Den 12. juni 1978 afsendte sagsøgeren i hovedsagen, Union Laitière Normande, pr. lastvogn til Det forenede Kongerige en palette med 72 kartoner (hver karton indeholdende 12 pakker å en liter, ca. 1¾ pint) UHT-behandlet, standardiseret sødmælk, jf. artikel 2, stk. 6, i Rådets forordning nr. 566/76, til selskabets London-filial, Dairy Farmers. Sendingen returneredes samme dag til selskabet under henvisning til, at det ikke var i besiddelse af en indførselstilladelse fra Det forenede Kongeriges landbrugsministerium.

Herefter anmodede sagsøgeren om, og fik den 1. august 1978, en sådan indførselstilladelse; denne var gyldig til den 31. august. Det meddeltes imidlertid, at dokumentet ikke udgjorde en indførselstilladelse fra det britiske handels- og industriministerium.

Herefter tilsendte Union Laitière Normande sin britiske filial en ny sending UHT-mælk; denne gang foreholdtes det firmaet, at det herudover behøvede en salgstilladelse udstedt af handels- og industriministeriet; en sådan tilladelse udstedes imidlertid kun til virksomheder i Det forenede Kongerige, som er godkendt i henhold til reglerne i Milk and Dairies (General) Regulations 1959, i den i 1977 gældende affattelse. Herudover måtte mælk i medfør af den dengang i Det forenede Kongerige gældende lovgivning om mål og vægt kun færdigpakkes i mængder af ⅓ pint, ½ pint eller et multiplum af ½ pint.

Tribunal de Commerce de Paris, for hvilket sagsøgeren havde indstævnet sin engelske filial til opfyldelse af aftalen, har herefter forelagt Domstolen fem spørgsmål, som i det væsentligste drejer sig om sundhedsbestemmelser for varmebehandlet mælk og om bestemmelser om mål og vægt vedrørende mælkens emballage.

Jeg vil begynde med det sidste spørgsmål.

De bestemmelser, jeg har anført, viser, at salg af mælk med særlige betegnelser, som har været undergivet forskellige varmebehandlinger og er blevet transporteret over lange afstande omfattes af produktionsstatens lovgivning, da der ikke endnu findes fællesskabsregler på dette område — end ikke et direktiv. Især består der i Det forenede Kongerige visse hindringer på grund af sundhedslovgivningen, som er til hinder for indførsel i denne medlemsstat af standardiseret sødmælk hidrørende fra andre medlemsstater.

Kan disse hindringer stadig begrundes af kravene om beskyttelse af den offentlige sundhed i henhold til artikel 36.

Det står fast, at den særdeles høje brucelloseinfektionsrate stadig kan observeres i store mælkekvægsbesætninger og i tætte kvægbestande. I Frankrig f.eks. er 25 % af besætningerne stadig angrebet.

Man bør ganske vist begrænse hindringerne for varernes frie bevægelighed og opretholde friheden i samhandelen mellem resten af Fællesskabet, således at de sundhedspolitimæssige foranstaltninger begrænses til den del af Fællesskabets område, hvor smittefarlige sygdomme optræder. Intensiveringen af samhandelen til fordel for en stadig større koncentration af dels produktionen og dels distributionen, som især indebærer samling af mælk fra forskellige områder i industrivirksomheder, og den voksende samhandel som følge af gennemførelsen af et enhedsmarked, medfører imidlertid forøgede sundhedsmæssige risici.

Kommissionen mener i hvert fald, at varmebehandling af mælk ved ultrahøj temperatur er i stand til at forebygge risiko for infektion, selv fra mælk fra besætninger, som muligvis er ramt af kvægsygdomme. Den anfører, at for så vidt behandlings- og pakningsmetoderne i oprindelsesstaten er de samme eller giver tilsvarende garantier som de i bestemmelsesstaten krævede, er bestemmelsesstaten ikke i henhold til traktatens artikel 36 berettiget til at kræve en fornyet behandling og ompakning af mælken.

Spørgsmålet er netop, om behandlingen er den samme eller giver tilsvarende garantier, samt hvem der er i stand til at afgøre, om denne betingelse er opfyldt.

Ifølge Kommissionen kan bestemmelsesstatens myndigheder ikke anvende deres egen lovgivning, såfremt afsendelsesstatens sundhedsmyndigheder erklærer, at der findes de samme eller tilsvarende garantier i deres land og opfordrer sundhedsmyndighederne i den medlemsstat, mælken er bestemt til, til at kontrollere dette på stedet, og såfremt denne kontrol får et positivt resultat.

Man vil altså kræve:

1.at de franske myndigheder mener, at de franske garantier er de samme eller tilsvarende;2.at de franske myndigheder opfordrer de engelske myndigheder til at foretage kontrol;3.at denne kontrol falder positivt ud.

Kommissionen anfører imidlertid hverken hvilke sagkyndige, der skal træffe afgørelse i tilfælde af uenighed, eller hvem der skal bære udgifterne til ekspertbistand.

Jeg finder, at et sådant tosidigt koordinationssystem vil være vanskeligt at praktisere og vil kunne medføre uligheder; det vil formentlig ikke være muligt i så henseende at forlade sig på de nationale myndigheders gode vilje. I hvert fald kan man ikke støtte sig på afgørelsen fra domstolene i oprindelseslandet vedrørende egnetheden af de i bestemmelses-landet trufne foranstaltninger; denne afgørelse måtte i det mindste træffes af en domstol i sidstnævnte land, thi, da eksportøren ikke kan holdes ansvarlig, er det dette lands myndigheder, som er ansvarlige for beskyttelsen af menneskers liv og sundhed.

Fastlæggelsen af de nødvendige analysemetoder til kontrol af den omhandlede mælks sammensætning og fremstillings-måde samt fastlæggelsen af de nærmere regler for udtagelse af stikprøver, er gennemførelsesforanstaltninger af teknisk art, som Kommissionen må gennemføre med henblik på at gøre proceduren enkel og hurtig.

Som Domstolen har udtalt i Tedeschi-dommen af 15 oktober 1977 (Sml. s. 1575) må egnede kontrolforanstaltninger og beskyttelsesforanstaltninger træffes inden for rammer, som Fællesskabets harmoniseringsforanstaltninger fastlægger. Når der ikke er udstedt bestemmelser om harmonisering og tilnærmelse på fællesskabsplan af foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre menneskers sundhed, og indført fællesskabsprocedurer for at kontrollere, om disse foranstaltninger respekteres, er begrundelsen for at anvende artikel 36 ikke ophørt, hvorfor de nationale myndigheder i bestemmelsesstaten kan anvende deres egen lovgivning.

Især vil Kommissionens opfattelse i vidt omfang berøve de forslag, som den selv forelagde lovgivningsmyndigheden i 1971 og 1972, deres indhold. Disse forslag tiltrådtes af Forsamlingen, som i sin udtalelse understreger de stigende krav til hygiejne, sundhedspoliti og forbrugerbeskyttelse, som nødvendiggør en særdeles streng og progressiv lovgivning; »en sundhedspolitimæssig lovgivning har i væsentlig grad til formål at virke præventivt, og må således på mejeriområdet følge ethvert produktionsled, fra dyret til forbrugeren; i denne udtalelse udtrykker [Forsamlingen] tilfredshed med vedtagelsen af strenge hygiejneregler med hensyn til enhver betingelse for fremstilling af varmebehandlet mælk, på grundlag af de mest progressive nationale lovgivninger på sundhedsområdet.

Ifølge disse forslag må behandlingen kun foretages i godkendte og kontrollerede virksomheder; godkendelsesbetingelserne fastlægges nærmere i et bilag. Et officielt fællesskabscertifikat skal ledsage varerne under transport til en anden medlemsstat; der er fastsat mulighed for sagkyndig bistand, når der rejses indvendinger imod en forsendelse. De sagkyndige må ikke være statsborgere i de medlemsstater, mellem hvilke striden består.

Domstolen kan ikke, ej heller på dette område, træde i stedet for Fællesskabets lovgivningsmyndighed.

Som Domstolen har gentaget i Ratti-dommen af 5. april i år, kan artikel 36 ikke længere anvendes, når fællesskabsdirektiver i henhold til traktatens artikel 100 foreskriver harmonisering af de foranstaltninger, der er nødvendige for bl.a. at sikre beskyttelsen af menneskers og dyrs liv og endvidere foreskriver fællesskabsprocedurer til kontrol af foranstaltningernes overholdelse, idet den pågældende kontrol da skal gennemføres og beskyttelsesforanstaltningerne træffes inden for rammerne af harmoniseringsdirektivet.

I Det forenede Kongerige gennemføres veterinære foranstaltninger (kontrol af mælk osv) ofte regionalt af Milk Marketing Boards, som yder producenterne veterinær bistand. Det er således ikke udelukket, at de privilegier, disse Boards nyder, på grund af denne tekniske virksomhed sammenholdt med deres kommercielle virksomhed (eneret til opløb af mælk samt til prisfastsættelse) — hvilket ved Rådets forordning nr. 1421/78 er tilladt efter udløbet af overgangsperioden — kan medføre forstyrrelse i den frie omsætning af mejeriprodukter i Fællesskabet.

Det er imidlertid ikke det sagen drejer sig om; i mangel af harmoniseringsforanstaltninger på fællesskabsplan forbliver sundhedskontrollen i Det forenede Kongerige lovlig, selv om den bidrager til en adskillelse af markederne.