EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.4.2018
COM(2018) 196 final
BILAG
til
Forslag til Rådets afgørelse
om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.4.2018
COM(2018) 196 final
BILAG
til
Forslag til Rådets afgørelse
om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore
BILAG 2-A
AFSKAFFELSE AF TOLD
1. Al told, som den ene part pålægger varer med oprindelse i den anden part, afskaffes fra datoen for denne aftales ikrafttrædelse, medmindre andet er fastsat i parternes respektive toldafviklingsplaner i dette bilag.
2. Følgende toldafviklingskategorier gælder for parternes afskaffelse af told i medfør af artikel 2.6 (Nedsættelse og/eller afskaffelse af told ved import) for så vidt angår den told, der ikke afskaffes ved denne aftales ikrafttrædelse:
a) told på varer med oprindelsesstatus, der er omfattet af toldafviklingskategori "3" i en parts toldafviklingsplan, afvikles i fire lige store årlige etaper, der løber fra datoen for denne aftales ikrafttrædelse, og varerne er derefter toldfrie
b) told på varer med oprindelsesstatus, der er omfattet af toldafviklingskategori "5" i en parts toldafviklingsplan, afvikles i seks lige store årlige etaper, der løber fra datoen for denne aftales ikrafttrædelse, og varerne er derefter toldfrie
c) varer i afviklingskategori "X" er ikke omfattet af toldforpligtelser i henhold til denne aftale.
3. For varer, der henhører under en bestemt toldposition, er basistoldsatsen og den toldafviklingskategori, der bestemmer den mellemliggende toldsats i hver nedsættelsesetape, anført ud for den pågældende toldkode i hver parts toldafviklingsplan.
4. De i punkt 2 omhandlede toldsatser nedrundes i de mellemliggende etaper mindst til nærmeste tiendedel af et procentpoint og/eller, for Unionens vedkommende, til nærmeste eurocent, når det er relevant.
5. Hver årlig nedsættelse i henhold til dette bilag og en parts toldafviklingsplan får virkning fra den første dag i det relevante år som defineret i punkt 6.
6. I dette bilag forestås ved:
a) "år et": den 12-månedersperiode, der begynder på datoen for denne aftales ikrafttrædelse
b) "år to": den 12-månedersperiode, der begynder på etårsdagen for denne aftales ikrafttrædelse
c) "år tre": den 12-månedersperiode, der begynder på toårsdagen for denne aftales ikrafttrædelse
d) "år fire": den 12-månedersperiode, der begynder på treårsdagen for denne aftales ikrafttrædelse
e) "år fem": den 12-månedersperiode, der begynder på fireårsdagen for denne aftales ikrafttrædelse.
7. Tillæg 2-A-1 og 2-A-2 er en integrerende del af dette bilag.
SINGAPORES TOLDAFVIKLINGSPLAN
Tillæg 2-A-1
Toldafviklingsplan – Singapore
1. Bestemmelserne i denne toldafviklingsplan er en gengivelse af bestemmelserne i Singapore Trade Classification, Customs and Excise Duties (i det følgende benævnt "STCCE"), og fortolkningen af bestemmelserne i denne toldafviklingsplan, herunder hvilke produkter underpositioner i denne toldafviklingsplan omfatter, finder sted i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser og bestemmelserne til afsnit, kapitler og underpositioner i STCCE. I det omfang, bestemmelserne i denne toldafviklingsplan er identiske med de tilsvarende bestemmelser i STCCE, skal bestemmelserne i denne toldafviklingsplan forstås på samme måde som de tilsvarende bestemmelser i STCCE.
2. I henhold til artikel 2.6 (Nedsættelse og/eller afskaffelse af told ved import) afskaffer Singapore tolden på alle varer med oprindelse i Unionen fra datoen for denne aftales ikrafttrædelse.
UNIONENS TOLDAFVIKLINGSPLAN
Tillæg 2-A-2
Toldafviklingsplan – Unionen
Generelle bemærkninger
1. Forholdet til Unionens kombinerede nomenklatur (i det følgende benævnt "KN"): Bestemmelserne i denne toldafviklingsplan er generelt en gengivelse af bestemmelserne i KN, og fortolkningen af bestemmelserne i denne toldafviklingsplan, herunder hvilke produkter underpositioner i denne toldafviklingsplan omfatter, finder sted i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser og bestemmelserne til afsnit og kapitler i KN. I det omfang, bestemmelserne i denne toldafviklingsplan er identiske med de tilsvarende bestemmelser i KN, skal bestemmelserne i denne toldafviklingsplan forstås på samme måde som de tilsvarende bestemmelser i KN.
2. Basistoldsatser: Basistoldsatserne i denne toldafviklingsplan afspejler toldsatserne i Unionens fælles toldtarif, der var gældende den 1. januar 2010.
3. I henhold til artikel 2.6 (Nedsættelse og/eller afskaffelse af told ved import) afskaffer Unionen tolden på alle varer med oprindelse i Singapore fra datoen for denne aftales ikrafttrædelse, bortset fra dem, der er opført i Unionens toldafviklingsplan.
Indgangsprisordning
4. Punkt 5, 6 og 7 indeholder ændringer mht. den indgangsprisordning, som Unionen anvender for visse frugter og grøntsager i overensstemmelse med den fælles toldtarif, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 927/2012 af 9. oktober 2012 (og efterfølgende retsakter) og WTO's CXL-liste for Unionen. Især er varer med oprindelse i Singapore, som er anført i dette bilag, omfattet af indgangsprisordningen i dette bilag i stedet for den indgangsprisordning, der er fastsat i den fælles toldtarif, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 927/2012 af 9. oktober 2012 (og efterfølgende retsakter) og WTO's CXL-liste for Unionen.
5. Værditolden på varer med oprindelse i Singapore, for hvilke Unionen anvender sin indgangsprisordning i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 927/2012 af 9. oktober 2012 og WTO's CXL-liste for Unionen, afvikles i henhold til afviklingskategorierne i Unionens toldafviklingsplan.
6. Den specifikke told, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 948/2009 af 30. september 2009 på de i punkt 5 omhandlede varer, er ikke omfattet af afskaffelsen af told i henhold til afviklingskategorierne i Unionens toldafviklingsplan. I stedet opretholdes den specifikke told for følgende varer:
|
KN-kode 2013 |
Varebeskrivelse |
|
0702 00 00 |
Tomater, friske eller kølede |
|
0707 00 05 |
- Agurker (undtagen drueagurker) og asier |
|
0709 91 00 |
-- Artiskokker |
|
0709 93 10 |
--- Courgetter |
|
0805 10 20 |
-- Appelsiner, friske |
|
0805 20 10 |
-- Klementiner |
|
0805 20 30 |
-- Monreales og satsumas |
|
0805 20 50 |
-- Mandariner og wilkings |
|
0805 20 70 |
-- Tangeriner |
|
0805 20 90 |
-- Andre varer |
|
0805 50 10 |
-- Citroner (Citrus limon og Citrus limonum) |
|
0806 10 10 |
-- Druer, til spisebrug |
|
0808 10 80 |
-- I andre tilfælde |
|
0808 30 90 |
-- I andre tilfælde |
|
0809 10 00 |
- Abrikoser |
|
0809 21 00 |
-- Surkirsebær (Prunus cerasus) |
|
0809 29 00 |
-- Andre varer |
|
0809 30 10 |
-- Nektariner |
|
0809 30 90 |
-- Andre varer |
|
0809 40 05 |
-- Blommer |
|
2009 61 10 |
--- Med en værdi pr. 100 kg netto på over 18 € |
|
2009 69 19 |
---- I andre tilfælde |
|
2009 69 51 |
----- Koncentreret |
|
2009 69 59 |
----- I andre tilfælde |
|
2204 30 92 |
---- Koncentreret |
|
2204 30 94 |
---- I andre tilfælde |
|
2204 30 96 |
---- Koncentreret |
|
2204 30 98 |
---- I andre tilfælde |
7. Den specifikke told i henhold til punkt 6 må ikke overstige den laveste af følgende specifikke toldsatser: den gældende MFN-sats eller den på dagen umiddelbart før denne aftales ikrafttrædelse gældende MFN-sats.