<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-98/15</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62015CC0098</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:223">EU:C:2017:223</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>12</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>12</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT SHARPSTON – SAG C-98/15</P><P>ESPADAS RECIO</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">E. Sharpston</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20170316">16. marts 2017</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-98/15</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">María Begoña Espadas Recio</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">mod</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Servicio Público de Empleo Estatal (SPEE)</HT></P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social n.<HT TYPE="SUP">o</HT>33 de Barcelona (arbejdsret nr. 33 i Barcelona, Spanien))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Direktiv 79/7/EØF</KEYWORD><KEYWORD>artikel 4, stk. 1</KEYWORD><KEYWORD>ligebehandling af mandlige og kvindelige arbejdstagere</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 97/81/EF</KEYWORD><KEYWORD>rammeaftale vedrørende deltidsarbejde</KEYWORD><KEYWORD>national lovgivning om beregning af varigheden af arbejdsløshedsydelse</KEYWORD><KEYWORD>dage, hvor der ikke er arbejdet, ikke taget i betragtning</KEYWORD><KEYWORD>forskelsbehandling</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Ved den foreliggende anmodning om en præjudiciel afgørelse søger Juzgado de lo Social n.<HT TYPE="SUP">o</HT> 33 de Barcelona (arbejdsret nr. 33 i Barcelona Spanien) oplysning om fortolkningen af direktiv 79/7/EØF om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Rådets direktiv af <DATE ISO="19781219">19.12.1978</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="006" PAGE.FIRST="24" DATE.PUB="1979">EFT 1979, L 6, s. 24</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> og af direktiv 97/81/EF om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Rådets direktiv af <DATE ISO="19971215">15.12.1997</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="014" PAGE.FIRST="9" DATE.PUB="1998">EFT 1998, L 14, s. 9</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. I det væsentlige spørger den forelæggende ret først, om arbejdsløshedsydelser finansieret ved bidrag fra en arbejdstager og dennes arbejdsgiver er omfattet af anvendelsesområdet for rammeaftalen. Endvidere søger den fastslået for så vidt angår tilfælde, hvor en deltidsansat har indgået en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>vertikal arbejdstidsaftale<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/> med sine arbejdsgivere – idet den pågældende f.eks. arbejder 50% af den tid, en tilsvarende fuldtidsansat arbejder, fordelt på mandag, tirsdag og onsdag, mens der ikke arbejdes torsdag og fredag – om nationale bestemmelser, hvorefter dage, hvorpå der ikke arbejdes, udelukkes ved fastsættelsen af den samlede periode, hvori der skal udbetales arbejdsløshedsydelse, er forenelige med rammeaftalen og/eller direktiv 79/7.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>EU-ret</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Direktiv 79/7</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Det angives i anden betragtning til direktiv 79/7, at princippet om ligebehandling på det sociale område i første række bør indføres i de lovbestemte ordninger, der yder beskyttelse ved bl.a. arbejdsløshed.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="2"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 2 finder direktiv 79/7 bl.a. anvendelse på arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde på grund af ufrivillig arbejdsløshed. Direktivet omfatter f.eks. lovbestemte ordninger, der sikrer beskyttelse mod arbejdsløshed som angivet i artikel 3.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Princippet om ligebehandling defineres i artikel 4, stk. 1, således: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>at der ikke finder nogen forskelsbehandling sted på grundlag af køn, hverken direkte eller indirekte, under henvisning særlig til ægteskabelig eller familiemæssig stilling, især for så vidt angår:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>anvendelsesområdet for ordningerne samt betingelserne for adgang til disse</P></ITEM><ITEM><P>bidragspligt og beregning af bidrag</P></ITEM><ITEM><P>beregningen af ydelserne, herunder ægtefælle- eller forsørgertillæg, og betingelserne for varigheden og bevarelsen af retten til ydelserne<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Direktiv 97/81</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19970606">6. juni 1997</DATE> indgik de generelle tværfaglige organisationer, nemlig Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa (Unice), Det Europæiske Center for Offentlige Virksomheder (CEEP) og Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS), en rammeaftale vedrørende deltidsarbejde (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>rammeaftalen<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>), som bl.a. har til formål at forhindre diskrimination af deltidsansatte<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Jf. ottende til tolvte betragtning.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Rammeaftalen blev behørigt gennemført i EU-retten ved direktiv 97/81. Det angives i direktivets artikel 1, at det har til formål at iværksætte rammeaftalen. Ifølge artikel 2, stk. 1, skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den <DATE ISO="20000120">20. januar 2000</DATE> eller sikre sig senest denne dato, at arbejdsmarkedets parter havde indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej. Rammeaftalen er knyttet som bilag til direktivet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Jf. endvidere direktiv 98/23/EF af <DATE ISO="19980407">7.4.1998</DATE> om udvidelse af direktiv 97/81/EF om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, til også at omfatte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="131" PAGE.FIRST="10" DATE.PUB="1998">EFT 1998, L 131, s. 10</REF.DOC.OJ>). Det er den ved direktiv 98/23 ændrede udgave af direktiv 97/81, der finder anvendelse på de i hovedsagen omhandlede spørgsmål.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Tredje afsnit i indledningen til rammeaftalen lyder således:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Denne aftale vedrører ansættelsesvilkårene for deltidsansatte, idet det erkendes, at anliggender vedrørende lovpligtig social sikring besluttes af medlemsstaterne.<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Formålet med rammeaftalen som angivet i dens § 1, litra a), er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>at skabe grundlag for en fjernelse af forskelsbehandling af deltidsansatte og en forbedring af kvaliteten af deltidsarbejde<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Ifølge rammeaftalens § 2, stk. 1, finder den anvendelse på <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>alle deltidsansatte, der har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, som er defineret ved lov, kollektiv aftale eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>En deltidsansat defineres i § 3, stk. 1, som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>en ansat, hvis normale arbejdstid, beregnet på en ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættelsesperiode på op til et år, er lavere end den normale arbejdstid for en sammenlignelig fuldtidsansat<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>§ 4 har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Princippet om ikke-forskelsbehandling<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>. § 4, stk. 1, bestemmer: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Hvad angår ansættelsesvilkår må deltidsansatte ikke behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Spansk ret</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anført, at artikel 41 i den spanske forfatning danner grundlag for den spanske sociale sikringsordning, der primært er fastlagt i Ley General de la Seguridad Social (den almindelige lov om social sikring) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>LGSS<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>), som godkendt ved Real Decreto Legislativo (kongeligt lovdekret) nr. 1/94 af <DATE ISO="19940620">20. juni 1994</DATE>. I LGSS’ artikel 204 fastsættes der to former for sikring ved arbejdsløshed – en bidragsbaseret form og en bistandsbaseret form. Ordningen forvaltes af staten, og det er obligatorisk at være arbejdsløshedsforsikret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>LGSS’ artikel 210 bærer overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>Arbejdsløshedsydelsens varighed<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>. Hvor længe der udbetales ydelse til den arbejdsløse arbejdstager (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>ydelsesperioden<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>), fastsættes på grundlag af: i) den beskæftigelsesperiode, hvori arbejdstageren har indbetalt bidrag i de seneste seks år forud for det tidspunkt, hvor den pågældende bliver arbejdsløs i juridisk forstand, eller ii) det tidspunkt, hvor bidragspligten er ophørt. Der fastlægges en skala med angivelse af den periode i dage, hvori der er indbetalt bidrag, og den dertil svarende periode, hvori der udbetales ydelser, ligeledes udtrykt i dage. Således udbetales der f.eks. for en bidragsperiode på fra 360 til 539 dage ydelser i 120 dage, en bidragsperiode på fra <FT TYPE="NUMBER">1260</FT> til <FT TYPE="NUMBER">1439</FT> dage medfører ydelser i 420 dage, og en bidragsperiode på over <FT TYPE="NUMBER">2160</FT> dage giver anledning til ydelser i 720 dage (den længste periode, hvori der kan udbetales ydelser).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>I regel 4, stk. 1, i syvende tillægsbestemmelse til LGSS, hvori der fastsættes regler for deltidsansatte, bestemmes det, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>fastsættelsen af bidragsperioderne og af de perioder, der skal anvendes ved fastlæggelsen af beregningsgrundlaget for arbejdsløshedsydelserne, foretages under hensyn til bestemmelserne i den relevante specifikke lovgivning<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>. De pågældende bestemmelser findes i Real Decreto 625/1985 de protección por desempleo (kongeligt dekret nr. 625/1985 om arbejdsløshedsydelser) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>RD nr. 625/1985<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>). I dekretets artikel 3 angives, hvorledes den periode, hvori der skal udbetales ydelse, skal beregnes. Artikel 3, stk. 1, vedrører fuldtidsbeskæftigede arbejdstagere. Denne foreskriver: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>Arbejdsløshedsydelsens varighed bestemmes på grundlag af de beskæftigelsesperioder, hvori der er indbetalt bidrag i de seneste fire år forud for det tidspunkt, hvor den pågældende er blevet arbejdsløs i juridisk forstand, eller hvor bidragspligten er ophørt.<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> For deltidsbeskæftigede arbejdstagere bestemmes det i artikel 3, stk. 4: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>Når de fastslåede bidrag vedrører deltidsarbejde eller det faktiske arbejde i tilfælde af en arbejdstidsnedsættelse, medregnes hver dag, hvor der er arbejdet, som en dag, hvor der er indbetalt bidrag, uanset arbejdsdagens længde.<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anført, at det af national retspraksis følger, at tab af beskæftigelse udløser ret til arbejdsløshedsydelse. Ved fastsættelsen af den periode, hvori der udbetales ydelser, skal der alene tages hensyn til de dage, hvor den ansatte faktisk har arbejdet, uanset om de til perioden svarende socialsikringsbidrag vedrørende risikoen for arbejdsløshed er blevet indbetalt hver dag i alle årets måneder.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="4"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Faktiske omstændigheder, retsforhandlinger og de præjudicielle spørgsmål</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>María Begoña Espadas Recio (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>Espadas Recio<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>) har arbejdet som rengøringsassistent. Fra den <DATE ISO="19991223">23. december 1999</DATE> var hun konstant beskæftiget hos successive arbejdsgivere. Hendes arbejdsmønster var som følger: Hun arbejdede to en halv time mandag, onsdag og torsdag hver uge samt fire timer den første fredag i hver måned. Hendes arbejdsmønster var således <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>vertikalt<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> struktureret – deltidsarbejdet blev kun udført bestemte dage i ugen i stedet for at være fordelt over de fem dage i en arbejdsuge (en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>horisontal<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/> ordning). Den <DATE ISO="20130729">29. juli 2013</DATE> ophørte Espadas Recios beskæftigelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20130930">30. september 2013</DATE> imødekom Servicio Público de Empleo Estatal (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>SPEE<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>) Espadas Recios ansøgning om arbejdsløshedsydelse. Oprindelig besluttede SPEE at tildele hende ydelse, beregnet til 6,10 EUR pr. dag, i 120 dage, nærmere bestemt fra den <DATE ISO="20130910">10. september 2013</DATE> til den <DATE ISO="20140109">9. januar 2014</DATE>, begge dage inklusive. Det blev lagt til grund, at Espadas Recio havde indbetalt bidrag i 452 dage. Hun klagede over denne afgørelse, idet hun hævdede, at hun var berettiget til ydelse i 720 dage (hun anfægtede ikke grundlaget for beregningen af størrelsen af den daglige ydelse, som hun modtog)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Senere reviderede SPEE af egen drift beregningsgrundlaget for den daglige arbejdsløshedsydelse og besluttede at forhøje det fra 6,10 EUR pr. dag til 10,91 EUR pr. dag.</P></NOTE>. Ved afgørelse af <DATE ISO="20131209">9. december 2013</DATE> tog SPEE delvis Espadas Recios klage til følge. Den tildelte hende arbejdsløshedsydelse i 420 dage på grundlag af hendes arbejdstid, som den beregnede til 8,5 timer pr. uge.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>SPEE fandt på grundlag af LGSS’ artikel 210, sammenholdt med artikel 3, stk. 4, i RD nr. 625/1985, at længden af den periode, hvori der skulle udbetales arbejdsløshedsydelse, skulle beregnes på grundlag af antallet af dage, hvor der var indbetalt bidrag i de seneste seks år forud for ændringen i Espadas Recios status fra beskæftiget til arbejdsløs. Når der var tale om deltidsarbejde, skulle hver dag, hvor der faktisk var arbejdet, behandles som en dag, hvor der var indbetalt bidrag. Heraf fulgte, at Espadas Recio for så vidt angår de seneste seks år forud for, at hun var blevet arbejdsløs, havde godtgjort, at hun havde indbetalt bidrag i <FT TYPE="NUMBER">1387</FT> dage. Ydelsesperioden blev derfor beregnet til 420 dage. SPEE tog ikke resten af den seksårsperiode i betragtning, hvori Espadas Recio og hendes tidligere arbejdsgivere havde indbetalt bidrag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Det er ubestridt, at hvis Espadas Recio havde arbejdet efter en horisontal ordning <FT TYPE="DECIMAL">–1,75</FT> timer om dagen i en femdagesuge, i alt 8,5 timer – ville hun have været berettiget til arbejdsløshedsydelse i maksimumsperioden på 720 dage.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Espadas Recio har anlagt sag ved den forelæggende ret, idet hun anfægter SPEE’s afgørelse angående længden af den periode, for hvilken hun er blevet tildelt arbejdsløshedsydelse. Hun har gjort gældende, at hun, da hun har arbejdet seks på hinanden følgende år og bidraget 30 eller 31 dage om måneden (i alt <FT TYPE="NUMBER">2160</FT> dage) er berettiget til ydelse i 720 dage i stedet for den ydelse i 420 dage, hun er blevet tildelt. Hun har anført, at hver dag, hvor der er indbetalt bidrag – og ikke kun de dage, hvor der faktisk er arbejdet – skal medtages ved fastsættelsen af ydelsesperioden. Hvis dette ikke sker, vil det ikke kun indebære en urimelig, dobbelt sanktion, som pålægges hende, fordi hun har været deltidsansat – hvilket er i strid med proportionalitetsprincippet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Espadas Recio har påpeget, at den arbejdsløshedsydelse, hun modtog pr. dag, allerede var nedsat pro rata for at tage hensyn til, at hun havde arbejdet på deltid og ikke på fuld tid.</P></NOTE> – men ligeledes direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret finder, at Domstolen behandlede et lignende spørgsmål i dommen i sagen Bruno m.fl.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100610">10.6.2010</DATE>, <NAME.CASE>Bruno m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-395/08 og C-396/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:329">EU:C:2010:329</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Domstolen afgjorde i denne sag med hensyn til alderspensioner for kabinepersonalet ved luftfartsselskabet Alitalia, at rammeaftalens § 4 er til hinder for en national lovgivning, som udelukker de perioder, hvori der ikke er arbejdet, fra beregningen af den anciennitet, der kræves for at være berettiget til en sådan pension, da en sådan lovgivning indebærer forskelsbehandling af deltidsansatte, medmindre den forskellige behandling er begrundet i objektive forhold.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Hvis rammeaftalen ikke finder anvendelse, finder den forelæggende ret, at der kan foreligge forskelsbehandling på grundlag af køn i strid med direktiv 79/7. Den kortere ydelsesperiode, som den omtvistede nationale bestemmelse medfører for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>vertikale<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/> deltidsansatte i forhold til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>horisontale<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> deltidsansatte, indebærer indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn, eftersom de anvendte bestemmelser har negativ indvirkning på kvindelige arbejdstagere som helhed. Ifølge de årlige statistikker er langt størstedelen af de deltidsansatte arbejdstagere i Spanien (ca. 70-80%) kvinder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har derfor anmodet om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>1)</NO.P><TXT>Skal § 4 i rammeaftalen […] i lyset af den retspraksis, der følger af [dommen i sagen Bruno m.fl.], fortolkes således, [at] bestemmelsen finder anvendelse på en bidragsbaseret ydelse ved arbejdsløshed som den, der er omhandlet i [LGSS’]artikel 210 […], som alene finansieres ved de bidrag, der indbetales af arbejdstageren og de virksomheder, hvori vedkommende har været ansat, og som fastsættes på grundlag af de ansættelsesperioder, hvor der er indbetalt bidrag i de seneste seks år forud for det tidspunkt, hvor personen bliver arbejdsløs i juridisk forstand?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal [rammeaftalens] § 4 da i lyset af den retspraksis, der følger af [dommen i sagen Bruno m.fl.], fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter der – således som det er tilfældet med artikel 3, stk. 4, i [RD nr. 625/1985], hvortil der henvises i stk. 1, regel 4, i syvende tillægsbestemmelse til [LGSS] – ved beregningen af arbejdsløshedsydelsens varighed i forbindelse med <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>vertikalt<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> deltidsarbejde (hvor der alene arbejdes tre dage om ugen) ses bort fra de dage, hvor der ikke er udført arbejde, til trods for, at der er indbetalt bidrag for disse, med den deraf følgende nedsættelse af den tilkendte ydelses varighed?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Skal forbuddet mod direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn, som er fastsat i artikel 4 i direktiv 79/7, fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter der – som det er tilfældet med artikel 3, stk. 4, i [RD nr. 625/1985] – i forbindelse med <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>vertikalt<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> deltidsarbejde (hvor der alene arbejdes tre dage om ugen) ikke foretages en medregning af de dage, hvor der ikke er udført arbejde, som bidragsdage, med den deraf følgende nedsættelse af arbejdsløshedsydelsens varighed?<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Der er indgivet skriftlige indlæg af den spanske regering og Europa-Kommissionen, og begge parter har afgivet mundtlige indlæg i retsmødet den <DATE ISO="20160615">15. juni 2016</DATE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="6"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Bedømmelse</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Indledende bemærkninger</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Det er fast retspraksis, at EU-retten tager hensyn til medlemsstaternes kompetence til selv at udforme deres sociale sikringsordninger, og at det i mangel af harmonisering på unionsplan tilkommer hver medlemsstat i lovgivningen at fastsætte betingelserne for tildeling af ydelser på området for social sikring. Medlemsstaterne skal dog udøve deres beføjelser på dette område i overensstemmelse med EU-retten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150414">14.4.2015</DATE>, <NAME.CASE>Cachaldora Fernández</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-527/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:215">EU:C:2015:215</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Principielt har Spanien derfor ret til at bestemme, at adgangen til, og omfanget af, bidragsbaserede arbejdsløshedsydelser (der finansieres af arbejdstageren og arbejdsgiveren i fællesskab) inden for rammerne af den spanske sociale sikringsordning afhænger af den bidragsperiode, der gælder for den pågældende arbejdsløse arbejdstager, og som er fastsat i LGSS’ artikel 210 og artikel 3 i RD nr. 625/1985. Disse nationale bestemmelser skal dog anvendes på en måde, som er i overensstemmelse med de EU-bestemmelser, der finder anvendelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anført, at Espadas Recio arbejdede 8,5 timer pr. uge. Hun gennemførte sin arbejdstid i løbet af tre dage, og hendes arbejdsmønster beskrives som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>vertikalt<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>. Hvis hun havde arbejdet det samme samlede antal timer, men struktureret <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>horisontalt<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>, ville hun have arbejdet 1,75 timer pr. dag fem dage pr. uge. Finder forbuddet mod forskelsbehandling i rammeaftalens § 4 anvendelse på Espadas Recios forhold?</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det første og det andet spørgsmål</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Ved det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om rammeaftalens § 4 finder anvendelse på en bidragsbaseret arbejdsløshedsydelse som den i hovedsagen omhandlede. Hvis dette spørgsmål skal besvares bekræftende, skal det afklares, om rammeaftalen er til hinder for de omtvistede nationale bestemmelser. I henhold til disse bestemmelser tages kun de dage, hvor den arbejdsløse arbejdstager faktisk har arbejdet, i betragtning ved beregningen af den periode, hvori der skal udbetales arbejdsløshedsydelse, selv om der er indbetalt bidrag hver dag i hver måned. Denne bestemmelse medfører en nedsættelse af den periode, hvori der udbetales arbejdsløshedsydelse, i forhold til <HT TYPE="ITALIC">både</HT> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>horisontale<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/> deltidsansatte <HT TYPE="ITALIC">og</HT> fuldtidsansatte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>De to spørgsmål er tæt forbundne, og jeg behandler dem derfor under et.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anført, at Espadas Recios status som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>vertikal<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> deltidsansat har to konsekvenser. For det første er hendes ydelse på et lavere niveau end tilsvarende fuldtidsansattes, fordi hun som deltidsansat har arbejdet færre timer om ugen. For det andet tages ikke alle de dage, hvor hun og hendes tidligere arbejdsgivere faktisk har indbetalt bidrag, i betragtning ved fastsættelsen af ydelsesperioden. Berettigelsen til den i hovedsagen omhandlede ydelse er betinget af de ansættelsesforhold, Espadas Recio har haft til sine tidligere arbejdsgivere, og ordningen med arbejdsløshedsydelse finansieres af deres respektive bidrag. Inden for rammerne af denne ordning varetages socialpolitiske hensyn gennem den (ikke-bidragsbaserede) bistandsbaserede ydelse, som udelukkende finansieres af staten. Den forelæggende ret er derfor af den opfattelse, at bidragsbaserede arbejdsløshedsydelser i det væsentlige følger af et ansættelsesforhold og kun i mindre udstrækning af socialpolitiske hensyn. Den finder derfor, at Domstolens dom i sagen Bruno m.fl.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100610">10.6.2010</DATE>, <NAME.CASE>Bruno m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-395/08 og C-396/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:329">EU:C:2010:329</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> finder anvendelse analogt på den spanske bidragsbaserede arbejdsløshedsydelse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Kommissionen og Spanien er derimod af den opfattelse, at den bidragsbaserede arbejdsløshedsydelse under den spanske ordning ikke er omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>ansættelsesvilkår<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> ved anvendelsen af rammeaftalens § 4, stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Jeg deler denne opfattelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Rammeaftalen vedrører udelukkende <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>ansættelsesvilkårene for deltidsansatte<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Jf. ottende til tolvte betragtning til direktiv 97/81.</P></NOTE>. Domstolen har fastslået, at dette begreb omfatter pensioner, der hidrører fra ansættelsesforholdet mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren, bortset fra dem, der følger af en lovbestemt social sikringsordning, som i mindre grad følger af et sådant ansættelsesforhold end af socialpolitiske overvejelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150414">14.4.2015</DATE>, <NAME.CASE>Cachaldora Fernández</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-527/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:215">EU:C:2015:215</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Anliggender, der vedrører sociale sikringsydelser, som ikke udgør <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>løn<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> som omhandlet i artikel 157, stk. 2, TEUF, henhører under medlemsstaterne. De falder derfor uden for anvendelsesområdet for det princip om ikke-forskelsbehandling, der er fastsat i rammeaftalens § 4, stk. 1 (skønt de, naturligvis, kan være omfattet af andre bestemmelser i EU-retten). Hvorledes den omtvistede bidragsbaserede arbejdsløshedsydelse skal klassificeres, afhænger følgelig af betydningen af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>løn<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/> i EU-retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 157, stk. 2, TEUF forstås der ved <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>løn<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>. Ifølge fast retspraksis omfatter begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>løn<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>alle ydelser, aktuelle eller fremtidige, som arbejdstageren, eventuelt indirekte, som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20141105">5.11.2014</DATE>, <NAME.CASE>Österreichischer Gewerkschaftsbund</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-476/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2332">EU:C:2014:2332</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>. Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19900517">17.5.1990</DATE>, <NAME.CASE>Barber</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-262/88</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1990:209">EU:C:1990:209</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Domstolen har i denne forbindelse præciseret, at ydelsernes retlige karakter ikke har betydning for anvendelsen af artikel 157 TEUF, såfremt de ydes i tilknytning til ansættelsesforholdet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20141105">5.11.2014</DATE>, <NAME.CASE>Österreichischer Gewerkschaftsbund</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-476/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2332">EU:C:2014:2332</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Domstolen har ligeledes fastslået, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>selv om mange af de ydelser, der udredes af en arbejdsgiver, også afspejler socialpolitiske hensyn, kan det ikke drages i tvivl, at en ydelse har karakter af løn, når arbejdstageren som følge af arbejdsforholdets eksistens er berettiget til at modtage den pågældende ydelse fra arbejdsgiveren<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20141105">5.11.2014</DATE>, <NAME.CASE>Österreichischer Gewerkschaftsbund</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-476/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2332">EU:C:2014:2332</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>. Jf. endvidere dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080401">1.4.2008</DATE>, <NAME.CASE>Maruko</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-267/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:179">EU:C:2008:179</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Imidlertid kan, selv om fordele med karakter af ydelser under den sociale sikring ikke principielt kan udelukkes fra begrebet løn, dette begreb ikke omfatte socialsikringsordninger eller ‑ydelser, som direkte er reguleret ved lov, således at der ikke foreligger nogen overenskomst inden for den pågældende virksomhed eller erhvervsgren, og som obligatorisk finder anvendelse på almindelige grupper af arbejdstagere<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20011129">29.11.2001</DATE>, <NAME.CASE>Griesmar</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-366/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2001:648">EU:C:2001:648</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse følger det ikke nødvendigvis af det forhold, at en arbejdsgiver betaler bidrag til en ordning, hvorved der finansieres arbejdsløshedsydelser, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>løn<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> omfatter den deraf følgende ydelse. Den omstændighed, at staten udbetaler en ydelse til arbejdsløse arbejdstagere, betyder heller ikke, at sådanne udbetalinger uden videre skal klassificeres som socialsikringsudbetalinger. Enhver bedømmelse må nødvendigvis være nuanceret. I denne sammenhæng kan beskæftigelseskriteriet ikke være eneafgørende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20031023">23.10.2003</DATE>, <NAME.CASE>Schönheit og Becker</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-4/02 og C-5/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:583">EU:C:2003:583</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>. Domstolen udtalte således med hensyn til den pensionsordning, det drejede sig om i dommen i sagen Bruno m.fl.: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>Socialpolitiske, statsorganisatoriske, etiske eller endog budgetmæssige hensyn, som har haft eller har kunnet have betydning for den nationale lovgivningsmyndigheds fastsættelse af en ordning, kan […] ikke tillægges afgørende betydning, såfremt pensionen kun berører en særlig gruppe af arbejdstagere, såfremt den direkte afhænger af den tilbagelagte tjenestetid, og såfremt den fastsættes på grundlag af den senest oppebårne løn<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100610">10.6.2010</DATE>, <NAME.CASE>Bruno m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-395/08 og C-396/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:329">EU:C:2010:329</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Disse tre kriterier skal anvendes kumulativt og er relevante i det foreliggende tilfælde. Fortolkningen af de nationale bestemmelser og bedømmelsen af de faktiske omstændigheder tilkommer ganske vist i sidste instans den forelæggende ret, men Domstolen kan ikke desto mindre foretage en tydeliggørelse og give vejledning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anført, at arbejdsløshedsydelsen udbetales til en særlig gruppe af arbejdstagere – nemlig <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>dem, der er blevet arbejdsløse i juridisk forstand<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>. Andetsteds i forelæggelseskendelsen anfører den imidlertid, at det forfatningsmæssige grundlag for den spanske socialsikringsordning dækker <HT TYPE="ITALIC">samtlige</HT> borgere ved at sikre tilstrækkelig social bistand og tilstrækkelige sociale ydelser, når der opstår behov herfor, navnlig i tilfælde af arbejdsløshed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Jf. punkt 12 ovenfor.</P></NOTE>. Det er vanskeligt at forstå, hvorledes <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>samtlige borgere<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/> kan udgøre en særlig gruppe af arbejdstagere. Modtagerne af ydelsen er snarere medlemmerne af en gruppe, som udviser den generelle egenskab, der er en forudsætning at være berettiget til den omtvistede ydelse – nemlig at de er arbejdsløse i juridisk forstand. Dette er meget forskelligt fra de eksempler på særlige grupper af arbejdstagere, hvortil der er blevet henvist i Domstolens praksis, såsom statstjenestemænd og scenekunstnere<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Jf. henholdsvis dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20031023">23.10.2003</DATE>, <NAME.CASE>Schönheit og Becker</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-4/02 og C-5/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:583">EU:C:2003:583</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080401">1.4.2008</DATE>, <NAME.CASE>Maruko</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-267/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:179">EU:C:2008:179</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>. Som i sidstnævnte dom anvender jeg udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>theatrical professionals<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/> (scenekunstnere), som samlet betegnelse for alle, der er tilknyttet teateropførelser, ikke kun skuespillere.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret anfører, at den eneste kilde til finansiering af den arbejdsløshedsydelse, det drejer sig om, er de bidrag, som indbetales af arbejdstageren og arbejdsgiveren. Disse bidrag ydes imidlertid i henhold til den nationale lovgivning. De er ikke omfattet af en aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Ordningen forekommer derfor mere sammenlignelig med en statsligt forvaltet socialsikringsordning end med en ydelse, som udgør en del af en arbejdstagers løn, der udbetales i henhold til en aftale med den pågældendes arbejdsgiver, eller hvorom der er indgået en kollektiv overenskomst på hans vegne. Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>ansættelsesvilkår<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>kan ikke omfatte socialsikringsordninger eller ‑ydelser, […] som er reguleret direkte ved lov, således at der ikke foreligger nogen overenskomst inden for den pågældende virksomhed eller erhvervsgren, og som obligatorisk finder anvendelse på almindelige grupper af arbejdstagere<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121122">22.11.2012</DATE>, <NAME.CASE>Elbal Moreno</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-385/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:746">EU:C:2012:746</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>. Det skal tilføjes, at RD nr. 625/1985 (hvori ydelsesperioden fastlægges) er en foranstaltning, som de spanske myndigheder har anmeldt til Kommissionen i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Europa-Parlamentets og Rådets forordning af <DATE ISO="20040429">29.4.2004</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="166" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 166, s. 1</REF.DOC.OJ>). Det bestemmes i forordningens artikel 9, stk. 1, at medlemsstaterne skriftligt skal give Europa-Kommissionen meddelelse om lovgivningen vedrørende de socialsikringsgrene, som er omfattet af forordningen. Heri indgår nationale foranstaltninger vedrørende arbejdsløshedsydelser.</P></NOTE>. Anmeldelsen indebærer, at den spanske regering udtrykkeligt har anerkendt, at foranstaltningen udgør arbejdsløshedsydelse ved anvendelsen af denne forordning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19970220">20.2.1997</DATE>, <NAME.CASE>Martínez Losada m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-88/95, C-102/95 og C-103/95</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1997:69">EU:C:1997:69</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Heraf følger efter min opfattelse, at rammeaftalens § 4 ikke finder anvendelse på en arbejdsløshedsydelse som den i hovedsagen omhandlede.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>I betragtning af mit svar på det første spørgsmål er det ikke nødvendigt at behandle det andet spørgsmål (hvis indhold under alle omstændigheder er delvis sammenfaldende med det tredje spørgsmål, som jeg behandler nedenfor).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Jeg drager derfor den konklusion, at rammeaftalen skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en bidragsbaseret arbejdsløshedsydelse som den, der fastsættes i LGSS’ artikel 210, og som udelukkende finansieres ved de bidrag, en arbejdstager og dennes tidligere arbejdsgivere har indbetalt.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="9"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det tredje spørgsmål</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Ved det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 er til hinder for de nationale bestemmelser, der gælder for fastsættelsen af den periode, hvori der udbetales arbejdsløshedsydelse (navnlig artikel 3 i RD nr. 625/1985), fordi de indebærer forskelsbehandling på grundlag af køn.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Arbejdsløshedsydelser som de i hovedsagen omhandlede er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 79/7, eftersom sådanne ydelser er en del af en lovbestemt ordning, der yder beskyttelse ved bl.a. arbejdsløshed – som er en af de risici, der angives i artikel 3, stk. 1, litra a). I artikel 4, stk. 1, forbydes forskelsbehandling på grundlag af køn, især for så vidt angår betingelserne for varigheden og bevarelsen af retten til ydelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Den omtvistede nationale bestemmelse er ikke direkte diskriminerende, eftersom den finder anvendelse uden forskel på både mandlige og kvindelige arbejdstagere. Det er imidlertid fast retspraksis, at der foreligger indirekte forskelsbehandling som omhandlet i artikel 4 i direktiv 79/7, såfremt en national foranstaltning – selv om den er udformet neutralt – indebærer, at langt flere kvinder end mænd faktisk behandles ugunstigt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Jf. f.eks. kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151117">17.11.2015</DATE>, <NAME.CASE>Plaza Bravo</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-137/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:771">EU:C:2015:771</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har i forelæggelseskendelsen anført, at den omtvistede nationale bestemmelse – en kortere ydelsesperiode for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>vertikale<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/> deltidsansatte end for fuldtidsansatte – har negativ indvirkning på flere kvinder end mænd, eftersom ca. 70-80% af den deltidsansatte arbejdsstyrke består af kvindelige arbejdstagere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Skønt der ikke sondres mellem mænd og kvinder i de omtvistede nationale bestemmelser, viser de statistikker, hvortil den forelæggende ret har henvist, at en betydelig større andel af de kvindelige arbejdstagere end af de mandlige behandles ugunstigt. Bestemmelserne er følgelig indirekte diskriminerende som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Sådanne bestemmelser indebærer klart ugunstig behandling af deltidsansatte såsom Espadas Recio. Den forelæggende ret har påpeget, at hun, hvis hun havde arbejdet på fuld tid, ville have været berettiget til den maksimale ydelsesperiode på 720 dage. I denne beregning ville der være blevet taget hensyn til, at <HT TYPE="ITALIC">der var indbetalt bidrag hver arbejdsdag i måneden</HT> i de seneste seks år forud for, at hun blev arbejdsløs<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Spanien har anført, at der anvendes en faktor på 1,4 for at bringe deltidsansattes stilling i overensstemmelse med fuldtidsansattes ved fastsættelsen af den periode, hvori der udbetales ydelser. Spanien har dog ikke givet yderligere oplysninger om det nærmere indhold af fremgangsmåden, og dette er under alle omstændigheder et spørgsmål, som henhører under den forelæggende ret.</P></NOTE>. Også hvis Espadas Recios arbejdsmønster havde været horisontalt struktureret (1,75 timer pr. dag fem dage pr. uge), ville hun have været berettiget til ydelse i samme maksimumsperiode. Ændrer det forhold, at den omtvistede nationale bestemmelse kun har negativ indvirkning på en særlig gruppe af arbejdstagere – arbejdstagere med et vertikalt arbejdsmønster – min opfattelse, hvorefter de omtvistede nationale bestemmelser indebærer indirekte forskelsbehandling?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Det gør den ikke.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Domstolen har ganske vist været uenig i de nationale retters vurdering i en række sager, hvori de omtvistede nationale foranstaltninger kun vedrørte en særlig gruppe af arbejdstagere. Domstolen har fastslået, at sådanne foranstaltninger ikke medfører indirekte forskelsbehandling, fordi statistiske data for deltidsansatte i almindelighed ikke kan vise (i mangel af specifikke oplysninger), at kvinder udgør langt størstedelen af arbejdstagerne i den gruppe af deltidsansatte, som de nationale retter havde henvist til i de pågældende sager<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150414">14.4.2015</DATE>, <NAME.CASE>Cachaldora Fernández</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-527/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:215">EU:C:2015:215</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, og kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151117">17.11.2015</DATE>, <NAME.CASE>Plaza Bravo</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-137/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:771">EU:C:2015:771</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Således drejede Cachaldora Fernández-sagen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150414">14.4.2015</DATE>, <NAME.CASE>Cachaldora Fernández</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-527/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:215">EU:C:2015:215</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> sig om grundlaget for beregning af en pension ved varig uarbejdsdygtighed. Den nationale rets vurdering byggede på den forudsætning, at den i sagen omtvistede nationale bestemmelse vedrørte en gruppe deltidsansatte, hvoraf langt størstedelen var kvinder, men ikke gjaldt for fuldtidsansatte. Den nationale bestemmelse angik kun arbejdstagere, for hvilke der var lakuner i bidragsindbetalingen i referenceperioden på de seneste otte år forud for den begivenhed, som havde givet anledning til uarbejdsdygtigheden, i tilfælde, hvor lakunen var fulgt efter en periode med deltidsarbejde. Det var imidlertid ikke muligt klart at identificere gruppen af berørte deltidsansatte. Domstolen rådede ikke over statistiske oplysninger, som viste, for hvor mange deltidsansatte der var en lakune i bidragene, eller om denne gruppe hovedsagelig bestod af kvinder. Det blev ligeledes fastslået, at den i sagen omhandlede nationale bestemmelse faktisk kunne stille nogle deltidsansatte gunstigt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>I alle tilfælde, hvor den sidste arbejdskontrakt forud for en arbejdsfri periode havde været en fuldtidskontrakt, men hvor arbejdstageren i den øvrige del af referenceperioden eller endog i hele den erhvervsaktive periode alene havde været deltidsansat, ville arbejdstageren være gunstigt stillet, idet den pågældende ville modtage en pension, der var sat for højt i forhold til de faktisk indbetalte bidrag.</P></NOTE>. Domstolen fandt derfor, at der ikke kunne drages den konklusion af de generelle statistiske oplysninger, som den forelæggende ret havde lagt til grund, at den gruppe af arbejdstagere, der blev stillet ugunstigt af den i hovedsagen omhandlede nationale retsforskrift, primært bestod af deltidsansatte og i særdeleshed af kvindelige arbejdstagere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Situationen i Espadas Recios tilfælde er anderledes. Den omtvistede nationale bestemmelse har negativ indvirkning på samtlige <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>vertikale<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/> deltidsansatte, og der er intet, der tyder på, at nogle arbejdstagere inden for denne gruppe kan være stillet gunstigere end fuldtidsansatte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>På samme måde gjaldt den nationale foranstaltning, det drejede sig om i Plaza Bravo-sagen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151117">17.11.2015</DATE>, <NAME.CASE>Plaza Bravo</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-137/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:771">EU:C:2015:771</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, ikke for alle deltidsansatte. Det fremgik ikke klart af sagsakterne, om de statistiske oplysninger om en særlig gruppe af arbejdstagere, der var berørt af den nationale bestemmelse, som var omtvistet i denne sag, godtgjorde, at langt flere kvinder end mænd var berørte. Desuden ansås de pågældende regler for i lige så høj grad at kunne være til ugunst for fuldtidsansatte. Domstolen drog den konklusion, at de generelle statistiske oplysninger vedrørende gruppen af deltidsansatte som helhed ikke godtgjorde, at væsentligt flere kvinder end mænd var berørt af den omhandlede nationale bestemmelse. Denne foranstaltning blev derfor ikke anset for at indebære indirekte forskelsbehandling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151117">17.11.2015</DATE>, <NAME.CASE>Plaza Bravo</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-137/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:771">EU:C:2015:771</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>I Espadas Recios tilfælde forklarer den forelæggende ret, at de statistiske oplysninger om deltidsarbejde i lige så høj grad gælder for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>horisontale<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/> som for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>vertikale<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/> deltidsansatte. Ifølge de oplysninger, hvortil den forelæggende ret henviser, er 70-80% af de arbejdstagere, hvis arbejde er struktureret vertikalt, kvinder. Der er det samme forhold mellem mænd og kvinder, når der er tale om arbejdstagere, som har et horisontalt deltidsmønster. Det er rimeligt at drage den konklusion af denne oplysning, at den omtvistede nationale foranstaltning har negativ indvirkning på flere kvinder end mænd. Desuden har den nationale ret ikke nævnt, at de omtvistede nationale regler undertiden kan medføre de samme ulemper for fuldtidsansatte som for deltidsansatte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Heraf følger, at artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 er til hinder for nationale foranstaltninger som de omtvistede, medmindre de er begrundet i objektive forhold, som intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn. Denne betingelse er opfyldt, såfremt foranstaltningerne er i overensstemmelse med socialpolitikken i den medlemsstat, hvis lovgivning er omtvistet, såfremt de er egnede til at nå det med denne politik forfulgte mål og er nødvendige hertil<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121122">22.11.2012</DATE>, <NAME.CASE>Elbal Moreno</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-385/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:746">EU:C:2012:746</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Spanien har ikke indgivet nogen skriftlige indlæg om, hvorvidt en forskelsbehandling på grundlag af køn kunne være berettiget. Den spanske regering bekræftede imidlertid under retsmødet den <DATE ISO="20160615">15. juni 2016</DATE>, at dens bemærkninger angående begrundelse for forskelsbehandling i henhold til rammeaftalen skulle forstås således, at de ligeledes gjaldt i relation til forskelsbehandling på grundlag af køn. Efter dens opfattelse udgør princippet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>bidrag til den sociale sikringsordning<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/> en objektiv begrundelse for forskelsbehandling. Eftersom retten til arbejdsløshedsydelser og varigheden heraf udelukkende er baseret på den periode, hvori en ansat har arbejdet eller har været registreret i den sociale sikringsordning, ville det være uforeneligt med proportionalitetsprincippet ikke at tage de dage, hvor der faktisk er arbejdet, i betragtning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Jeg er uenig i denne opfattelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anført, at formålet med de bidragsbaserede arbejdsløshedsydelser er at forsyne arbejdstageren med midler, som kompenserer for den løn, den pågældende ikke længere modtager (LGSS’ artikel 204).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse kan dette mål nås ved at tage følgende i betragtning: i) længden af den periode, hvori der er indbetalt bidrag af arbejdstageren og dennes arbejdsgiver, ii) størrelsen af disse bidrag og iii) den pågældende arbejdstagers arbejdstid (om arbejdstageren er deltids- eller fuldtidsansat). Efter hvad den forelæggende ret har oplyst, forekommer disse faktorer netop at blive taget i betragtning i den spanske ordning, når der er tale om fuldtidsansatte og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>horisontale<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> deltidsansatte. Hver arbejdstager (der har betalt bidrag i en periode af samme længde) vil imidlertid modtage arbejdsløshedsydelser i den samme periode. En person, der arbejder 50% af fuld arbejdstid, vil modtage en tilsvarende nedsat ydelse, der afspejler de lavere bidrag baseret på den lavere deltidsløn. Dette er fuldt foreneligt med pro rata temporis-princippet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20141105">5.11.2014</DATE>, <NAME.CASE>Österreichischer Gewerkschaftsbund</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-476/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2332">EU:C:2014:2332</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Imidlertid vil en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>vertikal<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/> deltidsansat modtage ydelse i en kortere periode end en tilsvarende fuldtidsansat, selv om <HT TYPE="ITALIC">den pågældende også har indbetalt bidrag hver dag i alle årets måneder</HT>. De to grupper behandles forskelligt inden for ordningen. Når der er tale om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>vertikale<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/> deltidsansatte, lægges der vægt på de dage, hvor der faktisk er arbejdet, i stedet for på den tid, den ansatte har tilbragt med at udføre sit arbejde i løbet af en arbejdsuge.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Dette skaber et ulogisk og punitivt misforhold, der stiller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>vertikale<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/> deltidsansatte ugunstigt. Deltidsansatte, som udfører forholdsvis lavt betalt arbejde såsom rengøringsarbejde, kan have få valgmuligheder hvad deres arbejdstidsordning angår. De kan meget vel være nødsaget til at indgå <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>vertikale<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/> aftaler, som passer deres arbejdsgiver, blot for at skaffe sig beskæftigelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Jeg drager derfor den konklusion, at artikel 4 i direktiv 79/7 skal fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, som, når der er tale om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>vertikalt<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/> deltidsarbejde (arbejde, der kun udføres bestemte dage i ugen), udelukker dage, hvor der ikke er arbejdet, fra beregningen af dage, hvor der er indbetalt bidrag, med den deraf følgende nedsættelse af den periode, hvori der udbetales arbejdsløshedsydelse, når størstedelen af de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>vertikale<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/> deltidsansatte er kvinder, hvorpå sådanne nationale foranstaltninger har negativ indvirkning.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="12"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Forslag til afgørelse</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Jeg er følgelig af den opfattelse, at Domstolen bør besvare de af Juzgado de lo Social n.<HT TYPE="SUP">o</HT> 33 de Barcelona (arbejdsret nr. 33 i Barcelona, Spanien) forelagte spørgsmål som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>1)</NO.P><TXT>Rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der blev indgået den <DATE ISO="19970606">6. juni 1997</DATE>, og som er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af <DATE ISO="19971215">15. december 1997</DATE> om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS, som ændret ved Rådets direktiv 98/23/EF af <DATE ISO="19980407">7. april 1998</DATE>, skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en bidragsbaseret arbejdsløshedsydelse som den, der fastsættes i artikel 210 i den spanske Ley General de la Seguridad Social (den almindelige lov om social sikring), og som udelukkende finansieres ved de bidrag, som en arbejdstager og dennes tidligere arbejdsgivere har indbetalt.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Artikel 4 i Rådets direktiv 79/7/EØF af <DATE ISO="19781219">19. december 1978</DATE> om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring skal fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, som, når der er tale om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>vertikalt<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/> deltidsarbejde (arbejde, der kun udføres bestemte dage i ugen), udelukker dage, hvor der ikke er arbejdet, fra beregningen af dage, hvor der er indbetalt bidrag, med den deraf følgende nedsættelse af varigheden af arbejdsløshedsydelserne, når størstedelen af de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>vertikale<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/> deltidsansatte er kvinder, hvorpå sådanne nationale foranstaltninger har negativ indvirkning.<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>