<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-304/17</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62017CJ0304</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:701">EU:C:2018:701</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>7</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>7</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Dom af <DATE ISO="20180912">12.9.2018</DATE> – sag C-304/17</HT></P><P><HT TYPE="SC">Löber</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Første Afdeling)</P><P><DATE ISO="20180912">12. september 2018</DATE><NOTE NUMBERING="STAR" TYPE="FOOTNOTE" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: tysk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EF) nr. 44/2001</KEYWORD><KEYWORD>retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område</KEYWORD><KEYWORD>specielle kompetenceregler</KEYWORD><KEYWORD>artikel 5, nr. 3)</KEYWORD><KEYWORD>kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt</KEYWORD><KEYWORD>det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå</KEYWORD><KEYWORD>forbruger, der er bosiddende i en medlemsstat, og som gennem en bank med hjemsted i denne medlemsstat har købt værdipapirer udstedt af en bank med hjemsted i en anden medlemsstat</KEYWORD><KEYWORD>kompetence til at påkende det søgsmål, som denne forbruger har anlagt på grundlag af denne banks erstatningsansvar uden for kontrakt</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-304/17,</P><P>angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Oberster Gerichtshof (øverste domstol, Østrig) ved afgørelse af <DATE ISO="20170510">10. maj 2017</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20170524">24. maj 2017</DATE>, i sagen</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Helga Löber</HT></P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Barclays Bank plc,</HT></P></DEFENDANTS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Første Afdeling),</P><P>sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta (refererende dommer), og dommerne C.G. Fernlund, J.-C. Bonichot, S. Rodin og E. Regan,</P><P>generaladvokat: M. Bobek,</P><P>justitssekretær: A. Calot Escobar,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling,</VISA></GR.VISA><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er afgivet indlæg af:</P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Helga Löber ved Rechtsanwalt L. Aigner,</P></ITEM><ITEM><P>Barclays Bank plc ved Rechtsanwalt H. Bielesz,</P></ITEM><ITEM><P>den græske regering ved G. Papadaki, S. Papaioannou og T. Papadopoulou, som befuldmægtigede,</P></ITEM><?PAGE NO="2"?><ITEM><P>Europa-Kommissionen ved M. Wilderspin og M. Heller, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den <DATE ISO="20180508">8. maj 2018</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af <DATE ISO="20001222">22. december 2000</DATE> om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="012" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2001">EFT 2001, L 12, s. 1</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Helga Löber og Barclays Bank plc vedrørende et søgsmål om erstatningsansvar uden for kontrakt anlagt mod denne bank.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>11. og 12. betragtning til forordning nr. 44/2001 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>(11)</NO.P><TXT>Kompetencereglerne bør frembyde en høj grad af forudsigelighed og være baseret på sagsøgtes bopæl som det principielle kriterium, og dette kompetencekriterium bør altid kunne gøres gældende, undtagen i enkelte velafgrænsede tilfælde, hvor det på grund af sagens genstand eller af hensyn til parternes aftalefrihed er berettiget at lægge et andet tilknytningsmoment til grund. For at gøre de fælles regler mere gennemsigtige og undgå kompetencekonflikter bør juridiske personers bopæl defineres selvstændigt.</TXT></NP></CONSID><CONSID><NP><NO.P>(12)</NO.P><TXT>Som kompetencekriterium bør sagsøgtes bopæl suppleres med alternative kriterier baseret på en sags nære tilknytning til en bestemt ret eller på hensynet til god retspleje.<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></TXT></NP></CONSID></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Forordningens artikel 2, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>Med forbehold af bestemmelserne i denne forordning skal personer, der har bopæl på en medlemsstats område, uanset deres nationalitet, sagsøges ved retterne i denne medlemsstat.<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Forordningens artikel 5, nr. 1) og 3), fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>i sager om kontraktforhold, ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes</TXT><P>[…]</P></NP></ITEM></LIST></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>i sager om erstatning uden for kontrakt, ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå.<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Barclays Bank er en bank, der har hjemsted i London (Det Forenede Kongerige) og en filial i Frankfurt am Main (Tyskland).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Banken udstedte X1 Global EUR Index-certifikater (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>certifikaterne<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>) i form af ihændehaverobligationer, der blev tegnet af institutionelle investorer, som efterfølgende solgte certifikaterne på det sekundære marked til bl.a. forbrugere i Østrig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Certifikaterne blev udstedt på grundlag af et tysk basisprospekt af <DATE ISO="20050922">22. september 2005</DATE>, der blev anmeldt til Österreichische Kontrollbank (østrigsk tilsynsbank), og på grundlag af almindelige betingelser af <DATE ISO="20051220">20. december 2005</DATE>. Den offentlige tegningsperiode løb fra den <DATE ISO="20051220">20. december 2005</DATE> til den <DATE ISO="20060224">24. februar 2006</DATE>. Certifikaterne blev udstedt den <DATE ISO="20060331">31. marts 2006</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Det beløb, der skulle tilbagebetales, og dermed certifikaternes værdi, blev bestemt af et indeks, som bestod af en portefølje af forskellige udvalgte fonde, således at denne værdi var umiddelbart knyttet til denne portefølje. Porteføljen skulle oprettes og administreres af X1 Fund Allocation GmbH, som var et selskab med hjemsted i Tyskland. Idet de penge, som var blevet investeret i disse certifikater, blev anvendt i et pyramidesystem, blev størstedelen tabt, og certifikaterne har ikke længere nogen værdi.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Helga Löber, der har bopæl i Wien (Østrig), investerede gennem to forskellige østrigske banker, hvoraf den ene havde hjemsted i Salzburg (Østrig), og den anden i Graz (Østrig), i alt <FT TYPE="DECIMAL">28648,43</FT> EUR i certifikaterne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>I sin egenskab af skadelidt investor anlagde Helga Löber sag mod Barclays Bank ved Handelsgericht Wien (handelsretten i Wien, Østrig) med påstand om, at banken skulle betale <FT TYPE="DECIMAL">34459,06</FT> EUR, at det skulle fastslås, at Barclays Bank havde et ansvar i og uden for kontrakt, og at banken skulle pålægges at aflægge regnskab. Til støtte for sin argumentation gjorde hun bl.a. gældende, at de oplysninger, der var indeholdt i prospektet vedrørende certifikaterne, var mangelfulde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Ved kendelse af <DATE ISO="20160718">18. juli 2016</DATE> erklærede Handelsgericht Wien (handelsretten i Wien) sig inkompetent og afviste søgsmålet med bl.a. den begrundelse, at Helga Löber for så vidt angår betingelserne for anvendelse af artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 ikke havde gjort gældende, at den pågældende skade var indtrådt direkte på en bankkonto, der kunne knyttes til hende, og som var blevet åbnet i Wien (Østrig). Den nævnte ret var af den opfattelse, at eftersom Helga Löber havde erhvervet certifikaterne gennem banker med hjemsted i Graz og Salzburg, var skaden lidt på disse sidstnævnte steder og ikke på et sted inden for nævnte rets jurisdiktion.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Helga Löber appellerede denne kendelse til Oberlandesgericht Wien (den øverste regionale domstol i Wien, Østrig), som stadfæstede denne ved kendelse af <DATE ISO="20161206">6. december 2016</DATE>, idet den fastslog, at artikel 5, nr. 1), litra a), i forordning nr. 44/2001 skulle finde anvendelse, og at de østrigske retter savnede kompetence.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Helga Löber har iværksat appel for den forelæggende ret til prøvelse af kendelsen fra Oberlandesgericht Wien (den øverste regionale domstol i Wien), idet hun har nedlagt påstand om, at det fastslås, at Handelsgericht Wien (handelsretten i Wien) har kompetence på grundlag af bl.a. artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Det er på denne baggrund, at Oberster Gerichtshof (øverste domstol, Østrig) har besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>Hvilken domstol har i henhold til artikel 5, nr. 3), i [forordning nr. 44/2001] kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt som følge af prospektansvar, når</P><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>investoren traf den investeringsbeslutning, der var forårsaget af det fejlagtige prospekt, på sin bopæl, [og]</P></ITEM><?PAGE NO="4"?><ITEM><P>[…] [investoren] på grundlag af denne beslutning overførte købsprisen for det værdipapir, som vedkommende havde erhvervet på det sekundære marked, fra sin konto i en østrigsk bank til en afregningskonto i en anden østrigsk bank, hvorfra købsprisen derefter blev overført til sagsøgte på grundlag af ordre fra sagsøgeren[:]</P></ITEM></LIST></P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>[d]en ret, inden for hvis jurisdiktion investoren har sin bopæl</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>den ret, inden for hvis jurisdiktion hjemstedet for/den kontoførende filial i den bank, som sagsøgeren har en bankkonto i, hvorfra vedkommende har overført det investerede beløb til afregningskontoen, befinder sig</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>den ret, inden for hvis jurisdiktion hjemstedet for/den kontoførende filial i den bank, afregningskontoen føres i, befinder sig</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>den af ovennævnte retter, som sagsøgeren vælger at anlægge sag for, eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>slet ingen af ovennævnte retter?<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Om det præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvorledes artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes med henblik på at fastlægge, hvilke retter i en medlemsstat, der i deres egenskab af retter på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, i denne bestemmelses forstand har kompetence til at påkende et søgsmål om erstatningsansvar uden for kontrakt, som en investor, der er bosiddende i en medlemsstat, og som har investeret i et certifikat, har anlagt mod en bank, der har hjemsted i en anden medlemsstat, og som har udstedt dette certifikat, på grund af den omstændighed, at de i prospektet vedrørende certifikatet indeholdte oplysninger var mangelfulde, når den af denne investor hævdede skade består i et økonomisk tab, der er lidt på vedkommendes bankkonto i en bank med hjemsted i den medlemsstat, hvor den pågældendes bopæl befinder sig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Indledningsvis skal det bemærkes, at den specielle kompetenceregel, der er fastsat i den nævnte forordnings artikel 5, nr. 3), skal undergives en selvstændig og indskrænkende fortolkning (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150128">28.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kolassa</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-375/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:37">EU:C:2015:37</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>CDC Hydrogen Peroxide</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-352/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:335">EU:C:2015:335</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160421">21.4.2016</DATE>, <NAME.CASE>Austro-Mechana</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-572/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:286">EU:C:2016:286</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Den kompetenceregel, der er fastlagt i den nævnte forordnings artikel 2, nemlig at det er retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sin bopæl, der er kompetente, udgør således hovedreglen. Det er kun som en fravigelse af denne hovedregel, at nævnte forordning fastlægger specielle kompetenceregler og enekompetenceregler i tilfælde, der udtømmende er opregnet, og hvor sagsøgte, alt efter omstændighederne, kan eller skal sagsøges ved en ret i en anden medlemsstat (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060713">13.7.2006</DATE>, <NAME.CASE>Reisch Montage</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-103/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:471">EU:C:2006:471</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110512">12.5.2011</DATE>, <NAME.CASE>BVG</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-144/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:300">EU:C:2011:300</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Ifølge Domstolens faste praksis omfatter begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>sager om erstatning uden for kontrakt<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/> ethvert krav om, at en sagsøgt pålægges et erstatningsansvar, der ikke er knyttet til en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>sag[…] om kontraktforhold<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>, som omhandlet i artikel 5, nr. 1), litra a), i forordning nr. 44/2001 (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19880927">27.9.1988</DATE>, <NAME.CASE>Kalfelis</NAME.CASE>, <NO.CASE>189/87</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1988:459">EU:C:1988:459</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140313">13.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>Brogsitter</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-548/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:148">EU:C:2014:148</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160421">21.4.2016</DATE>, <NAME.CASE>Austro-Mechana</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-572/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:286">EU:C:2016:286</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160616">16.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Universal Music International Holding</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-12/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:449">EU:C:2016:449</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Særligt har Domstolen fastslået, at den nævnte forordnings artikel 5, nr. 3), finder anvendelse på en sag med påstand om ansvar for udstederen af et certifikat på grund af prospektet herom og tilsidesættelse af andre oplysningsforpligtelser, der påhviler denne udsteder, for så vidt som dette ansvar ikke henhører under <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>sager om kontraktforhold<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i nævnte forordnings artikel 5, nr. 1), litra a) (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150128">28.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kolassa</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-375/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:37">EU:C:2015:37</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Hvad angår tvisten i hovedsagen skal det bemærkes dels, at den forelæggende ret har anført, at det ansvar på grundlag af prospektet, der er blevet gjort gældende for retten, ikke henhører under de nævnte sager om kontraktforhold, dels at Helga Löber med det i hovedsagen omhandlede søgsmål bl.a. har til hensigt at få fastslået, at Barclays Bank har pådraget sig et ansvar uden for kontrakt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>For så vidt angår det i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 indeholdte begreb <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>, skal det bemærkes, at det både omfatter stedet for skadens indtræden og stedet for den skadevoldende begivenhed, der ligger til grund for denne skade, således at sagsøgte efter sagsøgerens valg kan sagsøges ved retten på det ene eller det andet af disse to steder (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040610">10.6.2004</DATE>, <NAME.CASE>Kronhofer</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-168/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:364">EU:C:2004:364</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150128">28.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kolassa</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-375/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:37">EU:C:2015:37</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>CDC Hydrogen Peroxide</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-352/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:335">EU:C:2015:335</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160616">16.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Universal Music International Holding</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-12/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:449">EU:C:2016:449</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>I denne henseende har Domstolen fastslået, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>, ikke kan fortolkes så bredt, at det omfatter ethvert sted, hvor der kan opstå skadevirkninger af et forhold, som allerede har forvoldt en skade, der faktisk er indtrådt et andet sted (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19950919">19.9.1995</DATE>, <NAME.CASE>Marinari</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-364/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1995:289">EU:C:1995:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040610">10.6.2004</DATE>, <NAME.CASE>Kronhofer</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-168/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:364">EU:C:2004:364</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160616">16.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Universal Music International Holding</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-12/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:449">EU:C:2016:449</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og at dette begreb ikke omfatter det sted, hvor sagsøgeren har bopæl, og hvor den pågældende har sine aktiver, alene af den grund, at den pågældende dér har lidt økonomisk skade som følge af et tab af en del af sin formue, som er indtrådt og lidt i en anden medlemsstat (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040610">10.6.2004</DATE>, <NAME.CASE>Kronhofer</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-168/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:364">EU:C:2004:364</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160616">16.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Universal Music International Holding</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-12/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:449">EU:C:2016:449</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Den omstændighed i sig selv, at sagsøgeren er berørt af økonomiske konsekvenser, begrunder således ikke, at retterne på det sted, hvor denne har sin bopæl, tillægges kompetence, hvis såvel stedet for den skadevoldende handling som stedet for skadens indtræden befinder sig på en anden medlemsstats område (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150128">28.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kolassa</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-375/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:37">EU:C:2015:37</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>En sådan tildeling af kompetence er derimod berettiget, i den udstrækning sagsøgerens bopæl faktisk udgør stedet for den skadevoldende handling eller stedet for skadens indtræden (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150128">28.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kolassa</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-375/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:37">EU:C:2015:37</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde vedrører tvisten i hovedsagen fastlæggelse af stedet for skadens indtræden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Det fremgår af Domstolens praksis, at dette sted er det sted, hvor den hævdede skade konkret opstod (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>CDC Hydrogen Peroxide</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-352/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:335">EU:C:2015:335</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Domstolen har endvidere fastslået, at i medfør af artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 er retterne på det sted, hvor sagsøgeren har sin bopæl, kompetente på grundlag af skadens indtræden til at træffe afgørelse i en sag med påstand om ansvar for udstederen af et certifikat på grund af prospektet herom og tilsidesættelse af andre oplysningsforpligtelser, der påhviler denne udsteder, bl.a. når den hævdede skade direkte sker på sagsøgerens bankkonto i en bank etableret inden for disse retters jurisdiktion (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150128">28.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kolassa</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-375/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:37">EU:C:2015:37</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>I sin dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160616">16. juni 2016</DATE>, <NAME.CASE>Universal Music International Holding</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-12/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:449">EU:C:2016:449</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), præciserede Domstolen, at denne konstatering indgik i en særlig sammenhæng, der var karakteriseret ved, at der forelå omstændigheder, som underbyggede, at nævnte retter blev tillagt kompetence (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160616">16.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Universal Music International Holding</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-12/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:449">EU:C:2016:449</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Domstolen fastslog således, at artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at det sted i en medlemsstat, hvor en skade er indtrådt, ikke kan anses for <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>, såfremt der ikke foreligger andre tilknytningsmomenter, når skaden udelukkende består i et formuetab, der er indtrådt direkte på sagsøgerens bankkonto som en direkte følge af en ansvarspådragende handling, der er foretaget i en anden medlemsstat (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160616">16.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Universal Music International Holding</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-12/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:449">EU:C:2016:449</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde synes de særlige omstændigheder i hovedsagen samlet set at tale for, at de østrigske retter tillægges kompetence.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>Således som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, er Helga Löber nemlig bosiddende i Østrig, og samtlige betalinger i tilknytning til den i hovedsagen omhandlede investeringstransaktion blev foretaget fra østrigske bankkonti, nemlig Helga Löbers personlige bankkonto og de afregningskonti, der særligt skulle anvendes til gennemførelsen af denne transaktion.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>Foruden den omstændighed, at Helga Löber inden for rammerne af den nævnte transaktion kun har haft forbindelse med østrigske banker, fremgår det endvidere ligeledes af forelæggelsesafgørelsen, at hun har erhvervet certifikaterne på det østrigske sekundære marked, at de oplysninger, som hun modtog vedrørende certifikaterne, var dem, der var indeholdt i prospektet vedrørende disse, således som dette var blevet anmeldt til Österreichische Kontrollbank (østrigsk tilsynsbank), og at det var i Østrig, at hun på grundlag af disse oplysninger påtog sig en investeringsforpligtelse, der definitivt belastede hendes formue.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Den omstændighed at tillægge de østrigske retter kompetence under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede er desuden i overensstemmelse med de i 11. og 12. betragtning til forordning nr. 44/2001 fastsatte mål om forudsigelighed af de i forordningen fastsatte kompetenceregler, om en nær tilknytning mellem de ved disse regler udpegede regler og tvisten samt om en god retspleje.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>I denne henseende skal det bl.a. bemærkes, at hvis det lægges til grund, at stedet for skadens indtræden er hjemstedet for den bank, i hvilken sagsøgerens bankkonto, på hvilken denne skade direkte er indtrådt, er blevet åbnet, opfyldes formålet med forordning nr. 44/2001, som er at styrke retsbeskyttelsen for personer, der er bosiddende i Unionen, ved både at gøre det muligt for sagsøgeren let at afgøre, ved hvilken ret den pågældende kan anlægge sag, og for sagsøgte med rimelighed at kunne forudse, ved hvilken ret denne kan blive sagsøgt, idet udstederen af et certifikat, som ikke har opfyldt sine retlige forpligtelser vedrørende prospektet, skal kunne forvente – når vedkommende beslutter at anmelde prospektet vedrørende dette certifikat i andre medlemsstater – at utilstrækkeligt oplyste økonomiske aktører, som har hjemsted i disse medlemsstater, investerer i certifikatet og lider skade (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150128">28.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kolassa</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-375/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:37">EU:C:2015:37</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>På denne baggrund skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor en investor har anlagt et søgsmål om erstatningsansvar uden for kontrakt mod en bank, der har udstedt et certifikat, som den pågældende har investeret i, på grund af prospektet vedrørende dette certifikat, er retterne på det sted, hvor investoren har sin bopæl, i deres egenskab af retter på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, i denne bestemmelses forstand kompetente til at påkende søgsmålet, når den hævdede skade består i et økonomisk tab, der er lidt direkte på investorens bankkonto i en bank etableret inden for disse retters jurisdiktion, og når andre særlige omstændigheder knyttet til denne situation ligeledes taler for, at de nævnte retter tillægges kompetence.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="7"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:</INTRO><P><HT TYPE="BOLD">Artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af <DATE ISO="20001222">22. december 2000</DATE> om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor en investor har anlagt et søgsmål om erstatningsansvar uden for kontrakt mod en bank, der har udstedt et certifikat, som den pågældende har investeret i, på grund af prospektet vedrørende dette certifikat, er retterne på det sted, hvor investoren har sin bopæl, i deres egenskab af retter på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, i denne bestemmelses forstand kompetente til at påkende søgsmålet, når den hævdede skade består i et økonomisk tab, der er lidt direkte på investorens bankkonto i en bank etableret inden for disse retters jurisdiktion, og når andre særlige omstændigheder knyttet til denne situation ligeledes taler for, at de nævnte retter tillægges kompetence.</HT></P></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>