Bruxelles, den 18.4.2018

COM(2018) 196 final

BILAG

til

Forslag til Rådets afgørelse

om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore


BILAG 11-A

PRINCIPPER, DER GÆLDER FOR ANDRE TILSKUD

1.    Principielt bør andre tilskud vedrørende handel med varer og levering af tjenester, der ikke er omfattet af artikel 11 (Forbudte subsidier), stk. 7, ikke ydes af en part, hvis de påvirker eller sandsynligvis vil påvirke en af parternes handel.

2.    Uanset stk. 1 kan følgende tilskud ydes af en part, hvis de er nødvendige for at nå et mål i samfundets interesse, og hvis de pågældende tilskudsbeløb er begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt for at nå dette mål, og deres indvirkning på den anden parts handel er begrænset:

a)    tilskud af social karakter til enkeltforbrugere, forudsat at sådanne tilskud ydes uden forskelsbehandling med hensyn til de pågældende varers oprindelse

b)    tilskud, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder

c)    tilskud til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker alvorlig underbeskæftigelse



d)    tilskud for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en af parternes økonomi

e)    tilskud til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når en sådan støtte ikke påvirker en af parternes betingelser for handel og konkurrencen mellem parterne 1

f)    tilskud til virksomheder, som har fået overdraget at udføre klart definerede tjenester af almindelig økonomisk interesse, forudsat at tilskuddene er begrænset til omkostningerne ved at levere sådanne tjenester

g)    tilskud til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, når disse tilskud ikke påvirker en af parternes betingelser for handel og konkurrencen mellem parterne, eller

h)    tilskud, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af regional eller bilateral interesse.

________________

(1)    Denne kategori kan omfatte, men er ikke begrænset til tilskud til klart definerede forsknings, udviklings- og innovationsformål, tilskud til uddannelse eller til jobskabelse, tilskud til miljøformål og tilskud til fordel for små og mellemstore virksomheder defineret som virksomheder med under 250 ansatte.