<TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT>Udbredelsen af personoplysninger på internettet</TXT></NP></TI>52Indledningsvis skal det bemærkes, at Parlamentet i den foreliggende sag har foretaget en række behandlingsoperationer af personoplysninger som omhandlet i artikel 2, litra b), i forordning nr. 45/2001. Videregivelsen af personoplysninger, herunder udbredelse på internettet, udgør en sådan behandlingsoperation i den nævnte bestemmelses forstand.53Den på Parlamentets websted offentliggjorte meddelelse angav bl.a., at sagsøgeren, der blev identificeret ved navns nævnelse, for nylig havde fået en alvorlig sygdom, der kunne være livstruende, og at hans søn led af et handicap. Meddelelsen indeholdt ligeledes visse oplysninger om sagsøgerens karriere.54Derfor må det anerkendes, at den behandling af oplysninger, som Parlamentet foretog, vedrørte personoplysninger om sagsøgeren (bl.a. oplysninger om hans karriere) såvel som følsomme personoplysninger vedrørende sagsøgerens og dennes søns helbred. Behandlingen af disse forskellige sæt personoplysninger skal undersøges separat.55For det første skal behandlingen af sagsøgerens følsomme personoplysninger undersøges i lyset af artikel 10 i forordning nr. 45/2001.56I henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 45/2001 er behandling af personoplysninger vedrørende helbredsforhold forbudt. Imidlertid finder dette forbud i medfør af forordningens artikel 10, stk. 2, litra a), bl.a. ikke anvendelse, når den registrerede udtrykkeligt har givet sit samtykke.57I denne sammenhæng skal det bemærkes, at artikel 2, litra h), i forordning nr. 45/2001 definerer den registreredes samtykke som enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling.58I det pågældende tilfælde skal det fastslås, hvorvidt sagsøgeren, som Parlamentet har påstået, gav sit udtrykkelige samtykke til offentliggørelsen af sine følsomme personoplysninger på internettet.59I nærværende sag kan indgivelsen af andragendet, i betragtning af at artikel 2, litra h), i forordning nr. 45/2001 ikke fastsætter nogen formel betingelse, anses for at være en viljestilkendegivelse fra sagsøgerens side.60I øvrigt har sagsøgeren ikke påberåbt sig nogen omstændighed, der kan rejse tvivl om den kendsgerning, at andragendet blev indgivet frivilligt, uden overtalelse, tvang, intimidering eller vildledning.61I henhold til samme bestemmelse skal samtykket være specifikt – dvs. knyttet til en behandlingsoperation (eller en række behandlingsoperationer) med bestemte formål. Den nævnte bestemmelse fastslår ligeledes, at samtykket for at være gyldigt skal være informeret, hvilket indebærer, at den registrerede på det tidspunkt, hvor denne afgiver sit samtykke, råder over væsentlige oplysninger om de grundlæggende aspekter af behandlingen i betragtning af konteksten i det foreliggende tilfælde.62Endelig skal samtykket, som det følger af artikel 10, stk. 2, litra a), i forordning nr. 45/2001, når det vedrører behandling af følsomme oplysninger, være udtrykkeligt. Med andre ord skal dette samtykke være udtrykkeligt, uden at det stiltiende kan udledes af den registreredes handlinger.63Det er i lyset af disse principper, at den foreliggende sag skal undersøges.64Det skal bemærkes, at Parlamentets websted anbefaler andragere at læse onlinehjælpen, inden de indgiver et andragende. Den nævnte onlinehjælp indeholder det følgende i rubrikken Offentliggørelse af andragender:Andragere skal være opmærksomme på, at protokollerne offentliggøres i EU-tidende, og at bestemte oplysninger såsom andragerens navn og andragendets nummer af denne grund er tilgængelige på internettet. Dette har betydning for beskyttelsen af personoplysninger, og andragere skal være særligt opmærksomme herpå. Såfremt De som andrager ikke ønsker, at Deres navn nævnes, vil Europa-Parlamentet overholde Deres ret til respekt for privatlivet. De skal dog tydeligt og udtrykkeligt anmode herom i Deres andragende. Hvis De tilsvarende ønsker, at Deres andragende behandles fortroligt, skal De klart anmode herom. Udvalget for Andragender går ind for gennemsigtighed, og dets møder kan derfor følges på internettet. Det er således muligt at følge med i forhandlingerne på en hvilken som helst computer gennem Europa-Parlamentets websted. I hovedreglen er Udvalgets møder offentlige. Andragere kan, hvis de anmoder herom, deltage i møderne, når deres andragende bliver behandlet.
65Derudover udfyldte sagsøgeren, da denne indgav sit andragende ved hjælp af Parlamentets websted, en formular, hvor denne svarede bekræftende på de følgende spørgsmål:Såfremt Udvalget for Andragender finder, at Deres andragende opfylder betingelserne for behandling, er De indforstået med, at Deres andragende behandles offentligt?
Er De indforstået med, at Deres navn registreres i et offentligt onlineregister?
66I øvrigt bør der tages hensyn til de følgende elementer.67For det første skal Retten tage hensyn til opbygningen og formålet med det ret til indgivelse af andragender til Parlamentet, som tildeles af artikel 24 TEUF og 227 TEUF. Denne ret til indgivelse af andragender er udtrykkelig udformet som et instrument for deltagelse i det demokratiske liv, hvis formål er at være gennemsigtigt for at gøre det muligt for andre borgere eventuelt at samvirke heri og følgelig at udløse en debat. Derudover skal der henvises til artikel 15 TEUF og 232 TEUF, der bestemmer, at Parlamentets arbejde i princippet foregår offentligt. Det er således i denne kontekst, at de regler, der regulerer udøvelsen af retten til indgivelse af andragender – og bl.a. de regler, der er indeholdt i forretningsordenens artikel 201 ff. (nu artikel 215 ff.) – skal anvendes.68For det andet skal der henvises til den gængse betydning af udtrykket behandlet offentligt for en gennemsnitsperson, når vedkommende skal udfylde en formular i forbindelse med indgivelsen af et andragende.69For det tredje skal der mindes om, at sagsøgeren på tidspunktet for indgivelsen af Parlamentet blev informeret om, at han kunne anmode om anonym eller fortrolig behandling af sit andragende, at protokollen blev offentliggjort i EU-tidende, at visse oplysninger, henunder andragerens navn, var tilgængelige på internettet, at der var et offentligt tilgængeligt onlineregister, og at Udvalget for Andragenders møder kunne ses online.70For det fjerde skal der henvises til det pågældende andragendes specifikke indhold – dvs. den omstændighed, at en EU-institution angiveligt ikke havde taget behørigt hensyn til sagsøgerens sygdom (og hans søns handicap) i forhold til hans karriere – hvilket er et spørgsmål, der i princippet tiltrækker en vis offentlig interesse. Det skal tilføjes, at bekræftelsen af modtagelse udtrykkeligt bekræftede, at andragendets genstand netop omhandlede disse hensyn. Følgelig drejede offentliggørelsen af disse oplysninger sig om andragendets specifikke indhold og ikke om accessoriske eller overflødige oplysninger.71I denne forbindelse bestemmer forretningsordenens artikel 201, stk. 9, at [et andragende som hovedregel] [e]fter registrering betragtes […] som et offentligt dokument, og andragerens navn og andragendets indhold kan af gennemsigtighedshensyn offentliggøres af Parlamentet. Samme artikels stk. 10 bestemmer, at [andrageren] [u]anset stk. 9 […] kan anmode om, at hans eller hendes navn tilbageholdes for at beskytte hans eller hendes privatliv, og Parlamentet skal i så fald respektere en sådan anmodning.72I medfør af forretningsordenens artikel 203 om bekendtgørelse af andragender gælder:1.De andragender, der optages i det i artikel 201, stk. 6, omhandlede register, samt de vigtigste proceduremæssige afgørelser i forbindelse med behandlingen af de pågældende andragender bekendtgøres på et plenarmøde. Disse meddelelser optages i mødeprotokollen.2.Titlen på og sammendraget af de i registret optagne andragender samt de udtalelser, der er fremsendt i forbindelse med behandlingen af andragendet, gøres sammen med de vigtigste afgørelser offentligt tilgængelige i en database, for så vidt som andrageren er indforstået hermed. Andragender, der behandles fortroligt, opbevares i Parlamentets arkiv, hvor de er tilgængelige for alle medlemmer.
73Nærmere bestemt er andragender i princippet offentlige dokumenter, selv om der kan afviges fra denne regel efter den berørte parts anmodning. Som Parlamentet har understreget under retsmødet, ville enhver anden konklusion svare til at pålægge Parlamentet en pligt til at foretage censur i forhold til indholdet af det af sagsøgeren indgivne anbringende.74Følgelig skal det i betragtning af samtlige de ovenfor i præmis 64-73 nævnte særlige omstændigheder konstateres, at sagsøgeren i den foreliggende sag har afgivet en frivillig […] og informeret viljestilkendegivelse. En opmærksom læsning af informationerne fra Parlamentet burde nemlig have gjort det muligt for en rimeligt opmærksom andrager at vurdere rækkeviden og konsekvenserne af sin handling. I øvrigt var denne viljestilkendegivelse specifik, idet Parlamentet informerede sagsøgeren om den omstændighed, at hans klage, der nødvendigvis drejede sig om de ovenfor i præmis 70 angivne betragtninger, ville være tilgængelig på internettet. Endelig har sagsøgeren ved at afkrydse de felter i formularen, der vedrører den offentlige behandling og optagelsen i et offentligt onlineregister, udtrykkeligt givet sit samtykke, uden at hans samtykke indirekte skal udledes af en sådan handling.75Samtlige disse omstændigheder adskiller afgørende nærværende sag fra de faktiske omstændigheder, der lå til grund for dommen i sagen V mod Parlamentet (dom af 5.7.2011, V mod Parlamentet, F-46/09, Sml. Pers., EU:F:2011:101, præmis 138), i hvilken den registrerede ikke havde givet noget samtykke til at lægeoplysninger vedrørende vedkommende blev videregivet fra Kommissionen til Parlamentet.76På grundlag af samtlige ovenstående betragtninger finder Retten, at sagsøgeren i den foreliggende sag havde givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen af de pågældende følsomme oplysninger som omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra a), i forordning nr. 45/2001.77Hvad for det andet angår de personoplysninger, som ikke er listet blandt dem, der er nævnt i artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 45/2001 (såsom de personoplysninger, der vedrører sagsøgerens karriere), er disses behandling underlagt den i artikel 5 i forordning nr. 45/2001 indeholdte ordning. I henhold til forordningens artikel 5, litra d), må behandling kun finde sted, bl.a. hvis den registrerede utvetydigt har givet sit samtykke. Med andre ord kan behandlingen finde sted, når den registrerede med sikkerhed og utvetydigt har givet sit samtykke.78Det skal bemærkes, at artikel 5 i forordning nr. 45/2001 imens nævnte forordnings artikel 10, stk. 2, litra a), stiller krav om, at samtykket skal være udtrykkeligt, kræver, at et samtykke er givet utvetydigt. Som EDPS har anført, er det i betragtning af de følsomme personoplysningers art logisk at være af den opfattelse, at betingelserne for det i artikel 5, litra d), i forordning nr. 45/2001 omhandlede samtykke ikke kan være strengere end de i forordningens artikel 10, stk. 2, litra a), indeholdte betingelser.79Følgelig bør der henvises til de i præmis 57-74 ovenfor nævnte betragtninger, der i den foreliggende sag skal anvendes mutatis mutandis på behandlingen af andre personoplysninger end sagsøgerens følsomme personoplysninger. Hvad navnlig angår formålet med andragendet skal det understreges, at det specifikt sigtede på den omstændighed, at en EU-institution ikke på behørig vis havde taget hensyn til sagsøgerens personlige situation i forhold til hans karriere.80Under disse omstændigheder finder Retten, at sagsøgeren ubestrideligt afgav en frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse i forhold til Parlamentets behandling af hans personoplysninger og bl.a. videregivelsen af disse oplysninger i forbindelse med Parlamentets behandling af et andragende.81De i artikel 5 i forordning nr. 45/2001 indeholdte begrundelser for behandling af oplysninger er ikke kumulative, og det er, som det fremgår af ordlyden af denne bestemmelse, ikke nødvendigt at undersøge, om behandlingen af personoplysningerne ligeledes var begrundet i henhold til en af de andre af Parlamentet påberåbte bestemmelser.82På baggrund af det ovenstående finder Retten ikke, at Parlamentet ved at videregive de pågældende personoplysninger på internettet har begået en tilstrækkelig kvalificeret overtrædelse af en retsregel.83For det tredje skal det bemærkes, at meddelelsen, for så vidt som den angiver, at sagsøgerens søn lider af et alvorligt mentalt eller fysisk handicap, ligeledes indeholder følsomme personoplysninger vedrørende sønnen, selv om han ikke nævnes ved navn heri.84Idet der ikke foreligger oplysninger om, at sagsøgeren er den retlige repræsentant for sin søn, kan det udtrykkelige samtykke, som sagsøgeren har givet, ikke retfærdiggøre Parlamentets behandling af de nævnte oplysninger i henhold til artikel 10, stk. 2, litra a), i forordning nr. 45/2001.85Imidlertid er sagsøgerens søn ikke part i nærværende sag. Som netop anført er der desuden ikke noget, der tyder på, at sagsøgeren er den retlige repræsentant for sin søn, eller at han har fået mandat til at anlægge nærværende sag på sidstnævntes vegne.86I denne henseende skal det bemærkes, at det i henhold til retspraksis med henblik på at garantere den effektive virkning af betingelsen om tilsidesættelse af en retsregel, der tillægger borgerne rettigheder, er nødvendigt, at den beskyttelse, som den påberåbte regel giver, er effektiv i forhold til den person, der påberåber sig den, og følgelig, at denne person er blandt de personer, som den pågældende regel tillægger rettigheder. Der kan således ikke tilkendes erstatning i henhold til en regel, der ikke beskytter borgeren selv mod den ulovlighed, som han har påberåbt sig, men en anden borger (dom af 12.9.2007, Nikolaou mod Kommissionen, T-259/03, EU:T:2007:254, præmis 44, og af 9.7.2009, Ristic m.fl. mod Kommissionen, T-238/07, EU:T:2009:263, præmis 60). Heraf følger, at sagsøgeren ikke i forbindelse med sin erstatningssag kan påberåbe sig ulovligheder, der følger af den påståede tilsidesættelse af tredjemands rettigheder, herunder hans søns.