<TI><P>Dom</P></TI>1Ved beslutning af 1. februar 1993 indgået til Domstolen den 5. april 1993 har Tariefcommissie, Amsterdam, i medfør af EØF-traktatens artikel 177 forelagt to præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen og gyldigheden af Kommissionens forordning (EØF) nr. 482/74 af 27. februar 1974 om tarifering af varer under pos. 23.04 B i den fælles toldtarif (EFT L 57, s. 23).2Spørgsmålene er blevet rejst under en tvist mellem Gebroeders van Es Douane Agenten BV (herefter Van Es) og Inspecteur der Invoerrechten en Accijnzen, Rotterdam.3Den fælles toldtarifs nomenklatur, der var gældende indtil den 1. januar 1988, blev indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 950/68 af 28. juni 1968 om den fælles toldtarif (EFT 1968 I, s. 265). Kapitel 23 angik restprodukter fra næringsmiddelindustrien; tilberedt dyrefoder. Pos. 23.04 omfattede Oliekager og andre restprodukter fra udvinding af vegetabilske olier (undtagen restprodukter fra rensning af olier).4Pos. 23.04 var opdelt således:- A.Oliekager og andre restprodukter fra udvinding af olivenolie
- B.Andre varer.
5Den 16. januar 1969 udstedte Rådet forordning (EØF) nr. 97/69 om de nødvendige foranstaltninger for ensartet anvendelse af den fælles toldtarifs nomenklatur (EFT 1969 I, s. 10), der bemyndigede Kommissionen til at udstede de nødvendige bestemmelser for anvendelsen af den fælles toldtarifs nomenklatur med henblik på tariferingen af varer.6Den 27. januar 1974 udstedte Kommissionen på grundlag af denne forordning forordning nr. 482/74. Sidstnævnte forordnings artikel 1 er affattet således:Restprodukter fra udvinding af majskimolie ved hjælp af opløsningsmidler eller ved presning henhører kun under pos. 23.04 B i den fælles toldtarif, når de, beregnet i vægtprocent på grundlag af tørstofindholdet, indeholder følgende bestanddele:
1.Produkter med et indhold af fedtstoffer på under 3%:indhold af stivelse: under 45%
indhold af proteiner (nitrogenindhold x 6,25): 11,5% og derover.
2.Produkter med et indhold af fedtstoffer på 3% og derover, men højst 8%:indhold af stivelse: under 45%
indhold af proteiner (nitrogenindhold x 6,25): 13% og derover.
Disse restprodukter må endvidere ikke indeholde bestanddele, som ikke hidrører fra majskorn.
7Forordning nr. 950/68 og nr. 97/69 blev senere ophævet med virkning fra den 1. januar 1988, nærmere bestemt ved artikel 16 i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1). Efter denne forordning er underposition 23021090 og 23069091 indeholdt i kapitel 23 i den kombinerede nomenklatur, Rest- og affaldsprodukter fra næringsmiddelindustrien; tilberedt dyrefoder.Underposition 23021090 er efter forordningen affattet således:
| 2302 | Klid og andre restprodukter, også i form af piller (pellets), fra sigtning, formaling eller anden bearbejdning af korn og bælgfrugter: |
| 230210 | — Af majs: |
| 23021010 | — — Med indhold af stivelse på 35 vægtprocent og derunder |
| 23021090 | — — I andre tilfælde. |
Underposition 23069091 er affattet således:
| 2306 | Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af vegetabilske fedtstoffer eller olier, også formalede eller i form af piller (pellets), undtagen varer henhørende under pos. 2304 eller 2305: |
| ... | |
| 230690 | — I andre tilfælde: |
| — — Oliekager og andre restprodukter fra udvinding af olivenolie: |
| 23069011 | — — — Med et indhold af olivenolie på 3 vægtprocent og derunder |
| 23069019 | — — —Med et indhold af olivenolie på over 3 vægtprocent |
| — — Andre varer: |
| 23069091 | — — —Af majskim |
| 23069093 | — — — Af sesamfrø |
| 23069099 | — — — I andre tilfælde. |
8Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 315/91 af 7. februar 1991 om ændring af forordning nr. 2658/87 (EFT L 37, s. 24), der trådte i kraft den 1. april 1991, blev der i kapitel 23 i den kombinerede nomenklatur indsat en supplerende bestemmelse vedrørende underposition 23069091. Denne supplerende bestemmelse lyder således:Underposition 23069091 omfatter kun restprodukter fra udvinding af majskimolie, bortset fra produkter med indhold af bestanddele, der hidrører fra dele af majskorn, der er blevet tilsat efter udvindingen, og som ikke har været genstand for olieudvindingsprocessen.
9Artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 2658/87 fastsætter regler om overgangen fra den tidligere til den nye ordning og har følgende ordlyd:1.De koder og varebeskrivelser, der er fastlagt på grundlag af den kombinerede nomenklatur, træder i stedet for de koder og varebeskrivelser, som er fastlagt på grundlag af nomenklaturerne i den fælles toldtarif og i NIMEXE, dog med forbehold af de internationale aftaler, indgået af Fællesskabet inden denne forordnings ikrafttræden, samt gennemførelsesretsakterne hertil, der refererer sig til nævnte nomenklaturer.Fællesskabsretsakter, der indeholder den toldmæssige eller statistiske nomenklatur, ændres i overensstemmelse hermed af Kommissionen.
10Med hjemmel i denne bestemmelse har Kommissionen udstedt følgende tre forordninger: forordning (EØF) nr. 646/89 af 14. marts 1989 om ændring i visse forordninger om tarifering af varer af de koder, der er fastlagt på grundlag af den fælles toldtarifs nomenklatur pr. 31. december 1987, til de koder, som er fastlagt på grundlag af den kombinerede nomenklatur (EFT L 71, s. 20), forordning (EØF) nr. 2723/90 af 24. september 1990 om ændring i visse forordninger om tarifering af varer af de koder, der er fastlagt på grundlag af den fælles toldtarifs nomenklatur pr. 31. december 1987, til de koder, som er fastlagt på grundlag af den kombinerede nomenklatur (EFT L 261, s. 24), og forordning (EØF) nr. 2080/91 af 16. juli 1991 om ændring i visse forordninger om tarifering af varer af de koder, der er fastlagt på grundlag af den fælles toldtarifs nomenklatur pr. 31. december 1987, til de koder, som er fastlagt på grundlag af den kombinerede nomenklatur (EFT L 193, s. 6).11I betragtningerne til forordning nr. 646/89 hedder det:I henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2658/87 træder de koder og varebeskrivelser, der er fastlagt på grundlag af den kombinerede nomenklatur, i stedet for de koder og varebeskrivelser, som er fastlagt på grundlag af den fælles toldtarifs nomenklatur pr. 31. december 1987.
Af klarhedshensyn og ud fra ønsket om en forenkling bør der derfor foretages ændringer i de af de nævnte forordninger, som har bevaret konkret betydning, forudsat at dette ikke indebærer realitetsændringer.
12Den første af de to citerede betragtninger er gentaget ordret i forordning nr. 2723/90. Herefter følger en anden betragtning, der har følgende indhold:Der bør derfor foretages ændringer i de af de nævnte forordninger, som har bevaret konkret betydning, forudsat at dette ikke indebærer realitetsændringer, til at fuldstændiggøre den første række forordninger, som allerede er ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 646/89.
13Ingen af de nævnte forordninger henviser til forordning nr. 482/74.14Den 8. december 1988 og den 12. februar 1989 indførte Van Es til Nederlandene i alt fire partier restprodukter af majskim med oprindelse i Argentina, der tilhørte selskabet Pell Nederland BV.15Det fremgår af sagen, at de fire partier ved indførslen blev angivet som henhørende under underposition 23069091 i den kombinerede nomenklatur, som indført med virkning fra den 1. januar 1988 i henhold til forordning nr. 2658/87, uden at der blev henvist til forordning nr. 482/74. Som følge af denne tarifering blev der ikke opkrævet nogen indførselstold eller landbrugsafgift.16Efter en kontrolundersøgelse foretaget af Inspecteur der Invoerrechten en Accijnzen, Rotterdam, blev der truffet afgørelse om, at varerne i stedet skulle tariferes i underposition 23021090 i den kombinerede nomenklatur, hvilket skete under henvisning til forordning nr. 482/74. Det var således fremgået af de foretagne analyser, at produkterne havde et fedtstofindhold på under 3%, et proteinindhold (beregnet i vægtprocent på grundlag af tørstofindholdet) på 11,5% eller derover og et stivelsesindhold (beregnet i vægtprocent på grundlag af tørstofindholdet) på over 45%. Der skulle herefter for de fire partier betales landbrugsafgift på i alt 1197831 HFL.17Efter at en klage over denne afgørelse om tarifering i underposition 23021090 var blevet afvist, blev sagen den 1. oktober 1990 indbragt for Tariefcommissie, Amsterdam.18Van Es bestred herunder, at forordning nr. 482/74 kunne finde anvendelse i sagen. Nærmere bestemt måtte denne forordning anses for bortfaldet efter den ved forordning nr. 2658/87 skete ophævelse af forordning nr. 950/68 og nr. 97/69. Såfremt forordning nr. 482/74 fortsat måtte antages at finde anvendelse, måtte den anses for ugyldig, idet dens artikel 1 er udtryk for en ændring af indholdet af pos. 23.04 B i den fælles toldtarif.19Den nationale retsinstans har fundet, at afgørelsen af tvisten forudsætter en fortolkning og prøvelse af gyldigheden af de pågældende fællesskabsretlige bestemmelser, hvorfor retten har udsat sagen, indtil Domstolen har truffet præjudiciel afgørelse om følgende spørgsmål:- 1)Er forordning nr. 482/74 med hensyn til de omhandlede fire indførselsanmeldelser fortsat i kraft på trods af bestemmelsen i artikel 16 i den aktuelle FTTforordning [forordning om den fælles toldtarif]?
- 2)Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan forordning nr. 482/74 da anvendes retsgyldigt ved tariferingen af varer under underposition 23069091 i den aktuelle FTT, selv om denne position ikke selv indeholder noget kriterium for stivelsesindhold i restprodukter fra olieudvinding af majs?
<TI><P>Det første spørgsmål</P></TI>20Ved dette spørgsmål ønsker den forelæggende retsinstans oplyst, hvorvidt forordning nr. 482/74 finder anvendelse på anmeldelser vedrørende indførsel, der har fundet sted efter den 1. januar 1988, da den kombinerede nomenklatur trådte i kraft.21Sagsøgeren i hovedsagen har gjort gældende, at ophævelsen af forordning nr. 97/69 har medført, at forordning nr. 482/74 er bortfaldet. En forordning må således bortfalde, når hjemmelsretsakten ophæves, medmindre forordningen gives et nyt hjemmelsgrundlag, hvilket ikke er sket for så vidt angår forordning nr. 482/74.22Ved afgørelsen af, hvorvidt forordning nr. 482/74 som anført af sagsøgeren i hovedsagen er bortfaldet efter ophævelsen af forordning nr. 97/69 den 1. januar 1988, må det i første række undersøges, om Rådet ved forordning nr. 2658/87 har taget stilling til, hvorvidt de af Kommissionen på grundlag af den ophævede forordning udstedte retsakter fortsat skal have retsvirkning. Det er således kun, såfremt forordning nr. 2658/87 intet bestemmer herom, at det må undersøges, om der gælder et almindeligt fællesskabsretligt princip, som kan finde anvendelse i sagen.23Hvad nærmere angår forordning nr. 2658/87 bemærkes, at dennes artikel 15, stk. 1, andet afsnit, alene omhandler ændringer af fællesskabsretsakter, der indeholder den toldmæssige eller statistiske nomenklatur, hvilket må forstås således, at Rådet ikke var af den opfattelse, at samtlige disse retsakter skulle anses for bortfaldet som følge af den ene omstændighed, at forordning nr. 97/69 blev ophævet.24Rigtigheden heraf bekræftes af næstsidste betragtning til forordning nr. 2658/87. Det hedder således heri, at som følge af indførelsen af den kombinerede nomenklatur bør der foretages en tilpasning af adskillige fællesskabsretsakter, især vedrørende den fælles landbrugspolitik, for at tage hensyn til anvendelsen af denne nomenklatur, hvorimod det ikke forudsættes, at der først måtte træffes bestemmelse om, at disse retsakter ikke skulle anses for bortfaldet.25Sagsøgeren i hovedsagen har endvidere gjort gældende, at da de på grundlag af forordning nr. 97/69 udstedte fællesskabsretsakter ikke er blevet ændret, er genstanden for dem bortfaldet som følge af forskellene mellem henholdsvis varebeskrivelserne og koderne i forordning nr. 950/68 og varebeskrivelserne og koderne i forordning nr. 2658/87. Sagsøgeren i hovedsagen bestrider endelig, at forordninger om tarifering som forordning nr. 482/74 forudsætningsvis kan anses for at være blevet tilpasset til den nye kombinerede nomenklatur, der blev indført ved forordning nr. 2658/87, idet en sådan form for tilpasning må antages at stride mod retssikkerhedsprincippet.26Det følger af artikel 15, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 2658/87, at henvisninger i fællesskabsretsakter til de koder og varebeskrivelser, der er fastlagt på grundlag af den fælles toldtarifs nomenklatur, forudsætningsvis er blevet erstattet med henvisninger til de koder og varebeskrivelser, som er fastlagt på grundlag af forordning nr. 2658/87.27Spørgsmålet om retssikkerhedsprincippet må dog undersøges nærmere. Det bemærkes herom, at retssikkerhedsprincippet er et grundlæggende fællesskabsretligt princip (jf. dom af 21.9.1983, forenede sager 205/82-215/82, Deutsche Milchkontor, Sml. s. 2633), som kræver, at en ordning, der pålægger en afgiftspligtig byrder, er klar og utvetydig, for at han ikke skal være i tvivl om sine rettigheder og pligter, således at han kan handle derefter (jf. dom af 9.7.1981, sag 169/80, Gondrand Frères, Sml. s. 1931, og af 22.2.1989, forenede sager 92/87 og 93/87, Kommissionen mod Frankrig og Det Forenede Kongerige, Sml. s. 405).28Når artikel 15, stk. 1, andet afsnit, bestemmer, at fællesskabsretsakter, der indeholder den toldmæssige eller statistiske nomenklatur, skal konsekvensændres af Kommissionen, er dette udtryk for en gennemførelse af det nævnte princip.29I modsætning til, hvad Kommissionen har anført i sit skriftlige indlæg, gælder det ikke alene, at Kommissionen i henhold til denne bestemmelse kan foretage en teknisk tilpasning af fællesskabsretsakter til den nye kombinerede nomenklatur. Bestemmelsen indeholder også en udtrykkelig forpligtelse for Kommissionen til formelt at ændre de forordninger udstedt på grundlag af forordning nr. 97/69, der har bevaret konkret betydning ved overgangen til den kombinerede nomenklatur, således at borgerne ikke er i tvivl om deres rettigheder og pligter og kan handle derefter. Foretages der ikke sådanne tilpasninger, vil det kunne være vanskeligt for borgerne at få nøjagtigt kendskab til deres retsstilling. Det bemærkes, at Kommissionen i betragtningerne til forordning nr. 646/89 og nr. 2723/93 selv har erkendt, at visse retsakter udstedt på grundlag af den fælles toldtarifs nomenklatur ikke længere kunne anses for at være af konkret betydning efter ikrafttrædelsen af forordning nr. 2658/87, således at der af klarhedshensyn og ud fra ønsket om en forenkling burde foretages ændringer i de af forordningerne, der havde bevaret en sådan betydning.30Det bemærkes endelig, at eksistensen af en forpligtelse for Kommissionen til udtrykkeligt at ændre forordninger udstedt på grundlag af forordning nr. 97/69, som har bevaret konkret betydning ved overgangen til den kombinerede nomenklatur, bekræftes af udtrykkene shall be amended og serán modificados i den engelske og den spanske version, hvorved de andre sproglige versioner ikke støtter den modsatte antagelse.31For så vidt der ikke er sket nogen tilpasning af de på grundlag af forordning nr. 97/69 udstedte fællesskabsretsakter, må det herefter undersøges, hvorvidt borgerne var i stand til at få nøjagtigt kendskab til deres retsstilling.32Det bemærkes herom, at borgerne som følge af de betydelige forskelle mellem henholdsvis underpositionerne i kapitel 23 i forordning nr. 950/68 og underpositionerne i kapitel 23 i forordning nr. 2658/87 ikke kan antages at have været i stand til nøjagtigt at afgøre, hvilke retsvirkninger der må tillægges Kommissionens forordning nr. 482/74 i henseende til bestemmelserne i kapitel 23 i Rådets forordning nr. 2658/87.33Det første spørgsmål må herefter besvares med, at i det omfang Kommissionen ikke har foretaget en tilpasning af forordning nr. 482/74 i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2658/87, kan forordningen ikke finde anvendelse på anmeldelser vedrørende indførsel, der har fundet sted efter den 1. januar 1988, for så vidt borgerne som følge af denne manglende tilpasning ikke nøjagtigt har kunnet afgøre, hvilke retsvirkninger der må tillægges forordningen.<TI><P>Det andet spørgsmål</P></TI>34Når henses til besvarelsen af det første spørgsmål, er det ufornødent at besvare det andet spørgsmål.<TI><P>Sagens omkostninger</P></TI>35De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.På grundlag af disse præmisser
kender
DOMSTOLEN
vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Tariefcommissie, Amsterdam, ved beslutning af 1. februar 1993, for ret:
I det omfang Kommissionen ikke har foretaget en tilpasning af Kommissionens forordning (EØF) nr. 482/74 af 27. februar 1974 om tarifering af varer under pos. 23.04 B i den fælles toldtarif i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2658/87, kan forordningen ikke finde anvendelse på anmeldelser vedrørende indførsel, der har fundet sted efter den 1. januar 1988, for så vidt borgerne som følge af denne manglende tilpasning ikke nøjagtigt har kunnet afgøre, hvilke retsvirkninger der må tillægges forordningen.