4.11.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/8


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 27. oktober 2006

om ændring af Kommissionens beslutning 2000/147/EF om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer efter ydeevne med hensyn til reaktion ved brand

(meddelt under nummer K(2006) 5063)

(EØS-relevant tekst)

(2006/751/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (1), særlig artikel 20, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med Kommissionens beslutning 2000/147/EF (2) indførtes et klassificeringssystem for byggevarers ydeevne med hensyn til reaktion ved brand.

(2)

En gennemgang af visse byggevaregrupper har vist, at der bør fastsættes særskilte klasser for elektriske kablers ydeevne med hensyn til reaktion ved brand.

(3)

Beslutning 2000/147/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Byggeudvalg —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 2000/147/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. oktober 2006.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)   EFT L 40 af 11.2.1989, s. 12. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(2)   EFT L 50 af 23.2.2000, s. 14.


BILAG

I bilaget til beslutning 2000/147/EF foretages følgende ændringer:

1.

Titlen på tabel 1 affattes således »KLASSER FOR BYGGEVARERS YDEEVNE MED HENSYN TIL REAKTION VED BRAND, UNDTAGEN GULVBELÆGNINGER, LINEÆRE TERMOISOLERENDE BYGGEVARER TIL RØR OG ELEKTRISKE KABLER«.

2.

Fodnoten (*) i tabel 1 udgår.

3.

Følgende tekst indsættes:

»Tabel 4

KLASSER FOR ELEKTRISKE KABLERS YDEEVNE MED HENSYN TIL REAKTION VED BRAND

Klasse

Prøvningsmetode(r)

Klassificeringskriterier

Tillægsklassificering

Aca

EN ISO 1716

PCS ≤ 2,0 MJ/kg (1)

 

B1ca

FIPEC20 Scen 2 (5)

og

FS ≤ 1,75 m og THR1 200 s ≤ 10 MJ og maksimal HRR ≤ 20 kW og FIGRA ≤ 120 Ws– 1

Røgudvikling (2)  (6) flammende dråber/partikler (3) og surhedsgrad (4)  (8)

EN 60332-1-2

H ≤ 425 mm

B2ca

FIPEC20 Scen 1 (5)

og

FS ≤ 1,5 m og THR1 200 s ≤ 15 MJ og maksimal HRR ≤ 30 kW og FIGRA ≤ 150 Ws– 1

Røgudvikling (2)  (7) og flammende dråber/partikler (3) og surhedsgrad (4)  (8)

EN 60332-1-2

H ≤ 425 mm

Cca

FIPEC20 Scen 1 (5)

og

FS ≤ 2,0 m og THR1 200 s ≤ 30 MJ og maksimal HRR ≤ 60 kW og FIGRA ≤ 300 Ws– 1

Røgudvikling (2)  (7) og flammende dråber/partikler (3) og surhedsgrad (4)  (8)

EN 60332-1-2

H ≤ 425 mm

Dca

FIPEC20 Scen 1 (5)

og

THR1 200 s ≤ 70 MJ og maksimal HRR ≤ 400 kW og FIGRA ≤ 1 300 Ws– 1

Røgudvikling (2)  (7) og flammende dråber/partikler (3) og surhedsgrad (4)  (8)

EN 60332-1-2

H ≤ 425 mm

Eca

EN 60332-1-2

H ≤ 425 mm

 

Fca

Ingen ydeevne fastlagt

MONTERINGS- OG FASTGØRELSESBETINGELSER OG DEFINITION AF PRØVNINGSPARAMETRE VEDRØRENDE ELEKTRISKE KABLER (SOM NÆVNT I FODNOTE (5) I TABEL 4)

1.   Monterings- og fastgørelsesbetingelser

1.1.   Montering af prøven — fælles for klasserne B1ca, B2ca, Cca og Dca

Kablerne monteres på forsiden af en standardstige (EN 50266-1). Kablerne skal være 3,5 m lange. Den nederste del af kablerne skal være 20 cm under brænderens underkant. Kablerne placeres midt på stigen (med hensyn til bredde).

Hvert prøveemne eller bundt fastgøres enkeltvis på hvert trin af stigen ved hjælp af en metaltråd (stål eller kobber). For elektriske kabler med en diameter på 50 mm og derunder anvendes tråd med en diameter på mellem 0,5 mm og til og med 1,0 mm. For kabler med en diameter på over 50 mm anvendes tråd med en diameter på mellem 1,0 mm og 1,5 mm.

Ved montering af prøveemnerne placeres det første prøveemne cirka midt på stigen, og øvrige prøveemner anbringes på hver side, således at alle prøveemnerne er nogenlunde centreret på stigen.

Afstand og bundtning er nærmere beskrevet nedenfor.

For hver 25 cm skal der trækkes en vandret linje for at måle flammespredningen som funktion af tiden. Den første linje (dvs. nullinjen) skal være i samme højde som brænderen.

Kablerne skal monteres som følger, afhængigt af den klassificering, der ansøges om.

1.1.1.   Klasse B2ca, Cca og Dca

Den valgte monteringsprocedure afhænger af det elektriske kabels diameter i henhold til tabel 4.1.

Tabel 4.1

MONTERING SOM FUNKTION AF KABLETS DIAMETER

Kablets diameter

Montering

20 mm eller derover

20 mm afstand mellem kablerne

Mellem 5 og 20 mm

Afstand mellem kablerne svarer til diameteren på ét kabel

5 mm eller derunder

Kablerne samles i bundter med en diameter på 10 mm. Bundterne må ikke være snoet. Afstanden mellem bundterne skal være 10 mm.

Ved bestemmelse af grænseværdierne afrundes diameteren til nærmeste mm, undtagen for kabler med en diameter på under 5 mm, hvor diameteren ikke afrundes.

Følgende formel anvendes til bestemmelse af antallet af kabellængder pr. prøve.

1.1.1.1.   For kabler med en diameter på 20 mm eller derover

Antallet af kabler, N, er lig med:

Formula
… ligning 1

hvor:

 

dc er kablets diameter (i mm og afrundet til nærmeste mm)

 

int-funktionen = resultatet i heltal (dvs. værdien rundet ned).

1.1.1.2.   For kabler med en diameter på over 5 mm, men under 20 mm

Antallet af kabler, N, er lig med:

Formula
… ligning 2

hvor:

 

dc er kablets diameter (i mm og afrundet)

 

int-funktionen = resultatet i heltal (dvs. værdien rundet ned).

1.1.1.3.   For kabler med en diameter på 5 mm eller derunder

Antallet af 10 mm bundter, Nbu, af kabler er lig med:

Formula
… ligning 3

Der skal således monteres 15 bundter med 10 mm afstand mellem bundterne.

Antallet af kabler i hvert bundt (n) er:

Formula
… ligning 4

hvor:

 

dc er kablets diameter (i mm og ikke afrundet).

 

Antallet af kabellængder (CL) for tråde eller kabler med en diameter på mindre end 5 mm bliver således:

CL = n × 15 … ligning 5

1.1.1.4.   Samlet kabellængde pr. prøvning

Den samlede længde L (m) pr. prøvning er:

 

L = n × 15 × 3,5 for d c ≤ 5 mm

eller

 

L = N × 3,5 for d c > 5 mm … ligning 6

1.1.2.   Klasse B1ca

På bagsiden af kabelbakken skal der monteres en ikke-brændbar plade af kalciumsilikat med en densitet på 870 ± 50 kg/m3 og en tykkelse på 11 ± 2 mm. Denne plade kan monteres i to dele.

På alle andre områder er monteringen af kablerne lig med den for klasse B2ca, Cca og Dca.

2.   Definitioner af prøvningsparametre

Tabel 4.2

DEFINITIONER AF PRØVNINGSPARAMETRE I FIPEC20 SCENARIO1 OG 2

Alle beregnede parametre vurderes i 20 minutter fra prøvningens start (antænding af brænderen).


Parameter

Forklaring

Prøvningens start

Antænding af brænderen

Prøvningens afslutning

20 minutter efter antænding af brænderen (afslutning af tidsrummet for beregning af parametre)

HRRsm30, kW

Varmeafgivelseshastighed beregnet som glidende gennemsnit over 30 s

SPRsm60, m2/s

Røgudviklingshastighed beregnet som glidende gennemsnit over 60 s

Maksimal HRR, kW

Højst HRRsm30 mellem prøvningens start og afslutning, eksklusive bidrag fra antændelseskilde

Maksimal SPR, m2/s

Højst SPRsm60 mellem prøvningens start og afslutning

THR1 200 , MJ

Total røgudvikling (HRRsm30) fra prøvningens start til dens afslutning, exklusive bidrag fra antandelseskilde

TSP1 200 , m2

Total røgudvikling (HRRsm60) fra prøvningens start til dens afslutning

FIGRA, W/s

Brandvæksthastighedsindeks defineret som den største værdi af kvotienten mellem HRRsm30 eksklusive bidrag fra antændelseskilde og tid. Grænseværdier HRRsm30 = 3 kW og THR = 0,4 MJ

SMOGRA, cm2/s2

Røgudviklingshastighedsindeks defineres som højeste værdi af kvotienten mellem SPRsm60 og tid, ganget med 10 000 . Grænseværdi SPRsm60 0,1 m2/s og TSP = 6 m2 2

PCS

Øvre brændværdi

FS

Flammespredning (destruktionslængde)

H

Flammespredning

FIPEC

Elektriske kablers ydeevne med hensyn til reaktion ved brand«


(1)  For byggevaren som helhed, eksklusive metalliske materialer, og for alle byggevarens ydre komponenter (dvs. kappen).

(2)  

s1

=

TSP 1 200 ≤ 50 m2 og maksimal SPR ≤ 0,25 m2/s

s1a

=

s1 og transmission i overensstemmelse med EN 61034-2 ≥ 80 %

s1b

=

og transmission i overensstemmelse med EN 61034-2 ≥ 60 % < 80 %

s2

=

TSP 1 200 ≤ 400 m2 og maksimal SPR ≤ 1,5 m2/s

s3

=

hverken s1 eller s2.

(3)  For FIPEC20 Scenario1 og 2: d0 = ingen flammende dråber/partikler inden for 1 200 s; d1 = ingen flammende dråber/partikler i længere tid end 10 s inden r 1 200 s; d2 = hverken d0 eller d1.

(4)  EN 50267-2-3: a1 = konduktivitet < 2.5 μS/mm og pH > 4.3; a2 = konduktivitet < 10 μS/mm og pH > 4.3; a3 = hverken a1 eller a2. Ingen angivelse = ingen ydeevne fastlagt.

(5)  Lufttilførslen til kammeret skal sættes til 8 000 ± 800 l/min

FIPEC20 Scenario1 = prEN 50399-2-1 med montering og fastgørelse som angivet nedenfor

FIPEC20 Scenario2 = prEN 50399-2-2 med montering og fastgørelse som angivet nedenfor.

(6)  Røgklassen, der angives for kabler i klasse B1ca, skal fastsættes på grundlag af FIPEC20 Scen2-testen.

(7)  Røgklassen, der angives for kabler i klasse B2ca, Cca, Dca, skal fastsættes på grundlag af FIPEC20 Scen1-testen.

(8)  Måling af de farlige egenskaber ved gasser, der udvikles i tilfælde af brand, som svækker de eksponerede personers evne til at træffe effektive foranstaltninger for at bringe sig i sikkerhed, men ingen beskrivelse af disse gassers giftighed.