk. 2, jf. bilag II, herunder, hvis det er relevant, overensstemmelsesvurderingsrapporten fra et bemyndiget organ.

4.   I sin vurdering af det i stk. 1 omhandlede lægemiddel anerkender den kompetente myndighed resultaterne af vurderingen af, om det pågældende medicinske udstyr opfylder de generelle krav til sikkerhed og ydeevne i bilag I til forordning (EU) 2017/745, herunder, hvis det er relevant, resultaterne af et bemyndiget organs vurdering.

5.   Ansøgeren om markedsføringstilladelse skal efter anmodning fra den kompetente myndighed fremlægge alle yderligere oplysninger vedrørende det medicinske udstyr, der måtte være relevante for vurderingen af forholdet mellem fordele og risici ved det i stk. 1 omhandlede lægemiddel under hensyntagen til anvendelsen af lægemidlet sammen med det medicinske udstyr.

6.   Et lægemiddel, hvis virkning ikke blot supplerer den virkning, det medicinske udstyr har, skal opfylde kravene i dette direktiv og i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004] under hensyntagen til dets anvendelse sammen med det medicinske udstyr, uden at dette berører de specifikke krav i forordning (EU) 2017/745.

I så fald skal ansøgeren om markedsføringstilladelse efter anmodning fra de kompetente myndigheder fremlægge alle yderligere oplysninger vedrørende det medicinske udstyr, under hensyntagen til dets anvendelse sammen med lægemidlet, der måtte være relevante for overvågningen af lægemidlet, efter at der er givet tilladelse til markedsføring, uden at dette berører de specifikke krav i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004].

1.   For kombinationer af et lægemiddel og et andet produkt end medicinsk udstyr skal ansøgeren om markedsføringstilladelse fremlægge data, der godtgør, at anvendelsen af kombinationen af lægemidlet og det andet produkt er sikker og effektiv.

Som led i vurderingen, i overensstemmelse med artikel 29, af kombinationen af et lægemiddel og et andet produkt end medicinsk udstyr vurderer den kompetente myndighed forholdet mellem fordele og risici ved den pågældende kombination af et lægemiddel og et andet produkt end medicinsk udstyr under hensyntagen til anvendelsen af lægemidlet sammen med det andet produkt.

2.   Ansøgeren om markedsføringstilladelse skal efter anmodning fra den kompetente myndighed fremlægge alle yderligere oplysninger vedrørende produktet, der ikke er medicinsk udstyr, som måtte være relevante for vurderingen af forholdet mellem fordele og risici ved den pågældende kombination af et lægemiddel og et andet produkt end medicinsk udstyr, under hensyntagen til hensigtsmæssigheden af anvendelsen af lægemidlet sammen med det i stk. 1 omhandlede produkt.

1.   Ved udarbejdelsen af den miljørisikovurdering (»MRV«), der skal forelægges i henhold til artikel 6, stk. 2, skal ansøgeren tage hensyn til de videnskabelige retningslinjer for miljørisikovurdering af humanmedicinske lægemidler, jf. stk. 6 5 , eller behørigt begrunde eventuelle afvigelser fra de videnskabelige retningslinjer over for agenturet eller i givet fald over for den pågældende medlemsstats kompetente myndighed, idet dette skal gøres rettidigt. Ansøgeren skal tage hensyn til eventuelle allerede eksisterende MRV'er udarbejdet i henhold til anden EU-lovgivning. [Ændring 127]

2.   Det skal af MRV'en fremgå, om lægemidlet eller en eller flere af dets ingredienser eller andre bestanddele er et af følgende stoffer i henhold til kriterierne i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008:

3.   Ansøgeren skal også lade MRV'en omfatte risikobegrænsende foranstaltninger med det formål at undgå eller, hvor dette ikke er muligt, begrænse emissioner til luft, vand og jord af forurenende stoffer opført i direktiv 2000/60/EF, 2006/118/EF, 2008/105/EF og 2010/75/EU under fremstilling, anvendelse og bortskaffelse af lægemidlet . Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret redegørelse for, hvorfor de foreslåede afbødningsforanstaltninger er hensigtsmæssige og tilstrækkelige til at imødegå de identificerede risici for miljøet. Hvis det er nødvendigt, skal ansøgeren også fremlægge oplysninger om tilgængelige teknikker og om de teknikker, der vil blive anvendt til at reducere udledninger og emissioner af lægemidlet, navnlig udledninger og emissioner der forekommer i spildevand fra fremstillingen, før spildevandet forlader fremstillingsstedet. [Ændring 128]

4.   MRV'en for et antimikrobielt lægemiddel skal omfatte en vurdering af risikoen for selektion af antimikrobiel resistens i miljøet forårsaget af fremstillingsforsyningskæden som helhed i og uden for Unionen samt af brugen og bortskaffelsen , herunder sundhedspersoners og patienters brug og bortskaffelse, af det antimikrobielle lægemiddel, idet der, hvor relevant, skal tages hensyn til eksisterende internationale standarder, hvorved der er fastsat specifikke beregnede nuleffektkoncentrationer (Predicted No-Effect Concentrations (PNEC'er)) for antibiotika. [Ændring 129]

4a.     Senest den... [12 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] udsteder Kommissionen efter at have hørt agenturet, EEA og ECDC retningslinjer for gennemførelse af MRV'en for andre antimikrobielle lægemidler end antibiotika. [Ændring 130]

5.   Agenturet udarbejder videnskabelige retningslinjer, jf. artikel 138 i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004], med henblik på at præcisere de tekniske detaljer vedrørende MRV-kravene for humanmedicinske lægemidler. Agenturet hører som relevant Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) , EEA, ECDC og andre relevante interessenter, herunder drikkevands- og spildevandsoperatører, og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) om udarbejdelsen af disse videnskabelige retningslinjer. [Ændring 131]

6.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal uden unødigt ophold ajourføre MRV'en med nye oplysninger til de relevante kompetente myndigheder, jf. artikel 90, stk. 2, hvis nye oplysninger vedrørende vurderingskriterierne som omhandlet i artikel 29 bliver tilgængelige, som kunne resultere i en ændring af konklusionerne i MRV'en. Ajourføringen skal omfatte alle relevante oplysninger fra miljøovervågning, herunder overvågning i henhold til direktiv 2000/60/EF, og fra økotoksicitetstest og nye eller ajourførte risikovurderinger i henhold til anden EU-lovgivning, jf. stk. 1, samt data om miljømæssig eksponering.

Den kompetente myndighed anmoder, hvis der er tale om en MRV gennemført før den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 18 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden], indehaveren af markedsføringstilladelsen om at ajourføre MRV'en, så den kommer til at omfatte de risikobegrænsende foranstaltninger som omhandlet i stk. 3. Den kompetente myndighed anmoder også indehaveren af markedsføringstilladelsen om at ajourføre MRV'en, hvis der er konstateret manglende oplysninger om potentielt miljøskadelige lægemidler. [Ændring 132]

7.   For lægemidler som omhandlet i artikel 9-12 kan ansøgeren ved udarbejdelsen af MRV'en henvise til MRV-undersøgelser, der er gennemført for referencelægemidlet , og skal tilvejebringe eventuelle andre data og de videnskabelige retningslinjer som omhandlet i denne artikels stk . 1. [Ændring 133]

7a.     Agenturet eller, hvis det er relevant, medlemsstatens kompetente myndighed, gør resultaterne af MRV'en, herunder de data, indehaveren af markedsføringstilladelsen har fremlagt, offentligt tilgængelige. [Ændring 134]

7b.     Når den kompetente myndighed offentliggør oplysningerne om MRV'en, herunder planen for antimikrobiel forvaltning og adgang, jf. artikel 17, sletter den eventuelle oplysninger af kommercielt fortrolig karakter. [Ændring 135]

1.   Senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 30 24 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] udarbejder agenturet efter høring af medlemsstaternes kompetente myndigheder , ECDC , Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) et program for den MRV, der skal fremlægges, jf. artikel 22, for lægemidler godkendt før den 30. oktober 2005, som ikke har været genstand for en MRV, og som agenturet har identificeret som værende potentielt miljøskadelige, jf. stk. 2. [Ændring 136]

Agenturet gør dette program offentligt tilgængeligt.

2.   Agenturet fastsætter de videnskabelige kriterier for identifikation af lægemidler som værende potentielt miljøskadelige og for prioriteringen af deres MRV ved hjælp af en risikobaseret tilgang. Med henblik herpå kan hører agenturet relevante interessenter, herunder de aktører, der håndterer restaffald fra lægemidler og produktion heraf i miljøet, og kan anmode indehavere af markedsføringstilladelser om at fremlægge relevante data eller oplysninger. [Ændring 137]

3.   Indehavere af markedsføringstilladelser for lægemidler, der er identificeret i det i stk. 1 omhandlede program, skal forelægge agenturet MRV'en. Agenturet gør resultaterne af MRV'en, herunder de data og et resumé af MRV-undersøgelserne og deres resultater , som indehaveren af markedsføringstilladelsen har fremlagt, offentligt tilgængelige. [Ændring 138]

4.   Hvis der i det i stk. 1 omhandlede program er identificeret mere end ét lægemiddel, der indeholder det samme virksomme stof, og som formodes at udgøre de samme risici for miljøet, tilskynder medlemsstaternes kompetente myndigheder eller agenturet de pågældende indehavere af markedsføringstilladelser til at gennemføre fælles undersøgelser til MRV'en med henblik på at minimere unødvendig overlapning af data og anvendelse af dyr.

1.   Agenturet opretter i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder et system baseret på virksomme stoffer til gennemgang af MRV-data (»MRV-monografier«) for godkendte lægemidler og offentliggør relevante oplysninger om systemet . En MRV-monografi skal indeholde et fuldstændigt sæt data om fysisk-kemiske egenskaber, skæbne i miljøet og effekt baseret på en kompetent myndigheds vurdering. [Ændring 139]

2.   Oprettelsen af MRV-monografisystemet baseres på en risikobaseret prioritering af virksomme stoffer og datakrav . [Ændring 140]

3.   I forbindelse med udarbejdelsen af den i stk. 1 omhandlede MRV-monografi kan agenturet anmode om oplysninger, undersøgelser og data fra medlemsstaternes kompetente myndigheder og fra indehavere af markedsføringstilladelser.

4.   Agenturet gennemfører i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder et »proof of concept«-pilotprojekt vedrørende MRV-monografier, som skal være færdiggjort senest tre år 30 måneder efter dette direktivs ikrafttræden , samtidig med at der tages hensyn til resultaterne af relevante EU-initiativer med hensyn til dyreforsøg . [Ændring 141]

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 215 og på grundlag af resultaterne af et »proof of concept«-pilotprojekt som omhandlet i stk. 4 med henblik på at supplere dette direktiv ved at præcisere følgende:

1.   Ansøgere om markedsføringstilladelse kan i stedet for at fremlægge de relevante data om et kemisk virksomt stof i et lægemiddel, der kræves i henhold til bilag II, basere sig på en masterfil for det virksomme stof, et certifikat for masterfilen for det virksomme stof udstedt af agenturet i henhold til denne artikel (»certifikat for masterfilen for det virksomme stof«) eller et certifikat, der bekræfter, at det pågældende virksomme stofs kvalitet kontrolleres på passende vis ved hjælp af den relevante monografi i Den Europæiske Farmakopé.

Ansøgere om markedsføringstilladelse kan kun basere sig på en masterfil for det virksomme stof, hvis der ikke findes noget certifikat for den samme masterfil for det virksomme stof.

2.   Agenturet kan udstede et certifikat for masterfilen for det virksomme stof, såfremt de relevante data om det pågældende virksomme stof ikke allerede er omfattet af en monografi fra Den Europæiske Farmakopé eller af et certifikat for masterfilen for det virksomme stof.

Ansøgninger om et certifikat for masterfilen for det virksomme stof skal indgives til agenturet. Ansøgeren om et certifikat for masterfilen for det virksomme stof skal dokumentere, at det pågældende virksomme stof ikke allerede er omfattet af en monografi fra Den Europæiske Farmakopé eller et certifikat for masterfilen for det virksomme stof. Agenturet behandler ansøgningen og udsteder i tilfælde af et positivt udfald certifikatet, som er gyldigt i hele Unionen. For så vidt angår centraliserede markedsføringstilladelser kan ansøgningen om et certifikat for masterfilen for det virksomme stof indgives som en del af ansøgningen om markedsføringstilladelse for det tilsvarende lægemiddel.

Agenturet opretter et arkiv over masterfiler for virksomme stoffer samt vurderingsrapporterne og certifikaterne herfor og sikrer, at personoplysninger beskyttes. Agenturet sikrer, at medlemsstaternes kompetente myndigheder har adgang til dette arkiv.

3.   Masterfilen for det virksomme stof og certifikatet for masterfilen for det virksomme stof skal indeholde alle de oplysninger om det virksomme stof, der kræves i henhold til bilag II.

4.   Indehaveren af certifikatet for masterfilen for det virksomme stof skal være fremstilleren af det virksomme stof.

5.   Indehaveren af certifikatet for masterfilen for det virksomme stof skal holde masterfilen for det virksomme stof ajour med den videnskabelige og teknologiske udvikling og indføre de ændringer, der måtte være nødvendige for at sikre, at det virksomme stof fremstilles og kontrolleres i overensstemmelse med almindeligt anerkendte videnskabelige metoder.

6.   Efter anmodning fra agenturet skal fremstilleren af det stof, for hvilket der er indgivet en ansøgning om et certifikat for masterfilen for det virksomme stof, eller indehaveren af certifikatet for masterfilen for det virksomme stof underkastes inspektion med det formål at efterprøve oplysningerne i ansøgningen eller masterfilen for det virksomme stof eller deres overensstemmelse med god fremstillingspraksis for virksomme stoffer, jf. artikel 160.

Hvis fremstilleren af et virksomt stof nægter at lade sig underkaste en sådan inspektion, kan agenturet suspendere eller helt indstille behandlingen af ansøgningen om et certifikat for masterfilen for det virksomme stof.

7.   Hvis indehaveren af certifikatet for masterfilen for det virksomme stof ikke opfylder forpligtelserne i stk. 5 og 6, kan agenturet suspendere certifikatet eller trække det tilbage, og medlemsstaternes kompetente myndigheder kan suspendere eller tilbagekalde markedsføringstilladelsen for et lægemiddel, der er baseret på det pågældende certifikat, eller træffe foranstaltninger til at forbyde udlevering af det lægemiddel, der er baseret på dette certifikat.

8.   Indehaveren af den markedsføringstilladelse, der er udstedt for lægemidlet på grundlag af et certifikat for masterfilen for det virksomme stof, forbliver ansvarlig for og kan drages til ansvar for det pågældende lægemiddel.

9.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 215 med henblik på at supplere dette direktiv ved at præcisere:

1.   Ansøgere om markedsføringstilladelse kan i stedet for at fremlægge de relevante data om et andet virksomt stof end et kemisk virksomt stof eller om andre stoffer, der er til stede eller anvendes i fremstillingen af et lægemiddel, jf. kravene i bilag II, basere sig på en supplerende kvalitetsmasterfil, et certifikat for en supplerende kvalitetsmasterfil udstedt af agenturet i overensstemmelse med denne artikel (»supplerende kvalitetsmasterfil-certifikat«) eller et certifikat, der bekræfter, at kvaliteten af det pågældende stof er verificeret tilstrækkeligt med den relevante monografi i Den Europæiske Farmakopé.

Ansøgere om markedsføringstilladelse kan kun basere sig på et supplerende kvalitetsmasterfil-certifikat, hvis der ikke findes noget certifikat for den samme supplerende kvalitetsmasterfil.

2.   Artikel 25, stk. 1-5, stk. 7 og stk. 8, finder også tilsvarende anvendelse på udstedelse af certifikat for en supplerende kvalitetsmasterfil.

3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 215 med henblik på supplere dette direktiv ved at præcisere:

4.   Efter anmodning fra agenturet skal fremstilleren af et stof, der er til stede eller anvendes i fremstillingen af et lægemiddel, for hvilket der er indgivet en ansøgning om et supplerende kvalitetsmasterfil-certifikat, eller indehaveren af supplerende kvalitetsmasterfil-certifikatet underkastes inspektion med det formål at efterprøve oplysningerne i ansøgningen eller kvalitetsmasterfilen.

Hvis fremstilleren af det pågældende stof nægter at lade sig underkaste en sådan inspektion, kan agenturet suspendere eller helt indstille behandlingen af ansøgningen om supplerende kvalitetsmasterfil-certifikatet.

1.     Ansøgere om markedsføringstilladelser kan i stedet for at fremsende de relevante data vedrørende en platformsteknologi basere sig på en supplerende platformsteknologimasterfil eller et certifikat for en supplerende platformsteknologimasterfil udstedt af agenturet i overensstemmelse med denne artikel (»certifikat for en supplerende platformsteknologimasterfil«).

2.     Artikel 25, stk. 1-5, stk. 7 og stk. 8, finder også tilsvarende anvendelse på udstedelse af certifikater for en supplerende platformsteknologimasterfil.

3.     For på tilfredsstillende vis at beskrive platformsteknologimasterfilen skal der forelægges oplysninger som fastsat i de videnskabelige retningslinjer, som agenturet har offentliggjort.

4.     Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 215 med henblik på at supplere dette direktiv ved at præcisere:

5.     Agenturet udvikler og offentliggør videnskabelige retningslinjer om kravene til en supplerende platformsteknologimasterfil.

6.     Hvis agenturet anmoder herom, skal fremstilleren af et stof, der er til stede eller anvendes i fremstillingen af et lægemiddel, for hvilket der er indgivet en ansøgning om et certifikat for en supplerende platformsteknologimasterfil, eller indehaveren af certifikatet for den supplerende platformsteknologimasterfil underkastes inspektion med det formål at efterprøve oplysningerne i ansøgningen eller masterfilen.

Hvis indehaveren af den supplerende platformsteknologimasterfil nægter at lade sig underkaste en sådan inspektion, kan agenturet suspendere eller helt indstille behandlingen af ansøgningen om et certifikat for den supplerende masterfil for platformsteknologi. [Ændring 143]

1.   Ansøgeren skal fremlægge oplysninger om de i et lægemiddel anvendte hjælpestoffer i overensstemmelse med kravene i bilag II.

Hjælpestofferne skal undersøges af de kompetente myndigheder som en del af lægemidlet.

2.   Der må i lægemidler kun anvendes farvestoffer, der er opført på en af følgende lister:

3.   Kommissionen kan opstille en liste over andre farvestoffer, som det er tilladt at anvende i lægemidler, end dem, der er opført på EU-listen over godkendte fødevaretilsætningsstoffer.

Kommissionen vedtager, som relevant på grundlag af en udtalelse fra agenturet, en afgørelse om, hvorvidt et farvestof skal tilføjes på den i første afsnit omhandlede liste over farvestoffer, som det er tilladt at anvende i lægemidler.

Et farvestof kan kun tilføjes på listen over farvestoffer, som det er tilladt at anvende i lægemidler, hvis det er udgået af EU-listen over godkendte fødevaretilsætningsstoffer.

Hvis det er relevant, skal listen over farvestoffer, som det er tilladt at anvende i lægemidler, indeholde renhedskriterier, specifikationer eller begrænsninger for de farvestoffer, der er opført på denne liste.

Listen over farvestoffer, som det er tilladt at anvende i lægemidler, opstilles ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 214, stk. 2.

4.   Hvis et farvestof, der anvendes i et lægemiddel, er udgået af EU-listen over godkendte fødevaretilsætningsstoffer på grundlag af en videnskabelig udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), afgiver agenturet efter anmodning fra Kommissionen eller på eget initiativ uden unødigt ophold en videnskabelig udtalelse om anvendelsen af det pågældende farvestof i lægemidler under hensyntagen til EFSA's udtalelse som relevant. Agenturets udtalelse vedtages af Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler. [Ændring 144]

Agenturet sender uden unødigt ophold Kommissionen sin videnskabelige udtalelse om anvendelsen af det pågældende farvestof i lægemidler sammen med en rapport om vurderingen.

Kommissionen træffer på grundlag af agenturets udtalelse og uden unødigt ophold afgørelse om, hvorvidt det pågældende farvestof må anvendes i lægemidler, og opfører det i givet fald på den i stk. 3 omhandlede liste over farvestoffer, som det er tilladt at anvende i lægemidler.

5.   Er et farvestof udgået af EU-listen over godkendte fødevaretilsætningsstoffer af årsager, der ikke nødvendiggør en udtalelse fra EFSA, træffer Kommissionen afgørelse vedrørende anvendelse af det pågældende farvestof i lægemidler og opfører det i givet fald på den i stk. 3 omhandlede liste over farvestoffer, som det er tilladt at anvende i lægemidler. Kommissionen kan anmoder i sådanne tilfælde anmode agenturet om en udtalelse. [Ændring 145]

6.   Et farvestof, som er udgået af EU-listen over godkendte fødevaretilsætningsstoffer, kan fortsat anvendes som farvestof i lægemidler, indtil Kommissionen træffer afgørelse om, hvorvidt det pågældende farvestof skal opføres på listen over farvestoffer, som det er tilladt at anvende i lægemidler, jf. stk. 3.

7.   Stk. 2-6 finder også anvendelse på farvestoffer, der anvendes i veterinærlægemidler som defineret i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 (47).

1.   Lægemidler, der er opført i bilag VII, er underlagt særlige videnskabelige eller lovmæssige krav grundet de karakteristika eller metoder, der kendetegner lægemidlet, når:

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 215 vedrørende ændring af bilag VII for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling.

3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 215 med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte:

4.   De i stk. 3, litra a), omhandlede nærmere regler skal stå i et rimeligt forhold til den relevante risiko og indvirkning. De kan indebære tilpasning af, skærpelse af, dispensation fra eller udsættelse af krav. Enhver dispensation eller udsættelse skal begrænses til det strengt nødvendige, stå i et rimeligt forhold til målet og være behørigt begrundet i de karakteristika eller metoder, der kendetegner lægemidlet, og skal regelmæssigt tages op til revision og vurderes. Ud over de i stk. 3, litra a), omhandlede nærmere regler gælder alle dette direktivs øvrige regler.

5.   Indtil der er vedtaget nærmere regler for bestemte lægemidler som opført i bilag VII, jf. stk. 3, kan der indgives en ansøgning om markedsføringstilladelse for det pågældende lægemiddel i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2.

6.   Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter som omhandlet i denne artikel, tager den hensyn til alle tilgængelige oplysninger fra en reguleringsmæssig sandkasse etableret i henhold til artikel 115 i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004].

6a.     Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af tilpassede rammer. Den første rapport forelægges fem år efter den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 18 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] og derefter hvert femte år. [Ændring 146]

1.   Ved behandling af en i henhold til artikel 6 og artikel 9-14 indgiven ansøgning gælder det, at medlemsstatens kompetente myndighed:

2.   Hvis medlemsstatens kompetente myndighed benytter sig af den i første afsnit, litra c), omhandlede mulighed, suspenderes de i artikel 30 angivne frister, indtil de krævede yderligere oplysninger er blevet givet, eller indtil ansøgeren har haft mulighed for at afgive mundtlige eller skriftlige forklaringer.

3.   Finder medlemsstatens kompetente myndighed, at ansøgningen om markedsføringstilladelse er ufuldstændig eller er behæftet med kritiske mangler, som vil kunne umuliggøre vurderingen af lægemidlet, underretter den ansøgeren herom og fastsætter en frist for fremlæggelse af de manglende oplysninger og den manglende dokumentation. Fremlægger ansøgeren ikke de/den manglende oplysninger og dokumentation inden for den fastsatte frist, anses ansøgningen automatisk for at være trukket tilbage. [Ændring 147]

4.   I tilfælde, hvor medlemsstatens kompetente myndighed i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om markedsføringstilladelse finder, at de fremlagte data ikke er af tilstrækkelig kvalitet eller modenhed til, at behandlingen af ansøgningen kan færdiggøres, kan behandlingen bringes til afslutning inden for 90 dage efter valideringen af ansøgningen.

Medlemsstatens kompetente myndighed sammenfatter manglerne skriftligt. På dette grundlag underretter medlemsstatens kompetente myndighed ansøgeren herom og fastsætter en rimelig frist for afhjælpning af manglerne. Ansøgningen suspenderes, indtil ansøgeren har afhjulpet manglerne. Afhjælper ansøgeren ikke manglerne inden for den frist, der er fastsat af medlemsstatens kompetente myndighed, anses ansøgningen automatisk for at være trukket tilbage. [Ændring 148]

4a.     Når den kompetente myndighed offentliggør oplysningerne om MRV'en samt planen for antimikrobiel forvaltning og adgang, jf. artikel 17, sletter den eventuelle oplysninger af kommercielt fortrolig karakter. [Ændring 149]

1.   En ansøgning om markedsføringstilladelse i henhold til artikel 6, stk. 2, efter den rent nationale markedsføringstilladelsesprocedure skal indgives til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor der gøres brug af markedsføringstilladelsen.

2.   Den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat behandler ansøgningen i overensstemmelse med artikel 29 og 30 og udsteder en markedsføringstilladelse i overensstemmelse med artikel 43-45 og gældende nationale bestemmelser.

3.   En markedsføringstilladelse, der er udstedt i henhold til den rent nationale markedsføringstilladelsesprocedure, er kun gyldig i den medlemsstat, hvis kompetente myndighed har udstedt den.

1.   En ansøgning om markedsføringstilladelse efter den decentrale procedure for nationale markedsføringstilladelser i flere medlemsstater for det samme lægemiddel skal indgives til de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor der gøres brug af markedsføringstilladelsen.

2.   De kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater behandler ansøgningen i overensstemmelse med artikel 29, 30 og 34 og udsteder en markedsføringstilladelse i overensstemmelse med artikel 43-45.

3.   Hvis en kompetent myndighed i en medlemsstat konstaterer, at en anden ansøgning om markedsføringstilladelse for samme lægemiddel allerede behandles af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, afviser de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder at behandle ansøgningen og underretter ansøgeren om, at de i artikel 35 og 36 omhandlede bestemmelser finder anvendelse.

4.   Hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat underrettes om, at en anden medlemsstat har godkendt et lægemiddel, som er genstand for en ansøgning om markedsføringstilladelse i førstnævnte medlemsstat, afviser de ansøgningen, hvis denne ikke er indgivet i overensstemmelse med de artikel 35 og 36 omhandlede bestemmelser.

5.   Markedsføringstilladelser, der er udstedt i henhold til den decentrale procedure for nationale markedsføringstilladelser, er kun gyldige i de medlemsstater, hvis kompetente myndigheder har udstedt tilladelsen.

1.   For at opnå en national markedsføringstilladelse for det samme lægemiddel i flere medlemsstater efter den decentrale procedure for nationale markedsføringstilladelser skal ansøgeren indgive en ansøgning om markedsføringstilladelse, baseret på et identisk ansøgningsmateriale, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, ansøgeren har valgt, og som skal udarbejde en evalueringsrapport om lægemidlet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 5, og handle i overensstemmelse med nærværende afdeling (»referencemedlemsstat for den decentrale procedure«), samt til de kompetente myndigheder i de øvrige berørte medlemsstater.

2.   Ansøgningen om markedsføringstilladelse skal indeholde:

3.   Ansøgeren Den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for den decentrale procedure skal underrette alle koordinationsgruppen for den decentrale procedure og proceduren for gensidig anerkendelse om en ansøgning, som derefter skal underrette de kompetente myndigheder i alle de pågældende medlemsstater om sin ansøgning på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen medlemsstaterne . En medlemsstats kompetente myndighed kan, når det er berettiget af hensyn til folkesundheden, anmode om at deltage i proceduren, idet den skal underrette ansøgeren og den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for den decentrale procedure om sin anmodning inden for 30 dage efter datoen for indgivelse af ansøgningen. Ansøgeren skal indgive ansøgningen til de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der bliver en del af proceduren, uden unødigt ophold. [Ændring 150]

4.   I tilfælde, hvor den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for den decentrale procedure i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om markedsføringstilladelse finder, at de fremlagte data ikke er af tilstrækkelig kvalitet eller modenhed til, at behandlingen af ansøgningen kan færdiggøres, kan behandlingen bringes til afslutning senest 90 dage efter valideringen af ansøgningen.

Den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for den decentrale procedure sammenfatter manglerne skriftligt. På grundlag heraf underretter den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for den decentrale procedure ansøgeren og de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder herom og fastsætter en frist for afhjælpning af manglerne. Ansøgningen suspenderes, indtil ansøgeren har afhjulpet manglerne. Afhjælper ansøgeren ikke manglerne inden for den frist, der er fastsat af den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for den decentrale procedure, anses ansøgningen automatisk for at være trukket tilbage. [Ændring 151]

Den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for den decentrale procedure underretter de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder og ansøgeren herom.

5.   Senest 120 dage efter valideringen af ansøgningen udarbejder den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for den decentrale procedure en evalueringsrapport, et produktresumé, etiketteringen og indlægssedlen og sender alt dette til de berørte medlemsstater og ansøgeren.

6.   Senest 60 dage efter modtagelsen af evalueringsrapporten godkender de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder evalueringsrapporten, produktresuméet, etiketteringen og indlægssedlen og underretter den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for den decentrale procedure herom. Den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for den decentrale procedure registrerer, at alle parter er enige, afslutter proceduren og underretter ansøgeren herom.

7.   Senest 30 dage efter at der er fastslået enighed, vedtager de kompetente myndigheder i alle de berørte medlemsstater, hvor der er indgivet en ansøgning i henhold til stk. 1, en afgørelse, jf. artikel 43-45 og i overensstemmelse med den godkendte evalueringsrapport, og godkender produktresuméet, etiketteringen og indlægssedlen.

1.   En ansøgning om gensidig anerkendelse af en markedsføringstilladelse, som er udstedt i henhold til 43-45 og i overensstemmelse med artikel 32, i flere medlemsstater for det samme lægemiddel skal indgives til den kompetente myndighed i den medlemsstat, der udstedte markedsføringstilladelsen (»referencemedlemsstaten for proceduren for gensidig anerkendelse«), og til de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor ansøgeren ønsker en national markedsføringstilladelse.

2.   Ansøgningen skal indeholde en liste over de medlemsstater, der berøres af ansøgningen.

3.   Den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for proceduren for gensidig anerkendelse afviser en ansøgning om gensidig anerkendelse af en markedsføringstilladelse for et lægemiddel senest et år efter udstedelsen af den pågældende markedsføringstilladelse, medmindre den pågældende medlemsstats kompetente myndighed underretter den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for proceduren for gensidig anerkendelse om, at den er interesseret i det pågældende lægemiddel.

4.   Ansøgeren Den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for den decentrale procedure skal underrette koordinationsgruppen for den decentrale procedure og proceduren for gensidig anerkendelse om en ansøgning, som derefter skal underrette de kompetente myndigheder i alle medlemsstaterne om sin ansøgning på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen. En medlemsstats kompetente myndighed kan, når det er berettiget af hensyn til folkesundheden, anmode om at deltage i proceduren, idet den skal underrette ansøgeren og den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for proceduren for gensidig anerkendelse om sin anmodning inden for 30 dage efter datoen for indgivelse af ansøgningen. Ansøgeren skal indgive ansøgningen til de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der bliver en del af proceduren, uden unødigt ophold. [Ændring 152]

5.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal, hvis de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder kræver det, anmode den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for proceduren for gensidig anerkendelse om at ajourføre den evalueringsrapport, der er udarbejdet for det lægemiddel, ansøgningen vedrører. I så fald ajourfører referencemedlemsstaten evalueringsrapporten senest 90 dage efter valideringen af ansøgningen. Hvis de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder ikke kræver evalueringsrapporten ajourført, forelægger referencemedlemsstaten evalueringsrapporten inden for 30 dage.

6.   Senest 60 dage efter modtagelsen af evalueringsrapporten godkender de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder evalueringsrapporten, produktresuméet, etiketteringen og indlægssedlen og underretter den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten herom.

7.   Den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for proceduren for gensidig anerkendelse registrerer, at alle parter er enige, afslutter proceduren og underretter ansøgeren herom. Evalueringsrapporten sendes sammen med produktresuméet, etiketteringen og indlægssedlen, som er godkendt af den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten for proceduren for gensidig anerkendelse, til de berørte medlemsstater og til ansøgeren.

8.   Senest 30 dage efter at der er fastslået enighed, vedtager de kompetente myndigheder i alle de berørte medlemsstater, hvor der er indgivet en ansøgning i henhold til stk. 1, en afgørelse, jf. artikel 43-45 og i overensstemmelse med den godkendte evalueringsrapport, og godkender produktresuméet, etiketteringen og indlægssedlen.

1.   Der nedsættes en koordinationsgruppe for den decentrale procedure og proceduren for gensidig anerkendelse (»koordinationsgruppen«) med henblik på følgende:

Koordinationsgruppen støtter sig ved varetagelsen af sine lægemiddelovervågningsopgaver, jf. første afsnit, litra b), herunder godkendelse af risikostyringssystemer og tilsyn med deres effektivitet, til den videnskabelige vurdering og anbefalingerne fra Udvalget for Risikovurdering inden for Lægemiddelovervågning som omhandlet i artikel 149 i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004].

2.   Koordinationsgruppen består af en repræsentant for hver medlemsstat og en repræsentant for patientorganisationer , som udpeges for en periode på tre år, som kan fornyes. Medlemsstaterne kan udpege en suppleant Suppleanter kan udpeges for en periode på tre år, som kan fornyes. Medlemmerne af koordinationsgruppen kan, hvis de ønsker det, lade sig bistå af eksperter. [Ændring 153]

Medlemmer af koordinationsgruppen og eksperter skal ved varetagelsen af deres opgaver anvende de videnskabelige og reguleringsmæssige ressourcer, som medlemsstaternes kompetente myndigheder disponerer over. Hver af medlemsstatens kompetente myndigheder fører tilsyn med de gennemførte undersøgelsers faglige niveau og letter de udpegede koordinationsgruppemedlemmers og eksperters aktiviteter.

Artikel 147 i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004] finder anvendelse på koordinationsgruppen for så vidt angår gennemsigtighed og medlemmernes uafhængighed.

3.   Agenturet varetager sekretariatsfunktionen for koordinationsgruppen. Koordinationsgruppen fastsætter selv sin forretningsorden, som træder i kraft, når Kommissionen har afgivet positiv udtalelse herom. Forretningsordenen gøres offentligt tilgængelig.

4.   Agenturets eksekutivdirektør eller dennes repræsentant samt repræsentanter for Kommissionen har ret til at deltage i alle møder i koordinationsgruppen.

5.   Koordinationsgruppens medlemmer sikrer, at der er en passende koordinering mellem gruppens opgaver og det arbejde, der udføres af medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder af rådgivende organer, som beskæftiger sig med markedsføringstilladelser.

6.   Medmindre andet er fastsat i dette direktiv, skal alle medlemsstatsrepræsentanter i koordinationsgruppen gøre deres yderste for at nå til enighed om, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Hvis der ikke kan opnås enighed, gælder den holdning, som flertallet af de medlemsstater, der er repræsenteret i koordinationsgruppen, har.

7.   Koordinationsgruppens medlemmer har selv efter at have afsluttet deres hverv pligt til ikke at videregive oplysninger om forhold, der er omfattet af tavshedspligt.

1.   Hvis der ved udløbet af den i artikel 34, stk. 6, eller artikel 36, stk. 6, fastsatte periode, grundet en potentiel alvorlig risiko for folkesundheden, er uenighed blandt medlemsstaterne om, hvorvidt markedsføringstilladelsen kan udstedes, redegør den berørte medlemsstat, der er uenig, detaljeret for, på hvilke punkter den er uenig, og begrunder sin holdning over for referencemedlemsstaten, de øvrige berørte medlemsstater og ansøgeren. De omstridte punkter forelægges for koordinationsgruppen uden unødigt ophold.

2.   Kommissionen vedtager retningslinjer, hvori det defineres, hvad der forstås ved en potentiel alvorlig risiko for folkesundheden.

3.   I koordinationsgruppen gør alle uenige berørte medlemsstater deres yderste for at nå til enighed om, hvilke foranstaltninger der skal træffes. De giver ansøgeren mulighed for at fremsætte sine synspunkter mundtligt eller skriftligt. Hvis medlemsstaterne når til enighed inden for en frist på 60 dage regnet fra tidspunktet for meddelelsen af de omstridte punkter, registrerer referencemedlemsstaten, at der er opnået enighed, afslutter proceduren og underretter ansøgeren herom. Den i artikel 34, stk. 7, eller artikel 36, stk. 8, fastsatte procedure finder anvendelse.

4.   Lykkes det ikke at nå til enighed inden for den i stk. 3 fastsatte frist på 60 dage, sendes den holdning, som flertallet af de medlemsstater, der er repræsenteret i koordinationsgruppen, er nået til enighed om, til Kommissionen, som anvender proceduren i artikel 41 og 42.

5.   I det i stk. 4 omhandlede tilfælde kan de medlemsstater, der har godkendt referencemedlemsstatens evalueringsrapport, produktresuméet, etiketteringen og indlægssedlen, efter anmodning fra ansøgeren tillade markedsføring af lægemidlet uden at afvente udfaldet af proceduren i artikel 41. I så fald foregriber den nationale markedsføringstilladelse ikke udfaldet af denne procedure.

1.   For at fremme harmoniseringen af nationale markedsføringstilladelser for lægemidler i hele Unionen sender medlemsstaternes kompetente myndigheder hvert år den i artikel 37 omhandlede koordinationsgruppe en liste over lægemidler, for hvilke der skal udarbejdes harmoniserede produktresuméer.

2.   Koordinationsgruppen udarbejder en liste over lægemidler, for hvilke der skal udarbejdes harmoniserede produktresuméer, under hensyntagen til forslagene fra de kompetente myndigheder i alle medlemsstaterne, og sender denne liste til Kommissionen.

3.   Kommissionen eller en medlemsstats kompetente myndighed kan, efter aftale med agenturet og under hensyntagen til de berørte parters synspunkter, henvise spørgsmålet om harmonisering af produktresuméet for de pågældende lægemidler til Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler med henblik på anvendelse af proceduren i artikel 41 og 42.

1.   Når der henvises til proceduren i denne artikel, behandler Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler som omhandlet i artikel 148 i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004] den forelagte sag og afgiver begrundet udtalelse, senest 60 dage efter at det har fået sagen forelagt.

I sager, der forelægges for Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler i henhold til artikel 39, 40 og 95, kan Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler dog forlænge denne frist med yderligere 90 dage.

Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler kan efter forslag fra formanden fastsætte en kortere frist.

2.   Til behandling af sagen udpeger Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler et af sine medlemmer til rapportør. Udvalget kan ligeledes udpege uafhængige eksperter, som skal rådgive det om bestemte spørgsmål. Når Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler udpeger eksperter, definerer det samtidig deres opgaver og fastsætter en tidsfrist for udførelsen heraf.

3.   Inden Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler afgiver udtalelse, giver det ansøgeren eller indehaveren af markedsføringstilladelsen mulighed for at fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger inden for en frist, som udvalget fastsætter.

Udtalelsen fra Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler skal ledsages af et produktresumé, etiketteringen og indlægssedlen.

Hvis Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler finder det hensigtsmæssigt, kan det som fornødent opfordre en hvilken som helst anden person til at fremlægge oplysninger om den sag, det har til behandling, eller overveje en offentlig høring.

Agenturet udarbejder, i samråd med de berørte parter, procedureregler for tilrettelæggelse og gennemførelse af offentlige høringer, jf. artikel 163 i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004].

Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler kan suspendere fristerne i stk. 1 for at give ansøgeren eller indehaveren af markedsføringstilladelsen mulighed for at forberede sine bemærkninger.

4.   Agenturet underretter uden unødigt ophold ansøgeren eller indehaveren af markedsføringstilladelsen, hvis udtalelsen fra Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler går ud på:

Senest 12 dage efter modtagelsen af udtalelsen kan ansøgeren eller indehaveren af markedsføringstilladelsen skriftligt meddele agenturet, at den pågældende ønsker afgørelsen taget op til fornyet overvejelse. I så fald sender ansøgeren eller indehaveren af markedsføringstilladelsen agenturet en detaljeret begrundelse for sin anmodning senest 60 dage efter modtagelsen af udtalelsen.

Senest 60 dage efter modtagelsen af begrundelsen for anmodningen tager Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler sin udtalelse op til fornyet overvejelse i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, tredje afsnit, i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004]. Begrundelsen for den konklusion, der er draget efter den fornyede gennemgang, knyttes som bilag til den i artikel 12, stk. 2, tredje afsnit, i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004] omhandlede evalueringsrapport.

5.   Senest 12 dage efter at Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler har vedtaget sin endelige udtalelse, sender agenturet denne til medlemsstaternes kompetente myndigheder, Kommissionen og ansøgeren eller indehaveren af markedsføringstilladelsen sammen med en rapport om evalueringen af lægemidlet og begrundelsen for dets konklusioner.

Hvis en udtalelse støtter udstedelse eller opretholdelse af markedsføringstilladelsen for det pågældende lægemiddel, vedlægges den endelige udtalelse følgende dokumenter:

1.   Senest 12 dage efter modtagelsen af udtalelsen fra Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler forelægger Kommissionen på grundlag af kravene i dette direktiv Det Stående Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler som omhandlet i artikel 214, stk. 1, et udkast til afgørelse om ansøgningen.

I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen sende udtalelsen tilbage til agenturet til yderligere overvejelse.

Hvis der i henhold til et udkast til afgørelse skal udstedes en markedsføringstilladelse, skal udkastet indeholde eller henvise til de i artikel 41, stk. 5, andet afsnit, omhandlede dokumenter.

Hvis et udkast til afgørelse ikke er i overensstemmelse med agenturets udtalelse, redegør Kommissionen detaljeret for grundene til forskellene.

Kommissionen sender udkastet til afgørelse til medlemsstaternes kompetente myndigheder og til ansøgeren eller indehaveren af markedsføringstilladelsen og gør afgørelsen inklusive begrundelsen offentligt tilgængelig . [Ændring 154]

2.   Kommissionen træffer ved hjælp af gennemførelsesretsakter endelig afgørelse senest 12 dage efter at have modtaget udtalelsen fra Det Stående Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 214, stk. 2 og 3.

3.   Hvis en medlemsstat rejser vigtige nye videnskabelige eller tekniske spørgsmål, som ikke er berørt i agenturets udtalelse, kan Kommissionen sende ansøgningen tilbage til agenturet til yderligere overvejelse. I så fald påbegyndes procedurerne i stk. 1 og 2 igen ved modtagelsen af agenturets svar.

4.   Den i stk. 2 omhandlede afgørelse rettes til alle medlemsstater og sendes til ansøgeren eller indehaveren af markedsføringstilladelsen til orientering. De berørte medlemsstater og referencemedlemsstaten træffer afgørelse om enten at udstede eller tilbagekalde markedsføringstilladelsen eller at foretage de fornødne ændringer i markedsføringstilladelsen med henblik på at efterkomme den i stk. 2 omhandlede afgørelse senest 30 dage efter meddelelsen heraf. I afgørelsen om udstedelse, suspension, tilbagekaldelse eller ændring af markedsføringstilladelsen henviser medlemsstaterne til den afgørelse, der er vedtaget i henhold til stk. 2. De underretter agenturet herom.

5.   Vedrører anvendelsesområdet for proceduren, der er indledt i henhold til artikel 95, lægemidler, der er omfattet af en centraliseret markedsføringstilladelse i henhold til artikel 95, stk. 2, tredje afsnit, vedtager Kommissionen i overensstemmelse med nærværende artikel om nødvendigt afgørelser om ændring, suspension eller tilbagekaldelse af de pågældende markedsføringstilladelser eller om afvisning af at forny dem.

1.   Når en kompetent myndighed i en medlemsstat udsteder en national markedsføringstilladelse, underretter den ansøgeren om markedsføringstilladelsen om produktresuméet, indlægssedlen, og etiketteringen samt om alle betingelser fastsat i henhold til artikel 44 og 45 sammen med fristerne for opfyldelse af de pågældende betingelser.

2.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at oplysningerne i produktresuméet svarer til de oplysninger, der forelå ved udstedelsen af den nationale markedsføringstilladelse eller senere.

3.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder gør uden unødigt ophold den nationale markedsføringstilladelse offentligt tilgængelig sammen med produktresuméet, indlægssedlen , planen for antimikrobiel forvaltning og adgang og særlige oplysningskrav som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra a) og b), og alle betingelser fastsat i henhold til artikel 17, 44 og 45 samt alle forpligtelser, der måtte være pålagt efterfølgende i henhold til artikel 87, sammen med fristerne for opfyldelse af disse betingelser og forpligtelser for hvert lægemiddel, de har godkendt. [Ændring 155]

4.   Medlemsstatens kompetente myndighed kan overveje og træffe afgørelse vedrørende yderligere foreliggende dokumentation, uafhængigt af de data, indehaveren af markedsføringstilladelsen har fremlagt. På grundlag heraf ajourføres produktresuméet, hvis den yderligere dokumentation indvirker på forholdet mellem fordele og risici ved et lægemiddel. Den kompetente myndighed underretter indehaveren af markedsføringstilladelsen om sin afgørelse, herunder begrundelsen for denne afgørelse, uden unødig forsinkelse. [Ændring 156]

5.   Medlemsstatens kompetente myndighed udarbejder en evalueringsrapport og fremsætter bemærkninger til ansøgningsmaterialet for så vidt angår resultaterne af de farmaceutiske og ikke-kliniske forsøg, de kliniske undersøgelser, risikostyringssystemet, miljørisikovurderingen og lægemiddelovervågningssystemet vedrørende det pågældende lægemiddel.

6.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder gør uden unødigt ophold evalueringsrapporten samt begrundelsen for deres bemærkninger offentligt tilgængelige, efter at eventuelle oplysninger af kommercielt fortrolig karakter er fjernet. Begrundelsen angives særskilt for hver terapeutisk indikation, der er ansøgt om.

7.   Den i stk. 5 omhandlede offentlige evalueringsrapport skal indeholde et resumé affattet i et almindeligt forståeligt sprog. Resuméet skal navnlig indeholde et afsnit om betingelserne for lægemidlets anvendelse.

1.   En markedsføringstilladelse for et lægemiddel kan gøres betinget af opfyldelse af en eller flere af følgende betingelser:

En forpligtelse til at gennemføre virkningsundersøgelser efter tilladelse til markedsføring som omhandlet i første afsnit, litra f), baseres på delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 88.

2.   I markedsføringstilladelsen fastsættes om nødvendigt frister for opfyldelse af de i stk. 1, første afsnit, omhandlede betingelser.

1.   Under særlige omstændigheder, hvor en ansøger i forbindelse med en ansøgning i henhold til artikel 6 om markedsføringstilladelse for et lægemiddel eller en ansøgning i henhold til artikel 92 vedrørende en ny terapeutisk indikation for en eksisterende markedsføringstilladelse ikke er i stand til at fremlægge fuldstændige data om lægemidlets virkning og sikkerhed ved forskriftsmæssig brug, kan medlemsstatens kompetente myndighed, uanset artikel 6, udstede en tilladelse i henhold til artikel 43 på særlige betingelser, hvis følgende krav er opfyldt:

2.   Opretholdelse af den godkendte nye terapeutiske indikation og gyldigheden af den nationale markedsføringstilladelse knyttes til en fornyet vurdering af betingelserne i stk. 1 to år efter den dato, hvor den nye terapeutiske indikation blev godkendt eller markedsføringstilladelsen blev udstedt, og derefter med en risikobaseret hyppighed, som fastsættes af medlemsstatens kompetente myndigheder og specificeres i markedsføringstilladelsen.

Denne fornyede vurdering foretages på grundlag af en ansøgning fra indehaveren af markedsføringstilladelsen om opretholdelse af den godkendte nye terapeutiske indikation eller fornyelse af markedsføringstilladelsen under særlige omstændigheder.

1.   En markedsføringstilladelse for et lægemiddel er gyldig på ubestemt tid, jf. dog stk. 4.

Uanset første afsnit er en national markedsføringstilladelse, der er udstedt i henhold til artikel 45, stk. 1, gyldig i fem år, idet den kan fornyes i overensstemmelse med stk. 2.

Uanset første afsnit kan en kompetent myndighed i en medlemsstat på tidspunktet for udstedelsen af den nationale markedsføringstilladelse af objektivt og behørigt begrundede årsager vedrørende lægemidlets sikkerhed beslutte at begrænse gyldigheden af den nationale markedsføringstilladelse til fem år.

2.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen kan indgive en ansøgning om fornyelse af en national markedsføringstilladelse, der er udstedt i henhold til stk. 1, andet eller tredje afsnit. En sådan ansøgning skal indgives mindst ni måneder inden udløbet af den nationale markedsføringstilladelses gyldighed.

3.   Når en ansøgning om fornyelse er indgivet inden for den i stk. 2 fastsatte frist, forbliver den nationale markedsføringstilladelse gyldig, indtil medlemsstatens kompetente myndighed træffer afgørelse.

4.   Medlemsstatens kompetente myndighed kan forny den nationale markedsføringstilladelse på grundlag af en fornyet vurdering af forholdet mellem fordele og risici. En markedsføringstilladelse, der er blevet fornyet, er gyldig på ubestemt tid.

1.   Der gives afslag på en ansøgning om national markedsføringstilladelse, hvis det efter kontrol af de i artikel 6 omhandlede oplysninger og dokumenter, under hensyntagen til de særlige krav i artikel 9-14, vurderes, at:

2.   Der gives ligeledes afslag på en ansøgning om national markedsføringstilladelse, hvis de oplysninger eller dokumenter, der er fremlagt til støtte for ansøgningen, ikke er i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1-6, og artikel 9-14.

3.   Ansøgeren eller indehaveren af markedsføringstilladelsen har ansvaret for, at de fremlagte oplysninger og dokumenter er korrekte.

1.   Den kompetente myndighed i den medlemsstat, for hvilken der indgives en ansøgning om markedsføringstilladelse eller om ændring af en markedsføringstilladelse i henhold til bestemmelserne i dette kapitel eller i kapitel VIII, kontrollerer, at ansøgningen opfylder kravene i artikel 6, stk. 5.

2.   Hvis ansøgningen indgives efter proceduren i dette kapitel, afdeling 3 og 4, foretages overensstemmelseskontrollen, herunder, hvis det er relevant, anmodning til agenturet om en udtalelse i henhold til stk. 3, litra b), af referencemedlemsstaten

3.   Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler som omhandlet i artikel 148 i [revideret forordning (EF) nr. 726/2004] kan anmodes om at afgive udtalelse om, hvorvidt undersøgelser gennemført af ansøgeren er i overensstemmelse med den godkendte pædiatriske undersøgelsesplan, jf. artikel 74 i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004]:

4.   For så vidt angår anmodninger i henhold til stk. 3, litra a), skal ansøgeren ikke indgive sin ansøgning, før Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler har afgivet udtalelse, og ansøgeren skal vedlægge ansøgningen en kopi af denne udtalelse.

5.   Medlemsstaterne tager behørigt hensyn til en udtalelse afgivet i henhold til stk. 3.

6.   Konkluderer en medlemsstats kompetente myndighed i forbindelse med den videnskabelige vurdering af en gyldig ansøgning om markedsføringstilladelse eller om ændring af en markedsføringstilladelse, at undersøgelserne ikke er i overensstemmelse med den godkendte pædiatriske undersøgelsesplan, er lægemidlet ikke berettiget til de i artikel 86 omhandlede belønninger og incitamenter.

1.   Hvis en markedsføringstilladelse eller en ændring af en markedsføringstilladelse er udstedt/godkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel eller bestemmelserne i kapitel VIII, skal:

2.   Hvis ansøgningen stemmer overens med alle foranstaltningerne i den godkendte og gennemførte pædiatriske undersøgelsesplan, og resultaterne af undersøgelser foretaget i overensstemmelse med denne plan er anført i produktresuméet, tilføjer medlemsstatens kompetente myndighed en erklæring i markedsføringstilladelsen om, at ansøgningen stemmer overens med den godkendte pædiatriske undersøgelsesplan. Den kompetente myndighed gør konklusionerne af vurderingen vedrørende overholdelse af den godkendte afsluttede pædiatriske undersøgelsesplan offentligt tilgængelige. [Ændring 160]

3.   En ansøgning for nye terapeutiske indikationer, herunder pædiatriske indikationer, nye lægemiddelformer, nye styrker og nye administrationsveje, for lægemidler, der er godkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel eller i kapitel VIII, og som er omfattet af beskyttelse enten ved et supplerende beskyttelsescertifikat i henhold til [forordning (EF) nr. 469/2009 — Publikationskontoret: Erstat venligst med henvisning til den nye retsakt, når den er vedtaget] eller ved et patent, der opfylder betingelserne for udstedelse af det supplerende beskyttelsescertifikat, kan indgives efter proceduren i artikel 41 og 42.

4.   Proceduren i stk. 3 begrænses til en evaluering af den del af produktresuméet, der skal ændres.

1.   Ved udstedelse af en markedsføringstilladelse angiver de kompetente myndigheder under anvendelse af kriterierne i artikel 51 lægemidlets udleveringsstatus som:

2.   De kompetente myndigheder kan fastsætte underkategorier for receptpligtige lægemidler. I så fald skal de angive udleveringsstatussen som følger:

1.   Der kræves recept for et lægemiddel, når det:

1a.     Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at tilføje yderligere antimikrobielle lægemidler, der skal være omfattet af receptpligt, hvis agenturet har identificeret en risiko for antimikrobiel resistens. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 214, stk. 2. [Ændring 163]

2.   Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere betingelser for ordinering af antimikrobielle lægemidler, begrænse receptens gyldighed og begrænse de ordinerede mængder til den mængde, der er nødvendig til den pågældende behandling eller behandlingsform ved at tillade brug af tilpassede blisterpakninger , eller lade bestemte antimikrobielle lægemidler være omfattet af krav om en særlig recept eller en recept til begrænset udlevering. [Ændring 164]

2a.     En recept for antibiotiske lægemidler er underlagt følgende betingelser:

2b.     Medlemsstaterne sørger, hvor det er muligt, for ordinering og udlevering pr. enhed for den pågældende behandling eller behandlingsform. [Ændring 166]

3.   Når medlemsstaterne fastsætter underkategorien for de lægemidler, for hvilke der kræves en særlig recept, tager de hensyn til følgende:

4.   Når medlemsstaterne fastsætter underkategorien af lægemidler, for hvilke der kræves en recept til begrænset udlevering, tager de hensyn til følgende:

5.   En kompetent myndighed kan fravige anvendelsen af stk. 1, 3 og 4 for så vidt angår:

6.   Hvis en kompetent myndighed ikke klassificerer et lægemiddel i en af de i artikel 50, stk. 2, omhandlede underkategorier, skal den ikke desto mindre tage hensyn til de i nærværende artikels stk. 3 og 4 omhandlede kriterier ved bestemmelse af, om et lægemiddel skal klassificeres som et receptpligtigt lægemiddel.

1.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen er ansvarlig for tilgængeliggørelsen på markedet af det lægemiddel, der er omfattet af den tildelte markedsføringstilladelse. Udpegelse af en repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen fritager ikke indehaveren af markedsføringstilladelsen for dennes retlige ansvar.

2.   Indehaveren af en markedsføringstilladelse for et lægemiddel, der markedsføres i en medlemsstat, skal underrette den pågældende medlemsstats kompetente myndighed om datoen for, hvornår markedsføringen af lægemidlet faktisk påbegyndes i denne medlemsstat, under hensyntagen til de forskellige godkendte pakningsstørrelser.

3.   Indehaveren af en markedsføringstilladelse for et lægemiddel, der markedsføres i en medlemsstat, skal inden for rammerne af sit ansvar sikre passende og fortsat levering af det pågældende lægemiddel til engrosforhandlere, apoteker eller personer med tilladelse til at udlevere lægemidler, således at behovet hos patienterne i den pågældende medlemsstat er dækket.

De nærmere gennemførelsesbestemmelser til første afsnit skal endvidere være begrundet i hensynet til beskyttelse af folkesundheden og stå i et rimeligt forhold til målet med en sådan beskyttelse i overensstemmelse med traktatens bestemmelser, herunder navnlig bestemmelserne om frie varebevægelser og konkurrence.

4.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal sikre, at udgangsmaterialerne til og bestanddelene i lægemidlerne og selve lægemidlerne på alle fremstillings- og distributionstrin opfylder kravene i dette direktiv og, hvor det er relevant, i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004] og andre EU-retsforskrifter, og kontrollere, at disse krav er opfyldt.

5.   For integrerede kombinationer af et lægemiddel og medicinsk udstyr og for kombinationer af et lægemiddel og et andet produkt end medicinsk udstyr er indehaveren af markedsføringstilladelsen ansvarlig for hele produktet for så vidt angår lægemidlets overensstemmelse med kravene i dette direktiv og i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004].

6.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal være etableret i Unionen.

7.   Hvis indehaveren af markedsføringstilladelsen mener eller har grund til at tro, at det lægemiddel, vedkommende har gjort tilgængeligt på markedet, ikke er i overensstemmelse med markedsføringstilladelsen eller dette direktiv og [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004], skal vedkommende straks træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger for at bringe lægemidlet i overensstemmelse med lovgivningen eller om nødvendigt trække det tilbage eller tilbagekalde det. Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal straks underrette de kompetente myndigheder og de berørte distributører herom.

8.   Efter anmodning skal indehaveren af markedsføringstilladelsen straks forsyne de kompetente myndigheder med gratis prøver i de fornødne mængder, så der kan foretages kontrol af de lægemidler, den pågældende har markedsført.

9.   Efter anmodning skal indehaveren af markedsføringstilladelsen forelægge den kompetente myndighed alle data om salgsmængden for lægemidlet og alle data i den pågældendes besiddelse om ordinationsmængden.

1.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal offentliggøre oplysninger om enhver form for direkte økonomisk støtte, der er modtaget fra en offentlig myndighed , et offentligt finansieret organ eller en filantropisk eller almennyttig organisation eller fond, uanset dens geografiske beliggenhed, eller enhver form for indirekte økonomisk støtte, der er modtaget fra en offentlig myndighed eller et offentligt finansieret organ i Unionen eller dens medlemsstater, til aktiviteter vedrørende forskning i og udvikling af det lægemiddel, der er omfattet af en national eller en centraliseret markedsføringstilladelse, uanset hvilken juridisk enhed der har modtaget støtten. [Ændring 169]

2.   Senest 30 dage efter udstedelsen af markedsføringstilladelsen skal indehaveren af markedsføringstilladelsen:

3.   For lægemidler godkendt i henhold til dette direktiv meddeler medlemsstatens kompetente myndighed rettidigt det elektroniske link til agenturet.

4.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal holde det elektroniske link opdateret og som fornødent ajourføre rapporten årligt.

5.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at stk. 1, 2 og 4 overholdes af indehaveren af markedsføringstilladelsen, der er etableret i deres land.

6.   Kommissionen kan skal vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at præcisere principperne og formatet for de oplysninger, der skal indberettes i henhold til stk. 2 , senest [12 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] . Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 214, stk. 2. [Ændring 172]

6a.     Agenturet angiver på sit websted links til de oplysninger, der meddeles agenturet i henhold til stk. 2 og 3, hvor det er relevant sorteret efter lægemiddel og medlemsstat. [Ændring 173]

1.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal som fornødent sikre sporbarheden for et virksomt stof, udgangsmateriale eller hjælpestof eller ethvert andet stof, der er bestemt til eller forventes at være til stede i et lægemiddel, på alle fremstillings- og distributionstrin.

2.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal kunne identificere enhver fysisk eller juridisk person, hvorfra vedkommende har fået leveret et virksomt stof, udgangsmateriale, hjælpestof eller ethvert andet stof, der er bestemt til eller forventes at være til stede i et lægemiddel.

3.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen og den pågældendes leverandører af et virksomt stof, udgangsmateriale, hjælpestof eller ethvert andet stof, der er anvendt ved fremstillingen af det pågældende lægemiddel, skal operere med systemer og procedurer, der gør det muligt efter anmodning at stille de i stk. 2 omhandlede oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder.

4.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen og den pågældendes leverandører skal operere med systemer og procedurer til identifikation af de andre fysiske eller juridiske personer, som de i stk. 2 omhandlede lægemidler er blevet leveret til. Disse oplysninger skal efter anmodning stilles til rådighed for de kompetente myndigheder.

1.     Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal efter anmodning fra en medlemsstat, hvor markedsføringstilladelsen er gyldig, i god tro og inden for grænserne af sit ansvarsområde indgive en ansøgning om prissætning og refusion af lægemidlet og, hvis det er relevant, indgå i forhandlinger. I tilfælde af en positiv beslutning om at tillade markedsføring af et lægemiddel i overensstemmelse med direktiv 89/105/EØF skal forpligtelsen i dette direktivs artikel 56, stk. 3, med hensyn til at sikre passende og kontinuerlig levering for at dække patienternes behov i den pågældende medlemsstat finde anvende. Ansøgningen om prissætning og refusion for lægemidlet skal indgives senest 12 måneder efter den dato, hvor medlemsstaten fremsatte sin anmodning, eller inden for 24 måneder efter denne dato for følgende enheder:

De frister, der er fastsat i dette stykkes første afsnit, forlænges med seks måneder efter anmeldelse fra indehaveren af markedsføringstilladelsen til den kompetente myndighed. Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal i sådanne tilfælde angive grundene til forsinkelsen. Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal meddele, at vedkommende har opfyldt de forpligtelser, der er opstillet i dette stykkes første afsnit, via anmeldelsessystemet for EU-adgang til lægemidler, der er omhandlet i artikel 58b.

2.     I forbindelse med denne artikels stk. 1 skal medlemsstaterne enten fremsætte deres anmodning eller angive, at de vil fremsætte deres anmodning inden for et år efter tildeling af markedsføringstilladelsen. Dette skal meddeles i anmeldelsessystemet for EU-adgang til lægemidler, jf. artikel 58b i dette direktiv, og i forbindelse med en meddelelse om, at en anmodning vil blive fremsat på et senere tidspunkt, skal meddelelsen ledsages af en begrundelse. Når indehaveren af markedsføringstilladelsen har indgivet en ansøgning om prissætning og refusion, finder direktiv 89/105/EØF anvendelse. Når en medlemsstat ikke har overholdt de i direktiv 89/105/EØF fastsatte angivne frister, anses indehaveren af markedsføringstilladelsens forpligtelse i henhold til denne artikel for at være opfyldt i denne medlemsstat.

3.     Uanset stk. 1 kan indehaveren af markedsføringstilladelsen for et udpeget lægemiddel til sjældne sygdomme eller et lægemiddel til avanceret terapi i stedet vælge kun at opfylde forpligtelserne i stk. 1 i de medlemsstater, hvor den relevante patientgruppe er blevet identificeret.

4.     Efter aftale mellem en medlemsstat og indehaveren af en markedsføringstilladelse, kan der anvendes andre tidsfrister end dem, der er fastsat i stk. 1 og 2. En medlemsstat kan efter at have fremsat en anmodning i henhold til stk. 1 vælge at udstede en produktspecifik dispensation, hvorefter forpligtelsen til at indgive en ansøgning anses for at være opfyldt i denne medlemsstat.

5.     Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 215 med henblik på at supplere dette direktiv ved at præcisere kriterierne for undtagelse af lægemidler fra forpligtelserne i denne artikel på grundlag af lægemidlets art eller dets marked. De delegerede retsakter skal skabe klarhed for udviklere med hensyn til anvendelsen af undtagelser og fastsætte krav vedrørende upartiskhed og gennemsigtighed i afgørelser vedrørende de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne artikel. Efter høring af agenturet vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter en liste over de lægemidler, der skal undtages fra forpligtelserne i denne artikel. Opførelsen af et lægemiddel på den pågældende liste skal, hvor det er relevant, tage hensyn til omstændigheder i relation til lovgivningsmæssige procedurer og refusionsprocedurer vedrørende særlige lægemidler eller til, at det ikke er praktisk muligt at administrere et lægemiddel i de fleste medlemsstater. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 214, stk. 2.

6.     Når markedsføringstilladelsen overdrages til en anden retlig enhed inden udgangen af den i stk. 1 nævnte periode, overføres forpligtelsen til den nye indehaver af markedsføringstilladelsen.

7.     Kommissionen indfører ved hjælp af gennemførelsesretsakter en forligsordning for at fremme drøftelser mellem ansøgere og medlemsstater om løsning af potentielle tvister i tilknytning til processen for indgivelse af en ansøgning om prissætning og refusion og med hensyn til tidsfristerne i direktiv 89/105/EØF. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 214, stk. 2. I tilfælde af langvarig uenighed mellem en ansøger og en medlemsstat om opfyldelse af forpligtelsen i denne artikel gives Kommissionen bemyndigelse til at udstede en juridisk bindende afgørelse efter at have hørt agenturet.

8.     Denne artikel forhindrer ikke indehaveren af en markedsføringstilladelse i at indgive en ansøgning om prissætning og refusion og at markedsføre et lægemiddel i en medlemsstat, uden at medlemsstaten har fremsat en anmodning i overensstemmelse med stk. 1. [Ændring 174]

1.     Kommissionen opretter og vedligeholder et elektronisk anmeldelsessystem til anmeldelse af overensstemmelse med forpligtelserne i artikel 58a (»EU-systemet til anmeldelse af adgang til lægemidler«). Anmeldelsessystemet for EU-adgang til lægemidler skal være interoperabelt med andre relevante EU-dataarkiver vedrørende lægemidler.

2.     Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal anvende anmeldelsessystemet for EU-adgang til lægemidler til at anmelde opfyldelsen af forpligtelserne i artikel 58a. I den medlemsstat, hvor markedsføringstilladelsen er gyldig, anvender den nationale kompetente myndighed anmeldelsessystemet for EU-adgang til lægemidler til at angive, at indehaveren af markedsføringstilladelsen har opfyldt forpligtelserne i artikel 58a.

3.     Senest den... [tre år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte tekniske og organisatoriske krav. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 214, stk. 2.

4.     Senest den... [fem år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] vurderer Kommissionen muligheden for at udvide anmeldelsessystemet for EU-adgang til lægemidler til andre områder af prissætningsprocessen for lægemidler som fastsat i direktiv 89/105/EØF, og vedtager, hvis det er relevant, gennemførelsesretsakter om oprettelse af dette udvidede system. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 214, stk. 2. Anonymiserede data, der er indsamlet i medlemsstaterne, fra EU's anmeldelsessystem for adgang til lægemidler kan offentliggøres med henblik på indberetning med hensyn til adgang som omhandlet i artikel 86a. [Ændring 175]

1.   Produktresuméet skal indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag V.

2.   For markedsføringstilladelser i henhold til artikel 9 og 11 og efterfølgende ændringer af sådanne markedsføringstilladelser kan ansøgere om tilladelse for et generisk eller biosimilært lægemiddel, hvis en eller flere af de terapeutiske indikationer, dosering, lægemiddelformer, administrationsmetoder eller -veje eller enhver anden måde, hvorpå lægemidlet kan anvendes, stadig er omfattet af patentret eller et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler på det tidspunkt, hvor det generiske eller biosimilære lægemiddel blev markedsført, anmode om, at disse oplysninger ikke medtages i deres markedsføringstilladelse.

3.   For alle lægemidlers vedkommende skal produktresuméet indeholde en standardformulering, hvormed sundhedspersoner udtrykkeligt anmodes om at indberette eventuelle formodede bivirkninger i overensstemmelse med det nationale indberetningssystem som omhandlet i artikel 106, stk. 1. Det skal være muligt at foretage indberetninger på flere forskellige måder, herunder som elektronisk indberetning, i overensstemmelse med artikel 106, stk. 1, andet afsnit.

1.   En indlægsseddel er obligatorisk for lægemidler.

2.   Indlægssedlen skal være letlæselig og være affattet på en klar og forståelig måde og dermed give brugerne mulighed for at handle på behørig vis, om nødvendigt med hjælp fra sundhedspersoner.

3.   Medlemsstaterne kan beslutte, at indlægssedlen for individuelle lægemidler, kategorier af lægemidler eller for alle lægemidler skal gøres tilgængelig både i papirform, og elektronisk form , eller begge dele kun i elektronisk form. I sidstnævnte tilfælde træffes beslutningen først efter høring af patienter, sygehjælpere og andre relevante interessenter . Hvis der ikke findes sådanne særlige regler i en medlemsstat, skal et lægemiddels emballage indeholde en indlægsseddel gøres tilgængelig i elektronisk form og vedlægges i papirform i lægemidlets emballage . Hvis indlægssedlen kun gøres tilgængelig elektronisk, skal patienten være garanteret ret til efter anmodning at få udleveret en trykt kopi af indlægssedlen uden at skulle betale for det, ligesom det skal sikres, at oplysningerne i digitalt format er let tilgængelige for alle patienter og er skrevet og udformet på en klar og letforståelig måde . [Ændring 176]

3a.     Såfremt en medlemsstat har besluttet, at indlægssedlen kun skal gøres tilgængelig elektronisk, skal patienterne gøres opmærksom på deres ret til at modtage et trykt eksemplar af indlægssedlen. [Ændring 177]

3b.     Hvis en medlemsstat beslutter, at indlægssedlen skal gøres tilgængelig elektronisk, kan en indlægsseddel i papirform gøres tilgængelig på frivillig basis af indehaveren af markedsføringstilladelsen ud over den elektroniske indlægsseddel. [Ændring 178]

4.   Uanset stk. 1 og 2 er en indlægsseddel ikke påkrævet, hvis de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 64 og 73, fremgår direkte af den ydre eller den indre emballage.

4a.     Uanset stk. 3 må indlægssedlen, hvis lægemidlet er beregnet til at blive udleveret og administreret af en kvalificeret sundhedsperson snarere end at blive administreret af patienten selv, gøres tilgængelig alene i elektronisk form. [Ændring 179]

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 215 om ændring af stk. 3 ved at gøre den elektroniske udgave af indlægssedlen obligatorisk. Denne delegerede retsakt giver også patienten ret til en trykt kopi af indlægssedlen efter anmodning, uden at patienten skal betale for det. Delegationen af beføjelser finder anvendelse fra den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = fem år efter 18 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden]. [Ændring 180]

6.    Senest den... [12 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 214, stk. 2, med henblik på at fastlægge fælles standarder for den elektroniske udgave af indlægssedlen, produktresuméet og etiketteringen under hensyntagen til den tilgængelige teknologi. [Ændring 181]

6a.     Agenturet stiller et system til rådighed til at rumme de elektroniske produktoplysninger efter høring af medlemsstaterne og de relevante interessenter. Systemet skal være til rådighed senest [24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden]. [Ændring 182]

7.   Hvis Når indlægssedlen stilles til rådighed tilgås elektronisk, skal retten til privatlivets fred være sikret. Den teknologi, der giver adgang til oplysningerne, skal sikre beskyttelsen af personoplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF og må ikke gøre det muligt at identificere , profilere, eller spore enkeltpersoner og må heller ikke anvendes til kommercielle formål , herunder til reklame- eller markedsføringsaktiviteter . [Ændring 183]

1.   Indlægssedlen udformes i overensstemmelse med produktresuméet, jf. artikel 62, stk. 1, og skal indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag VI.

2.   For alle lægemidlers vedkommende tilføjes en standardformulering, hvormed patienter udtrykkeligt anmodes om at indberette eventuelle formodede bivirkninger til deres læge, apotek eller sundhedsperson eller direkte til det i artikel 106, stk. 1 omhandlede nationale indberetningssystem, og hvori det nærmere angives, hvilke forskellige måder der kan anvendes til indberetning (elektronisk indberetning, indberetning til en postadresse eller andre indberetningsmåder) i overensstemmelse med artikel 106, stk. 1, andet afsnit.

3.   Indlægssedlen skal afspejle resultaterne af høringer af målpatientgrupper Efter høring af patientmålgrupperne og andre relevante aktører vedtager Kommissionen retningslinjer for at sikre, at den indlægssedlen er læselig, forståelig og brugervenlig. [Ændring 184]

1.   Lægemidlers ydre emballage eller, hvis der ikke findes nogen ydre emballage, indre emballage, med undtagelse af den i artikel 66, stk. 2 og 3, omhandlede emballage, skal indeholde de etiketteringsoplysninger, der er angivet i bilag IV.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 215 med henblik på at:

1.   Indre emballager, bortset fra de i stk. 2 og 3 omhandlede, skal være forsynet med de oplysninger, der er foreskrevet i bilag IV , og skal efter anmodning fra den kompetente myndighed give mulighed for udlevering enkeltvis, navnlig i tilfælde af en mangelsituation eller en stor folkesundhedsmæssig udfordring . [Ændring 185]

2.   Er de indre emballager indeholdt i en ydre emballage, der er udformet i overensstemmelse med kravene i artikel 65 og 73, skal de, når de har form af blisterpakninger, være forsynet med som minimum følgende oplysninger:

2a.     Hver enkeltdosis i blisterpakningen skal være forsynet med følgende etiketteringsoplysninger:

3.   Små indre emballager, på hvilke det er umuligt at anføre de oplysninger, der er foreskrevet i artikel 65 og 73, skal være forsynet med som minimum følgende etiketteringsoplysninger:

1.   Receptpligtige lægemidler skal, medmindre de er opført på en liste efter proceduren i stk. 2, andet afsnit, litra b), være forsynet med de i bilag IV omhandlede sikkerhedselementer.

Ikke-receptpligtige lægemidler skal, medmindre de i henhold til en undtagelse er opført på en liste efter proceduren i stk. 2, andet afsnit, litra b), eller indehaveren af markedsføringstilladelsen vælger at gøre dette frivilligt, ikke være forsynet med de i bilag IV omhandlede sikkerhedselementer. [Ændring 187]

2.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 215 med henblik på at supplere bilag IV ved at fastsætte detaljerede regler for sikkerhedselementerne.

Disse delegerede retsakter skal fastsætte følgende:

De i andet afsnit, litra b), omhandlede lister udarbejdes under hensyntagen til risikoen for forfalskning af de pågældende lægemidler eller kategorier af lægemidler. Med henblik herpå anvendes som minimum følgende kriterier:

De i litra d), andet afsnit, omhandlede ordninger skal muliggøre kontrol af ægtheden af hver enkelt leveret lægemiddelpakning, der er forsynet med de i bilag IV omhandlede sikkerhedselementer, og fastlægge omfanget af denne kontrol. Ved udarbejdelsen af disse ordninger skal der tages hensyn til særlige kendetegn ved forsyningskæderne i medlemsstaterne og til behovet for at sikre, at den indvirkning, kontrolforanstaltningerne har på bestemte aktører i forsyningskæderne, er forholdsmæssigt afpasset.

Med henblik på andet afsnit, litra e), afholdes omkostningerne til dette datalagringssystem af indehaverne af tilladelse til fremstilling af lægemidler, der er forsynet med sikkerhedselementerne.

3.   Ved vedtagelsen af de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter tager Kommissionen behørigt hensyn til som minimum følgende:

4.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen om ikke-receptpligtige lægemidler, for hvilke de vurderer, at der er en risiko for forfalskning, og kan oplyse Kommissionen om lægemidler, for hvilke de skønner, at der ikke er nogen risiko for forfalskning i henhold til kriterierne i stk. 2, andet afsnit, litra b).

5.   Medlemsstaterne kan med henblik på refusion eller lægemiddelovervågning udvide anvendelsesområdet for den i bilag IV omhandlede entydige identifikator til at omfatte ethvert lægemiddel, der er receptpligtigt eller refusionsberettiget.

6.   Medlemsstaterne kan med henblik på refusion, lægemiddelovervågning, farmakoepidemiologi eller forlængelse af databeskyttelse i forbindelse med markedslancering gøre brug af oplysningerne i det i stk. 2, andet afsnit, litra e), omhandlede datalagringssystem.

7.   Medlemsstaterne kan med henblik på patientsikkerheden udvide anvendelsesområdet for den i bilag IV omhandlede anordning til kontrol af, om den ydre emballage er blevet brudt, til at omfatte ethvert lægemiddel.

7a.     For at garantere patientsikkerheden kan medlemsstaterne beslutte, at importerede lægemidler eller paralleldistribuerede lægemidler skal ompakkes i en ny ydre emballage. [Ændring 188]

1.   Ud over reglerne i dette kapitel gælder det, at den ydre emballage og beholderen med lægemidler, der indeholder radionukleider, skal mærkes i overensstemmelse med bestemmelserne om transportsikkerhed for radioaktive stoffer som fastsat af Den Internationale Atomenergiorganisation. Desuden skal etiketteringen opfylde bestemmelserne i stk. 2 og 3.

2.   Etiketten på afskærmningen skal omfatte de oplysninger, der er foreskrevet i artikel 65. Desuden skal der på afskærmningens etiket findes en forklaring til de på hætteglasset/ampullen anvendte koder, eventuelt med angivelse af mængden af radioaktivitet pr. dosis eller pr. hætteglas/ampul til et angivet tidspunkt og af antallet af kapsler eller, for væskers vedkommende, antallet af milliliter i beholderen.

3.   Hætteglasset/ampullen skal mærkes med følgende oplysninger:

4.   Den kompetente myndighed sikrer, at emballagen til radioaktive lægemidler, radionukleid-generatorer, radionukleid-kit eller radionukleid-prækursorer indeholder en detaljeret indlægsseddel. Teksten på denne indlægsseddel skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 1. Desuden skal sedlen indeholde oplysninger om de forsigtighedsregler, som brugeren eller patienten skal iagttage under tilberedning og indgift af lægemidlet, og særlige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med bortskaffelse af emballagen og eventuelt ubrugt indhold heri.

1.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal sikre, at sundhedspersoner, bl.a. via lægemiddelkonsulenter, jf. artikel 175, stk. 1, litra c), har adgang til undervisningsmateriale vedrørende hensigtsmæssig anvendelse af diagnostiske værktøjer, afprøvning eller andre diagnostiske tilgange i relation til antibiotikaresistente patogener, som kan give information om anvendelse af det pågældende antimikrobielle lægemiddel. Alt informationsmateriale skal være foreneligt med produktresuméet. [Ændring 189]

2.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal sørge for, at emballagen til antimikrobielle lægemidler indeholder et dokument med særlige oplysninger om det pågældende lægemiddel, som stilles til rådighed for patienten tillige med indlægssedlen (»oplysningskort«), med oplysninger om antimikrobiel resistens og hensigtsmæssig brug og bortskaffelse af antimikrobielle lægemidler.

Medlemsstaterne kan beslutte skal sikre , at oplysningskortet skal gøres tilgængeligt i papirform, eller både i papirform og elektronisk form eller begge dele. Hvis der ikke findes sådanne specifikke regler i en medlemsstat, skal i emballagen til et antimikrobielt lægemiddel omfatte et oplysningskort i papirform. [Ændring 190]

3.   Teksten til oplysningskortet skal være tilpasset bilag VI.

Medlemsstaterne indfører passende systemer til bortskaffelse af antimikrobielle lægemidler i lokalsamfundet og informerer offentligheden om korrekte metoder til bortskaffelse af antimikrobielle lægemidler. [Ændring 191]

3a.     Kommissionen kan efter høring af agenturet vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter yderligere standarder for oplysningskortet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 214, stk. 2. [Ændring 192]

1.   Uanset artikel 77 kan medlemsstaterne kræve særlig etikettering af et lægemiddel, som skal indeholde følgende oplysninger:

2.   For lægemidler, for hvilke der er udstedt en centraliseret markedsføringstilladelse som omhandlet i artikel 5, følger medlemsstaterne ved anvendelsen af nærværende artikel den i artikel 77 omhandlede detaljerede vejledning.

1.   De i artikel 64 og 65 omhandlede oplysninger vedrørende etikettering skal være affattet på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor lægemidlet markedsføres, som fastlagt af den pågældende medlemsstat med henblik på dette direktiv.

2.   Stk. 1 er ikke til hinder for, at de pågældende oplysninger kan være affattet på flere forskellige sprog, under forudsætning af at det er de samme oplysninger, der gives på alle sprogene.

3.   Indlægssedlen skal være klart læselig på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor lægemidlet markedsføres, som fastlagt af den pågældende medlemsstat med henblik på dette direktiv.

4.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan også helt eller delvist dispensere fra kravet om, at etiketteringen og indlægssedlen skal være affattet på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor lægemidlet markedsføres, som fastlagt af den pågældende medlemsstat med henblik på dette direktiv. Når en kompetent myndighed helt eller delvist dispenserer fra sprogkravene, der gælder for etiketten eller indlægssedlen, skal patienternes ret til gratis og efter anmodning at modtage en trykt kopi på det eller de officielle sprog i medlemsstaten sikres .

For så vidt angår flersprogede pakninger kan en medlemsstat tillade, at etiketteringen og indlægssedlen affattes på et af Unionens officielle sprog, som almindeligvis forstås i de medlemsstater, hvor den flersprogede pakning markedsføres. [Ændring 194]

1.   En eller flere modeller af den ydre og indre emballage samt indlægssedlen til et lægemiddel skal forelægges for de for udstedelse af markedsføringstilladelsen kompetente myndigheder samtidig med ansøgningen om markedsføringstilladelse. Desuden skal den kompetente myndighed forelægges resultaterne af de evalueringer, der er foretaget i samarbejde med patientmålgrupper.

2.   De kompetente myndigheder afslår ansøgningen om markedsføringstilladelse for et lægemiddel, hvis etikettering eller indlægsseddel ikke opfylder forskrifterne i dette kapitel eller ikke er i overensstemmelse med oplysningerne i produktresuméet.

3.   Ethvert udkast til ændring af et element i etiketteringen eller indlægssedlen, som er dækket af dette kapitel, og som ikke står i forbindelse med produktresuméet, skal forelægges for de kompetente myndigheder. Såfremt de kompetente myndigheder ikke har gjort indsigelse mod udkastet til ændring inden for en frist på 90 dage fra ansøgningens indgivelse, kan ansøgeren foretage de pågældende ændringer.

4.   Det, at de kompetente myndigheder ikke har afslået en ansøgning om markedsføringstilladelse for et lægemiddel i henhold til stk. 2 eller ikke har gjort indsigelse mod en ændring af etiketteringen eller af indlægssedlen i henhold til stk. 3, berører ikke det ansvar, der efter almindelige retsregler påhviler fremstilleren og indehaveren af markedsføringstilladelsen.

1.   Der må i den i overensstemmelse med artikel 81 fastsatte periode (»den lovgivningsmæssige databeskyttelsesperiode«) ikke henvises til data som omhandlet i bilag I, der oprindelig blev fremlagt med henblik på at opnå markedsføringstilladelse, af en anden ansøger til en efterfølgende markedsføringstilladelse.

2.   Et lægemiddel, der er omfattet af en efterfølgende markedsføringstilladelse som omhandlet i stk. 1, må ikke markedsføres i en periode på to år efter udløbet af de relevante lovgivningsmæssige databeskyttelsesperioder som omhandlet i artikel 81.

2a.     Den periode, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, forlænges med en tillægsperiode på et år, hvis indehaveren af markedsføringstilladelsen i den databeskyttelsesperiode, der er omhandlet i artikel 81, opnår en tilladelse til en supplerende terapeutisk indikation, forudsat at indehaveren af markedsføringstilladelsen med understøttende data har påvist en betydelig klinisk fordel i forhold til eksisterende behandlinger. Denne forlængelse kan kun indrømmes én gang. [Ændring 196]

3.   Uanset stk. 1 kan indehaveren af en markedsføringstilladelse give ansøgeren om en anden markedsføringstilladelse dataadgangstilladelse for de data, indehaveren af markedsføringstilladelsen fremlagde i overensstemmelse med bilag I, jf. artikel 14.

4.   Uanset stk. 1 og 2 gælder det, at hvis en relevant national myndighed i Unionen har udstedt en tvangslicens på betingelser, der er fastsat i EU-retten, og i overensstemmelse med internationale aftaler til en part med henblik på håndtering af en folkesundhedsmæssig krisesituation, suspenderes data- og markedsbeskyttelsen for den pågældende part, i det omfang dette kræves ved tvangslicensen, i tvangslicensens gyldighedsperiode i den eller de medlemsstater, hvor tvangslicensen er udstedt . [Ændring 197]

4a.     Indehaveren af markedsføringstilladelsen for det lægemiddel, for hvilket der er udstedt en tvangslicens, informeres straks om beslutningen. [Ændring 198]

5.   Den i stk. 1 omhandlede databeskyttelsesperiode gælder også i medlemsstater, hvor lægemidlet ikke er godkendt eller ikke længere er godkendt.

1.   Den lovgivningsmæssige databeskyttelsesperiode er syv år og seks måneder seks år fra datoen for udstedelse af markedsføringstilladelsen for det pågældende lægemiddel i henhold til artikel 6, stk. 2. For markedsføringstilladelser, der hører ind under samme samlede markedsføringstilladelse, regnes databeskyttelsesperioden fra datoen for udstedelse af den oprindelige markedsføringstilladelse i Unionen. [Ændring 199]

2.   Med forbehold af en videnskabelig vurdering foretaget af den relevante kompetente myndighed forlænges den i stk. 1 omhandlede databeskyttelsesperiode med:

Er der tale om en markedsføringstilladelse på særlige vilkår udstedt i henhold til artikel 19 i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004], finder den i første afsnit, litra b), omhandlede forlængelse kun anvendelse, hvis der senest fire år efter udstedelsen af markedsføringstilladelsen på særlige vilkår er udstedt en markedsføringstilladelse for det pågældende lægemiddel i henhold til artikel 19, stk. 7, i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004].

Forlængelse som omhandlet i første afsnit, litra d), kan kun indrømmes én gang. [Ændring 204]

Senest den... [12 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 215 med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte de proceduremæssige aspekter og kriterier vedrørende dette stykkes første afsnit, litra ca). [Ændring 205]

3.   Agenturet udsteder videnskabelige retningslinjer, jf. stk. 2, litra c), om kriterier for forslag til en komparator til et klinisk forsøg under hensyntagen til resultaterne af høringen af Kommissionen og de myndigheder eller organer, der er involveret i den i artikel 162 i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004] omhandlede høringsmekanisme.

3a.     Den lovgivningsmæssige beskyttelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2, må ikke overstige otte år og seks måneder. [Ændring 206]

1.   Forlængelse af databeskyttelsesperioden som omhandlet i artikel 81, stk. 2, første afsnit, litra a), kan kun indrømmes, hvis det pågældende lægemiddel frigives og kontinuerligt tilføres til forsyningskæden i de fornødne mængder og i de præsentationer, der er nødvendige for at dække patienternes behov i de medlemsstater, hvor markedsføringstilladelsen er gyldig.

Den i første afsnit omhandlede forlængelse finder anvendelse på lægemidler, for hvilke der er udstedt en centraliseret markedsføringstilladelse, jf. artikel 5, eller for hvilke der er udstedt en national markedsføringstilladelse efter den decentrale procedure, jf. kapitel III, afdeling 3.

2.   For at opnå en forlængelse som omhandlet i artikel 81, stk. 2, første afsnit, litra a), skal indehaveren af markedsføringstilladelsen ansøge om ændring af den pågældende markedsføringstilladelse.

Ansøgningen om den pågældende ændring indgives mellem 34 og 36 måneder efter datoen for udstedelse af den oprindelige markedsføringstilladelse, eller for enheder som omhandlet i artikel 81, stk. 2, første afsnit, litra a), mellem 46 og 48 måneder efter denne dato.

Ansøgningen om ændringen skal indeholde dokumentation fra de medlemsstater, hvor markedsføringstilladelsen er gyldig. Denne dokumentation skal:

Positive beslutninger truffet i henhold til artikel 2 og 6 i Rådets direktiv 89/105/EØF (48) anses for at svare til en bekræftelse som omhandlet i tredje afsnit, litra a).

3.   For at modtage den i stk. 2, tredje afsnit, omhandlede dokumentation skal indehaveren af markedsføringstilladelsen fremsætte en anmodning herom til den relevante medlemsstat. Senest 60 dage efter anmodningen fra indehaveren af markedsføringstilladelsen udsteder medlemsstaten en bekræftelse af overholdelse eller en begrundet erklæring om manglende overholdelse; alternativt afgiver den en erklæring om ikke-indsigelse mod forlængelse af den lovgivningsmæssige databeskyttelsesperiode i henhold til denne artikel.

4.   I tilfælde, hvor en medlemsstat ikke har reageret på ansøgningen fra indehaveren af markedsføringstilladelsen inden for den i stk. 3 omhandlede frist, betragtes dette som en erklæring om ikke-indsigelse.

For lægemidler, for hvilke der er udstedt en centraliseret markedsføringstilladelse, ændrer Kommissionen markedsføringstilladelsen i overensstemmelse med artikel 47 i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004] for at forlænge databeskyttelsesperioden. For lægemidler, for hvilke der er udstedt en markedsføringstilladelse efter den decentrale procedure, ændrer medlemsstaternes kompetente myndigheder markedsføringstilladelsen i overensstemmelse med artikel 92 for at forlænge databeskyttelsesperioden.

5.   Medlemsstaternes repræsentanter kan anmode Kommissionen om at drøfte spørgsmål vedrørende den praktiske anvendelse af denne artikel i det udvalg, der er nedsat ved Rådets afgørelse 75/320/EØF (49) (»lægemiddeludvalget«). Kommissionen kan indbyde organer med ansvar for medicinsk teknologivurdering, jf. forordning (EU) 2021/2282, eller som fornødent nationale organer med ansvar for prissætning og refusion til at deltage i Lægemiddeludvalgets drøftelser.

6.   Kommissionen kan på grundlag af medlemsstaternes og de relevante berørte parters erfaringer vedtage gennemførelsesforanstaltninger vedrørende de proceduremæssige aspekter, der er beskrevet i denne artikel, og vedrørende betingelserne i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 214, stk. 2. [Ændring 207]

1.   Et lægemiddel anses for at imødekomme et uopfyldt medicinsk behov, hvis mindst én af dets terapeutiske indikationer vedrører en livstruende eller alvorligt invaliderende sygdom, og følgende betingelser er opfyldt:

2.   Udpegede lægemidler til sjældne sygdomme, jf. artikel 67 i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004], anses for at imødekomme et uopfyldt medicinsk behov.

3.   Når agenturet vedtager videnskabelige retningslinjer for anvendelsen af denne artikel, hører det Kommissionen samt de i henholdsvis artikel 162 , stk. 1 eller 2, i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004] omhandlede myndigheder eller organer og interessenter . [Ændring 208]

1.   Der indrømmes en lovgivningsmæssig databeskyttelsesperiode på fire år for et lægemiddel for en ny terapeutisk indikation, der ikke tidligere er godkendt i Unionen, forudsat at:

2.   Den i stk. 1 omhandlede databeskyttelsesperiode kan kun indrømmes én gang for et lægemiddel.

3.   I den i stk. 1 omhandlede databeskyttelsesperiode skal det af markedsføringstilladelsen fremgå, at lægemidlet er et eksisterende lægemiddel, som er godkendt i Unionen, og som er godkendt med en yderligere terapeutisk indikation.

1.     Medlemsstaterne betragter de procedurer og afgørelser, der er omhandlet i artikel 85, som lovgivningsmæssige eller administrative procedurer, der som sådan er uafhængige af håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

2.     Beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er ikke en gyldig grund til at afvise, suspendere, forsinke, tilbagetrække eller tilbagekalde afgørelser som omhandlet i artikel 85.

3.     Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af EU-lovgivning og national lovgivning vedrørende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. [Ændring 216]

1.   Hvis en ansøgning om markedsføringstilladelse indeholder resultaterne af alle undersøgelser, der er gennemført i overensstemmelse med en godkendt pædiatrisk undersøgelsesplan, er indehaveren af patentet eller det supplerende beskyttelsescertifikat berettiget til en seksmåneders forlængelse af den i artikel 13, stk. 1 og 2, i [forordning (EF) nr. 469/2009 — Publikationskontoret: Erstat venligst med henvisning til den nye retsakt, når den er vedtaget] omhandlede periode.

Første afsnit finder også anvendelse, når gennemførelsen af den godkendte pædiatriske undersøgelsesplan ikke fører til godkendelse af en pædiatrisk indikation, men resultaterne af de gennemførte undersøgelser anføres i produktresuméet og, hvis det er relevant, på indlægssedlen for det pågældende lægemiddel.

2.   Medtagelsen i en markedsføringstilladelse af den erklæring, der er omhandlet i dette direktivs artikel 49, stk. 2, eller i artikel 90, stk. 2, i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004], sker med henblik på anvendelsen af stk. 1.

3.   Når procedurerne i kapitel III, afdeling 3 og 4, er blevet anvendt, indrømmes den i stk. 1 omhandlede seksmåneders forlængelse kun, hvis lægemidlet er godkendt i alle medlemsstater.

4.   Hvis der er tale om en ansøgning om nye terapeutiske indikationer, herunder pædiatriske indikationer, nye lægemiddelformer, nye styrker og nye administrationsveje for godkendte lægemidler, som er beskyttet enten ved et supplerende beskyttelsescertifikat i henhold til [forordning (EF) nr. 469/2009 — Publikationskontoret: Erstat venligst med henvisning til den nye retsakt, når den er vedtaget] eller ved et patent, der opfylder betingelserne for udstedelse af det supplerende beskyttelsescertifikat, som fører til godkendelse af en ny pædiatrisk indikation, finder stk. 1, 2 og 3 ikke anvendelse, hvis ansøgeren ansøger om, og opnår, en forlængelse på et år af markedsføringsbeskyttelsesperioden for det pågældende lægemiddel med den begrundelse, at denne nye pædiatriske indikation frembyder en betydelig klinisk fordel i forhold til eksisterende behandlinger, jf. artikel 81, stk. 2, første afsnit, litra d).

1.   Efter udstedelsen af en markedsføringstilladelse kan medlemsstatens kompetente myndighed pålægge indehaveren af markedsføringstilladelsen en forpligtelse til at:

Hvis de samme betænkeligheder gør sig gældende for mere end ét lægemiddel, tilskynder medlemsstatens kompetente myndighed efter høring af agenturet de pågældende indehavere af markedsføringstilladelserne til at gennemføre en fælles miljørisikovurderingsundersøgelse efter tilladelse til markedsføring.

Pålæggelse af en sådan forpligtelse skal begrundes behørigt, meddeles skriftligt og omfatte formålet med og en frist for fremlæggelse og gennemførelse af undersøgelsen. Oplysninger om pålagte undersøgelser efter godkendelse skal anføres i produktets europæiske offentlige vurderingsrapport og i en database ved den kompetente myndighed. [Ændring 219]

2.   Medlemsstatens kompetente myndighed giver indehaveren af markedsføringstilladelsen mulighed for inden for en frist, som myndigheden fastsætter, at fremsætte skriftlige bemærkninger vedrørende pålæggelsen af forpligtelsen, hvis indehaveren af markedsføringstilladelsen anmoder herom senest 30 dage efter modtagelsen af den skriftlige meddelelse om forpligtelsen.

3.   På grundlag af de skriftlige bemærkninger, som indehaveren af markedsføringstilladelsen har fremsat, trækker medlemsstatens kompetente myndighed forpligtelsen tilbage eller bekræfter den. Hvis medlemsstatens kompetente myndighed bekræfter forpligtelsen, ændres markedsføringstilladelsen, således at forpligtelsen indgår som en betingelse for markedsføringstilladelsen, og risikostyringssystemet ajourføres som relevant i overensstemmelse hermed.

1.   Med henblik på at fastlægge de situationer, hvor virkningsundersøgelser efter tilladelse til markedsføring kan være påkrævet i henhold til artikel 44 og 87, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 215 vedtage foranstaltninger, der supplerer artikel 44 og 87.

2.   Når Kommissionen vedtager sådanne delegerede retsakter, handler den i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser.

1.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal indarbejde alle betingelser vedrørende sikkerhed og virkning som omhandlet i artikel 44, 45 og 87 i sit risikostyringssystem.

2.   Medlemsstaterne oplyser agenturet om, hvilke markedsføringstilladelser de har udstedt på de i artikel 44 og 45 fastsatte betingelser, og om alle forpligtelser pålagt i henhold til artikel 87.

1.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal, efter udstedelsen af en markedsføringstilladelse i overensstemmelse med kapitel III, for så vidt angår de i ansøgningen om denne markedsføringstilladelse angivne fremstillings- og kontrolmetoder tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling og indføre de ændringer, der måtte være nødvendige for at sikre, at lægemidlet fremstilles og kontrolleres efter almindeligt anerkendte videnskabelige metoder.

Disse ændringer skal godkendes af den pågældende medlemsstats kompetente myndighed.

2.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal uden unødigt ophold forelægge medlemsstatens kompetente myndighed alle nye oplysninger, der vil kunne medføre ændringer i de i artikel 6, artikel 9-13, artikel 62, artikel 41, stk. 5, bilag I eller bilag II omhandlede oplysninger og dokumenter.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen er navnlig forpligtet til uden unødigt ophold at underrette medlemsstatens kompetente myndighed om ethvert forbud eller enhver begrænsning, som indehaveren af markedsføringstilladelsen eller enhver anden enhed, der har et kontraktligt forhold med indehaveren af markedsføringstilladelsen, pålægges af de kompetente myndigheder i de lande, hvor lægemidlet markedsføres, og om andre nye oplysninger, som vil kunne påvirke vurderingen af fordele og risici ved det pågældende lægemiddel. Oplysningerne skal omfatte både positive og negative resultater af kliniske forsøg eller andre undersøgelser vedrørende alle terapeutiske indikationer og populationer, uanset om de er medtaget i markedsføringstilladelsen eller ej, samt data om anvendelse af lægemidlet uden for betingelserne i markedsføringstilladelsen.

3.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal sikre, at betingelserne i markedsføringstilladelsen, herunder produktresuméet, etiketteringen og indlægssedlen, ajourføres i overensstemmelse med den aktuelle videnskabelige viden, bl.a. konklusioner af vurderinger og anbefalinger, der gøres offentligt tilgængelige på den europæiske webportal om lægemidler, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 104 i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004].

4.   Medlemsstatens kompetente myndighed kan til enhver tid anmode indehaveren af markedsføringstilladelsen om at fremlægge data, der dokumenterer, at forholdet mellem fordele og risici fortsat er gunstigt. Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal besvare sådanne anmodninger fyldestgørende og inden for den fastsatte frist. Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal også fyldestgørende og inden for den fastsatte frist besvare enhver anmodning fra en kompetent myndighed vedrørende gennemførelsen af tidligere pålagte foranstaltninger, herunder risikominimeringsforanstaltninger.

5.   Medlemsstatens kompetente myndighed kan til enhver tid anmode indehaveren af markedsføringstilladelsen om at forelægge en kopi af masterfilen for lægemiddelovervågningssystemet. Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal forelægge kopien senest syv dage efter modtagelsen af anmodningen.

6.   Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal også fyldestgørende og inden for den fastsatte frist besvare enhver anmodning fra en kompetent myndighed vedrørende gennemførelsen af alle foranstaltninger, der tidligere er pålagt vedrørende risici for miljøet eller folkesundheden, herunder antimikrobiel resistens.

1.   Indehaveren af en markedsføringstilladelse for et lægemiddel som omhandlet i artikel 9 og 11 skal forelægge de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder en risikostyringsplan og en sammenfatning heraf, hvis markedsføringstilladelsen for referencelægemidlet trækkes tilbage, men markedsføringstilladelsen for det i artikel 9 og 11 omhandlede lægemiddel opretholdes.

Risikostyringsplanen og sammenfatningen heraf skal fremlægges for de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder senest 60 dage efter tilbagetrækningen af markedsføringstilladelsen for referencelægemidlet via en ændring.

2.   Medlemsstatens kompetente myndighed kan pålægge en indehaver af en markedsføringstilladelse for et lægemiddel som omhandlet i artikel 9 og 11 at fremlægge en risikostyringsplan og en sammenfatning heraf, hvis:

3.   I tilfælde som omhandlet i stk. 2, litra a), skal risikostyringsplanen bringes i overensstemmelse med risikostyringsplanen for referencelægemidlet.

4.   Pålæggelse af den i stk. 3 omhandlede forpligtelse skal begrundes behørigt og skriftligt, meddeles til indehaveren af markedsføringstilladelsen og omfatte angivelse af fristen for fremlæggelse af risikostyringsplanen og sammenfatningen ved hjælp af en ændring.

1.   En ansøgning om ændring af en markedsføringstilladelse skal indgives elektronisk af indehaveren af markedsføringstilladelsen i de formater, agenturet stiller til rådighed, medmindre ændringen er en opdatering fra indehaveren af markedsføringstilladelsen af dennes oplysninger i en database.

2.   Ændringer inddeles i forskellige kategorier afhængigt af niveauet af risikoen for folkesundheden og den potentielle indvirkning på det pågældende lægemiddels kvalitet, sikkerhed og virkning. Disse kategorier skal spænde fra ændringer i betingelserne i markedsføringstilladelsen med den største potentielle indvirkning på lægemidlets kvalitet, sikkerhed eller virkning til ændringer med ingen eller kun minimal indvirkning herpå.

3.   Procedurerne for behandling af ansøgninger om ændringer skal stå i et rimeligt forhold til den relevante risiko og indvirkning. Disse procedurer skal spænde fra procedurer, der først tillader implementering efter godkendelse på grundlag af en fuldstændig videnskabelig vurdering, til procedurer, der tillader øjeblikkelig implementering og efterfølgende anmeldelse fra indehaveren af markedsføringstilladelsen til den kompetente myndighed. Sådanne procedurer kan også omfatte opdateringer fra indehaveren af markedsføringstilladelsen af dennes oplysninger i en database. Hvis agenturet finder det berettiget, skal der også overvejes hurtigere evalueringsprocedurer for ændringer, som er af væsentlig interesse for folkesundheden. [Ændring 220]

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 215 med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge:

1.   Enhver ansøgning fra indehaveren af markedsføringstilladelsen om ændring af en markedsføringstilladelse, der er udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel III, afdeling 3 og 4, skal forelægges for alle medlemsstater, der tidligere har godkendt det pågældende lægemiddel. Det samme gælder, når de oprindelige markedsføringstilladelser er udstedt efter særskilte procedurer.

2.   I tilfælde, hvor Kommissionen forelægges en voldgiftssag, finder proceduren i artikel 41 og 42 tilsvarende anvendelse på ændringer i markedsføringstilladelser.

1.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan efter høring af indehaveren af markedsføringstilladelsen på grundlag af relevante pædiatriske kliniske undersøgelser forelagt i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 (50) ændre markedsføringstilladelsen for det pågældende lægemiddel i overensstemmelse hermed og ajourføre produktresuméet og indlægssedlen for det pågældende lægemiddel. De kompetente myndigheder udveksler oplysninger om de forelagte undersøgelser og som relevant disses indvirkning på de markedsføringstilladelser, de vedrører. [Ændring 221]

2.   Aktiviteterne i henhold til stk. 1 skal være afsluttet senest fem år efter den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 18 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden].

3.   Når et lægemiddel er godkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel III på grundlag af de oplysninger, der er forelagt i henhold til artikel 91 i [den reviderede forordning (EF) nr. 726/2004], kan medlemsstaternes kompetente myndigheder ændre markedsføringstilladelsen for det pågældende lægemiddel i overensstemmelse hermed og ajourføre produktresuméet og indlægssedlen.

4.   Medlemsstaterne udveksler oplysninger om de forelagte undersøgelser og som relevant disses indvirkning på de markedsføringstilladelser, de vedrører.

5.   Agenturet koordinerer denne udveksling af oplysninger.

1.   Medlemsstaterne eller Kommissionen skal i særlige tilfælde, hvor Unionens interesser er berørt, henvise spørgsmålet til Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler for at få det behandlet efter proceduren i artikel 41 og 42, inden der træffes afgørelse om en ansøgning eller suspension eller tilbagekaldelse af en markedsføringstilladelse eller om en hvilken som helst anden ændring i en markedsføringstilladelse, der vurderes at være påkrævet. Medlemsstaterne og Kommissionen tager behørigt hensyn til eventuelle anmodninger fra ansøgeren eller indehaveren af markedsføringstilladelsen.

Hvis henvisningen af spørgsmålet til udvalget er en følge af evalueringen af data fra lægemiddelovervågning af et godkendt lægemiddel, henvises spørgsmålet til Udvalget for Risikovurdering inden for Lægemiddelovervågning, og artikel 115, stk. 2, kan finde anvendelse. Udvalget for Risikovurdering inden for Lægemiddelovervågning udsteder en anbefaling efter proceduren i artikel 41. Den endelige anbefaling fremsendes til Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler eller til koordinationsgruppen, og proceduren i artikel 115 finder anvendelse.

Hvis et af kriterierne i artikel 114, stk. 1, er opfyldt, finder proceduren i artikel 114, 115 og 116 dog anvendelse.

Den berørte medlemsstat eller Kommissionen angiver klart, hvilket spørgsmål der er forelagt udvalget til behandling, og underretter ansøgeren eller indehaveren af markedsføringstilladelsen herom.

Medlemsstaterne og ansøgeren eller indehaveren af markedsføringstilladelsen sender udvalget alle tilgængelige oplysninger om den pågældende sag.

2.   Hvis henvisningen af spørgsmålet til udvalget vedrører et udvalg af lægemidler eller en terapeutisk gruppe, kan agenturet begrænse proceduren til bestemte dele af tilladelsen.

I så fald finder artikel 93 kun anvendelse på de pågældende lægemidler, hvis de er omfattet af de i kapitel III, afdeling 3 og 4, omhandlede markedsføringstilladelsesprocedurer.

Vedrører anvendelsesområdet for en procedure, der er indledt i henhold til denne artikel, et udvalg af lægemidler eller en terapeutisk gruppe, omfattes også lægemidler, der er omfattet af en centraliseret markedsføringstilladelse, og som tilhører dette udvalg eller denne gruppe, af proceduren.

3.   Uden at det berører stk. 1, kan en medlemsstat, hvor der skal handles hurtigt for at beskytte folkesundheden, i en hvilken som helst fase af proceduren suspendere markedsføringstilladelsen og forbyde anvendelse af det pågældende lægemiddel på sit område, indtil der er truffet endelig afgørelse. Den underretter senest den følgende arbejdsdag Kommissionen, agenturet og de øvrige medlemsstater om begrundelsen herfor.

4.   Vedrører anvendelsesområdet for proceduren, der er indledt i henhold til denne artikel, som fastlagt i overensstemmelse med stk. 2, lægemidler, der er omfattet af en centraliseret markedsføringstilladelse, kan Kommissionen, hvor der skal handles hurtigt for at beskytte folkesundheden, i en hvilken som helst fase af proceduren suspendere markedsføringstilladelserne for de pågældende lægemidler og forbyde anvendelse af lægemidlerne, indtil der er truffet endelig afgørelse. Kommissionen underretter senest den følgende arbejdsdag agenturet og medlemsstaterne om begrundelsen herfor.

1.   For at kunne varetage deres lægemiddelovervågningsopgaver og deltage i Unionens lægemiddelovervågningsaktiviteter anvender medlemsstaterne et lægemiddelovervågningssystem , herunder lægemiddelovervågningen af undersøgelser efter tilladelse til markedsføring af sikkerheden og virkningen hos børn på lang sigt, herunder, hvis det er relevant, data fra off label-anvendelse af lægemidlet . [Ændring 222]

Lægemiddelovervågningssystemet skal anvendes til at indsamle oplysninger om de risici for patienters sundhed eller folkesundheden generelt, der er forbundet med lægemidler. Disse oplysninger skal navnlig vedrøre bivirkninger hos mennesker som følge af lægemidlets anvendelse i henhold til markedsføringstilladelsen samt enhver anvendelse uden for betingelserne i markedsføringstilladelsen og bivirkninger forbundet med erhvervsmæssig eksponering.

2.   Ved hjælp af det i stk. 1 omhandlede lægemiddelovervågningssystem foretager medlemsstaterne en videnskabelig evaluering af alle oplysninger, overvejer muligheder for risikominimering og -forebyggelse og træffer lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende markedsføringstilladelsen som fornødent. De auditerer regelmæssigt deres lægemiddelovervågningssystem og træffer korrigerende foranstaltninger som fornødent.

3.   Hver medlemsstat udpeger en kompetent myndighed for udførelse af lægemiddelovervågning.

4.   Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om, koordineret af agenturet, at deltage i international harmonisering og standardisering af tekniske foranstaltninger inden for lægemiddelovervågning.

1.   Medlemsstaterne:

2.   Med henblik på stk. 1, litra a) og e), kan medlemsstaterne pålægge læger, farmaceuter og andre sundhedspersoner særlige forpligtelser.

1.   En medlemsstat kan delegere opgaver, den har fået pålagt i henhold til dette kapitel, til en anden medlemsstat, hvis denne skriftligt giver samtykke dertil. En medlemsstat kan ikke repræsentere mere end én anden medlemsstat.

2.   Den delegerende medlemsstat oplyser skriftligt Kommissionen, agenturet og øvrige medlemsstater om delegeringen. Den delegerende medlemsstat og agenturet gør disse oplysninger offentligt tilgængelige.

1.   Med henblik på varetagelsen af deres lægemiddelovervågningsopgaver skal indehavere af markedsføringstilladelser anvende et lægemiddelovervågningssystem, der svarer til den relevante medlemsstats lægemiddelovervågningssystem som omhandlet i artikel 96, stk. 1.

2.   Ved hjælp af det i artikel 96, stk. 1, omhandlede lægemiddelovervågningssystem skal indehaverne af markedsføringstilladelser foretage en videnskabelig evaluering af alle oplysninger, overveje muligheder for risikominimering og -forebyggelse og træffe passende foranstaltninger som fornødent.

3.   Indehavere af markedsføringstilladelser skal regelmæssigt auditere deres lægemiddelovervågningssystem. De skal indsætte en note om de vigtigste resultater af auditten i masterfilen for lægemiddelovervågningssystemet og på basis af auditresultaterne sikre, at en plan for passende korrigerende foranstaltninger udarbejdes og implementeres. Når de korrigerende foranstaltninger er gennemført fuldt ud, kan noten fjernes.

4.   Som en del af lægemiddelovervågningssystemet skal indehavere af markedsføringstilladelser: