European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie C


C/2024/1165

26.1.2024

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(C/2024/1165)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

"Nahegauer Landwein"

PGI-DE-A1293-AM01

Meddelelsesdato: 26. oktober 2023

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1.   Beskrivelse af ændringerne

a)   Beskrivelse af vinen/vinavlsprodukterne og de analytiske og/eller organoleptiske kendetegn

Det minimale naturlige alkoholindhold og den minimale naturlige mostvægt for "Nahegauer Landwein" er fastsat i et særskilt punkt. Der er ingen indholdsmæssige ændringer. Følgende sætning om kælderregnskabet er indsat for præciseringens skyld: "Mostens vægt i gæringsbeholderen skal registreres."

Der er også medtaget en organoleptisk beskrivelse af de forskellige produkter.

b)   Afgrænsning af området

Afgrænsningen af området for den beskyttede geografiske betegnelse "Nahegauer Landwein" er blevet ændret.

De enkelte kommuner, herunder deres matrikelnumre, er opført på listen.

Den nøjagtige afgrænsning fremgår af kortene over de vindyrkningsarealer, der er afgrænset efter parcel i de pågældende kommuner. Kortene kan ses på www.ble.de/eu-qualitaetskennzeichen-wein.

Produktionsområdet for Landwein er blevet ændret. Hidtil har det kun været muligt at fremstille "Nahegauer Landwein" i dyrkningsområdet Nahe. Reglerne i den forbindelse er blevet tilpasset til lovgivningskravene og gør det nu muligt også at fremstille "Nahegauer Landwein" i et andet område i samme delstat eller i en nabodelstat: "Landwein kan fremstilles i et andet område end det på etiketten angivne dyrkningsområde, hvor druerne er høstet, forudsat at produktionsområdet er beliggende i samme delstat eller i en nabodelstat."

c)   Vindruesorter

Følgende druesorter er opført i produktspecifikationens punkt 8 (tidligere punkt 7):

Hvidvine

Albalonga, Auxerrois, Bacchus, Chardonnay, Ehrenfelser, Faberrebe, Freisamer, Gelber Muskateller, Grauer Burgunder, Grüner Silvaner, Grüner Veltliner, Hibernal, Hölder, Huxelrebe, Johanniter, Juwel, Kanzler, Kerner, Kernling, Morio-Muskat, Müller Thurgau, Muskat-Ottonel, Optima, Orion, Ortega, Perle, Phoenix, Prinzipal, Regner, Reichensteiner, Rieslaner, Roter Muskateller, Roter Elbling, Roter Traminer, Saphira, Sauvignon Blanc, 5/6 Scheurebe, Schönburger, Septimer, Siegerrebe, Solaris, Staufer, Weißer Burgunder og Weißer Elbling, Weißer Riesling og Würzer.

Rødvine og rosévine

Accent, Acolon, Blauer Frühburgunder, Blauer Limberger, Blauer Portugieser, Blauer Spätburgunder, Cabernet Cortis, Cabernet Cubin, Cabernet Dorio, Cabernet Dorsa, Cabernet Franc, Cabernet Mitos, Cabernet Sauvignon, Dakapo, Deckrot, Domina, Dornfelder, Dunkelfelder, Hegel, Merlot, Müllerrebe, Neronet, Palas, Regent, Rondo, Rotberger, Saint-Laurent og Syrah.

ÆNDRINGER

Fremover vil druesorterne blive opført under overskrifterne "hvide druesorter" og "røde druesorter" i stedet for "hvidvine" og "rødvine og rosévine".

Følgende sorter er blevet tilføjet:

Hvide druesorter

"Adelfränkisch, Aromera, Blauer Silvaner, Blütenmuskateller, Bronner, Cabernet Blanc, Calardis Blanc, Calardis Musque, Chenin Blanc, Comtessa, Divona, Donauriesling, Floreal, Gelber Kleinberger, Gm 6414-39, Gm 6423-12, Gm 7519-3, Gm 7539-4, Goldmuskateller, Grünfränkisch, Muscaris, Ortlieber, Osteiner, Pamina, Rosa Chardonnay, Roter Riesling, Sauvignac, Sauvignon Gris, Sauvitage, Semillion, Sibera, Soreli, Souvignier Gris, Thurling, Viognier og Voltis."

Røde druesorter

"Artaban, Cabaret Noir, Cabernet Cantor, Cabernet Carbon, Cabernet Jura, Cabertin, Divico, FR 628-2005 r, Gamay Noir, Gm 6423-7, Gm 7517-29, Gm 7519-1, Gm 7520-1, Gm 7816-7, Gm 7838-1, Kleiner Fränkischer Burgunder, Laurot, Monarch, Muskat-Trollinger, Pinotin, Sangiovese, Satin Noir, Schwarzblauer Riesling, VB 91-26-5 og Vidoc."

d)   Gældende krav

Krav, der skal opfyldes af en organisation, der forvalter en BOB/BGB

Følgende bestemmelse, som afspejler den gældende lovgivning, vil blive opretholdt, selv efter ændringer af lovgivningen: 100 % af de druer, der anvendes i produktionen, skal stamme fra det område, som Landwein har sit navn fra, og restsukkerindholdet må ikke overstige de maksimalt tilladte værdier for "halvtør". Disse regler er nu angivet som et krav, som er fastsat af en organisation, der forvalter BOB'en/BGB'en (beskyttelsessammenslutningen), og ikke længere som et krav i henhold til national lovgivning. Tallet "100 %" nævnes nu udtrykkeligt, og der henvises til det i listen over det afgrænsede område og listen over druesorter i produktspecifikationen:

Ordlyden "'Nahegauer Landwein' må udelukkende fremstilles af druer, der stammer fra vindyrkningsarealer i vindyrkningsområdet, og af godkendte druesorter" ændres således: "100 % af de druer, der anvendes til at fremstille "Nahegauer Landwein", skal stamme fra de kommuner eller matrikelenheder, der er angivet i punkt 4 i produktspecifikationen, og høre til de godkendte druesorter i punkt 8 i produktspecifikationen."

Ordlyden vedrørende kravet om restsukkerindhold er ikke blevet ændret.

Der er tilføjet et mærkningskrav:

Der må kun anvendes faktiske navne på mærkningen af produkter med den beskyttede geografiske betegnelse "Nahegauer Landwein", der markedsføres med angivelse af druesorten. Blanding med nye stammer er tilladt.

Hvis et produkt udelukkende er fremstillet af nye druestammer, skal det markedsføres uden angivelse af druesorten på etiketten.

e)   Kontrolorgan

I punkt 10 i produktspecifikationen er kontrolorganets faxnummer og opgaver blevet ændret. Dette skyldes, at ansvaret for nye plantningstilladelser er blevet overdraget fra landbrugskammeret for Rheinland-Pfalz (Landwirtschaftskammer Rheinland-Pfalz — LWK) til forbundskontoret for landbrug og fødevarer (Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung — BLE).

f)   Andet

Redaktionelle ændringer i overensstemmelse med EU's krav. Dette omfatter eventuelle ændringer, der er foretaget for at afspejle den gældende lovgivning ved at henvise til de gældende regler eller slette den pågældende ordlyd.

2.   Begrundelse for ændringerne

a)   Beskrivelse af vinen/vinavlsprodukterne og de analytiske og/eller organoleptiske kendetegn

Det minimale naturlige alkoholindhold og den minimale naturlige mostvægt er blevet angivet under et separat punkt for at gøre produktspecifikationen tydeligere. Eftersom konverteringstabellen udgår, er der ikke længere noget retsgrundlag for at angive den minimale naturlige mostvægt. Da producenterne i praksis arbejder med Öchslegrader (mostvægtskala), vil dette dog fortsat være medtaget i produktspecifikationen. Derfor vil angivelsen af det minimale naturlige alkoholindhold og angivelsen af den minimale naturlige mostvægt fremover blive samlet med ordet "og". Dette viser tydeligt, at både værdien for det minimale naturlige alkoholindhold og værdien for den minimale naturlige mostvægt skal overholdes af producenterne, hvis de vil markedsføre produkter som "Nahegauer Landwein". For at undgå misforståelser med hensyn til kælderregnskabet har beskyttelsessammenslutningen besluttet at medtage en sætning, der præciserer, at kun den minimale mostvægt skal registreres i vinproducentens registre.

Beskrivelserne af de organoleptiske kendetegn er blevet gjort mere nuancerede for bedre at afspejle de forskellige produkter.

b)   Afgrænsning af området

Ændringerne af områdeafgrænsningen er velgennemtænkte og har til formål at forebygge betydelige ulemper for vindyrkning, landbrug og kulturlandskabet i Nahe-regionen, som det har udviklet sig over tid. Dette skyldes, at vindyrkningen i Nahe gennem århundreder har udviklet sig inden for de relevante matrikelenheders specifikke geografiske grænser, som det har været tilfældet i alle traditionelle europæiske vindyrkningsområder, og har til formål at undgå de ulemper, der beskrives nærmere nedenfor:

Da de plantebeskyttelsesforanstaltninger, der gennemføres inden for vindyrkning, ikke altid er forenelige med andre afgrøder, er det nødvendigt med sammenhængende vindyrkningsarealer for at sikre kvaliteten.

Skiftende naboskab mellem vindyrkningsarealer og andre anvendelser medfører ofte problemer, som så vidt muligt bør undgås: Jo mere sammenhængende et vindyrkningsareal er, og jo færre kontaktpunkter der er mellem vindyrkning og andre anvendelser (agerbrug, græsningsarealer, frugtdyrkning osv.), jo mindre er de negative virkninger for vinenes dyrkning og kvalitet. Dette skyldes de særlige forvaltningskrav til vindyrkning sammenlignet med andre anvendelser, navnlig for så vidt angår plantebeskyttelse. Nogle af de anvendte plantebeskyttelsesmidler er meget forskellige, f.eks. med hensyn til de tilstræbte mål, afgrødespecifik godkendelse og behandlingsfrister.

Selv hvis der anvendes passende teknisk udstyr, og reglerne for god landbrugspraksis overholdes, kan der forekomme afdrift af plantebeskyttelsesmidler til tilstødende parceller med anden anvendelse, hvilket kan føre til uønskede vegetative skader på ikke-målområder eller et produkt af dårligere kvalitet/dårligere muligheder for at markedsføre produktet som følge af visse restkoncentrationer af plantebeskyttelsesmidler. Hvis der f.eks. sker uønsket afdrift af systemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler under anvendelse på tilstødende arealer, kan det få indflydelse på kernesætningen, hvis forureningen foregår i perioden frem til vinstokkens blomstring. Ved anvendelse af kontaktherbicider vil uønsket afdrift svide de våde dele af løvværket/skuddene. Omvendt kan afdrift af svampemidler fra anvendelse på vinmarker give problemer på tilstødende agerjorder. Da plantebeskyttelsesmidler ikke er godkendt til visse afgrøder, der dyrkes i dette område, kan test af restkoncentrationerne — på grundlag af en grundig analyse og lave maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer — vise, at de producerede produkter ikke kan markedsføres. Det samme gælder for kobberbaserede midler inden for økologisk vinavl. Sådanne tilfælde er hyppige i praksis, og de bør undgås. Det betyder, at agerjord kan blive beskadiget som følge af plantebeskyttelsesforanstaltninger, der træffes på tilstødende vindyrkningsarealer, ligesom jorden under vinstokkene og de druer, der dyrkes der, kan blive skadet af plantebeskyttelsesforanstaltninger, der træffes på tilstødende agerjord.

Mange dyrknings- og beskyttelsesmetoder inden for vindyrkning er kun mulige eller effektive, hvis de anvendes på et samlet vindyrkningsareal:

—

Skånsomme plantebeskyttelsesstrategier, som indebærer kvalitative, miljømæssige og økonomiske fordele, er vigtige for at sikre en bæredygtig produktion af vine af høj kvalitet.

—

Veletablerede og almindeligt anvendte metoder, såsom feromonkontrol med druerne, vil kun fungere, hvis de feromondispensere, der er nødvendige for at begrænse formering og forvirre skadegørerne, så vidt muligt spredes i sammenhængende vindyrkningsarealer, samtidig med at den bekostelige praksis med dobbelt ophængning af dispensere ved kanterne begrænses mest muligt (dvs. ved grænser til andre afgrøder, anvendelser eller anden bevoksning).

—

Også når det gælder bortskræmning af fugle for at beskytte de modne druer fra at blive spist eller mod andre kvalitetsforringelser forårsaget af fugle, er det både teknisk og økonomisk nødvendigt med sammenhængende vindyrkningsarealer, da dette er den eneste måde at sikre en effektiv beskyttelse på.

—

Sammenhængende vindyrkningsarealer bidrager også til at undgå skader forårsaget af vildt. Skader forårsaget af vildt på både landbrugsafgrøder og vindyrkningsarealer er steget betydeligt i de senere år i Nahe-området. Skaderne skyldes hovedsagelig vildsvin, men også rådyr og kronhjorte. Set ud fra et vindyrkningssynspunkt er det nødvendigt at begrænse især vildsvinebestanden, ikke mindst fordi vinavlere i Rheinland-Pfalz som hovedregel ikke har ret til erstatning for skader på vindyrkningsarealer forårsaget af vilde dyr. Det mindsker også risikoen for forekomst af anmeldelsespligtig afrikansk svinepest, som udgør en betydelig risiko for husdyrbrug i Tyskland. Det er lettere og billigere at regulere vildtlevende svin på sammenhængende vindyrkningsarealer end på parceller med forskellige afgrøder (f.eks. druer, markafgrøder og frugt), da der på disse arealer ofte findes flere tilflugtssteder og fødevarekilder for de vildtlevende svin.

—

Praksissen med drypvanding af vindyrkningsarealer, som især anvendes til dyrkning af vinstokke på unge vindyrkningsarealer, bliver stadig vigtigere, og sammenhængende vindyrkningsarealer er en fordel, når det drejer sig om at opføre og drive den nødvendige infrastruktur (brønde, rør osv.). Både den fælles tilførsel af vand og fælles benyttelse af transport- og distributionsrør er mere effektiv og billigere på sådanne vindyrkningsarealer.

—

De krav, der inden for vindyrkning stilles til et vejnet, er anderledes end dem, der f.eks. stilles inden for agerbrug. Hvis tidligere vindyrkningsarealer ikke længere anvendes til vindyrkning, kan deres vejstruktur, der er tilpasset til vindyrkning, vanskeliggøre eller endda hindre brugen af disse arealer som græsningsarealer og/eller agerbrug. Vejstrukturen på vindyrkningsarealer er normalt beregnet til køretøjer og maskiner, der er mindre og lettere end dem, der anvendes til agerbrug. Hvis alle disse veje fremover skulle anlægges til en højere belastning, ville det medføre en større økonomisk byrde for alle grundejere i området.

Det kulturlandskab, der har udviklet sig gennem historien, og landskabet med de traditionelle vindyrkningsarealer er karakteristisk for den beskyttede geografiske betegnelse "Nahegauer Landwein" og dens omdømme.

—

For de lokale beboere, regionens erhvervsdrivende inden for vinsektoren, specialister og forbrugere er regionen kendetegnet ved vindyrkning på traditionelle skrånende vinmarker, der præger landskabet.

—

Hvis jorden anvendes til traditionelt agerbrug, vil det ændre det naturlige landskab og dermed kulturlandskabet, der har udviklet sig gennem århundreder.

—

Det er ikke tilfældigt, at vinreklamer regelmæssigt anvender billeder, der tages på bjergskråninger med traditionelle vindyrkningsarealer, når de præsenterer vinområdet.

—

Inden for turisme spiller vinområdet samt det traditionelle vindyrkningsområde og de traditionelle vindyrkningsarealer på bjergskråningerne en vigtig rolle.

—

Mange vine, der præsenteres i specialiserede publikationer, og som i høj grad præger opfattelsen og omdømmet af den beskyttede geografiske betegnelse "Nahegauer Landwein", stammer ofte fra traditionelle skrånende vindyrkningsarealer (herunder Dorsheimer Burgberg, Dorsheimer Pittermännchen, Monzinger Frühlingsplätzchen, Monzinger Halenberg, Niederhäuser Hermannshöhle, Niederhäuser Rosenheck, Norheimer Dellchen og Schlossböckelheimer Felsenberg).

—

Disse "bløde" faktorer betyder, at der er mange følelser knyttet til den beskyttede geografiske betegnelse "Nahegauer Landwein" — på en positiv måde — for både erhvervsdrivende og forbrugere. Når man køber og drikker vin fra Nahe-området, leder det tankerne hen på disse skråninger, hvilket udløser følelser og minder (f.eks. ferier eller smukke landskaber). Det er dette, der gør den beskyttede geografiske betegnelse "Nahegauer Landwein" unik og enestående.

—

Talrige traditionelle vindyrkningsarealer ville være truet af uønsket kratbevoksning, fordi deres ringe størrelse, deres art og de ofte vanskelige adgangsforhold gør dem uegnede til de største maskiner og derfor til andre anvendelser end vindyrkning. På disse uopdyrkede områder kan værtsplanter (f.eks. brombær) for uønskede skadegørere såsom pletvingefrugtfluen dermed etablere sig spontant ved selvsåning, hvilket igen truer druernes sundhed og kvalitet på tilgrænsende vindyrkningsarealer.

Af ovennævnte grunde fremgår det, at dyrkningen af vinmarkerne på et veldefineret og om muligt sammenhængende område indebærer mange forskellige fordele for ejerne og vinavlerne samt for miljøet. I betragtning af de mange ulemper, der er beskrevet ovenfor, bør der derfor ikke ske en stigning i den allerede lave andel af vindyrkningsarealer, der er spredt over flere områder.

Det område, som "Nahegauer Landwein" kan fremstilles i, vil således ikke blive defineret mere snævert i produktspecifikationen, end det er tilladt i lovgivningen.

c)   Vindruesorter

Listen over druesorter var ufuldstændig. Alle de sorter, der er opført på BLE-listen, og som dyrkes i Nahe-området, er blevet tilføjet, da de allerede har bevist deres værd i vindyrkningsområdet. Vine fremstillet af disse sorter er i overensstemmelse med kravene i produktspecifikationen.

Druesorterne vil fremover blive opført under overskrifterne "hvide druesorter" og "røde druesorter" i stedet for "hvidvine" og "rødvine og rosévine", da det er listen over druesorter i produktspecifikationen — og ikke slutproduktet — som afgør, om sorterne kan dyrkes eller ikke kan dyrkes.

d)   Gældende krav

Krav, der skal opfyldes af en organisation, der forvalter en BOB/BGB

Den nationale lovgivning medtager ikke længere 100 %-reglen eller reglen om restsukkerindhold. Disse regler er således angivet som krav, der er fastsat af en organisation, som forvalter BOB'en/BGB'en (beskyttelsessammenslutningen). Ændringerne af teksten (f.eks. den udtrykkelige angivelse af tallet 100 %) har til formål at præcisere meningen med den oprindelige bestemmelse. Der er ingen indholdsmæssige ændringer.

Mærkningsreglerne beskytter BGB-produkterne mod et muligt værditab.

De visuelle elementer på et mærke er meget vigtige for forbrugerne. Hvis et BGB-produkt markedsføres med en ny druestamme, der er trykt på etiketten, vil forbrugeren enten ikke forstå, hvad angivelsen betyder, eller få indtryk af, at der er tale om produkter fra eksperimentel dyrkning, uden at dette er tydeligt angivet, hvilket gør det vanskeligt for dem at beslutte, om de ønsker at købe produktet. Forbrugerne er måske ikke klar over, at disse faktisk er klassificerede sorter, der allerede har bevist deres værd, hvilket kan føre dem til at foretage en negativ vurdering uden at have haft mulighed for at smage produkterne. Det negative indtryk, der således skabes, kan påvirke hele produktsortimentet for "Nahegauer Landwein", fordi disse produkter er mærket med den beskyttede geografiske betegnelse "Nahegauer Landwein", og dermed også påvirke salget af produkter med den beskyttede geografiske betegnelse "Nahegauer Landwein".

e)   Kontrolorgan

Faxnummeret er ændret.

Ordlyden er blevet ændret for at afspejle gældende lovgivning.

f)   Andet

Det har været nødvendigt at foretage redaktionelle ændringer for at opfylde EU-kravene.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Produktets betegnelse

Nahegauer Landwein

2.   Type geografisk betegnelse

BGB — beskyttet geografisk betegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

1.   Vin — hvidvin

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Grundet forskellige faktorer varierer hvidvinenes farver typisk fra lysegul, undertiden med grønne nuancer, til grøngul, strågul og gyldengul. Alt efter druesorten kan fine røde nuancer også vise sig.

Navnlig mæskgærede hvidvine kan også have en orange farve med rødlige og brune nuancer. Hvidvinene kan også have en stabil eller, når vinen rystes, mærkbar naturlig uklarhed (som f.eks. stammer fra gær, mostbærme eller tannin- og krystalsediment). Uklarhed, som skabes kunstigt ved at tilsætte hjælpestoffer, eller som skyldes fejl ved vinen, er dog ikke tilladt.

Afhængigt af druesorten har hvidvinene en bouquet, der mest minder om primære aromaer af frisk (eksotisk) frugt, undertiden endda af tørret frugt, men også har blomsternoter, krydrede aromaer eller græsagtige, plantearomaer med mineralske noter (f.eks. skifer). Der kan også være bevidste oxidative, fenoliske eller reduktive noter af let til moderat intensitet.

Hvidvinenes smag varierer normalt alt efter årgangen fra let, delikat, frisk og livlig til kraftig og afrundet med fine ristede noter, men kan også være kompleks med et afbalanceret forhold mellem sukker og syreindhold. Vinene er generelt kendetegnet ved en sprød syrlighed og mineralitet.

Det naturlige alkoholindhold kan ved berigelse forhøjes til et totalt alkoholindhold på op til 11,5 % vol.

Gældende lovgivning finder anvendelse på de analytiske kendetegn uden talangivelser.

Generelle analytiske kendetegn

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)

 

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)

 

Minimalt totalt syreindhold

 

Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)

 

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

 

2.   Vin — rødvin

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Afhængigt af druesorten og lagringen varierer rødvinene normalt fra lyserød til rubinrød og granatrød til rødsort i farven, ofte med blå, violette og brune nuancer. Vinene kan også have en stabil eller, når vinen rystes, mærkbar naturlig uklarhed (som f.eks. stammer fra gær, mostbærme eller tannin- og krystalsediment). Uklarhed, som skabes kunstigt ved at tilsætte hjælpestoffer, eller som skyldes fejl ved vinen, er dog ikke tilladt.

Afhængigt af druesorten og lagringen har rødvinene typisk frugtagtige aromaer, der minder om kirsebær, røde eller sorte bær, solbær eller undertiden tørret frugt.

Mellemfyldige vine har en tendens til at have et mildt til mærkbart syreindhold og en diskret tanninstruktur med en udpræget frugtagtig smag. Fyldige vine har koncentrerede aromaer af røde eller sorte bær og kan også have krydrede og røgede aromaer. Disse vine har en mildere syrestruktur, men robuste tanniner, hvilket giver dem en god struktur og holdbarhed.

Det naturlige alkoholindhold kan ved berigelse forhøjes til et totalt alkoholindhold på op til 12 % vol.

Gældende lovgivning finder anvendelse på de analytiske kendetegn uden talangivelser.

Generelle analytiske kendetegn

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)

 

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)

 

Minimalt totalt syreindhold

 

Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)

 

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

 

3.   Vin, rosé, Blanc de Noir

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Rosévinene har typisk en delikat lyserød til lys eller lys rød farve, mens Blanc de Noir-vinene har samme farve som hvidvine. Vinene kan også have en stabil eller, når vinen rystes, mærkbar naturlig uklarhed (som f.eks. stammer fra gær, mostbærme eller tannin- og krystalsediment). Uklarhed, som skabes kunstigt ved at tilsætte hjælpestoffer, eller som skyldes fejl ved vinen, er dog ikke tilladt.

Da mosten udvikles på samme måde som hvidvin, har den generelt en frugtagtig og frisk aroma, der minder om røde eller lysegule frugter og bær. Rosévine adskiller sig fra rødvine ved, at de generelt er friske med et mere moderat alkoholindhold og et lavere tanninindhold. Disse vine har normalt en fin til afrundet struktur og en smag, der er kendetegnet ved en delikat til frisk, livlig syrlighed.

Det naturlige alkoholindhold kan ved berigelse forhøjes til et totalt alkoholindhold på op til 11,5 % vol.

Gældende lovgivning finder anvendelse på de analytiske kendetegn uden talangivelser.

Generelle analytiske kendetegn

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)

 

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)

 

Minimalt totalt syreindhold

 

Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)

 

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

 

4.   Vin — Rotling

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Disse vine har typisk en lys til intens lys rød farve med organoleptiske egenskaber, der ligger tæt op ad dem, der er beskrevet for rosévine. Deres aromaer er overvejende frugtagtige og undertiden diskret krydrede med noter af bærfrugt, kernefrugt og citrusfrugter. De har generelt en delikat til rig smag og en frisk syrestruktur. Vinene kan også have en stabil eller, når vinen rystes, mærkbar naturlig uklarhed (som f.eks. stammer fra gær, mostbærme eller tannin- og krystalsediment). Uklarhed, som skabes kunstigt ved at tilsætte hjælpestoffer, eller som skyldes fejl ved vinen, er dog ikke tilladt.

Det naturlige alkoholindhold kan ved berigelse forhøjes til et totalt alkoholindhold på op til 11,5 % vol.

Gældende lovgivning finder anvendelse på de analytiske kendetegn uden talangivelser.

Generelle analytiske kendetegn

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)

 

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)

 

Minimalt totalt syreindhold

 

Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)

 

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

 

5.   Vinfremstillingsmetoder

5.1.   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

1.   Alle produkter

Væsentlig ønologisk fremgangsmåde

Gældende lovgivning finder anvendelse.

2.   Alle produkter

Relevante restriktioner for fremstilling af vinene

Gældende lovgivning finder anvendelse.

3.   Alle produkter

Dyrkningsmetoder

Gældende lovgivning finder anvendelse.

5.2.   Maksimale udbytter

1.   Vin

150 hektoliter pr. hektar

6.   Afgrænset geografisk område

Produkter, der må bære med den beskyttede geografiske betegnelse "Nahegauer Landwein", skal stamme fra vindyrkningsarealer beliggende i følgende kommuner og distrikter:

Alsenz (4597), Altenbamberg (1978), Auen (2037), Bad Kreuznach (Bad Kreuznach (1942), Bad Münster a. Stein (1976), Bosenheim (1943), Ebernburg (1977), Ippesheim (1945), Planig (1944), Winzenheim (1941)), Bad Sobernheim (Sobernheim (2043)), Bärweiler (2047), Bayerfeld-Steckweiler (4625), Becherbach bei Kirn (2088), Bingen am Rhein (Bingerbrueck (3521)), Bockenau (2003), Boos bei Bad Kreuznach (2001), Braunweiler (2014), Breitenheim (2073), Bretzenheim (1928), Burgsponheim (2004), Callbach (2063), Dalberg (2016), Desloch (2072), Dielkirchen (Dielkirchen (4623), Steingruben (4624)), Dorsheim (1922), Duchroth (1982), Eckenroth (1909), Feilbingert (1980), Finkenbach-Gersweiler (4606), Gaugrehweiler (4596), Gerbach (4627), Guldental (Heddesheim (1927), Waldhilbersheim (1926)), Gutenberg (2009), Hargesheim (2008), Hergenfeld (2010), Hochstätten (1979), Hohenöllen (4683), Hüffelsheim (1997), Kalkofen (4593), Kirschroth (2046), Langenlonsheim (1924), Langenthal (2038), Laubenheim (1923), Lauschied (2048), Lettweiler (2061), Mandel (2006), Mannweiler-Cölln (Cölln (4600), Mannweiler (4599)), Martinstein (2051), Meddersheim (2044), Meisenheim (2069), Merxheim (2045), Monzingen (2041), Münsterappel (4594), Münster-Sarmsheim (3512), Niederhausen (1984), Niederhausen an der Appel (4591), Niedermoschel (4603), Norheim (1985), Nussbaum (2042), Oberhausen an der Appel (4595), Oberhausen an der Nahe (1983), Obermoschel (4604), Oberndorf (4598), Oberstreit (2002), Odernheim am Glan (2050), Offenbach-Hundheim (Offenbach (4701)), Raumbach (2070), Rehborn (2062), Rockenhausen (4631), Roth bei Bad Kreuznach (1906), Roxheim (2007), Rüdesheim (1996), Rümmelsheim (1921), Sankt Katharinen (2013), Schloßböckelheim (1999), Schöneberg bei Bad Kreuznach (1908), Schweppenhausen (1910), Simmertal (2096), Sommerloch (2012), Spabrücken (2017), Sponheim (2005), Staudernheim (2049), Stromberg (1907), Traisen (1986), Unkenbach (4605), Waldalgesheim (Genheim (3511)), Waldböckelheim (2000), Waldlaubersheim (1911), Wallhausen (2011), Warmsroth (Wald-Erbach (1905), Warmsroth (1904)), Weiler bei Bingen (3509), Weiler bei Monzingen (2040), Weinsheim bei Bad Kreuznach (1998), Windesheim (1925), Winterborn (4592) og Wolfstein (4658).

Den nøjagtige afgrænsning fremgår af kortene over de vindyrkningsarealer, der er afgrænset efter parcel i de pågældende kommuner. Kortene kan ses på www.ble.de/eu-qualitaetskennzeichen-wein.

Landwein kan fremstilles i et andet område end det på etiketten angivne dyrkningsområde, hvor druerne er høstet, forudsat at produktionsområdet er beliggende i samme delstat eller i en nabodelstat.

7.   Vindruesorter

 

Accent

 

Acolon

 

Adelfränkisch — Grüner Adelfränkisch

 

Albalonga

 

Aromera

 

Artaban

 

Auxerrois — Auxerrois Blanc, Pinot Auxerrois

 

Bacchus

 

Blauer Frühburgunder — Pinot Noir Précoce, Pinot Madeleine, Madeleine Noir, Frühburgunder, Pinot Madelaine

 

Blauer Limberger — Lemberger, Blaufränkisch, Limberger

 

Blauer Portugieser

 

Blauer Silvaner

 

Blauer Spätburgunder

 

Blütenmuskateller

 

Bronner

 

Cabaret Noir

 

Cabernet Blanc

 

Cabernet Cantor

 

Cabernet Carbon

 

Cabernet Cortis

 

Cabernet Cubin

 

Cabernet Dorio

 

Cabernet Dorsa

 

Cabernet Franc

 

Cabernet Jura

 

Cabernet Mitos

 

Cabernet Sauvignon

 

Cabertin

 

Calardis Blanc

 

Calardis Musqué

 

Chardonnay

 

Chenin Blanc

 

Comtessa

 

Dakapo

 

Deckrot

 

Divico

 

Divona

 

Domina

 

Donauriesling

 

Dornfelder

 

Dunkelfelder

 

Ehrenfelser

 

FR 628-2005 r

 

Faberrebe

 

Floreal

 

Freisamer

 

Gamay Noir

 

Gelber Kleinberger

 

Gelber Muskateller

 

Gm 6414-39

 

Gm 6423-12

 

Gm 6423-7

 

Gm 7517-29

 

Gm 7519-1

 

Gm 7519-3

 

Gm 7520-1

 

Gm 7539-4

 

Gm 7816-7

 

Gm 7838-1

 

Goldmuskateller — Muskateller

 

Grüner Silvaner — Silvaner, Sylvaner

 

Grüner Veltliner — Veltliner

 

Grünfränkisch

 

Hegel

 

Hibernal

 

Huxelrebe — Huxel

 

Hölder

 

Johanniter

 

Juwel

 

Kanzler

 

Kerner

 

Kernling

 

Kleiner Fränkischer Burgunder — Burgunder Fränkisch Kleiner

 

Laurot

 

Merlot

 

Monarch

 

Morio Muskat

 

Muscaris

 

Muskat Ottonel — Muskat-Ottonel

 

Muskat Trollinger

 

Müller-Thurgau — Rivaner

 

Müllerrebe — Schwarzriesling, Pinot Meunier

 

Neronet

 

Optima 113 — Optima

 

Orion

 

Ortega

 

Ortlieber

 

Osteiner

 

Palas

 

Pamina

 

Perle

 

Phoenix — Phönix

 

Pinotin

 

Prinzipal

 

Regent

 

Regner

 

Reichensteiner

 

Rieslaner

 

Rondo

 

Rosé Chardonnay — Chardonnay, Rosa Chardonnay, Chardonnay Rosé

 

Rotberger

 

Roter Elbling — Elbling Rouge

 

Roter Muskateller — Muskateller, Muscat, Moscato

 

Roter Riesling

 

Roter Traminer — Clevner, Traminer

 

Ruländer — Pinot Grigio, Grauburgunder, Grauer Burgunder, Pinot Gris

 

Saint Laurent — St. Laurent, Sankt Laurent

 

Sangiovese

 

Saphira

 

Satin Noir

 

Sauvignac

 

Sauvignon Blanc — Muskat Silvaner

 

Sauvignon Gris

 

Sauvitage

 

Scheurebe

 

Schwarzblauer Riesling

 

Schönburger

 

Semillon

 

Septimer

 

Sibera

 

Siegerrebe

 

Solaris

 

Soreli

 

Souvignier Gris

 

Staufer

 

Syrah

 

Thurling

 

VB 91-26-5

 

Vidoc

 

Viognier

 

Voltis — Colmar 2011 G

 

Weißer Burgunder — Pinot Bianco, Weißburgunder, Pinot Blanc

 

Weißer Elbling — Elbling, Kleinberger

 

Weißer Riesling — Riesling Renano, Rheinriesling, Klingenberger, Riesling

 

Würzer.

8.   Tilknytning til det geografiske område

Forenklet sagt ligger vindyrkningsarealet i trekanten mellem byerne Bingen, Alsenz og Monzingen. Det er en del af tre fysiografiske områder. I den nordøstlige del når forbjergene Hunsrück (Soonwald) ind i vindyrkningsområdet. Den nordlige del tilhører Nördliches Oberrheintiefland (den nordlige del af Rhinen), der består af Unteres Nahehügelland og Untere Naheebene (bakkerne og sletten i den nedre del af Nahe), mens den sydlige del tilhører Saar-Nahe-Bergland (bakkerne i Saar-Nahe) i Nordpfälzer Bergland (det nordlige bjergområde i Pfalz). Denne fysiografiske struktur er et groft billede af regionens geologi. Vindyrkningsarealet ligger i gennemsnit ca. 210 meter over havets overflade. Vindyrkningen i Nahe-området foregår også på stejle eller meget stejle skråninger.

De ældste bjergarter i området går tilbage til Devon-perioden. Disse omfatter hærdede, gamle havaflejringer (sandsten, skifer, kvartsit) samt metamorfiske bjergarter (grønskifer, phyllit). Rotliegend-bjergarterne, herunder vulkanske Rotliegend-bjergarter(latit, andesit og basalt), er imidlertid langt de mest udbredte. Vinstokkene vokser også på tertiære aflejringer, herunder i sand og mergel fra flod- og kystaflejringer.

Den gennemsnitlige årlige dagstemperatur er 9,3 °C med en gennemsnitstemperatur i vækstperioden på 13,8 °C. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 580 mm, hvor 60 % af nedbøren falder i løbet af vækstperioden.

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Retsgrundlag:

Fastsat af en organisation, der forvalter BOB'en/BGB'en, når dette er fastsat af medlemsstaterne.

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

—

100 % af de druer, der anvendes til at fremstille "Nahegauer Landwein", skal stamme fra de kommuner eller matrikelenheder, der er angivet i punkt 4 i produktspecifikationen, og høre til de godkendte druesorter i punkt 8 i produktspecifikationen.

—

Restsukkerindholdet for en vin, der markedsføres som "Landwein", må ikke overstige den maksimalt tilladte værdi for angivelsen "halvtør".

—

Der må kun anvendes faktiske navne på mærkningen af produkter med den beskyttede geografiske betegnelse "Nahegauer Landwein", der markedsføres med angivelse af druesorten. Blanding med nye stammer er tilladt. Hvis et produkt udelukkende er fremstillet af nye druestammer, skal det markedsføres uden angivelse af druesorten på etiketten.

Link til produktspecifikationen

www.ble.de/eu-qualitaetskennzeichen-wein


(1)   EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1165/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)