|
20.1.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 18/72 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren som omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(2020/C 18/12)
Denne meddelelse offentliggøres i henhold til artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
»PANCIU«
Referencenummer: PDO-RO-A1584-AM01
Meddelelsesdato: 9.10.2019
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
1. Ændring af udbytte fra vindyrkningsarealer
Beskrivelse og begrundelse
Produktspecifikationen er ændret hvad angår udbytteniveauet, hvilket er en ændring, der berører enhedsdokumentet.
Ændringen skyldes stigningen i udbyttet fra store arealer, der med en tæthed på over 4 000 planter pr. hektar er blevet beplantet på ny med kloner, der giver et højere udbytte og en bedre kvalitet. Selv om udbyttet er steget, har anvendelsen af nye teknologier gjort det muligt at bevare den kvalitet, der kendetegner den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.
2. Ændring af det område, hvor vinene fremstilles
Beskrivelse og begrundelse
Der er tilføjet yderligere bestemmelser i produktspecifikationen, således at vinen kan produceres uden for det afgrænsede område for oprindelsesbetegnelsen, nærmere bestemt i det tilstødende område i samme administrative enhed, der har fremragende faciliteter til vinfremstilling ved en kontrolleret temperatur, hvorved det aromatiske potentiale hos visse af de sorter, der er typiske for denne kontrollerede oprindelsesbetegnelse, bevares.
Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.
3. Tilføjelse af specifik praksis for fremstilling af rosévine
Beskrivelse og begrundelse
Der er tilføjet særlige teknikker i produktspecifikationen, således at der også kan fremstilles hvidvin og rosévin af sorterne Pinot Gris og Traminer Roz. Dette blev nødvendiggjort af udviklingen i vinfremstillingsteknologier og forbrugerpræferencer for rosévine fremstillet af disse sorter, som har særlige karakteristika.
Dette berører ikke enhedsdokumentet.
4. Ændring af betingelserne for klassificering af produktionen
Beskrivelse og begrundelse
Bestemmelserne er omformuleret for så vidt angår betingelserne for klassificering af fremstillingen af vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse i de tilfælde, hvor producenterne finder det nødvendigt, når visse kvalitetskendetegn ved den fremstillede vin ikke længere kan garanteres og ikke opfylder kravene for oprindelsesbetegnelsen.
Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.
ENHEDSDOKUMENT
1. Betegnelse
Panciu
2. Type geografisk betegnelse
BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
1. Vin
4. Beskrivelse af vinen/vinene
Hvidvinenes og rosévinenes fysisk-kemiske og organoleptiske egenskaber
Hvidvinene har en aromatisk mangfoldighed med citrus- og urtenoter, der giver vinene livlighed og friskhed, en duft af roser (Șarba), mellemsyrlig smag med kraftige noter af friske og sødlige tropiske aromaer eller vinblomstaromaer, fine æblearomaer og anstrøg af blomster (Fetească regală), duft af smør og tropiske aromaer med et optimalt syreindhold (Chardonnay) samt lette undertoner af frisk frugt.
|
Generelle analytiske egenskaber |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (% vol.) |
15 |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (% vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum |
3,5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l) |
18 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (mg/l) |
200 |
Fysisk-kemiske og organoleptiske parametre — rødvin
Rødvinene er middelfyldige med aromatiske nuancer af hindbær, blommer og solbær, et aromatisk potentiale, der strækker sig fra aromaer af grøn peber til overmodne solbær (Cabernet Sauvignon), samt aromaer af modne røde frugter med anstrøg af rosiner og sort peber og en farveintensitet, der udvikler sig, efterhånden som vinene modnes, og et optimalt alkoholindhold, der hovedsagelig frembringer tørre og halvtørre vine, og som fremhæver den fine karakter og aroma, der er særlig for sorten (Fetească neagră).
|
Generelle analytiske egenskaber |
|
|
Totalt alkoholindhold, maksimum (% vol.) |
15 |
|
Virkeligt alkoholindhold, minimum (% vol.) |
9 |
|
Totalt syreindhold, minimum |
3,5 g/l udtrykt i vinsyre |
|
Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l) |
20 |
|
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (mg/l) |
150 |
5. Vinfremstillingspraksis
a) Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
Dyrkningspraksis
Dyrkningsmetoder
|
— |
mindst 3 000 planter pr. hektar |
|
— |
vanding: Hvor det af hensyn til jordbunds- og klimaforholdene er nødvendigt, er der indført drypvandingssystemer, og der vil fortsat blive installeret flere. Disse systemer skal anvendes på en sådan måde, at de ikke indvirker negativt på druernes kvalitet. |
b) Maksimumsudbytter
Muscat Ottonel, Tămâioasă românească, Chardonnay, Pinot gris, Sauvignon og Traminer alb
15 000 kg druer pr. hektar
Fetească albă, Riesling de Rhin, Aligote, Băbească gri, Șarba og Traminer roz
16 500 kg druer pr. hektar
Fetească regală, Galbenă de Odobești, Crâmpoșie, Crâmpoșie selecționată, Frâncușă, Mustoasă de Măderat, Furmint og Riesling italian
19 000 kg druer pr. hektar
Cabernet Sauvignon, Fetească neagră, Pinot noir og Merlot
16 500 kg druer pr. hektar
Băbească neagră og Burgund mare
17 500 kg druer pr. hektar
Codană, Arcaș, Negru Aromat, Portugais bleu, Cadarcă og Plăvaie
21 000 kg druer pr. hektar
Muscat Ottonel, Tămâioasă românească, Chardonnay, Pinot gris, Sauvignon og Traminer alb
116 hl pr. hektar
Fetească albă, Riesling de Rhin, Aligote, Băbească gri, Șarba og Traminer roz
127 hl pr. hektar
Fetească regală, Galbenă de Odobești, Crâmpoșie, Crâmpoșie selecționată, Frâncușă, Mustoasă de Măderat, Furmint og Riesling italian
146 hl pr. hektar
Plăvaie
162 hl pr. hektar
Cabernet Sauvignon, Fetească neagră, Pinot noir og Merlot
127 hl pr. hektar
Băbească neagră og Burgund mare
135 hl pr. hektar
Codană, Arcaș, Negru Aromat, Portugais bleu og Cadarcă
162 hl pr. hektar
6. Afgrænsning af det geografiske område
Regionen Vrancea:
|
— |
Kommunerne: Panciu, Crucea de Sus, Dumbrava, Crucea de Jos, Satu Nou og Neicu. |
|
— |
Kommunerne: Moviliţa, Diocheti-Rediu, Moviliţa Trotuşanu, Frecăţei og Văleni. |
|
— |
Kommunerne: Străoane, Repedea, Muncelu og Văleni. |
|
— |
Kommunerne: Fitioneşti, Holbăneşti, Ghimiceşti, Ciolăneşti og Mănăstioara. |
|
— |
Kommunerne: Mărăşeşti, Haret, Călimăneşti, Modruzeni, Siretu, Tişiţa og Pădureni. |
|
— |
Kommunerne: Ţifeşti, Sârbi, Oleşeşti, Vităneşti, Clipiceşti, Bătineşti, Igeşti og Pătrăşcani. |
|
— |
Kommunerne: Păuneşti og Viişoara. |
|
— |
Kommunerne: Rugineşti, Copăceşti, Văleni og Angheleşti. |
|
— |
Kommunerne: Pufeşti, Domneşti-Târg, Ciorani og Domneşti- Sat. |
7. Primære druesorter
Galbenă de Odobeşti B — Galbenă de Căpătanu, Galbenă Uriaşă og Galbenă
Şarba B
Tămâioasă românească B — Busuioacă de Moldova og Muscat blanc à petit grains
Traminer aromat alb B
Pinot Gris G — Affumé, Grau Burgunder, Grauburgunder, Grauer Mönch, Pinot cendré, Pinot Grigio og Ruländer
Arcaş N
Băbească gri G
Burgund Mare N — Grosser burgunder, Grossburgunder, Blaufrankisch, Kekfrankos, Frankovka og Limberger
Cadarcă N — Schwarzer Kadarka, Rubinroter Kadarka, Lugojană, Gâmză og Fekete budai
Crâmpoşie B
Crâmpoşie selecţionată B
Frâncuşă B — Vinoasă, Mildweisser, Mustoasă de Moldova og Poamă creaţă
Furmint B — Furmin, Şom szalai og Szegszolo
Codană N
Mustoasă de Măderat B — Lampau, Lampor, Mustafer, Mustos Feher og Straftraube
Riesling de Rhin B — Weisser Riesling og White Riesling
Traminer Roz Rs — Rosetraminer, Savagnin roz og Gewürztraminer
Tămâioasă românească B — Rumänische Weihrauchtraube og Tamianka
Negru Aromat N
Pinot noir N — blauer spätburgunder, burgund mic, burgunder roter og klăvner morillon noir
Pinot noir N — Spätburgunder og Pinot nero
Portugais Bleu N — Blauer Portugieser, Oporto og Portugieser
Plăvaie B — Bălană, Plăvană og Poamă bălaie
Aligoté B — Plant de trois, Plant gris, Vert blanc og Troyen blanc
Chardonnay B — Gentil blanc, Pinot blanc og Chardonnay
8. Beskrivelse af tilknytningen
Tilknytning til det afgrænsede område
Oplysninger om det geografiske område
Litologisk substrat: skråning ved foden af bjergene, som er opstået gennem en gradvis sammenfletning af aflejringskegler fra kvartærtiden, der bliver lavere og yngre i øst, efterhånden som de er blevet aflejret af de floder, der krydser Karpaterne og regionen syd for Karpaterne. Disse aflejringer udgør tilsammen ophobninger af grus og sand, der er dækket af et lag af lerholdige løssaflejringer fra kvartærtiden, som ligger oven på marine sedimenter (mergel, ler, sand) fra pliocæntiden.
Topografi: opdelt i to funktionelle underenheder ved foden af bjergene: den øvre slette ved foden af bjergene (nedre og midterste pleistocæn) og den nedre slette ved foden af bjergene (øvre pleistocæn — holocen), der strækker sig til de nuværende engarealer ved Siret-floden. Vinavlen har udviklet sig maksimalt i disse områder, navnlig takket være de forskellige højder og skråningernes eksponering.
Klima: typisk for den skovsteppe, der kendetegnes ved det tempererede fastlandsklima, og som påvirkes af skandinaviske/baltiske luftmasser fra nord, som interfererer med varme tropiske luftmasser fra Middelhavet i syd. Dette skaber gode betingelser for dyrkning af druesorter af høj kvalitet, hovedsagelig takket være variation i sol og temperatur og gunstige nedbørsmængder. Den årlige gennemsnitstemperatur, den årlige gennemsnitlige nedbørsmængde og især den radiative strømning og solens strålingsvinkel giver optimale betingelser for vinavl. Jordbund: Jordens tekstur giver vindyrkningsarealerne de bedst mulige fysisk-kemiske og hydrofysiske egenskaber for vinavl: porøsitet, luftning, permittivitet, glomerulær struktur og god vertikal dræning af regnvand, hvilket begrænser sygdomme fremkaldt af sporeplanter og muliggør en forholdsvis let bearbejdning af vindyrkningsarealerne. De mest almindelige jordbundstyper er mollisol (cambisol og lerholdig alluvialjord) samt skovjord. I den kambiske sortjord (chernozem) ophobes alle gunstige kemisk-biologiske og trofiske egenskaber.
Produktoplysninger
Hvidvinene adskiller sig ved deres ekstraktive karakter, afbalancerede struktur og gode syreindhold, som ud over skråningernes sydøstlige eksponering også er takket være dyrkningspraksissen, der sikrer et moderat produktionsniveau.
Rødvinene er kendt for deres finesse, lette tanniner og intense farve.
Arkæologiske fund i regionen viser, at de frie dakere, der boede i denne region af Rumænien, dyrkede vinstokke. Dette bekræftes af arkæologiske fund udsmykket med motiver, der forestiller en vinranke med druer. Allerede i 1527 henviste Georg von Reichersterffer, Ferdinand af Habsburgs udsending til den moldoviske hersker Petru Rareș, i sin rejseberetning til de vindyrkningsarealer i området, som dengang gik under betegnelsen »Podgoria Crucilor« (krucifiksvingården). Yderligere henvisninger findes i Codex Bandinus, hvoraf det fremgår, at »hele den sydlige del af Moldavien fremstiller så meget vin, at en »vadră« (spand) med vin sælges for fire »parale« (skillinger) under høsten og seks eller syv skillinger om vinteren«.
Bestemmende faktorer
Den øvre slette ved foden af bjergene (nedre og midterste pleistocæn) og den nedre slette ved foden af bjergene (øvre pleistocæn — holocen), der strækker til de nuværende engarealer ved Siret-floden med de forskellige højder og eksponeringer, er optimale for dyrkningen af vinstokke og navnlig de sorter, der anvendes til fremstilling af rødvine.
9. Vigtige yderligere betingelser (emballering, mærkning, andre krav)
Mærkning og markedsføring
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type yderligere betingelse:
Supplerende bestemmelser om mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
Ingen supplerende bestemmelser
Produktion uden for området
Retsgrundlag:
EU-lovgivning
Type yderligere betingelse:
Undtagelse vedrørende produktion i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
Under visse klimatiske forhold, som takket være visse sorters potentiale har en positiv indvirkning på udbytteniveauet for druer, der høstes på plantagerne i det afgrænsede område, kan forarbejdningen også foregå uden for det afgrænsede område, nærmere bestemt i det tilstødende område, hvor der er vinfremstillingsfaciliteter med god kapacitet til hurtig vinfremstilling, gæring ved kontrolleret temperatur og bevaring af sorternes aromatiske og farvemæssige potentiale. Området ligger i kommunerne i regionen Vrancea:
|
— |
Odobești og Jariștea. |
|
— |
Cotești, Obrejița, Tâmboiești, Popești, Budești, Cârligele, Vârteșcoiu og Câmpineanca. |
Link til produktspecifikationen
http://onvpv.ro/sites/default/files/caiet_sarcini_doc_panciu_modif_cf_cererii_1424_14.06.2019_no_track_changes_0.pdf.