(1)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri og andre rådgivende organer, samt rådgivning fra de rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske områder eller kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.

(2)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. Fiskerimuligheder bør tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier, og således at der tages behørigt hensyn til den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(3)

I forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvor det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(5)

Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 (2) er der fastlagt en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande (»planen«). Planens mål er at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter over niveauer, der kan give MSY. Med henblik herpå skal målet for fiskeridødelighed for de relevante bestande udtrykt i intervaller nås hurtigst muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020. Det er hensigtsmæssigt, at fangstbegrænsningerne i 2021 for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen fastlægges i overensstemmelse med planens målsætninger.

(6)

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har oplyst, at biomassen for sild i den vestlige del af Østersøen i ICES-underafsnit 20-24 kun er 48 % af det grænsereferencepunkt for bestandens gydebiomasse (Blim), under hvilket der kan være reduceret produktionsevne. Den 29. maj 2020 udsendte ICES derfor i sin årlige bestandsrådgivning videnskabelig rådgivning om nulfangst af sild. I medfør af artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 bør der derfor træffes alle passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af den relevante bestand til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Desuden kræver denne bestemmelse, at der træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger. Med henblik herpå er det nødvendigt at tage hensyn til tidsplanen for opnåelse af målene i den fælles fiskeripolitik i almindelighed og i særdeleshed i planen i lyset af den forventede virkning af de afhjælpende foranstaltninger, der vedtages, samtidig med at målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele fastholdes, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Derfor og i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) 2016/1139 bør fiskerimulighederne for sild i den vestlige del af Østersøen fastsættes under intervallerne for fiskeridødelighed for at tage hensyn til nedgangen i biomassen for denne bestand i ICES-underafsnit 20-24.

(7)

Hvad angår torskebestanden i den østlige del af Østersøen, har ICES siden 2019 kunnet basere sin forsigtighedsbaserede rådgivning på en vurdering med flere data, end hvad der var muligt tidligere. ICES anslår, at biomassen af torsk i den østlige del af Østersøen var under Blim i 2019, og at den siden er faldet yderligere. Derfor har ICES gentaget sin anbefaling om nulfangst af torsk i den østlige del af Østersøen for 2021. ICES har dog ikke været i stand til at fastlægge værdierne for fiskeridødelighedsintervallerne. Hvis fiskerimulighederne for torsk i den østlige del af Østersøen fastsættes på det niveau, der er angivet i den videnskabelige rådgivning, vil forpligtelsen til at lande alle fangster i blandet fiskeri, hvor der forekommer bifangster af torsk i den østlige del af Østersøen, lige som sidste år føre til problemet med »choke species«. For at finde den rette balance mellem et fortsat fiskeri i betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af et forbud mod fangster af torsk i den østlige del af Østersøen og behovet for at opnå en god biologisk tilstand for bestanden samt under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at fiske alle bestande i et blandet fiskeri på MSY-niveau på samme tid, er det hensigtsmæssigt at fastsætte en specifik TAC for bifangster af torsk i den østlige del af Østersøen. Fiskerimulighederne skal fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139.

(8)

I maj 2020 fremlagde ICES ajourført rådgivning om omfanget af bifangster af torsk i andre fiskerier. Fiskerimulighederne bør fastsættes i overensstemmelse med denne rådgivning med undtagelse af fiskeriaktiviteter, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 (3). Desuden skal der i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 vedtages yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af bestanden til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Af den videnskabelige rådgivning fremgår det, at navnlig lukninger af gydeområderne kan have yderligere fordele for en bestand, der ikke kan opnås via TAC alene, f.eks. øget rekruttering gennem uforstyrret gydning. Det anbefales derfor at opretholde den eksisterende sommerlukning af gydeområderne. Det fremgår endvidere af den videnskabelige rådgivning, at den relative betydning af rekreativt fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen afhænger af TAC-niveauet. Da TAC er meget reduceret, anses de mængder, der fanges i rekreativt fiskeri, for at være betydelige, og det er derfor hensigtsmæssigt at opretholde forbuddet mod rekreativt fiskeri efter torsk i ICES-underafsnit 25 og 26, hvor torskebestanden i den østlige del af Østersøen er størst.

(9)

Hvad angår torsk i den vestlige del af Østersøen, har ICES justeret den anslåede biomasse i nedadgående retning og anslår, at biomassen for bestanden af torsk i den vestlige del af Østersøen ikke er genoprettet, så den ligger over det grænsereferencepunkt for bestandens gydebiomasse, under hvilket der skal træffes særlige og hensigtsmæssige forvaltningsforanstaltninger (Btrigger). Det er derfor hensigtsmæssigt at bibeholde de ledsageforanstaltninger, der blev indført for 2020, og fastsætte fiskerimulighederne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139 under hensyntagen til de niveauer for bifangster af torsk, der fanges i andre fiskerier i ICES-underafsnit 24, og som anbefales af ICES, for at sikre sammenhæng med den tilgang, der følges i forvaltningsområdet for torsk i den østlige del af Østersøen. Det fremgår endvidere af den videnskabelige rådgivning, at bestandene af torsk i den vestlige og den østlige del af Østersøen er blandet i ICES-underafsnit 24. For at beskytte torskebestanden i den østlige del af Østersøen og sikre lige vilkår i forhold til forvaltningsområdet for torsk i den østlige del af Østersøen bør anvendelsen af TAC i ICES-underafsnit 24 fortsat være begrænset til bifangster af torsk, dog med en undtagelse for fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241, og for små kystfiskere, der fisker med passive redskaber i områder op til seks sømil fra kysten, hvor vanddybden er mindre end 20 meter, da torsk i den vestlige del af Østersøen er dominerende i disse lavvandede kystområder. Derudover bør forbudsperioden i ICES-underafsnit 24 tilpasses forbudsperioden i ICES-underafsnit 25 og 26 for at sikre en tilsvarende beskyttelse, der er i tråd med ICES-rådgivningen.

(10)

Derfor og for at sikre lige vilkår i forhold til ICES-underafsnit 25 og 26 bør rekreativt fiskeri efter torsk i ICES-underafsnit 24 fortsat være forbudt uden for seks sømil fra kysten. Da det endvidere fremgår af den videnskabelige rådgivning, at rekreativt fiskeri bidrager væsentligt til denne bestands samlede fiskeridødelighed og under hensyntagen til status for denne bestand og reduktionen af TAC'en, bør den daglige fangstbegrænsning pr. fisker opretholdes. Dette berører ikke princippet om relativ stabilitet, der anvendes i forbindelse med erhvervsmæssige fiskeriaktiviteter. I betragtning af bestandens ustabile tilstand og det forhold, at det i den videnskabelige rådgivning anføres, at navnlig lukninger af gydeområder kan have yderligere fordele for en bestand, der ikke kan opnås via TAC'en alene, f.eks. øget rekruttering gennem uforstyrret gydning, bør vinterlukningen af gydeområderne opretholdes, dog med en undtagelse for små kystfiskere og for fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241.

(11)

ICES anslår, at biomassen for sild i den centrale del af Østersøen er faldet under det grænsereferencepunkt for en bestands gydebiomasse, under hvilket der skal træffes særlige og hensigtsmæssige forvaltningsforanstaltninger (Btrigger). Det anbefales derfor, at fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139.

(12)

Ifølge ICES-rådgivningen er der bifangst af torsk i rødspættefiskeriet. Brisling fanges endvidere i blandet fiskeri med sild og er bytteart for torsk. Det anbefales at tage hensyn til disse overvejelser vedrørende samspillet mellem arter ved fastsættelsen af fiskerimuligheder for rødspætte og brisling.

(13)

For at sikre fuld udnyttelse af kystfiskerimulighederne blev der i 2019 indført en begrænset fleksibilitet mellem områder for laks fra ICES-underafsnit 22-31 til ICES-underafsnit 32. Da fangstmulighederne for disse to bestande er ændret, bør denne fleksibilitet øges.

(14)

Indførelsen af et forbud mod fiskeri efter havørred uden for fire sømil og en begrænsning af bifangster af havørred til 3 % af den kombinerede fangst af havørred og laks har i stort omfang bidraget til et væsentligt fald i den tidligere omfattende fejlrapportering af fangster i laksefiskeriet, som navnlig blev rapporteret som havørredfangster. Denne bestemmelse bør derfor bibeholdes, så fejlrapportering kan reduceres mest muligt.

(15)

Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der er fastsat i denne forordning, er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (4), særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om fremsendelse af data om opbrugte fiskerimuligheder til Kommissionen. Nærværende forordning bør derfor præcisere de koder vedrørende landinger af bestande omfattet af nærværende forordning, som medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

(16)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (5) er der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme indført ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forårsage forværrelse af bestandenes biologiske tilstand, bør det derfor fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(17)

Da biomassen af torskebestanden i den østlige del af Østersøen er under Blim, og kun bifangst og videnskabeligt fiskeri er tilladt i 2021, har medlemsstaterne forpligtet sig til ikke at anvende artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 på denne bestand for overførsler fra 2020 til 2021, således at fangsterne i 2021 ikke overskrider den fastsatte TAC for torsk i den østlige del af Østersøen.

(18)

Fangståret for sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 er fra den 1. november til den 31. oktober. På grundlag af ny videnskabelig rådgivning bør der fastsættes en foreløbig TAC for sperling for disse områder. Det Forenede Kongerige har ingen kvote for sperling. En del af kvoten fanges dog i Det Forenede Kongeriges farvande. Det Forenede Kongerige er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 130, stk. 1, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (6). Der bør derfor fastsættes en foreløbig TAC for fiskerimulighederne for perioden 1. november 2020 til 31. december 2020. Denne TAC vil give mulighed for, at fangstsæsonen kan begynde. Det Forenede Kongerige vil blive hørt om fiskerimulighederne for perioden 1. januar 2021 til 31. oktober 2021. Selv om Det Forenede Kongerige ikke har nogen kvoteandel for denne bestand, deles ressourcen med Det Forenede Kongerige. Derfor bør høringer om den fælles forvaltning af bestanden finde sted efter overgangsperiodens udløb den 31. december 2020. Forordningen om fiskerimuligheder for sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 bør senere ændres, så den indeholder resultatet af disse høringer for perioden 1. januar 2021 til 31. oktober 2021 og således dækker hele fangståret fra den 1. november 2020 til den 31. oktober 2021.

(19)

For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021. Denne forordning bør dog finde anvendelse på sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 fra den 1. november 2020 til den 31. oktober 2021. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —