<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ1998DAA.0800525501.case.xml"><NO.CASE>C-319/96</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61996J0319</NO.CELEX><NO.SEQ>0012.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>5270</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>5284</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>15</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="19980924">24.9.1998</DATE> — SAG C-319/96</LEFT><RIGHT>BRINKMANN</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Anden Afdeling)</P><P><DATE ISO="19980924">24. september 1998</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: dansk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-319/96,</P><P>angående en anmodning, som Østre Landsret i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P>Brinkmann Tabakfabriken GmbH</P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P>Skatteministeriet,</P></DEFENDANTS></PARTIES><P>at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 3, stk. 1, og artikel 4, punkt 1, i Rådets andet direktiv 79/32/EØF af <DATE ISO="19781218">18. december 1978</DATE> om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="010" DATE.PUB="1979" PAGE.FIRST="8">EFT 1979 L 10, s. 8</REF.DOC.OJ>) og vedrørende fortolkningen af princippet om statens ansvar for tab, der er forvoldt borgerne ved en overtrædelse af fællesskabsretten, som må tilregnes staten,</P><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Anden Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, R. Schintgen, og dommerne G. F. Mancini og G. Hirsch (refererende dommer),</P><?PAGE NO="I-5271"?><P>generaladvokat: F. G. Jacobs</P><P>justitssekretær: assisterende justitssekretær H. von Holstein,</P></PREAMBLE.INIT><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Brinkmann Tabakfabriken GmbH ved advokaterne Jeppe Skadhauge, København, og Alexander Böhlke, Bruxelles</P></ITEM><ITEM><P>Skatteministeriet ved advokat Karsten Hagel-Sørensen, København</P></ITEM><ITEM><P>den finske regering ved afdelingschef, ambassadør Holger Rotkirch, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmægtiget</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent Hans Peter Hartvig og Enrico Traversa, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>på grundlag af retsmøderapporten,</VISA><VISA>efter at der i retsmødet den <DATE ISO="19971113">13. november 1997</DATE> er afgivet mundtlige indlæg af Brinkmann Tabakfabriken GmbH, af Skatteministeriet og af Kommissionen,</VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den <DATE ISO="19980122">22. januar 1998</DATE>,</VISA></GR.VISA><?PAGE NO="I-5272"?><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved beslutning af <DATE ISO="19960904">4. september 1996</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="19961001">1. oktober 1996</DATE>, har Østre Landsret i medfør af EF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen en række præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 3, stk. 1, og artikel 4, punkt 1, i Rådets andet direktiv 79/32/EØF af <DATE ISO="19781218">18. december 1978</DATE> om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="010" DATE.PUB="1979" PAGE.FIRST="8">EFT 1979 L 10, s. 8</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>andet direktiv<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>) og vedrørende fortolkningen af princippet om statens ansvar for tab, der er forvoldt borgerne ved en overtrædelse af fællesskabsretten, som må tilregnes staten.</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Spørgsmålene er blevet rejst under en sag mellem på den ene side Brinkmann Tabakfabriken GmbH (herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Brinkmann<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>), der har hjemsted i Bremen (Tyskland), og som fremstiller forarbejdet tobak, og på den anden side Skatteministeriet. Sagen vedrører opkrævning af tobaksafgifter af et tobaksprodukt, som Brinkmann fremstillede og solgte under navnet <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>Westpoint<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>, og nærmere bestemt problemet om, hvorvidt Westpoint skulle beskattes som cigaretter eller som røgtobak, hvilket indebar en lavere afgiftssats.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>De fællesskabsretlige bestemmelser</P></TI></TITLE><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Rådets direktiv 72/464/EØF af <DATE ISO="19721219">19. december 1972</DATE> om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="303" DATE.PUB="1972" PAGE.FIRST="1">JO L 303, s. 1</REF.DOC.OJ>) fastsatte de almindelige principper af strukturel beskaffenhed, som var nødvendige for en harmonisering af tobaksbeskatning. De forskellige berørte produkter blev først defineret i andet<?PAGE NO="I-5273"?> direktiv, hvis artikel 3, stk. 1, på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen bestemte følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Som cigaretter betragtes tobaksruller, der kan ryges, som de er, og som ikke i henhold til artikel 2 er cigarer eller cigarillos.<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P><P>Andet direktivs artikel 4, punkt 1, bestemte følgende:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>Følgende betragtes som røgtobak:</P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Tobak, der er skåret, revet, spundet eller udpresset i plader, og som kan ryges uden yderligere industriel forarbejdning.<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Ifølge andet direktivs artikel 9, stk. 1, skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser i kraft for senest den <DATE ISO="19800101">1. januar 1980</DATE> at efterkomme direktivet.</TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>I artikel 2, stk. 3, i Rådets direktiv 92/78/EØF af <DATE ISO="19921019">19. oktober 1992</DATE> om ændring af direktiv 72/464/EØF og 79/32/EØF (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="316" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="5">EFT L 316, s. 5</REF.DOC.OJ>), som erstattede andet direktivs artikel 3, stk. 1, er også tobaksruller, der ved en simpel, ikke-industriel behandling skydes ind i cigaretpapirhylstre eller omvikles med cigaretpapirblade, udtrykkeligt defineret som cigaretter.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-5274"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>De danske retsforskrifter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>De gældende danske bestemmelser på tidspunktet for sagens faktiske omstændigheder var lov om tobaksafgifter, lovbekendtgørelse nr. 614 af <DATE ISO="19881014">14. oktober 1988</DATE>, senest ændret ved lov nr. 825 af <DATE ISO="19891219">19. december 1989</DATE> <HT TYPE="ITALIC">{Lovtidende,</HT> 1989, s. 3184). Loven indeholdt i § 1 bl.a. afgiftssatserne for cigaretter og røgtobak; røgtobak beskattedes langt lavere end cigaretter. Cigaretpapir til en cigaret var pålagt en stykafgift.</TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Lov om tobaksafgifter indeholdt ikke selv en definition af de forskellige tobaks-produkter, men i § 33 bemyndigedes skatteministeren til at fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven, herunder bestemmelser om definitioner på tobaksvarer i overensstemmelse med fællesskabsretten. På tidspunktet for hovedsagens faktiske omstændigheder havde skatteministeren ikke fastsat bestemmelser i medfør af denne bemyndigelse.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>De faktiske omstændigheder i hovedsagen</P></TI></TITLE><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>I 1988 erhvervede Brinkmann eksklusiv licensret til at fremstille og sælge et tobaksprodukt, <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>Westpoint<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>, der er omfattet af et Europatent.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Westpoint omfatter en pakke, der præsenteres som en almindelig pakke cigaretter, og som indeholder 25 g fintskåret røgtobak opdelt i 30 industrielt fremstillede tobaksruller med omslag af porøs cellulose. Hver tobaksrulle er 68,6 mm lang og består af ca. 833 mg tobak.</TXT></NP><?PAGE NO="I-5275"?><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>For at kunne ryges skal tobaksrullerne først beklædes med cigaretpapir. Brinkmann sælger derfor separat cigaretpapirhylstre, som tobaksrullerne kan skubbes ind i. Tobaksrullerne kan også omrulles med almindeligt cigaretpapir.</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>I det danske patentskrift er fordelene ved Westpoint sammenfattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="DASH"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>—</NO.P><TXT>Nøjagtig tobaksdosering på forhånd gennem industriel fremstilling.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Altid uændret smag.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Altid ensartede rygningsforhold (rygetid, træk).</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Ensartet forudbestemt indhold af skadelige stoffer i forhold til et bestemt cigaretpapirhylstcr.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Ekstrem simpel fremstilling af en cigaret, som direkte kan sammenlignes med en fabriksfremstillet cigaret.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Intet tobakscylindersvøb, som skal bortkastes.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Gunstigere skattemæssig ansættelse sammenlignet med industrielt forfærdigede cigaretter.<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="I-5276"?><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Brinkmann har siden aprii 1989 solgt Westpoint i Tyskland, hvor produktet beskattes som røgtobak.</TXT></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Brinkmann lancerede Westpoint på det danske marked i april 1990, efter at et distriktstoldkammer havde meddelt, at Westpoint skulle afgiftsbelægges som fintskåret røgtobak. På anmodning af en konkurrent til Brinkmann fastslog Momsnævnet, der er den højeste administrative myndighed i afgiftsspørgsmål, ved afgørelse af <DATE ISO="19900514">14. maj 1990</DATE> — som blev fastholdt ved afgørelse af <DATE ISO="19901023">23. oktober 1990</DATE> — at Westpoint-tobaksruller skulle beskattes som cigaretter. Også Brinkmann's begæringer om, at afgørelsen blev tillagt opsættende virkning, blev afslået.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>De præjudicielle spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Brinkmann har herefter anlagt sag ved Østre Landsret med påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Westpoint skal beskattes som røgtobak, samt tilpligtes at betale erstatning for det tab, selskabet har lidt som følge af Momsnævnets afgørelser, der har bevirket, at Westpoint er blevet tvunget ud af det danske marked.</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Østre Landsret har under disse omstændigheder udsat sagen og forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Skal definitionerne i Rådets andet direktiv af <DATE ISO="19781218">18. december 1978</DATE> om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift (79/32/EØF) som<?PAGE NO="I-5277"?> affattet den <DATE ISO="19900514">14. maj 1990</DATE> fortolkes således, at et produkt med følgende karakteristika skal klassificeres som cigaretter eller som røgtobak:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>der er tale om en pakke indeholdende 25 g fintskåret røgtobak opdelt i 30 tobaksruller, som er industrielt fremstillede og har samme størrelse, fasthed og ensartethed fra rulle til rulle</P></ITEM><ITEM><P>hver tobaksrulle er 68,6 mm lang og består af ca. 833 mg fintskåret røgtobak indhyllet i et omslag af cellulose, som er udpresset i en tynd plade</P></ITEM><ITEM><P>omslaget er så porøst, at tobaksrullen ikke kan ryges, som den er, men først må anbringes i et cigaretpapirhylster eller påføres et almindeligt cigarctpapir, hvilket i begge tilfælde kan gøres uden brug af redskaber.</P></ITEM></LIST></P><P>Hvis spørgsmål 1 besvares med røgtobak, bedes Domstolen besvare følgende spørgsmål:</P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Har en virksomhed efter fællesskabsretten krav på erstatning for ethvert tab, som virksomheden lider som følge af en medlemsstats overtrædelse af fællesskabsretten, der består i, at en myndighed, der har den endelige administrative afgørelse af spørgsmål om, hvilken afgiftsgruppe en tobaksvare henhører under, har truffet en afgørelse, der strider mod artikel 3, stk. 1, i direktiv 79/32/EØF, og i givet fald under hvilke betingelser ifaldes der ansvar?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3. a.</NO.P><TXT>Er definitionerne af forarbejdede tobaksprodukter i direktiv 79/32/EØF behørigt gennemført i en medlemsstat, hvis skatteministeren ved lov er bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om definitioner på tobaksvarer i<?PAGE NO="I-5278"?> overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes af De Europæiske Fællesskaber, når der ikke er udstedt retsforskrifter i medfør af loven?</TXT><P>Hvis spørgsmål 3.a. besvares benægtende, anmodes Domstolen om at besvare følgende spørgsmål:</P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3. b.</NO.P><TXT>Er det ved besvarelsen af spørgsmål 2 af betydning, at tobaksdirektivets definitioner ikke var gennemført i medlemsstaten, når den nationale myndighed i sin afgørelse har henvist til definitionerne, og parterne i sagen for den forelæggende domstol er enige om, at definitionerne i direktivet er umiddelbart anvendelige?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Har det for besvarelsen af spørgsmål 2 betydning, at myndighederne har afslået at tillægge myndighedens afgørelse opsættende virkning som begæret af sagsøger i tabsbegrænsende øjemed?<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Det første spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes, at andet direktiv i den affattelse, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen, allerede indeholdt en præcis definition af begrebet cigaretter, som angav følgende tre kendetegn: a) tobaksruller, der b) kan ryges, som de er, og c) som ikke er cigarer eller cigarillos.</TXT></NP><?PAGE NO="I-5279"?><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Det er ubestridt, at et produkt som Westpoint opfylder den første og tredje betingelse. Det opfylder derimod ikke den anden betingelse, eftersom den pågældende tobaksrulle ikke kan ryges, som den er, men enten skal skydes ind i et cigaretpapirhylster eller indhylles i almindeligt cigaretpapir.</TXT></NP><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Et produkt som det i hovedsagen omtvistede er derfor omfattet af anvendelsesområdet for andet direktivs artikel 4, punkt 1, der definerer begrebet røgtobak. De omtvistede tobaksruller er nemlig tobak, der er skåret, og som kan ryges uden yderligere industriel forarbejdning.</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Skatteministeriet og den finske regering har imidlertid bestridt, at Westpoint kan betragtes som røgtobak, og har herved henvist til definitionen af begrebet cigarer i andet direktivs artikel 2, der ligeledes foreskriver, at det skal dreje sig om tobaks-ruller, der kan ryges, som de er. Visse cigarer skal forbrugeren imidlertid klippe spidsen af, inden de kan ryges. Alligevel er det åbenbart, at sådanne cigarer er cigarer i andet direktivs artikel 2's forstand. Der kan således ikke foretages en ordlydsfortolkning af udtrykket <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>som de er<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/> i andet direktiv.</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>Denne argumentation kan ikke tiltrædes. Begrebet tobaksruller, der kan ryges som de er, sigter til et færdigt produkt. Selv om en cigar skal have klippet spidsen af, inden den kan ryges, er den et færdigt produkt. Dette gælder derimod ikke for en tobaksrulle som den i hovedsagen omtvistede, der skal samles med et andet produkt — nemlig et cigaretpapirhylster, der sælges separat — for at frembringe et produkt, der kan ryges, som det er.</TXT></NP><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Som den finske regering og Kommissionen har understreget, fremgår det af patentskriftet, der er gengivet i nærværende doms præmis 11, at det med det i hovedsagen omtvistede produkt forsøges at kæde den gunstigere skattemæssige ansættelse af røgtobak sammen med de fordele, som cigaretter frembyder for forbrugeren.<?PAGE NO="I-5280"?> Denne omstændighed kan imidlertid ikke begrunde, at rækkevidden af andet direktivs artikel 3, stk. 1, udstrækkes ud over bestemmelsens ordlyd, dvs. til også at omfatte tobaksruller, der ikke er færdige produkter.</TXT></NP><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Det første spørgsmål skal derfor besvares med, at andet direktivs artikel 3, stk. 1, og artikel 4, punkt 1, i den affattelse, der var gældende i maj 1990, skal fortolkes således, at en tobaksrulle, der er indhyllet i et porøst omslag af cellulose, og som, for at kunne ryges, skal skydes ind i et cigaretpapirhylster, skal betragtes som røgtobak som omhandlet i direktivets artikel 4, punkt 1.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Det andet, tredje og fjerde spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>Med det andet, tredje og fjerde spørgsmål, som gennemgås under ét, ønsker Østre Landsret nærmere bestemt oplyst, om en medlemsstat, hvis myndigheder ved fortolkningen af andet direktivs artikel 3, stk. 1, og artikel 4, punkt 1, fejlagtigt har kvalificeret et produkt som det i hovedsagen omhandlede som cigaretter og ikke har tillagt den trufne afgørelse opsættende virkning, i henhold til fællesskabsretten er forpligtet til at erstatte det tab, producenten har lidt som følge af den fejlagtige afgørelse.</TXT></NP><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes, at efter fast praksis følger der af selve traktatens system et princip om, at staten er erstatningsansvarlig for tab, som er forvoldt borgerne på grund af tilsidesættelser af fællesskabsretten, der må tilregnes staten (jf. bl.a. dom af <DATE ISO="19960305">5.3.1996</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-46/93 et C-48/93" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-1029">C-46/93 og C-48/93, Brasserie du pêcheur og Factortame, Sml. I, s. 1029, præmis 31</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19961008">8.10.1996</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-178/94+C-179/94+C-188/94+C-189/94+C-190/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-4845">C-178/94, C-179/94, C-188/94, C-189/94 og C-190/94, Dillenkofer m.fl., Sml. I, s. 4845, præmis 20</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19961017">17.10.1996</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-283/94+C-291/94+C-292/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-5063">C-283/94, C-291/94 og C-292/94, Denkavit m.fl., Sml. I, s. 5063, præmis 47</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><?PAGE NO="I-5281"?><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>I de nævnte domme fastslog Domstolen under hensyntagen til de konkrete omstændigheder, at fællesskabsretten anerkender en ret til erstatning, såfremt tre betingelser er opfyldt, nemlig at den bestemmelse, der er overtrådt, har til formål at tillægge borgerne rettigheder, at overtrædelsen er tilstrækkelig kvalificeret, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem statens overtrædelse af sin forpligtelse og de skadelidtes tab (jf. dommen i sagen Brasserie du pêcheur og Factortame, præmis 51, i sagen Dillenkofer m.fl., præmis 21 og 23, og i sagen Denkavit m.fl., præmis 48).</TXT></NP><NP><NO.P>26</NO.P><TXT>Selv om det i princippet tilkommer de nationale retsinstanser at tage stilling til, om betingelserne for, at medlemsstaternes erstatningsansvar som følge af overtrædelser af fællesskabsretten er opfyldt, bemærkes, at Domstolen i nærværende sag har alle de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme, om der kan siges at foreligge en tilstrækkelig kvalificeret overtrædelse af fællesskabsretten, og om der i givet fald er årsagsforbindelse mellem statens overtrædelse af sin forpligtelse og det lidte tab.</TXT></NP><NP><NO.P>27</NO.P><TXT>For så vidt angår den foreliggende sag er det åbenbart, at andet direktivs artikel 3, stk. 1, og artikel 4, punkt 1, der indeholder definitionerne af begreberne cigaretter og røgtobak, ikke var blevet korrekt gennemført i dansk ret, idet den minister, der ved lov var blevet bemyndiget til at fastsætte de fornødne regler, ikke havde udstedt nogen bestemmelser til gennemførelse af den pågældende lov.</TXT></NP><NP><NO.P>28</NO.P><TXT>Den omstændighed, at der ikke er truffet nogen foranstaltninger til gennemførelse af et direktiv for at nå det mål, der tilsigtes med direktivet, inden for den i direktivet fastsatte frist, er i sig selv en kvalificeret overtrædelse af fællesskabsretten (jf. dommen i sagen Dillenkofer m.fl., præmis 29).</TXT></NP><NP><NO.P>29</NO.P><TXT>Det må imidlertid fastslås, at der i den foreliggende sag ikke er en direkte årsagsforbindelse mellem overtrædelsen af fællesskabsretten og det tab, Brinkmann hævder at have lidt. Således har de danske myndigheder ufortøvet anvendt de relevante bestemmelser i andet direktiv, der indeholder præcise definitioner for så vidt angår tobaksprodukter. Den omstændighed, at definitionerne i andet direktiv ikke<?PAGE NO="I-5282"?> er gennemført ved ministerielt fastsatte bestemmelser, medfører derfor ikke i sig selv, at staten ifalder ansvar.</TXT></NP><NP><NO.P>30</NO.P><TXT>Det må endvidere undersøges, om de danske myndigheder, når henses til den klare og præcise karakter af de relevante bestemmelser i andet direktiv, har overtrådt dem på en tilstrækkelig kvalificeret måde.</TXT></NP><NP><NO.P>31</NO.P><TXT>Dette findes ikke at være tilfældet i hovedsagen. Som generaladvokaten har understreget i punkt 31 i forslaget til afgørelse, svarer Westpoint ikke nøjagtigt til nogen af de relevante definitioner i direktivet. Der er derimod tale om et produkt, som ikke fandtes, da andet direktiv blev udstedt, og som for forbrugerne skulle have en cigarets fordele og samtidig drage fordel af den lavere afgift på røgtobak. De danske myndigheders fortolkning af de relevante definitioner findes herefter ikke at have været i åbenbar strid med ordlyden af andet direktiv og navnlig ikke med det mål, der tilsigtes med direktivet. Hertil kommer, at både den finske regering og Kommissionen har anlagt samme fortolkning.</TXT></NP><NP><NO.P>32</NO.P><TXT>I lyset heraf kan det ikke tillægges særlig betydning, at myndighederne afslog at tillægge den trufne afgørelse opsættende virkning, idet de nationale myndigheder i et tilfælde som det i hovedsagen foreliggende ikke i henhold til fællesskabsretten er forpligtet til at udsætte gennemførelsen af en afgørelse, der er truffet i medfør af en bestemmelse, der kan anlægges forskellige og hver for sig reelt forsvarlige fortolkninger af.</TXT></NP><NP><NO.P>33</NO.P><TXT>Det andet, tredje og fjerde spørgsmål skal derfor besvares med, at en medlemsstat, hvis myndigheder ved fortolkningen af andet direktivs artikel 3, stk. 1, og artikel 4, punkt 1, fejlagtigt har kvalificeret et produkt som det i hovedsagen omhandlede<?PAGE NO="I-5283"?> som cigaretter og ikke har tillagt den trufne afgørelse opsættende virkning, er ikke i henhold til fællesskabsretten forpligtet til at erstatte det tab, producenten har lidt som følge af den fejlagtige afgørelse.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>34</NO.P><TXT>De udgifter, der er afholdt af den finske regering og af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>kender</P><P>DOMSTOLEN (Anden Afdeling)</P><P>vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Østre Landsret ved beslutning af <DATE ISO="19960904">4. september 1996</DATE>, for ret:</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Artikel 3, stk. 1, og artikel 4, punkt 1, i Rådets andet direktiv 79/32/EØF af <DATE ISO="19781218">18. december 1978</DATE> om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift i den affattelse, der var gældende i maj 1990, skal fortolkes således, at en tobaksrulle, der er indhyllet i et porøst omslag af cellulose, og som, for at kunne ryges, skal skydes ind i et cigaretpapirhylster, skal betragtes som røgtobak som omhandlet i direktivets artikel 4, punkt 1.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="I-5284"?><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>En medlemsstat, hvis myndigheder ved fortolkningen af artikel 3, stk. 1, og artikel 4, punkt 1, i andet direktiv 79/32 fejlagtigt har kvalificeret et produkt som det i hovedsagen omhandlede som cigaretter og ikke har tillagt den trufne afgørelse opsættende virkning, er ikke i henhold til fællesskabsretten forpligtet til at erstatte det tab, producenten har lidt som følge af den fejlagtige afgørelse.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Schintgen</P><P>Mancini</P><P>Hirsch</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="19980924">24. september 1998</DATE>.</P><SIGNATORY><P>R. Grass</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>R. Schintgen</P><P>Formand for Anden Afdeling</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>