32000R2371

Rådets forordning (EF) nr. 2371/2000 af 23. oktober 2000 om ændring af forordning (EØF) nr. 2358/71 om den fælles markedsordning for frø

EF-Tidende nr. L 275 af 27/10/2000 s. 0001 - 0001


Rådets forordning (EF) nr. 2371/2000

af 23. oktober 2000

om ændring af forordning (EØF) nr. 2358/71 om den fælles markedsordning for frø

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning af 26. oktober 1971 om ændring af forordning (EØF) nr. 2358/71 om den fælles markedsordning for frø(1), særlig artikel 8, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 8 i forordning (EØF) nr. 2358/71 kan Finland efter tilladelse fra Kommissionen yde støtte til visse mængder af frø af græsmarksplanter og sædekorn på grund af landets særlige klimaforhold.

(2) På grundlag af oplysninger fra Finland, har Kommissionen sendt Rådet den rapport, der kræves i henhold til artikel 8 i forordning (EØF) nr. 2358/71. Det fremgår af rapporten, at den støtte, der er ydet fra 1995 til 1999, ikke har påvirket samhandelen mellem medlemsstaterne. Finland bør derfor stadig efter tilladelse fra Kommissionen kunne yde støtte til produktion af frø af græsmarksplanter og sædekorn, og der bør forelægges en ny kommissionsrapport inden den 1. januar 2006, ledsaget af de nødvendige forslag -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Sidste stykke i artikel 8 i forordning (EØF) nr. 2358/71 affattes således:"Kommissionen forelægger inden den 1. januar 2006 på grundlag af rettidigt fremsendte oplysninger fra Finland en rapport for Rådet om resultaterne af den pågældende støtte og vedlægger de nødvendige forslag."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 23. oktober 2000.

På Rådets vegne

J. Glavany

Formand

(1) EFT L 246 af 5.11.1971, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1405/1999 (EFT L 164 af 30.6.1999, s. 17).