|
13.12.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 428/33 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag M.8718 — Starwood Capital Group/Accor/Sofitel Budapest Chain Bridge Hotel)
Behandles eventuelt efter den forenklede procedure
(EØS-relevant tekst)
(2017/C 428/14)
|
1. |
Den 1. december 2017 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion. Anmeldelsen vedrører virksomhederne:
Starwood Capital Group og Accor-Pannonia Hotels Zrt erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over Sofitel Budapest Chain Bridge Hotel, der på nuværende tidspunkt kontrolleres udelukkende af Accor-Pannonia Hotels Zrt. Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier/aktiver og en managementkontrakt. |
|
2. |
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder: — Starwood Capital Group: privat investeringsselskab med hovedsæde i USA, der primært fokuserer på global investering i fast ejendom — Accor-Pannonia Hotels Zrt: privat selskab, der er registreret i henhold til ungarsk ret, og som i sidste instans kontrolleres af Accor SA, en fransk multinational hotelkoncern — målvirksomheden: målvirksomheden, der omfatter den fysiske bygning og overdragelsesværdien, er et 5-stjernet luksushotel, der består af 357 hotelværelser og suiter samt diverse faciliteter (restauranter, barer, mødelokaler, spa- og wellnesscenter, parkeringspladser og udlejede kontorlokaler), og som ligger i Budapest i Ungarn. |
|
3. |
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2). |
|
4. |
Europa-Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen: M.8718 — Starwood Capital Group/Accor/Sofitel Budapest Chain Bridge Hotel Bemærkningerne kan sendes til Europa-Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:
|
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).
(2) EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.