(1)

Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning (1) udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2) og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetmæssige rammer (3) de væsentligste elementer i EU's reformerede ramme for økonomisk styring. Rammens formål er at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst og modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer samt forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Den fremmer også det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.

(2)

De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål: i) sikre, at bl.a. den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs (4), som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre en række relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263.

(3)

Når planen er forelagt, skal Kommissionen vurdere, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(4)

På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode.

(5)

Den 15. oktober 2024 forelagde Luxembourg sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. Planen blev forelagt, efter at den frist, der er fastsat i artikel 36 i forordning (EU) 2024/1263, var blevet forlænget efter aftale med Kommissionen i lyset af Luxembourgs begrundelser.

(6)

Luxembourg havde ret til at modtage tekniske oplysninger, jf. artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263, men anmodede ikke herom. Den 21. juni 2024 meddelte Kommissionen Luxembourg de væsentligste initialbetingelser og underliggende antagelser, som Kommissionen lægger til grund i sin ramme for mellemfristede fremskrivninger af den offentlige gæld (5) som omhandlet i betragtning 25 i forordning (EU) 2024/1263; disse blev offentliggjort den 15. oktober 2024 (6).

(7)

I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Luxembourg og Kommissionen en teknisk dialog i september 2024. Dialogen vedrørte hovedsagelig de underliggende antagelser (navnlig den potentielle vækst og BNP-deflatoren) samt de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapacitet.

(8)

Ifølge de oplysninger, Luxembourg har givet i planen, har Luxembourg regelmæssigt gennemført høringer af arbejdsmarkedets parter inden for rammerne af det europæiske semester i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, og artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Ifølge de oplysninger, som Luxembourg har fremlagt i sin plan, blev der på det seneste møde med arbejdsmarkedets parter i juli 2024 ført drøftelser om landerapporten for 2024 for Luxembourg, de landespecifikke henstillinger for 2024 og ændringerne i forbindelse med den nye ramme for økonomisk styring.

(9)

Planen blev forelagt det nationale parlament den 15. oktober.

(10)

Den 15. oktober forelagde Luxembourg sit udkast til budgetplan for 2025. Kommissionen vedtog en udtalelse om nævnte udkast til budgetplan den 26. november 2024 (7).

(11)

Den 21. oktober 2024 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Luxembourg som led i det europæiske semester (8).

(12)

I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:

(13)

Den økonomiske aktivitet i Luxembourg faldt med 1,1 % i 2023 som følge af nettoeksportens negative bidrag til væksten og et fald i investeringerne. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 forventes økonomien at vokse med 1,2 % i 2024 som følge af øget indenlandsk efterspørgsel og et positivt bidrag fra nettoeksporten. I 2025 ventes det reale BNP at stige med 2,3 % understøttet af en ekspansiv finanspolitisk kurs, faldende renter – som understøtter investeringerne – og en forbedring af de eksterne forhold. I 2026 ventes det reale BNP at stige med 2,2 %, da tempoet forventes at aftage som følge af en lavere indenlandsk efterspørgsel. Væksten i potentielt BNP i Luxembourg forventes i prognoseperioden (2024-2026) at toppe med en årlig vækst på 2,0 % som følge af et fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder og i den gennemsnitlige arbejdstid. Arbejdsløsheden lå på 5,2 % i 2023 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger være på 6,0 % i 2024, 6,0 % i 2025 og 5,8 % i 2026. Inflationen (BNP-deflatoren) ventes at stige fra 3,4 % i 2023 til 3,9 % i 2024 og ligge på 3,0 % i 2025 og 2,9 % i 2026.

(14)

Hvad angår den finanspolitiske udvikling, udgjorde Luxembourgs offentlige underskud 0,7 % af BNP i 2023. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes underskuddet at falde til 0,6 % af BNP i 2024 for derefter at stige til 0,8 % af BNP i 2025 og – ud fra en antagelse om uændret politik – at falde til 0,6 % i 2026. Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 tager hensyn til Luxembourgs budgetforslag for 2025, som regeringen fremsatte for det nationale parlament i oktober. Den offentlige gæld udgjorde 25,5 % af BNP ved udgangen af 2023. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes gældskvoten at stige til 27,5 % af BNP ved udgangen af 2024. Den forventes at ligge nogenlunde stabilt på 27,6 % af BNP ved udgangen af 2025 og på 27,5 % af BNP indtil udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske prognose tager ikke hensyn til de politiktilsagn, der er indeholdt i de mellemfristede planer, før de understøttes med troværdigt bebudede og tilstrækkeligt specificerede konkrete politiske foranstaltninger.

(15)

Luxembourgs nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2029 og fremlægger en finanspolitisk tilpasning over fire år.

(16)

Planen indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263.

(17)

Planen indeholder et tilsagn om en nettoudgiftskurs som angivet i tabel 1, som svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 4,9 % i perioden 2025-2029. Den nettoudgiftskurs, der gives tilsagn om i planen, angives at føre til en strukturel primær saldo på 0,4 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). I planen antages det, at væksten i potentielt BNP vil stige støt fra 1,5 % i 2024 til 2,1 % i 2029. Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at stige fra 1,7 % i 2024 til 3,1 % i 2025 og 2026 og at flade ud ved 1,9 % i 2027, før den igen stiger til ca. 2,5 % i 2028 og 2029.

Tabel 1: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Luxembourgs plan

(18)

Hvis den nettoudgiftskurs, der er givet tilsagn om i planen, og de underliggende antagelser realiseres, vil den offentlige gæld ifølge planen falde gradvist fra 27,5 % af BNP i 2024 til 26,0 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028), jf. nedenstående tabel. Efter tilpasningen forventes gældskvoten på mellemlang sigt (dvs. frem mod 2038) ifølge planen gradvist at falde og at flade ud i 2032 på 25,4 % af BNP, inden den begynder gradvist at stige og toppe på 26 % af BNP i 2038.

Tabel 2: Udvikling i offentlig gæld og saldo ifølge Luxembourgs plan

Ifølge planen vil den offentlige gæld dermed forblive under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP på mellemlang sigt. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med gældskravet som fastsat i artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

(19)

Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige underskud falde fra 0,6 % af BNP i 2025 til 0,4 % af BNP i 2028. Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de ti år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2038). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med underskudskravet som fastsat i artikel 16, stk. 2.

(20)

Planen er baseret på en række antagelser, der adskiller sig fra Kommissionens antagelser som meddelt Luxembourg den 21. juni 2024. Navnlig lægger planen andre antagelser til grund for syv variabler, nemlig udgangspunktet (strukturel primær saldo i 2024), potentiel BNP-vækst, vækst i BNP-deflator, stock-flow-justeringer, det reale BNP, nominel implicit rente og lukning af outputgabet. Det er nødvendigt at undersøge disse forskelle i antagelserne nøje for at sikre, at de understøttes af solide og datadrevne økonomiske argumenter, navnlig da den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i planen er mindre krævende end den, der er baseret på Kommissionens antagelser. De forskelle i antagelserne, der har den største indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, er anført nedenfor sammen med en særskilt vurdering af hver enkelt forskel.

De øvrige forskelle har ikke nogen væsentlig indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i forhold til Kommissionens antagelser. Samlet set fører alle forskellene til et teoretisk loft for den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, der er højere end det, der kræves ifølge Kommissionens antagelser fra foråret 2024. I sin plan giver Luxembourg tilsagn om en nettoudgiftskurs, der er lavere end dette teoretiske loft. Kommissionen vil tage hensyn til ovenstående vurdering af planens antagelser i fremtidige vurderinger af overholdelsen af nettoudgiftskursen.

(21)

Ifølge den vejledende finanspolitiske strategi i planen vil tilsagnene vedrørende nettoudgifterne blive indfriet hovedsagelig ved at begrænse væksten i udgifterne og ved at sikre, væksten i indtægterne er højere end væksten i udgifterne. Den nøjagtige specifikation af de pågældende politiske foranstaltninger skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter. Samtidig er der risici forbundet med gennemførelsen af den vejledende finanspolitiske strategi i planen, som skyldes, at planen ikke indeholder fyldestgørende oplysningerne om de specifikke foranstaltninger, der understøtter den finanspolitiske strategi.

Desuden præciseres det i udkastet til budgetplan for 2025, at væksten i nettoudgifterne forventes at aftage i forhold til faldet i pristrykket, som er en vigtig faktor for væksten i udgifterne i Luxembourg i betragtning af mekanismen med automatisk indeksering af inflationen, som gælder for en stor del af de offentlige udgifter.

(22)

I planen beskrives politiske hensigter vedrørende reformer og investeringer med henblik på at reagere på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig de landespecifikke henstillinger, og håndtere EU's fælles prioriteter. Planen indeholder tæt på 90 reformer og investeringer, hvoraf 10 støttes finansielt af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og nogle suppleres af fondene under samhørighedspolitikken.

(23)

Med hensyn til den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder de klimamål, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1119, omfatter planen forskellige foranstaltninger såsom investering i vedvarende energi (landespecifikke henstillinger i 2022, 2023 og 2024), fremme af udbredelsen af solcellepaneler og regeringens støtte til principperne for den cirkulære økonomi. Planen bekræfter myndighedernes støtte til den ajourførte nationale energi- og klimaplan. I erkendelse af, at transport er den sektor i Luxembourg, der tegner sig for den største andel af drivhusgasemissionerne, lægges der i planen desuden vægt på dekarbonisering af transporten (landespecifikke henstillinger i 2019, 2020, 2022, 2023 og 2024) ved hjælp af elektrificering, anvendelse af vedvarende energi og forbedret infrastruktur til offentlig transport, herunder investeringer i jernbane-, sporvogns- og busnet. Disse initiativer har til formål at yde et direkte bidrag til at nå målene for klimaomstillingen og energisikkerheden. Foranstaltningerne har til formål at øge investeringerne i grønne teknologier og infrastruktur til bæredygtig energi, der er afgørende for, at Luxembourg kan opfylde sine nationale mål, og de mål, der er fastsat på EU.

(24)

Med hensyn til den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, indeholder planen foranstaltninger til håndtering af problemerne med adgangen til boliger til overkommelige priser, der forværres af en hurtig befolkningsvækst som følge af en stærk dynamik på arbejdsmarkedet. De specifikke foranstaltninger omfatter en forøgelse af boligudbuddet (landespecifikke henstillinger i 2019, 2020, 2023 og 2024) ved hjælp af forenklede procedurer for fysisk planlægning og igangværende arbejde med reformen af ejendomsskattesystemet, dvs. et skift væk fra transaktionsbaserede skatter til løbende ejendomsskatter og indførelse af en ny afgift på ubrugte byggegrunde. Desuden fremmer foranstaltningerne ligestilling i uddannelsessystemet med vægt på flersproget og inklusiv uddannelse, der sikrer lige muligheder for alle studerende, hvilket bidrager til at efterleve henstillingerne i 2022, 2023 og 2024 om at mindske virkningen af uligheder på elevernes resultater. Foranstaltningerne omfatter løbende investeringer i uddannelsesforskning, innovative læringsmiljøer og et styrket støttesystem for inklusiv uddannelse. Der er f.eks. tale om den nye lov for nyankomne studerende, som har til formål at hjælpe nye elever og deres familier til rette, og indførelsen af en ny tilgang til matematikundervisning i en flersproget sammenhæng. Planen omfatter én foranstaltning, der tager sigte på at øge beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere ved hjælp af forbedrede beskæftigelsesmuligheder (landespecifik henstilling i 2019). Initiativer såsom løbende opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken og udvidelse af tilbuddet om erhvervsuddannelse (landespecifikke henstillinger i 2019, 2023 og 2024) har potentialet til at kunne yde et positivt bidrag.

(25)

Med hensyn til den fælles prioritet om energisikkerhed indeholder planen betydelige investeringer i energiinfrastruktur, herunder udvikling af ny elnetkapacitet såsom en ny sammenkoblingslinje på 380 kV mellem Tyskland og Luxembourg og fremme af brintinfrastruktur. Et eksempel herpå er den europæiske økonomiske interessegruppe »Grande Région Hydrogen«, der har udarbejdet et projekt, der omfatter anlæg af et 100 km langt brintrørledningsnet baseret på en 70 km lang naturgastransportinfrastruktur. Dette distributionsnet forventes at være operationelt i 2027. Disse foranstaltninger er i overensstemmelse med henstillingerne i 2022, 2023 og 2024 om at sikre energiforsyningens modstandsdygtighed, samtidig med at de bidrager til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Investeringerne er afgørende for at støtte Luxembourgs økonomiske og demografiske ændringer og den omfattende elektrificering af forskellige sektorer.

(26)

Med hensyn til den fælles prioritet om forsvarskapacitet fremhæver planen den omstilling af den luxembourgske hær, der tager sigte på at forbedre kapaciteten til at kunne reagere på de aktuelle geopolitiske udfordringer, herunder udvikling af militær kapacitet inden for luftfart, cybersikkerhed og rummet. Desuden prioriteres oprettelsen af en belgisk-luxembourgsk rekognoscerings-/kampbataljon og projekter med fokus på samfundets modstandsdygtighed.

(27)

Planen omfatter desuden andre politiske foranstaltninger, der går videre end EU's fælles prioriteter, herunder foranstaltninger til støtte for avanceret forskning, udvikling og innovation (landespecifikke henstillinger i 2019, 2020 og 2024) ved hjælp af oprettelsen af en videnskabs- og teknologipark, fornyelse af støtteordninger til gavn for FoU og innovation og fremme af samarbejdet mellem den offentlige og private sektor. Disse initiativer har til formål at forbedre Luxembourgs konkurrenceevne og produktivitet ved at fokusere på fremspirende teknologier og digitaliseringsinitiativer for SMV'er og bidrage til en retfærdig grøn og digital omstilling.

(28)

Planen indeholder oplysninger om sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken og Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan. Regeringen har sikret, at de initiativer, der er indeholdt i planen, støtter den igangværende indsats under genopretnings- og resiliensplanen, navnlig på områderne grøn og digital omstilling samt social samhørighed.

(29)

Formålet med planen er at hjælpe med at dække det behov for offentlige investeringer i Luxembourg, der vedrører EU's fælles prioriteter. Med henblik på den grønne omstilling udpeges investeringer i infrastruktur for vedvarende energi og foranstaltninger til fremme af energieffektiviteten. Med hensyn til social og økonomisk modstandsdygtighed fremhæver planen behovet for fortsatte investeringer i uddannelse, foranstaltninger vedrørende social samhørighed samt et større boligudbud. Med hensyn til energisikkerhed fokuserer planen på at opgradere energinettet og brintinfrastrukturen. Med hensyn til forsvarskapaciteten understreges det i planen, at det er nødvendigt at øge militærudgifterne, og der forventes en forhøjelse af forsvarsbudgettet med henblik på at nå målet om en forsvarsindsats på 2 % af BNI senest i 2030 i overensstemmelse med forpligtelserne inden for rammerne af NATO.

(30)

Overordnet set finder Kommissionen, at Luxembourgs plan opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(31)

Rådet ser med tilfredshed på Luxembourgs mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og mener, at en fuldstændig gennemførelse heraf vil bidrage til at sikre sunde offentlige finanser og støtte holdbarheden af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst.

(32)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af planen. Rådet opfordrer imidlertid Kommissionen til at forelægge sin vurdering af fremtidige planer i et særskilt dokument i forhold til Kommissionens henstillinger med henblik på Rådets henstillinger.

(33)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af nettoudgiftskursen og de vigtigste makroøkonomiske antagelser i planen samt betydningen af planens nettoudgiftskurs for det offentlige underskud og den offentlige gæld. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, at de makroøkonomiske og finanspolitiske antagelser, selv om de i nogle tilfælde afviger fra Kommissionens antagelser, bl.a. for at tage højde for ajourførte makroøkonomiske og finanspolitiske data, generelt er behørigt begrundede og understøttet af sunde økonomiske argumenter. Rådet noterer sig planens brede finanspolitiske strategi og risiciene forbundet med udsigterne, som kan påvirke realiseringen af det makroøkonomiske scenario samt de underliggende antagelser og opfyldelsen af planens nettoudgiftskurs. Rådet ser navnlig også med tilfredshed på, at relevante interessenter blev inddraget på nationalt plan forud for indgivelsen af planen. Rådet noterer sig også, at geopolitiske risici kan lægge pres på forsvarsudgifterne.

(34)

Rådet forventer, at Luxembourg er rede til at tilpasse sin finanspolitiske strategi efter behov for at sikre, at landets nettoudgiftskurs opfyldes. Rådet er besluttet på nøje at overvåge den økonomiske og finanspolitiske udvikling, herunder den, der ligger til grund for scenariet i planen.

(35)

Rådet mener, at der i god tid inden næste runde af den finanspolitiske overvågning er behov for yderligere drøftelser med henblik på at nå frem til en fælles forståelse af betydningen for den årlige overvågning af vækstraterne i de kumulative nettoudgifter.

(36)

Rådet noterer sig Kommissionens beskrivelse af de reform- og investeringsbehov og de påtænkte reformer og investeringer, der reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og understreger betydningen af at sikre gennemførelsen af disse reformer og investeringer. Rådet vil på grundlag af rapporter fra Kommissionen vurdere disse reformer og investeringer og overvåge deres gennemførelse inden for rammerne af det europæiske semester.

(37)

Rådet ser frem til Luxembourgs årlige statusrapporter, der navnlig skal indeholde oplysninger om fremskridtene med gennemførelsen af den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat, og gennemførelsen af bredere reformer og investeringer inden for rammerne af det europæiske semester.

(38)

I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Luxembourg om fastsættelse af den nettoudgiftskurs, der er anført i planen,

1.