Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om ændring af finansieringsordningen for C.SIS (SCH/Com-ex (97) 35)
EF-Tidende nr. L 239 af 22/09/2000 s. 0444 - 0451
EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE af 15. december 1997 om ændring af finansieringsordningen for C.SIS (SCH/Com-ex (97) 35) EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR - under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, under henvisning til artikel 92 og 119 i ovennævnte konvention, under henvisning til artikel 2 og 3 i samarbejdsaftalen mellem de kontraherende parter, der har indgået Schengen-aftalen og konventionen om dennes gennemførelse, på den ene side og Republikken Island og Kongeriget Norge på den anden side - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Finansieringsordningen vedrørende udgifterne i forbindelse med anlæg og drift af C.SIS Schengen, (SCH/Com-ex (93) 16 rev.) af 20. december 1996 ændres som følger: Wien, den 15. december 1997. K. Schlögl Formand SCH/Com-ex (93) 16 rev. 2 EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR - under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, under henvisning til artikel 92 og 119 i ovennævnte konvention, under henvisning til artikel 2 og 3 i samarbejdsaftalen mellem de kontraherende parter, der har indgået Schengen-aftalen og Schengen-konventionen, på den ene side og Republikken Island og Kongeriget Norge på den anden side - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: en finansieringsordning vedrørende udgifterne i forbindelse med anlæg og drift af den tekniske støttefunktion for Schengen-informationssystemet (C.SIS), der er knyttet hertil, vedtages hermed. FINANSIERINGSORDNING FOR ANLÆG OG DRIFT AF SCHENGEN C.SIS AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER Budgettet for Schengen-informationssystemets tekniske støttefunktion i Strasbourg, der er fastsat i artikel 92 og 119 i Schengen-aftalen af 14. juni 1985, i det følgende benævnt "C.SIS", består af - anlægsbudgettet for den centrale del af informationssystemet, hvis udgifter godkendes af eksekutivkomitéen efter modtagelse af centralgruppens udtalelse - driftsbudgettet, hvis årlige udgifter godkendes af eksekutivkomitéen efter modtagelse af centralgruppens udtalelse. I C.SIS's anlægs- og driftsbudgetter tages der så vidt muligt hensyn til det flerårige skema for SIS's anlægs- og driftsbudgetter Det flerårige skema for SIS's anlægs- og driftsbudgetter, der dækker mindst tre år, indeholder et overslag over de forventede udgifter. Det flerårige skema for SIS's anlægs- og driftsbudgetter ajourføres hvert år af SIS-Styringsgruppen og godkendes af centralgruppen i løbet af det første kvartal af kalenderåret. 1. C.SIS's egne midler C.SIS's egne midler til både anlægs- og driftsbudgettet udgøres af bidrag fra de kontraherende parter og staterne i samarbejdsaftalen, i det følgende benævnt "de samarbejdende stater". De samarbejdende staters bidrag fastsættes på grundlag af deres andel i alle de kontraherende parters og samarbejdende staters BNI-aggregat. De kontraherende parters bidrag fastsættes på grundlag af den enkelte kontraherende parts andel i det ensartede beregningsgrundlag for momsen, jf. artikel 2, nr. 1), litra c), i Rådets afgørelse af 24. juni 1988 om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter. Opdelingen af bidragene mellem de kontraherende parter på den ene side og de samarbejdende stater på den anden side fastsættes på grundlag af den enkelte kontraherende parts og samarbejdende stats andel i alle de kontraherende parters og samarbejde staters BNI-aggregat det foregående år. Opdelingen af bidragene mellem de kontraherende parter fastsættes hvert år under hensyntagen til de samarbejdende staters bidrag på grundlag af den enkelte kontraherende parts andel af egne midler i De Europæiske Fællesskabers momsindtægter, således som de er fastsat ved den seneste ændring til De Europæiske Fællesskabers budget for det foregående regnskabsår. De kontraherende parters og de samarbejdende staters bidrag til hvert budget beregnes og fastsættes i franske franc af den franske kontraherende part. 2. Betaling af bidrag Den enkelte kontraherende part og samarbejdende stat overfører deres bidrag til følgende konto: Compte trésor public Banque de France No. 9000-3 (statskassens centrale regnskabskontor) Den enkelte betaling deponeres i en støttefond, der er oprettet under Den Franske Republiks budget (fond de concours No. 09.1.4.782) med Indenrigsministeriet som modtager. 3. Nye staters tiltrædelse Hvis nye kontraherende parter tiltræder, gælder følgende fra tiltrædelsesdatoen: - de kontraherende parters og de samarbejdende staters bidrag tilpasses i henhold til afsnit I.1 i denne finansieringsordning - de kontraherende parters og de samarbejdende staters bidrag tilpasses med henblik på at fastsætte den nye kontraherende parts bidrag til C.SIS's driftsudgifter at regne fra året for tiltrædelsen - de kontraherende parters og de samarbejdende staters bidrag tilpasses med henblik på at påligne den nye kontraherende part en del af de udgifter, der tidligere er afholdt til anlæg af C.SIS. Dette beløb beregnes i forhold til den andel, den nye kontraherende parts momsindtægter udgør af De Europæiske Fællesskabers samlede momsindtægter for de år, hvor udgifterne blev afholdt til anlæg af C.SIS forud for den nye kontraherende parts tiltrædelse. Dette beløb tilbagebetales til de andre stater i forhold til deres bidrag, beregnet i henhold til afsnit I.1 i denne ordning. AFSNIT II ANLÆGSBUDGET Den Franske Republik afholder alle acontoudgifterne til anlæg af C.SIS i overensstemmelse med de regler, der gælder for de franske offentlige finanser. De beløb, der fastsættes som den enkelt medlemsstats og samarbejdende stats bidrag beregnes og fastsættes i franske franc af den franske kontraherende part i henhold til afsnit I.1 i denne finansieringsordning. 1. Overslag over udgifter I løbet af året forud for det år, hvor budgettet skal gennemføres, opstiller den franske kontraherende part et årligt budgetforslag for C.SIS's anlægsudgifter, hvori der så vidt muligt tages hensyn til det foreløbige flerårige skema for anlæg og drift af SIS. Dette budgetforslag forelægges for centralgruppen til udtalelse og for eksekutivkomitéen til vedtagelse senest seks måneder inden regnskabsårets begyndelse. Hvis budgetforslaget forkastes, opstiller den franske kontraherende part et nye forslag inden for to måneder, som efter centralgruppens udtalelse øjeblikkelig forelægges for eksekutivkomitéen til vedtagelse. Ved udgangen af hvert kvartal i regnskabsåret godkender centralgruppen, efter at den har modtaget SIS-Styringsgruppens udtalelse, C.SIS's anlægsudgifter samt alle andre uforudsete udgifter, som skal dokumenteres i et støttedokument. I løbet af de seks måneder, der følger efter regnskabsårets afslutning, opstiller den franske kontraherende part et flerårigt skema over de af C.SIS's anlægsudgifter, som centralgruppen har godkendt indtil regnskabsårets udgang. Dette skema forelægges for eksekutivkomitéen til godkendelse samtidig med det årlige budgetforslag for C.SIS's anlægsudgifter. De respektive staters bidrag forfalder til betaling, efter at eksekutivkomitéen har godkendt udgifterne, og skal betales efter proceduren i afsnit II.2. De kontraherende parter og de samarbejdende stater forpligter sig til at dække alle anlægsudgifter op til det beløb, der er godkendt af eksekutivkomitéen. De kontraherende parter og de samarbejdende stater kan vælge at betale deres bidrag til anlæg af C.SIS i form af en acontoindbetaling eller hele deres anslåede bidrag. 2. Betalingsmetode Som regel forfalder de kontraherende parters og de samarbejdende staters bidrag til betaling på den dato, hvor den franske kontraherende part foretager betalingerne. Ikke desto mindre og med henblik på at begrænse antallet af indkaldelser af betalinger sender den franske kontraherende part indkaldelser af betalinger til staterne to gange årligt, den 30. april og den 31. oktober, for at tage hensyn til staternes frist for at indgå en udgiftsforpligtelse. Den franske kontraherende part sender en skrivelse med en indkaldelse af betaling til staterne via de udpegede administrative myndigheder, hvis nærmere kontaktoplysninger den har fået meddelt. Denne skrivelse indeholder: - retsgrundlagene for indkaldelsen af betaling - størrelsen af det godkendte C.SIS's anlægsbudget - det beløb, der skal betales for den pågældende periode - de nødvendige oplysninger om betaling af bidraget som fastsat i afsnit I.2 i finansieringsordningen. Følgende dokumenter vedlægges denne skrivelse: - et skema, der viser de samarbejdende staters andel beregnet på grundlag af BNI, og et skema, der viser den enkelte stats andel af C.SIS's driftsbudget for så vidt angår de afholdte udgifter i en given periode beregnet på grundlag af dens momsandel i SIS - kopier af dokumenter, der garanterer det beløb, der skal overføres. For at sikre en smidig betalingsoverførsel bør den enkelte stat vedlægge sin overførsel en note, der indeholder følgende oplysninger: FORMÅL: betaling af den ... stats andel for 199.. til Schengen-informationssystemet BELØB: ... franc MODTAGER: Indenrigsministeriet, Direktoratet for Datatransmission og Databehandling 3. Finansiering foretaget af en anden stat end Den Franske Republik Hvis en kontraherende part eller samarbejdende stat efter aftale med de andre kontraherende parter og samarbejdende stater direkte afholder en del af C.SIS's anlægsudgifter, fordeles disse udgifter mellem de kontraherende stater i overensstemmelse med den fordelingsnøgle, der fastsættes af den franske kontraherende part for det regnskabsår, hvor udgifterne er afholdt. Den kontraherende part eller samarbejdende stat, der direkte har afholdt disse udgifter, underretter den franske kontraherende part herom, og denne indkalder bidrag fra de kontraherende parter og de samarbejdende stater, der beregnes i henhold til denne finansieringsordning. Den franske kontraherende part tilbagebetaler de afholdte udbetalinger, så snart de skyldige bidrag er blevet modtaget fra de andre kontraherende parter og samarbejdende stater. AFSNIT III DRIFTSBUDGET Den Franske Republik afholder alle acontoudgifterne til drift af C.SIS i overensstemmelse med de regler, der gælder for de franske offentlige finanser. De beløb, der fastsættes som den enkelte medlemsstats og samarbejdende stats bidrag beregnes og fastsættes i franske franc af den franske kontraherende part i henhold til afsnit I.1 i denne finansieringsordning. 1. Forslag til driftsbudget I løbet af året forud for det år, hvor budgettet skal gennemføres, opstiller den franske kontraherende part et årligt budgetforslag for C.SIS's driftsudgifter. Budgetforslaget forelægges for centralgruppen til udtalelse og for eksekutivkomitéen til vedtagelse senest seks måneder inden regnskabsårets begyndelse. I dette driftsbudget tages der så vidt muligt hensyn til det flerårige skema for anlæg og drift af SIS. Dokumenter om overslag over udgifter vedlægges budgetforslaget. De kontraherende parter vedtager budgetforslaget med enstemmighed. Hvis budgetforslaget forkastes, opstiller den franske kontraherende part et nye forslag inden for en måned, som efter centralgruppens udtalelse øjeblikkelig forelægges for eksekutivkomitéen til vedtagelse. I løbet af tidsrummet mellem de to høringer eller i tilfælde af manglende vedtagelse af budgetforslaget kan den franske kontraherende part indkalde bidrag fra de kontraherende parter og de samarbejdende stater og indlede gennemførelsen af budgettet ved hjælp af foreløbige tolvtedele, indtil budgettet for indeværende regnskabsår er vedtaget. Den franske kontraherende part kan forelægge et forslag til ændringsbudget for eksekutivkomitéen. Denne forelægger forslaget til vedtagelse, efter at centralgruppen har afgivet udtalelse. Underskud eller overskud, der opstår i løbet af regnskabsåret, skal udlignes det følgende år under budgettets gennemførelse. 2. Betalingsmetode Formandskabet meddeler behørigt de kontraherende parter og de samarbejdende stater eksekutivkomitéens afgørelse om at vedtage budgettet; de kontraherende parters og de samarbejdende staters bidrag forfalder til betaling straks herefter. Med henblik herpå sender den franske kontraherende part den enkelte kontraherende part og samarbejdende stat en indkaldelse af betaling af de skyldige bidrag og fremsender en kopi heraf til formandskabet. De kontraherende parter og de samarbejdende stater betaler deres fulde bidrag senest den 30. april i indeværende regnskabsår. Hvis en kontraherende part ikke opfylder sine finansielle forpligtelser senest på denne dato, anvendes Fællesskabets gældende bestemmelser for de renter, der skal betales i tilfælde af manglende betaling af bidrag til Fællesskabets budget. Disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor en samarbejdende stat ikke opfylder sine finansielle forpligtelser i rette tid. Den franske kontraherende part sender en skrivelse med en indkaldelse af betaling til staterne via de udpegede administrative myndigheder, hvis nærmere kontaktoplysninger den har fået meddelt, i begyndelsen af det regnskabsår, i løbet af hvilket driftsbudgettet skal gennemføres. Denne skrivelse indeholder: - retsgrundlagene for indkaldelsen af betaling - størrelsen af det driftsbudget, som eksekutivkomitéen har vedtaget for det pågældende år. Et skema, der viser de samarbejdende staters andel beregnet på grundlag af BNI, og et skema, der viser den enkelte kontraherende parts andel af C.SIS's driftsbudget beregnet på grundlag af dens momsandel i SIS, vedlægges denne skrivelse. Et skema, der viser beregningen af BNI-andelen og momsandelen i SIS for det år, i hvilket udgifterne skal foretages, vedlægges ligeledes. For at sikre en smidig betalingsoverførsel bør den enkelte stat vedlægge sin overførsel en note, der indeholder følgende oplysninger: FORMÅL: betaling af den ... stats andel for 199.. til Schengen-informationssystemets driftsbudget BELØB: ... franc MODTAGER: Indenrigsministeriet, Direktoratet for Datatransmission og Databehandling De kontraherende parter og de samarbejdende stater kan vælge at betale et acontobeløb til dækning af deres anslåede bidrag for en række regnskabsår. AFSNIT IV GODKENDELSE AF REGNSKABERNE I begyndelsen af hvert regnskabsår sender den franske kontraherende part staterne et dokument, der er udarbejdet på grundlag af bestemmelserne i denne finansieringsordning, og som eksekutivkomitéen har brug for for at give endelig decharge for det foregående regnskabsår efter centralgruppens udtalelse. Dokumentet indeholder: 1. For så vidt angår anlægsbudgettet - en opgørelse over udgifterne, som den franske kontraherende part og eventuelt de andre kontraherende parter og de samarbejdende stater har afholdt i henhold til bestemmelserne i afsnit II.3 i denne finansieringsordning - beløbet og opdelingen af de bidrag, som den enkelt stat betaler til støttefonden, og eventuelt de udestående beløb, der skal inddrives. 2. For så vidt angår driftsbudgettet - en opgørelse over udgifterne, som er afholdt i løbet af det foregående regnskabsår. I dette skema anføres underskud eller overskud i forhold til det vedtagne budget i henhold til afsnit III.1 i denne finansieringsordning, således at staterne kan pålignes eller få tilbagebetalt de rette beløb - beløbet og opdelingen af de bidrag, der er betalt til støttefonden, og eventuelt beløb, som staterne skylder. Dokumentet bekræftes af det franske indenrigsministeriums finansinspektør og sendes til alle de kontraherende parter og de samarbejdende stater af formandskabet. Eksekutivkomitéens godkendelse af nævnte dokument indholder den endelige decharge af de regnskaber, som Den Franske Republik har forelagt for det pågældende regnskabsår. Godkendelse gives i løbet af det første kvartal af det år, der følger efter det pågældende regnskabsår. Et skema, der viser den enkelte stats bidrag for det efterfølgende regnskabsår beregnet i henhold til afsnit I.1 i denne finansieringsordning, vedlægges dokumentet. Hvis en stat beslutter at betale en del eller hele sit bidrag i form af en acontobetaling, anføres restbeløbet efter fradrag af de beløb, der skyldes for det pågældende regnskabsår. Denne afgørelse træder i kraft, når alle de kontraherende parter i Schengen-konventionen har meddelt, at de procedurer, der kræves i henhold til deres retssystem, for at disse afgørelser er bindende på deres område, er afsluttet.