Rådets forordning (EF) nr. 226/2004 af 10. februar 2004 om ændring af forordning af (EF) nr. 2505/96 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter
EU-Tidende nr. L 039 af 11/02/2004 s. 0001 - 0007
Rådets forordning (EF) nr. 226/2004 af 10. februar 2004 om ændring af forordning af (EF) nr. 2505/96 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 26, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Den 20. december 1996 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 2505/96 om åbning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter(1). Fællesskabets behov for forsyninger med disse produkter bør dækkes på de gunstigst mulige betingelser. Der bør derfor åbnes fællesskabskontingenter til nedsat sats eller nulsats for passende mængder, ligesom visse eksisterende kontingenter bør forlænges, uden at der skabes forstyrrelser på markedet for disse produkter. (2) Kontingentmængden for visse autonome fællesskabstoldkontingenter kan ikke i tilstrækkelig grad opfylde EF-industriens behov i den nuværende kontingentperiode. Mængden bør derfor øges med virkning fra 1. januar 2003 eller 1. juli 2003, afhængigt af hvornår de pågældende kontingentperioder starter, ligesom det er nødvendigt, at denne forordning træder i kraft med omgående virkning. (3) I forbindelse med visse produkter, for hvilke afgifterne blev suspenderet i 2003, er det ikke længere i Fællesskabets interesse at opretholde fællesskabskontingenter i 2004. Disse produkter bør derfor slettes i tabellen i bilag I til forordning (EF) nr. 2505/96. (4) På grund af det store antal ændringer og af klarhedshensyn bør bilag I til forordning (EF) nr. 2505/96 omskrives i sin helhed. (5) Forordning (EF) nr. 2505/96 bør ændres i overensstemmelse hermed. (6) Under hensyn til nærværende forordnings økonomiske betydning bør der henvises til sagens hastende karakter som anført i punkt 1.3 i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Bilag I til forordning (EF) nr. 2505/96 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning. Artikel 2 For kontingentperioden fra 1. januar til 31. december 2003 ændres bilag I i forordning (EF) nr. 2505/96 således: a) Kontingentmængden for toldkontingentet med løbenummer 09.2979 ændres til 800000 enheder. b) Kontingentmængden for toldkontingentet med løbenummer 09.2985 ændres til 600000 enheder. Artikel 3 For kontingentperioden fra 1. juli til 31. december 2003 ændres bilag I i forordning (EF) nr. 2505/96 således: Kontingentmængden for toldkontingentet med løbenummer 09.2935 ændres til 90000 tons. Artikel 4 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2004, undtagen artikel 2, som finder anvendelse fra den 1. januar 2003, og artikel 3, som finder anvendelse fra den 1. juli 2003. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 10. februar 2004. På Rådets vegne C. McCreevy Formand (1) EFT L 345 af 31.12.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1078/2003 (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 1). BILAG "BILAG I >TABELPOSITION>"