<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-432/20</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62020CC0432</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:866">EU:C:2021:866</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>19</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>19</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Pikamäe – sag C-432/20</HT></P><P><HT TYPE="SC">Landeshauptmann von Wien (Fortabelse af status som fastboende udlænding)</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">P. Pikamäe</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20211021">21. oktober 2021</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-432/20</HT></P><P>ZK</P><P>procesdeltager:</P><P>Landeshauptmann von Wien</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Wien (den regionale forvaltningsdomstol i Wien, Østrig))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>område med frihed, sikkerhed og retfærdighed</KEYWORD><KEYWORD>indvandringspolitik</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2003/109/EF</KEYWORD><KEYWORD>artikel 9, stk. 1, litra c)</KEYWORD><KEYWORD>fortabelse af status som fastboende tredjelandsstatsborger</KEYWORD><KEYWORD>fravær fra EU’s område i en periode på tolv på hinanden følgende måneder</KEYWORD><KEYWORD>afbrydelse af denne fraværsperiode</KEYWORD><KEYWORD>ulovlige og kortvarige ophold på EU’s område</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF har Verwaltungsgericht Wien (den regionale forvaltningsdomstol i Wien, Østrig) forelagt Domstolen tre præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 9, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2003/109/EF af <DATE ISO="20031125">25. november 2003</DATE> om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="016" PAGE.FIRST="44" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 16, s. 44</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/51/EU af <DATE ISO="20110511">11. maj 2011</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="132" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2011">EUT 2011, L 132, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>direktiv 2003/109<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem ZK, som er kasakhisk statsborger, og Landeshauptmann von Wien (regeringschef i delstaten Wien, Østrig) vedrørende sidstnævntes afslag på fornyelse af ZK’s status som fastboende tredjelandsstatsborger. Afgørelsen om afslag var begrundet med det forhold, at ZK fra august 2013 til august 2018 kun havde opholdt sig i EU nogle få dage om året. Den forelæggende ret er af den opfattelse, at den østrigske lovgivning, der finder anvendelse på den foreliggende sag, og som fastsætter, at kortvarige, periodiske ophold i EU ikke er tilstrækkelige til at hindre fortabelse af denne retsstilling på grund af et fravær fra EU’s område i mere end 12 måneder, ikke er forenelig med artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109. I henhold til denne bestemmelse har en tredjelandsstatsborger ikke længere ret<?PAGE NO="2"?> til at beholde sin status som fastboende udlænding, hvis den pågældende <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>har været fraværende fra [EU’s] område i en periode på 12 på hinanden følgende måneder<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>. Ifølge den forelæggende ret går den førnævnte østrigske lovgivning ud over, hvad EU-retten kræver og tillader.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Den foreliggende sag giver Domstolen anledning til at tage stilling til et hidtil ubesvaret retligt spørgsmål, nemlig hvilke betingelser artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109 stiller for de nationale myndigheders inddragelse af en persons status som fastboende tredjelandsstatsborger. Mere konkret skal Domstolen præcisere, hvilke krav enhver tredjelandsstatsborger skal opfylde med hensyn til varigheden og karakteren af sit ophold på EU’s område for at kunne opretholde den retsstilling, der tillægges den pågældende ved direktiv 2003/109. Domstolens svar på disse præjudicielle spørgsmål vil kunne påvirke integrationen af tredjelandsstatsborgere i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed som omhandlet i EU-traktaterne.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">A.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">EU-retten</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Anden, fjerde, sjette, tiende og tolvte betragtning til direktiv 2003/109 er affattet således:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><CONSID><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>(2)</NO.P><TXT>Under sit ekstraordinære møde i Tammerfors den <DATE ISO="19991015">15.</DATE> og <DATE ISO="19991016">16. oktober 1999</DATE> erklærede Det Europæiske Råd, at tredjelandsstatsborgeres retsstilling bør tilnærmes EU-borgeres retsstilling, og at en person, der har opholdt sig lovligt i en medlemsstat i en given periode, og som er i besiddelse af en tilladelse til længerevarende ophold, i den pågældende medlemsstat bør indrømmes en række ensartede rettigheder, der ligger så tæt som muligt på unionsborgernes rettigheder.</TXT></NP></CONSID><P>[…]</P><CONSID><NP><NO.P>(4)</NO.P><TXT>Integrationen af tredjelandsstatsborgere, der er fastboende i medlemsstaterne, er en meget vigtig faktor til fremme af den økonomiske og sociale samhørighed, som er en af Fællesskabets grundlæggende målsætninger i overensstemmelse med traktaten.</TXT></NP></CONSID><P>[…]</P><CONSID><NP><NO.P>(6)</NO.P><TXT>Hovedkriteriet for meddelelse af status som fastboende udlænding bør være varigheden af opholdet på medlemsstatens område. Opholdet skal have været lovligt og uden afbrydelse som vidnesbyrd om personens tilknytning til landet. Der bør fastsættes en vis fleksibilitet, så der kan tages hensyn til omstændigheder, der medfører, at en person midlertidigt må forlade det pågældende lands område.</TXT></NP></CONSID><P>[…]</P><CONSID><NP><NO.P>(10)</NO.P><TXT>Der bør udarbejdes et system af procedureregler for behandlingen af ansøgninger om opnåelse af status som fastboende udlænding. Procedurerne bør være effektive og mulige at administrere inden for rammerne af medlemsstaternes normale administration. De bør desuden være gennemsigtige og retfærdige for således at give de pågældende en passende retssikkerhed. De bør ikke udgøre et middel til at hindre udøvelse af opholdsretten.</TXT></NP></CONSID><P>[…]</P><?PAGE NO="3"?><CONSID><NP><NO.P>(12)</NO.P><TXT>For at udgøre et virkeligt integrationsredskab i det samfund, hvor den fastboende udlænding har slået sig ned, bør denne status som fastboende udlænding sikre, at den pågældende behandles på lige fod med medlemsstatens egne borgere på en lang række økonomiske og sociale områder i henhold til de relevante betingelser i dette direktiv.<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></TXT></NP></CONSID></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Dette direktivs artikel 1 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Formål<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/> bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>Dette direktiv har til formål at fastlægge:</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>de betingelser, hvorpå en medlemsstat meddeler tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på dens område, status som fastboende udlænding eller inddrager denne status, og de dertil knyttede rettigheder, og</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>betingelserne for ophold i andre medlemsstater end den, der har meddelt tredjelandsstatsborgere status som fastboende udlænding.<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Det nævnte direktivs artikel 4 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Opholdets varighed<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/> er affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="004.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Medlemsstaterne meddeler tredjelandsstatsborgere, der har opholdt sig lovligt og uden afbrydelse på deres område i fem år umiddelbart forud for indgivelsen af den relevante ansøgning, status som fastboende udlænding.</ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="004.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Perioder, hvor personen har været fraværende fra den pågældende medlemsstats område, afbryder ikke varigheden af den i stk. 1 nævnte periode og medregnes ikke ved beregningen, såfremt de er kortere end seks på hinanden følgende måneder og ikke overstiger ti måneder i alt inden for den i stk. 1 nævnte periode.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Artikel 8 i direktiv 2003/109 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>[EU]-opholdstilladelse for fastboende udlændinge<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/> bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="008.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Status som fastboende udlænding er permanent, jf. dog artikel 9.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="008.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Medlemsstaterne udsteder [EU]-opholdstilladelse for fastboende udlændinge til fastboende udlændinge. Tilladelsen er gyldig i mindst fem år. Ved udløbet forlænges den automatisk efter ansøgning, hvis det er påkrævet.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Dette direktivs artikel 9 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Inddragelse eller fortabelse af status som fastboende udlænding<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/> bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="009.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>Fastboende udlændinge har ikke længere ret til at beholde deres status som fastboende udlændinge i følgende tilfælde:</P><P>[…]</P><?PAGE NO="4"?><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>hvis den pågældende har været fraværende fra [EU’s] område i en periode på tolv på hinanden følgende måneder.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="009.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Uanset stk. 1, litra c), kan medlemsstaterne fastsætte, at fravær, der overstiger tolv på hinanden følgende måneder, eller fravær af specifikke eller usædvanlige grunde ikke medfører inddragelse eller fortabelse af status som fastboende udlænding.</ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="009.005"><NO.PARAG>5.</NO.PARAG><ALINEA>For så vidt angår de i stk. 1, litra c), og stk. 4 omhandlede tilfælde fastsætter medlemsstater, der har meddelt en sådan status, bestemmelser om en forenklet procedure for generhvervelse af status som fastboende udlænding.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Det nævnte direktivs artikel 11 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>Ligebehandling<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/> har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="011.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>En fastboende udlænding har samme rettigheder som medlemsstatens statsborgere med hensyn til følgende:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>undervisning og erhvervsuddannelse, herunder tilskud og stipendier i overensstemmelse med national lovgivning</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>social sikring og centrale ydelser, der tildeles som social bistand i henhold til national lovgivning</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>skattefordele</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>f)</NO.P><TXT>adgang til samt levering af goder og tjenesteydelser, som står til rådighed for offentligheden, herunder adgang til en bolig</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>g)</NO.P><TXT>foreningsfrihed og mulighed for medlemskab af arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisationer eller enhver anden faglig organisation, herunder de fordele, der er forbundet med denne type organisationer, med forbehold af nationale bestemmelser om offentlig orden og offentlig sikkerhed</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>[…]</P></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="011.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>For så vidt angår stk. 1, litra b), d), e), f) og g), kan den pågældende medlemsstat begrænse ligebehandling til de tilfælde, hvor det registrerede eller sædvanlige opholdssted for den fastboende udlænding eller de familiemedlemmer, som vedkommende ansøger om ydelser til, ligger inden for den pågældende medlemsstats område.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="5"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">B.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Østrigsk ret</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>De relevante bestemmelser i national ret findes i Niederlassungs- und Aufenthaltsgesetz (lov om etablering og ophold<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>BGBl. I, 100/2005</P></NOTE>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>NAG<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>NAG’s § 2, stk. 7, er affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>Indenlandske og udenlandske ophold af kort varighed, navnlig med henblik på besøg, afbryder ikke den varighed af et ophold eller en etablering, som ligger til grund for retten hertil, eller hvorved denne ret bringes til ophør. […]<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>NAG’s § 20 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>Opholdstilladelsers gyldighedsperiode<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/> fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="020.003"><NO.PARAG>(3)</NO.PARAG><ALINEA>Indehavere af en opholdstilladelse <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>Fastboende udlænding – EU<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> (§ 45) er – uden at dette berører den tidsbegrænsede gyldighedsperiode af det dokument, der svarer til disse opholdstilladelser – etableret tidsubegrænset i Østrig. Dette dokument udfærdiges for en periode på fem år og forlænges – uanset § 24 – også efter udløbet heraf efter ansøgning, for så vidt som der ikke kan iværksættes foranstaltninger i henhold til Fremdenpolizeigesetz 2005 (lov af 2005 om fremmedpolitiet).</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="020.004"><NO.PARAG>(4)</NO.PARAG><ALINEA>En opholdstilladelse i henhold til stk. 3 bortfalder, hvis udlændingen opholder sig uden for [Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)] i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Under hensyntagen til særlige grunde, der bør tages i betragtning, såsom alvorlig sygdom, opfyldelse af en social forpligtelse eller aflæggelse af en med almindelig militærtjeneste eller civil arbejdstjeneste sammenlignelig tjeneste, kan udlændingen opholde sig uden for EØS-området i op til 24 måneder, hvis denne på forhånd har underrettet myndigheden herom. Foreligger der en berettiget interesse fra udlændingens side, fastslår myndigheden efter ansøgning, at opholdstilladelsen ikke er bortfaldet. Det påhviler udlændingen at bevise, at denne har opholdt sig i EØS-området.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder, retsforhandlingerne i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20180906">6. september 2018</DATE> indgav ZK, som er kasakhisk statsborger, en ansøgning om fornyelse af sin opholdstilladelse for fastboende udlændinge. Denne ansøgning blev afslået ved afgørelse af <DATE ISO="20190709">9. juli 2019</DATE> fra Landeshauptmann von Wien (regeringschef i delstaten Wien).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20190812">12. august 2019</DATE> anlagde ZK en sag til prøvelse af denne afgørelse ved den forelæggende ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anført, at selv om ZK i perioden fra august 2013 til august 2018 samt efterfølgende aldrig har opholdt sig uden for EU’s område i en periode på 12 eller flere på hinanden følgende måneder, er det ubestridt, at ZK i løbet af denne periode kun har opholdt sig<?PAGE NO="6"?> på dette område i nogle få dage om året. Sidstnævnte omstændighed er af den sagsøgte forvaltningsmyndighed blevet lagt til grund for afslaget på fornyelse af sagsøgerens opholdstilladelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at sagsøgeren for den forelæggende ret har fremlagt en juridisk vurdering foretaget af Europa-Kommissionens ekspertgruppe vedrørende lovlig migration, som konkluderer, at den anvendelsesbetingelse vedrørende fravær fra EU’s område, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109, skal fortolkes strengt, for så vidt som kun fysisk fravær fra dette område i en periode på 12 på hinanden følgende måneder medfører fortabelse af status som fastboende udlænding i henhold til denne bestemmelse. Ifølge denne vurdering er det i denne henseende uden betydning, om en fastboende udlænding i løbet af den relevante periode i øvrigt materielt var etableret på det nævnte område eller havde sit sædvanlige opholdssted dér.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er af den opfattelse, at denne vurdering, som den er tilbøjelig til at tilslutte sig, underbygger sagsøgerens argumentation. Hvis denne argumentation følges, vil selv kortvarige ophold eller som i den foreliggende sag ophold på kun nogle få dage om året nemlig være tilstrækkelige til at udelukke anvendelsen af artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109, således at sagsøgeren bevarer sin status som fastboende udlænding.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder har Verwaltungsgericht Wien (den regionale forvaltningsdomstol i Wien) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>1)</NO.P><TXT>Skal artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv [2003/109] fortolkes således, at en fastboende tredjelandsstatsborgers – nok så kortvarige – fysiske ophold på [EU’s] område i en periode på [12] på hinanden følgende måneder [er tilstrækkelige til at udelukke] fortabelse af status som fastboende tredjelandsstatsborger i henhold til denne bestemmelse?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål benægtende: Hvilke kvalitative og/eller kvantitative krav skal ophold på [EU’s] område i en periode på [12] på hinanden følgende måneder opfylde for at udelukke fortabelse af status som fastboende tredjelandsstatsborger? Udelukker ophold i en periode på [12] på hinanden følgende måneder på [EU’s] område kun fortabelse af status som fastboende tredjelandsstatsborger, hvis den pågældende tredjelandsstatsborger i denne periode havde sit sædvanlige opholdssted eller midtpunktet for sine livsinteresser på [EU’s] område?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Er bestemmelser i medlemsstaternes retsordener, hvorefter en tredjelandsstatsborger fortaber sin status som fastboende udlænding, når en sådan tredjelandsstatsborger ganske vist har opholdt sig på [EU’s] område i en periode på [12] på hinanden følgende måneder, men hverken har haft sit sædvanlige opholdssted eller midtpunktet for sine livsinteresser dér, forenelige med artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv [2003/109]?<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne for Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Forelæggelsesafgørelsen, der er dateret den <DATE ISO="20200828">28. august 2020</DATE>, indgik til Domstolens Justitskontor den <DATE ISO="20200914">14. september 2020</DATE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anmodet Domstolen om at undergive den præjudicielle forelæggelse hasteproceduren i henhold til artikel 107, stk. 1, i Domstolens procesreglement.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Domstolen har ved afgørelse af <DATE ISO="20200928">28. september 2020</DATE> og efter at have hørt generaladvokaten afslået denne anmodning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Den østrigske regering samt Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg inden for den frist, der er fastsat i artikel 23 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>I retsmødet den <DATE ISO="20210715">15. juli 2021</DATE> har de befuldmægtigede for den østrigske regering og for Kommissionen afgivet mundtlige indlæg.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retlig bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">A.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledende bemærkninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Tredjelandsstatsborgere migrerer til EU af forskellige grunde, f.eks. økonomiske og familiemæssige forhold, for at studere eller for at opnå international beskyttelse. Nogle af disse bliver på medlemsstaternes område i mange år og knytter bånd til den pågældende medlemsstat. Derfor betragtes integrationen af tredjelandsstatsborgere, der er fastboende i medlemsstaterne, som en meget vigtig faktor til fremme af den økonomiske og sociale samhørighed i EU, som er en af de grundlæggende målsætninger i overensstemmelse med artikel 3 TEU. Det skal endvidere påpeges, at der i henhold til artikel 79, stk. 1, TEUF skal udformes en fælles indvandringspolitik med henblik på bl.a. at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>sikre […] en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i medlemsstaterne<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>S. Iglésias Sánchez, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>Free movement of third country national in the European Union? Main features, deficiencies and challenges of the new mobility rights in the area of freedom security and justice<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>, <HT TYPE="ITALIC">European Law Journal</HT>, bind 15, nr. 6, s. 798 og 799, forklarer, at to nært forbundne målsætninger danner baggrund for anerkendelsen af tredjelandsstatsborgeres ret til fri bevægelighed, nemlig ønsket om at fremme den sociale integration og målet om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft i konkurrence med USA og Canada.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>En af de første retsakter, som Unionen vedtog om indvandring, var direktiv 2003/109. Dette direktiv har til formål at give de tredjelandsstatsborgere, der er lovligt og fast bosat i EU, en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>europæisk<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> status. For at sikre, at de bliver integreret, har det nævnte direktiv som mål at tilnærme disse tredjelandsstatsborgeres rettigheder til unionsborgernes rettigheder, bl.a. ved at sikre, at de behandles på lige fod med sidstnævnte på en lang række økonomiske og sociale områder. De rettigheder, der tillægges dem, forbliver begrænsede i forhold til unionsborgernes rettigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>L. Halleskov, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>The Long-Term Residents Directive: a fulfillment of the Tampere objective of near-equality<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>, <HT TYPE="ITALIC">European Journal of Migration and Law</HT>, bind 7, nr. 2, 2005, s. 200.</P></NOTE>, men de omfatter ikke desto mindre bestemmelser om personers frie bevægelighed, der giver ret til at opholde sig i en periode på over tre måneder i andre medlemsstater end den, der har givet vedkommende status som fastboende udlænding. Endvidere har en tredjelandsstatsborger, der har status som fastboende udlænding, adgang til arbejdsmarkedet på betingelse af, at vedkommendes erhverv ikke er knyttet til udøvelsen af offentlig myndighed, eller at stillingerne ikke er forbeholdt nationale statsborgere, unionsborgere eller EØS-borgere. Med hensyn til social sikring kan medlemsstaterne beslutte at begrænse fastboende udlændinges adgang til kun at omfatte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>centrale ydelser<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Adgangen til status som fastboende udlænding er forbeholdt tredjelandsstatsborgere, som har opholdt sig lovligt og uden afbrydelse på en medlemsstats område i en periode på fem år. Alle, hvis ophold kan anses for at være midlertidigt, er udelukket fra denne status. Medlemsstaterne råder over en vid skønsmargen ved valget af de betingelser, der giver ret til status som fastboende udlænding<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>C. Balleix, <HT TYPE="ITALIC">La politique migratoire de l’Union européenne</HT>, Paris, 2013, s. 218.</P></NOTE>. Foruden betingelserne om faste, regelmæssige og tilstrækkelige indtægter og en sygeforsikring, som ligeledes gælder for unionsborgere, der er bosat i en anden medlemsstat, kan der stilles <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>integrationsbetingelser<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>, der gør det muligt at begrænse adgangen til status som fastboende udlænding. Dokumentation for tilstrækkeligt kendskab til medlemsstatens sprog på varierende kompetenceniveauer er den primære integrationsbetingelse, der stilles af alle medlemsstater.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>EU-lovgiver vil nå målet om varig integration af tredjelandsstatsborgere ved at harmonisere betingelserne for <HT TYPE="ITALIC">meddelelse</HT> og <HT TYPE="ITALIC">inddragelse (eller fortabelse)</HT> af status som fastboende udlænding. Når det er sagt, er det vigtigt at påpege, at den foreliggende sag adskiller sig fra andre sager, som Domstolen allerede har behandlet, ved det forhold, at den snarere omhandler det andet aspekt, dvs. fortolkningen af betingelserne for inddragelse (eller fortabelse) af denne status på grund af uafbrudt fravær fra EU’s område i henhold til artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109. Selv om det fremgår af denne bestemmelse, at en tredjelandsstatsborger fortaber sin status som fastboende udlænding, hvis vedkommende er fraværende fra EU’s område i en periode på 12 på hinanden følgende måneder, specificerer den ikke, hvordan sporadiske og kortvarige ophold skal behandles, navnlig hvis de vil kunne hindre gennemførelsen af denne retlige konsekvens.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">B.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Undersøgelse af de præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Med de tre spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvilke kriterier der skal lægges til grund for at fastslå, om en fastboende udlænding har været <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>fraværende<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> fra EU’s område i en periode på 12 på hinanden måneder som omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109, idet et sådant fravær principielt medfører fortabelse af retten til status som fastboende udlænding. Navnlig ønsker denne ret oplyst, om ethvert ophold i denne periode, der er nok så kortvarigt, kan afbryde dette fravær og dermed udelukke fortabelsen af denne status, eller om den pågældende i den nævnte periode snarere skal have sit sædvanlige opholdssted eller midtpunktet for sine livsinteresser på dette område.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Anvendelse af forskellige fortolkningsmetoder</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Eftersom artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109 ikke henviser til national ret, må der tages udgangspunkt i den forudsætning, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>fravær<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> udgør et selvstændigt begreb i EU-retten, der skal gøres til genstand for en selvstændig og ensartet fortolkning, idet der tages hensyn til denne bestemmelses ordlyd samt de formål, der forfølges med den lovgivning, som de udgør en del af, og den sammenhæng, hvori den indgår<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121018">18.10.2012</DATE>, <NAME.CASE>Singh</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-502/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:636">EU:C:2012:636</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Ordlydsfortolkning</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>For så vidt angår den nævnte bestemmelses ordlyd gør jeg opmærksom på, at de forskellige sprogversioner til en vis grad varierer.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>På den ene side nævner et stort antal sprogversioner<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Jf. som eksempel sprogversionerne på bulgarsk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>отсъствие<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>), spansk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>ausencia<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>), dansk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>fraværende<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>), estisk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>äraolek<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>), græsk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>απουσία<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>), engelsk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>absence<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>), fransk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>absence<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/>), italiensk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>assenza<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>), polsk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>nieobecność<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>) og svensk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>bortovaro<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/>).</P></NOTE> et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>fravær<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/> fra EU’s område i en periode på 12 på hinanden følgende måneder, hvilket kunne opfattes således, at simpel fysisk tilstedeværelse ville afbryde dette fravær. På den anden side henvises der i andre sprogversioner<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Jf. som eksempel den tyske version (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>aufgehalten<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/>) og den nederlandske version (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>verblijven<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>). Ordlyden på disse to sprog af stk. 2 i denne artikel 9, som giver mulighed for at afvige fra stk. 1, indeholder dog også udtryk med en betydning svarende til fravær, nemlig henholdsvis <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>Abwesenheit<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>afwezigheid<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/>.</P></NOTE> til det forhold, at den pågældende ikke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>opholder sig<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/> i denne periode på dette område, idet anvendelsen af dette verbum kan indebære en lidt mere <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>fast<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/> tilstedeværelse uden dog at udelukke ophold af kun nogle få dages varighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Det forekommer mig imidlertid, at hvis der ses bort fra disse mindre sproglige nuancer, giver ordlyden af artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109 i sig selv ikke mulighed for utvetydigt at afgøre den nøjagtige rækkevidde af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>fravær<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>. Der kan ikke drages nogen klar konklusion af en ordlydsfortolkning af denne bestemmelse. Det bliver derfor nødvendigt at benytte de øvrige fortolkningsmetoder, der anerkendes i Domstolens praksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Jf. i denne henseende K. Lenaerts og A. Gutiérrez-Fons, <HT TYPE="ITALIC">Les méthodes d’interprétation de la Cour de justice de l’Union européenne</HT>, Bruxelles, 2020.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Sammenhængsfortolkning</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Undtagelsen fra hovedreglen, der tillægger fastboende udlændinge en særlig retsstilling, skal fortolkes strengt</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Den sammenhæng, hvori artikel 9 i direktiv 2003/109 indgår, giver nogle nyttige holdepunkter med henblik på en bedre afgrænsning af rækkevidden af denne bestemmelse. Dette direktivs artikel 8, stk. 1, bestemmer nemlig, at status som fastboende udlænding er permanent, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>jf. dog artikel 9<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/>. Da den permanente karakter af denne status er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>hovedreglen<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>, synes det nævnte direktivs artikel 9, stk. 1, litra c), således at udgøre <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>undtagelsen<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/> og skal derfor <HT TYPE="ITALIC">fortolkes strengt</HT> i overensstemmelse med et af de fortolkningsprincipper, som Domstolen har anerkendt i sin praksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080725">25.7.2008</DATE>, <NAME.CASE>Metock m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-127/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:449">EU:C:2008:449</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0084">84</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20141218">18.12.2014</DATE>, <NAME.CASE>McCarthy m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-202/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2450">EU:C:2014:2450</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Endvidere skal det påpeges, at direktiv 2003/109 giver tredjelandsstatsborgere <HT TYPE="ITALIC">en subjektiv ret</HT> til at opnå status som fastboende udlændinge foruden andre rettigheder, der udspringer af meddelelsen af denne status, hvis de opfylder de fastsatte betingelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120426">26.4.2012</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Nederlandene</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-508/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:243">EU:C:2012:243</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0068">68</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og generaladvokat Bots forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Singh</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-502/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:294">EU:C:2012:294</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori generaladvokaten giver udtryk for den opfattelse, at de omhandlede bestemmelser skal fortolkes således, at medlemsstaterne har <HT TYPE="ITALIC">pligt</HT> til at tildele den nævnte status, hvis de relevante betingelser er opfyldt.</P></NOTE>, og de respektive procedurer er blevet overholdt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Jf. i denne henseende dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121108">8.11.2012</DATE>, <NAME.CASE>Iida</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-40/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:691">EU:C:2012:691</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Som angivet af S. Peers, <HT TYPE="ITALIC">EU Justice and Home Affairs Law, Volume I: EU Immigration and Asylum Law</HT>, 4. udgave, Oxford, 2016, s. 425, meddeles status som fastboende udlænding ikke automatisk, men kræver, at den pågældende indgiver en ansøgning herom til de kompetente nationale myndigheder.</P></NOTE>. Som jeg har anført i indledningen til dette forslag til afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Jf. punkt 27 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, foretages med dette direktiv en <HT TYPE="ITALIC">udtømmende harmonisering</HT> af betingelserne for opnåelse af status som fastboende udlænding. Dette gælder også betingelserne for inddragelse af denne status som<?PAGE NO="10"?> omhandlet i det nævnte direktivs artikel 9<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>D. Thym, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>Long Term Residents Directive 2003/109/EC<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/>, <HT TYPE="ITALIC">EU Immigration and Asylum Law</HT>, 04/2016, s. 473, punkt 1, anfører, at direktiv 2003/109 på udtømmende vis harmoniserer betingelserne for opnåelse af og inddragelse (eller fortabelse) af status som fastboende udlænding. Hvis en tredjelandsstatsborger har erhvervet denne status, har den pågældende således ret til at bevare den, selv om vedkommende sidenhen ikke længere opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 5 og 6 i direktiv 2003/109. Ligeledes kan den nævnte status kun inddrages (eller fortabes), hvis betingelserne i dette direktivs artikel 9 er opfyldt.</P></NOTE>. Medlemsstaterne kan følgelig ikke indføre supplerende betingelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Jf. i denne retning S. Boelaert-Suominen, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>Non-EU nationals and Council Directive 2003/109/EC on the status of third-country nationals who are long-term residents: Five paces forward and possibly three paces back<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>, <HT TYPE="ITALIC">Common Market Law Review</HT>, bind 42, nr. 4, 2005, s. 1025.</P></NOTE> eller anlægge en vid fortolkning af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109 uden at bringe bevarelsen af status som fastboende udlænding i fare.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>I denne henseende forekommer det mig, at beskyttelsen af erhvervede rettigheder er altafgørende for, at bestemmelserne i dette direktivs artikel 4, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, der giver fastboende udlændinge en særlig retsstilling, ikke fratages deres effektive virkning. Det forhold, at EU-lovgiver ligeledes har indarbejdet proceduremæssige garantier i det nævnte direktivs artikel 10, der bl.a. fastsætter pligten til behørigt at begrunde enhver afgørelse om inddragelse af denne status, meddele den pågældende tredjelandsstatsborger eventuelle klagemuligheder og oplyse fristen herfor, belyser, hvor stor betydning beskyttelsen af den nævnte retsstilling skal tillægges. Alle disse betragtninger taler ligeledes for en streng fortolkning af denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">De eventuelle begrænsninger af ligebehandlingen påvirker ikke status som fastboende udlænding</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Artikel 11, stk. 2, i direktiv 2003/109 underbygger det synspunkt, at bevarelsen af status som fastboende udlænding ikke kræver, at den pågældende har sit opholdssted på den berørte medlemsstats område eller EU’s område. Dels bestemmes det i dette direktivs artikel 11, stk. 1, at en fastboende udlænding har samme rettigheder som medlemsstatens statsborgere på en lang række områder. Dels giver det nævnte direktivs artikel 11, stk. 2, den berørte medlemsstat mulighed for at begrænse ligebehandlingen af tredjelandsstatsborgere til tilfælde, hvor disse har deres registrerede eller sædvanlige opholdssted på dens område. Det skal imidlertid fremhæves, at de bevarer deres status som fastboende udlænding trods denne begrænsning af ligebehandlingen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Denne bestemmelse viser tydeligt, at der må sondres mellem, på den ene side, de fordele, som tredjelandsstatsborgere får, fordi de har deres registrerede eller sædvanlige opholdssted på den berørte medlemsstats område, og, på den anden side, den status som fastboende udlænding, som denne tredjelandsstatsborger har opnået. Hvis en tredjelandsstatsborger ikke har sit registrerede eller sædvanlige opholdssted på den berørte medlemsstats område, kan det få negative konsekvenser for omfanget af de rettigheder, der tillægges den pågældende ved direktiv 2003/109 og den nationale lov til gennemførelse heraf, men det medfører ikke nødvendigvis fortabelse af den nævnte retsstilling.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">3)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Betingelserne for at bevare sin status som fastboende udlænding er mindre restriktive end betingelserne for at opnå denne status</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Direktiv 2003/109 regulerer nærmere bestemt to forskellige aspekter, nemlig opnåelse og bevarelse af status som fastboende udlænding. Opnåelse af denne status kræver, at den pågældende tredjelandsstatsborger gør en indsats for at integrere sig. Ved at fastsætte en periode på fem års ophold forudsætter EU-lovgiver, at integrationen af tredjelandsstatsborgeren i værtsmedlemsstaten er gennemført ved udgangen af denne periode. Som Domstolen bemærkede i<?PAGE NO="11"?> Singh-dommen, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>er det varigheden af det lovlige og uafbrudte ophold på fem år, der vidner om den omhandlede persons <HT TYPE="ITALIC">tilknytning</HT> til landet og således om, at personen er fastboende<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121018">18.10.2012</DATE> (<NO.CASE>C-502/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:636">EU:C:2012:636</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Min fremhævelse.</P></NOTE>. Når målet om integration er nået, idet tredjelandsstatsborgeren har opnået en tæt tilknytning til værtsmedlemsstaten, hvilket retligt set bekræftes ved meddelelsen af status som fastboende udlænding, slækkes kravene til bevarelsen af denne status.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Det skal nemlig konstateres, at der er betydelig forskel på betingelserne for henholdsvis meddelelse og bevarelse af status som fastboende udlænding. Artikel 4, stk. 1, i direktiv 2003/109 kræver med henblik på meddelelse af den nævnte status et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>ophold<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/> uden afbrydelser i fem år i den pågældende medlemsstat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Jf. i denne henseende dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140717">17.7.2014</DATE>, <NAME.CASE>Tahir</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-469/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2094">EU:C:2014:2094</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori Domstolen bemærkede, at betingelsen om ophold er nødvendig for meddelelsen af status som fastboende udlænding.</P></NOTE>, mens inddragelsen er betinget af et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>fravær<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/> fra EU’s område i en periode på tolv på hinanden følgende måneder, uden at det er præciseret, nøjagtig hvor den pågældende tredjelandsstatsborger skal opholde sig. Det følger heraf, at et uafbrudt ophold på EU’s område ikke er nødvendigt efter udgangen af den periode på fem år, der er fastsat for at opnå status som fastboende udlænding.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">4)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Fortolkning under hensyntagen til den bredere sammenhæng</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>For så vidt som direktiv 2003/109 har til formål at tilnærme disse statsborgeres rettigheder til unionsborgernes rettigheder, er det muligt at fortolke artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109 under hensyntagen til den bredere sammenhæng, nemlig bestemmelserne i direktiv 2004/38/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20040429">29.4.2004</DATE> om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="158" PAGE.FIRST="77" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 158, s. 77</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Domstolens praksis viser, at dette direktivs bestemmelser faktisk egner sig til at blive analyseret sammenlignende med bestemmelserne i direktiv 2003/109, hvilket gør det muligt at drage brugbare konklusioner i fortolkningsøjemed trods visse forskelle, som navnlig kan forklares med de specifikke lovgivningsmæssige målsætninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191003">3.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>X (Fastboende udlændinge – faste, regelmæssige og tilstrækkelige indtægter)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-302/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:830">EU:C:2019:830</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Jeg gør i denne forbindelse opmærksom på den bestemmelse i artikel 16, stk. 1, i direktiv 2004/38, hvorefter unionsborgere, der lovligt har haft ophold fem år i træk i værtsmedlemsstaten, har ret til tidsubegrænset ophold på dens område. Denne bestemmelse har en <HT TYPE="ITALIC">særlig lighed</HT> med bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2003/109, idet den ligeledes kræver, at tredjelandsstatsborgeren for at kunne få status som fastboende udlænding har haft lovligt ophold uden afbrydelse i fem år.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Det samme gælder de bestemmelser, der regulerer fortabelse af retten til ophold. Artikel 16, stk. 4, i direktiv 2004/38 fastsætter, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>[n]år der er opnået ret til tidsubegrænset ophold, mistes denne ret kun ved <HT TYPE="ITALIC">fravær</HT> fra værtsmedlemsstaten af en varighed på to på hinanden følgende år<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/> (min fremhævelse). Det bør i den henseende påpeges, at Domstolen i Dias-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110721">21.7.2011</DATE> (<NO.CASE>C-325/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:498">EU:C:2011:498</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Min fremhævelse.</P></NOTE> om netop fortolkningen af direktiv 2004/38 fastslog, at en unionsborgers fortabelse af retten til tidsubegrænset ophold som følge af et fravær fra værtsmedlemsstaten af en varighed på to på hinanden følgende år er begrundet i det forhold, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>tilknytningen til værtsmedlemsstaten er <HT TYPE="ITALIC">svækket</HT><QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/> efter et sådant fravær.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109 er baseret på den samme logik, for så vidt som det må formodes, at en tredjelandsstatsborgers tilknytning til EU, som er skabt ved den femårige integrationsindsats som omhandlet i dette direktivs artikel 4, stk. 1, er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>svækket<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/>, når denne statsborger er fraværende i mere end 12 på hinanden følgende måneder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Det skal i denne sammenhæng anføres, at Kommissionen i sit forslag til direktiv 2003/109 ligeledes oprindelig havde foreslået et fravær på to på hinanden følgende år<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Jf. artikel 10, stk. 1, litra a), i Kommissionens forslag til Rådets direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding, (KOM(2001) 127 endelig (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="240E" PAGE.FIRST="79" DATE.PUB="2001">EFT 2001, C 240 E, s. 79</REF.DOC.OJ>)).</P></NOTE>. I denne bestemmelses tilblivelseshistorie fremhæves således det oprindelige ønske om at tilnærme bestemmelserne om henholdsvis unionsborgernes og tredjelandsstatsborgernes tidsubegrænsede ophold til hinanden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>På baggrund af alle de ovennævnte betragtninger er det min opfattelse, at den fortolkning, som den østrigske regering har gjort gældende, og som kræver, at tredjelandsstatsborgere reelt fortsat <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>sædvanligvis opholder sig<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/> på den berørte medlemsstats område eller EU’s område, kan tilbagevises.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">c)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Formålsfortolkning</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>For så vidt som direktiv 2003/109, således som det fremgår af fjerde betragtning hertil, har til formål at fremme integrationen af tredjelandsstatsborgere, der er fastboende i medlemsstaterne, af hensyn til den økonomiske og sociale samhørighed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Jf. punkt 24 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, er det vigtigt at sikre, at retsstillingen som fastboende udlænding kun indrømmes dem, der er berettiget til denne retsstilling, dvs. enhver, der har udviklet en tilstrækkelig tæt og ægte tilknytning til EU og medlemsstaterne gennem en vellykket integrationsproces i løbet af fem års lovligt ophold uden afbrydelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Derimod kan det af artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109 udledes, at det er nødvendigt at inddrage en tredjelandsstatsborgers status som fastboende udlænding, når denne tilknytning mellem den berørte person og værtsmedlemsstaten ikke længere findes. Der er nemlig ingen legitim begrundelse for at opretholde retsstillingen som fastboende udlænding i tilfælde af, at den nævnte tilknytning <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>opløses<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/>, idet formålet med direktiv 2003/109 ikke længere er opfyldt. Der skal ved fortolkningen af den omhandlede bestemmelse tages hensyn til alle disse betragtninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>En fortolkning i lyset af den lovgivningsmæssige målsætning, som er nævnt i de foregående punkter i dette forslag til afgørelse, bevirker, at artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109 skal anvendes på en nuanceret måde alt efter omstændighederne i hver enkelt sag. For at kunne give den forelæggende ret nogle brugbare fortolkningselementer finder jeg det relevant ved hjælp af nogle praktiske eksempler at gøre rede for, hvordan formålsfortolkningen påvirker anvendelsen af denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="13"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Konsekvenser for anvendelsen af artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Obligatorisk fortabelse af status som fastboende udlænding efter udløbet af en periode på 12 på hinanden følgende måneder</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Jeg gør indledningsvis opmærksom på, at et fravær i en periode på 12 på hinanden følgende måneder <HT TYPE="ITALIC">som hovedregel</HT> medfører fortabelse af retten til status som fastboende udlænding, jf. artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>D. Thym, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>Long Term Residents Directive 2003/109/EC<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/>, <HT TYPE="ITALIC">EU Immigration and Asylum Law</HT>, 04/2016, s. 474, punkt 6, fortolker denne bestemmelse således, at den medfører <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>automatisk<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/> fortabelse af status som fastboende udlænding.</P></NOTE>. Ikke alene levner denne bestemmelses entydige ordlyd ingen plads til fortolkning i denne henseende, men det kan tillige med hensyn til integration af tredjelandsstatsborgeren udledes, at tilknytningen til værtsmedlemsstaten normalt vil være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>opløst<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/> efter udløbet af en så lang periode.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>En sådan retlig konsekvens forekommer mig ikke at være uforholdsmæssig i betragtning af, at det af artikel 9, stk. 5, i direktiv 2003/109 fremgår, at medlemsstater, der har meddelt en sådan status, fastsætter bestemmelser om en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>forenklet procedure<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/> for generhvervelse af status som fastboende udlænding. Den berørte person har således stadig mulighed for, i parternes fælles interesse, at genoprette tilknytningen til værtsmedlemsstaten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Jeg skal præcisere, at en sådan retlig konsekvens udspringer af en situation, hvor værtsmedlemsstaten ikke har benyttet sig af undtagelsen i artikel 9, stk. 2, i direktiv 2003/109. I henhold til denne bestemmelse kan medlemsstaterne uanset stk. 1, litra c), fastsætte, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>fravær, der overstiger tolv på hinanden følgende måneder, eller fravær af specifikke eller usædvanlige grunde<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/> ikke medfører inddragelse eller fortabelse af status som fastboende udlænding<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. i denne henseende rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af direktiv [2003/109] (COM(2019) 161 final, s. 6), hvoraf det fremgår, at Østrig benyttede sig af den mulighed, der gives i artikel 9, stk. 2, i direktiv 2003/109, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>ved at fastsætte, at fravær på 12 på hinanden følgende måneder fra EU’s område som regel fører til fortabelse af status, samtidig med at der gives mulighed for at tillade en længere fraværsperiode på grund af ekstraordinære omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/>.</P></NOTE>. Det følger heraf, at medlemsstaterne har et stort råderum med hensyn til gennemførelsen af den nævnte bestemmelse, hvilket gør det muligt at undgå den retlige konsekvens, der følger af den ovenfor fremførte fortolkning.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Retlig behandling af sporadiske og kortvarige ophold</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Så længe den berørte person opholder sig på EU’s område i størstedelen af denne periode på 12 måneder, bør denne omstændighed ikke kunne afføde vanskeligheder for så vidt angår anvendelsen af direktiv 2003/109, idet det er åbenbart, at betingelserne i dette direktivs artikel 9, stk. 1, litra c), ikke er opfyldt. Derimod skal det afklares, hvordan en situation, hvor den berørte persons ophold på EU’s område er sporadiske og begrænser sig til korte perioder i årets løb, skal behandles.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse bør selv en sådan sporadisk og kortvarig tilstedeværelse på EU’s område kunne hindre fortabelsen af retten til status som fastboende udlænding, såfremt det med sikkerhed kan fastslås, at der fortsat findes en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>tilknytning<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/> mellem den berørte person og det pågældende land som omhandlet i sjette betragtning til direktiv 2003/109. Med andre ord bør en tredjelandsstatsborger, der har status som fastboende udlænding, godtgøre <HT TYPE="ITALIC">en tilstrækkelig tæt<?PAGE NO="14"?> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>integrationsbaseret tilknytning<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/> til værtsmedlemsstaten</HT>. Såfremt denne betingelse ikke er opfyldt, bør hovedreglen, som medfører fortabelse af retten til status som fastboende udlænding<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Jf. punkt 49 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, efter min opfattelse finde anvendelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Jf. i denne henseende D. Thym, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0067" REF.END="QE0067"/>Long Term Residents Directive 2003/109/EC<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/>, <HT TYPE="ITALIC">EU Immigration and Asylum Law</HT>, 04/2016, s. 475, punkt 7, som set i lyset af målet med direktiv 2003/1009 om at fremme tredjelandsstatsborgeres integration og sikre deres <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0068" REF.END="QE0068"/>tilknytning<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/> til værtsmedlemsstaten er af den opfattelse, at kortvarige besøg principielt ikke bør kunne afbryde perioden på 12 måneder. Forfatteren taler endvidere for en mindre <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0069" REF.END="QE0069"/>formalistisk<QUOT.END REF.START="QS0069" CODE="00AB" ID="QE0069"/> tilgang, hvis en <HT TYPE="ITALIC">individuel vurdering af den situation</HT>, som den berørte person befinder sig i, begrunder en afgørelse til fordel for dennes bevarelse af sin status som fastboende udlænding.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>For så vidt som artikel 4 i direktiv 2003/109, sammenholdt med dette direktivs artikel 8, fastsætter, at der kan meddeles permanent opholdsret til en tredjelandsstatsborger, såfremt denne i overensstemmelse med det nævnte direktivs artikel 5 fremlægger bevis for, at betingelserne for erhvervelse af denne status er opfyldt, er det efter min opfattelse logisk og rimeligt at lægge til grund, at det dernæst tilkommer de nationale myndigheder at undersøge alle relevante omstændigheder i den pågældende sag og i givet fald <HT TYPE="ITALIC">føre bevis for fraværet af en sådan tilknytning</HT>, før de træffer afgørelse om inddragelse af den berørte persons status. Det er efter min opfattelse altafgørende, at det pålægges de nationale myndigheder at bære <HT TYPE="ITALIC">bevisbyrden</HT> med hensyn til, om der findes faktiske omstændigheder i det konkrete tilfælde, der kan begrunde anvendelsen af artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109, for at de førnævnte bestemmelser, der giver fastboende udlændinge en særlig retsstilling, ikke fratages deres effektive virkning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>En sådan tilgang er efter min opfattelse tilstrækkelig til at garantere, at status som fastboende udlænding ikke meddeles i andre øjemed end dem, der er bestemt af EU-lovgiver. Det er navnlig nødvendigt at undgå, at der uberettiget drages fordel af denne status, f.eks. at der vælges en national retsinstans med det formål af sikre anvendelse af en lov, der er gunstigere for den pågældendes interesser (<HT TYPE="ITALIC">forum shopping</HT>), opnåelse af sociale ydelser, fremme af ulovlige aktiviteter osv.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190314">14.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Y.Z. m.fl. (Svig i forbindelse med familiesammenføring)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-557/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:203">EU:C:2019:203</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), om inddragelse af en persons status som fastboende udlænding, hvis opnåelsen heraf bygger på svig.</P></NOTE>. I betragtning af, at direktiv 2003/109 er rettet til medlemsstaterne, og at de skal gennemføre det i deres nationale retsordener, er det også deres grundlæggende ansvar at sørge for, at målene med dette direktiv nås.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Det krav om tilstedeværelse på EU’s område, der fremgår af artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109, er navnlig udtryk for tanken om, at fastboende tredjelandsstatsborgere for at kunne bevare denne status permanent skal opretholde en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0070" REF.END="QE0070"/>ægte<QUOT.END REF.START="QS0070" CODE="00AB" ID="QE0070"/> og ikke blot <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0071" REF.END="QE0071"/>formel<QUOT.END REF.START="QS0071" CODE="00AB" ID="QE0071"/> tilknytning til den pågældende medlemsstat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>I denne henseende skal det dog præciseres, at der ikke kan stilles urimeligt strenge krav til eksistensen af en sådan tilstrækkelig tæt og ægte integrationsbaseret tilknytning, eftersom tredjelandsstatsborgerens <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0072" REF.END="QE0072"/>tilknytning<QUOT.END REF.START="QS0072" CODE="00AB" ID="QE0072"/> til den berørte medlemsstat allerede har været genstand for de nationale myndigheders grundige vurdering i forbindelse med proceduren for erhvervelse af status som fastboende udlænding. Det forekommer mig endvidere, at såfremt der blev stillet urimeligt strenge krav, ville dette hindre virkeliggørelsen af målet om, at tredjelandsstatsborgeres retsstilling tilnærmes unionsborgeres retsstilling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120426">26.4.2012</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Nederlandene</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-508/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:243">EU:C:2012:243</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori Domstolen fastslog, at den skønsbeføjelse, som medlemsstaterne er indrømmet ved direktiv 2003/109 med hensyn til de gebyrer, der kræves af tredjelandsstatsborgere og deres familiemedlemmer for udstedelse af opholdstilladelser, ikke er ubegrænset. Under henvisning til sin praksis påpegede Domstolen, at medlemsstaterne ikke kan anvende en national lovgivning, som kan bringe virkeliggørelsen af de mål, som forfølges med et direktiv, i fare, og som derfor kan fratage direktivet dets effektive virkning.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Som allerede nævnt i dette forslag til afgørelse risikerer en for vid fortolkning af betingelserne for inddragelse eller fortabelse af status som fastboende udlænding nemlig at hindre opfyldelsen af målet om at sikre integrationen af tredjelandsstatsborgerne. Den i dette forslag til afgørelse foreslåede tilgang omhandler alene de tilfælde, hvor opretholdelsen af denne retsstilling ikke længere synes begrundet, fordi den ikke bidrager til at nå det af EU-lovgiver forfulgte mål om økonomisk og social samhørighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Henset til det forhold, at det kan vise sig at være særlig kompliceret i praksis at vurdere en integrationsbaseret tilknytning, foreslår jeg den forelæggende ret nogle retningslinjer i form af kriterier, der kan påvise en tredjelandsstatsborgers vilje til at deltage i værtsmedlemsstatens økonomiske og sociale liv. De kompetente nationale myndigheder vil kunne benytte sig af denne <HT TYPE="ITALIC">kriteriefortegnelse</HT> under udøvelsen af deres skønsbeføjelser. Denne kriteriefortegnelse, der skal opstilles gennem retspraksis, skal opfattes som rent <HT TYPE="ITALIC">vejledende</HT> og <HT TYPE="ITALIC">ikke-udtømmende</HT>. Eftersom al integration i et samfund er baseret på territoriale, tidsmæssige og kvalitative omstændigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Jf. i denne henseende dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110721">21.7.2011</DATE>, <NAME.CASE>Dias</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-325/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:498">EU:C:2011:498</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori Domstolen vedrørende fortolkningen af artikel 16, stk. 1, i direktiv 2004/38 fastslog, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0073" REF.END="QE0073"/>den integrationstanke, der regulerer erhvervelsen af retten til tidsubegrænset ophold […], ikke blot er baseret på <HT TYPE="ITALIC">territoriale og tidsmæssige omstændigheder</HT>, men også på <HT TYPE="ITALIC">kvalitative elementer</HT>, der har sammenhæng med graden af integration i værtsmedlemsstaten<QUOT.END REF.START="QS0073" CODE="00AB" ID="QE0073"/>. Min fremhævelse.</P></NOTE>, er det min opfattelse, at denne fortegnelse bør indeholde kriterier, der udspringer af de nævnte kategorier.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Selv om det i artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109 først og fremmest er et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0074" REF.END="QE0074"/>territorialt<QUOT.END REF.START="QS0074" CODE="00AB" ID="QE0074"/> kriterium, der vægtes, forekommer det mig nødvendigt at fortolke begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0075" REF.END="QE0075"/>fravær<QUOT.END REF.START="QS0075" CODE="00AB" ID="QE0075"/>, således at det svarer bedre til kravene i et globaliseret samfund som vores. Den blotte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0076" REF.END="QE0076"/>fysiske<QUOT.END REF.START="QS0076" CODE="00AB" ID="QE0076"/> tilstedeværelse på EU’s område kan vise sig at være vildledende, hvis den pågældende reelt ikke for alvor er integreret i samfundet. I denne forbindelse må det ikke glemmes, at en persons integration i et fremmed samfund er en kompleks kulturtilegnelsesproces, hvis hovedelementer i overensstemmelse med de fælles grundprincipper i integrationspolitikken for indvandrere, som Rådet vedtog i 2004 og bekræftede i Stockholm-programmet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Stockholmprogrammet – Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="115" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2010">EUT 2010, C 115, s. 1</REF.DOC.OJ>). Jf. Rådets konklusioner af <DATE ISO="20041119">19.11.2004</DATE> (Rådets dok. nr. 14615/04) og af <DATE ISO="20091202">2.12.2009</DATE> (Rådets dok. nr. 17024/09) samt Kommissionens meddelelse af <DATE ISO="20050901">1.9.2005</DATE> med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0077" REF.END="QE0077"/>En fælles dagsorden for integration – En ramme for integration af tredjelandsstatsborgere i Den Europæiske Union<QUOT.END REF.START="QS0077" CODE="00AB" ID="QE0077"/> (KOM(2005) 389 endelig).</P></NOTE>, er interaktion, intensivering af kontakt mellem indvandrere og indbyggere i medlemsstaterne og fremme af en tværkulturel dialog.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Omvendt kan et forholdsvis kortvarigt ophold for en person med en mangeartet og tæt tilknytning af personlig og/eller erhvervsmæssig art, der er skabt i løbet af den ovenfor beskrevne integrationsproces, være tilstrækkeligt til at undgå fortabelse af status som fastboende udlænding. Det påhviler de nationale myndigheder at undersøge omstændighederne i hvert enkelt tilfælde i lyset af de nedenfor foreslåede kriterier.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">c)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Vejledende og ikke-udtømmende fortegnelse over kriterier for, om der foreligger en ægte tilknytning til EU</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Først og fremmest har de nationale myndigheder pligt til at fastslå <HT TYPE="ITALIC">varigheden af fraværet</HT> fra EU’s område, idet de skal tage hensyn til ophold, der eventuelt kan afbryde dette fravær, herunder kortvarige ophold. Mere konkret er det faktorer som <HT TYPE="ITALIC">forholdet</HT> mellem fraværsperioder og tilstedeværelsesperioder, den akkumulerede varighed og <HT TYPE="ITALIC">hyppigheden</HT> af disse fraværsperioder samt de <HT TYPE="ITALIC">grunde</HT>, som den fastboende udlænding har haft til at forlade værtsmedlemsstaten, der kan give det første pejlemærke for den pågældendes integrationsgrad.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="16"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Det skal nemlig efterprøves, om de omhandlede fravær indebærer, at centrummet for den pågældendes personlige, familiemæssige eller erhvervsmæssige interesser er <HT TYPE="ITALIC">flyttet</HT> til en anden stat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101123">23.11.2010</DATE>, <NAME.CASE>Tsakouridis</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-145/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:708">EU:C:2010:708</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), om fortolkningen af artikel 28, stk. 3, i direktiv 2004/38. Denne bestemmelse yder unionsborgere en øget beskyttelse mod enhver afgørelse om udsendelse fra værtsmedlemsstaten, hvis de har opholdt sig i værtsmedlemsstaten i de ti år, der går forud for udsendelsesafgørelsen. Da der i den nævnte bestemmelse intet anføres om, i hvilket omfang fravær fra værtsmedlemsstatens område hindrer den pågældende i at nyde denne øgede beskyttelse, tilkommer det Domstolen at definere relevante kriterier til brug for de nationale myndigheder.</P></NOTE>. Dette bør principielt være udelukket for ophold i udlandet <HT TYPE="ITALIC">i specifikke eller usædvanlige tilfælde af midlertidig karakter</HT>, analogt med de tilfælde, der er nævnt i artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2003/109, som medlemsstaterne kan undlade at tage hensyn til som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0078" REF.END="QE0078"/>fraværsperiode<QUOT.END REF.START="QS0078" CODE="00AB" ID="QE0078"/> ved beregningen af den periode på fem års ophold <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0079" REF.END="QE0079"/>uden afbrydelse<QUOT.END REF.START="QS0079" CODE="00AB" ID="QE0079"/> på deres område, som udgør en af de retlige betingelser for at opnå status som fastboende udlænding. Et udlandsophold af midlertidig karakter kan f.eks. være ferierejser eller forretningsrejser af lignende varighed samt ophold for at passe nærtstående pårørende eller aftjene værnepligt eller ophold af alene tidsbegrænset karakter i forbindelse med skolegang eller erhvervsuddannelse, men absolut ikke ophold, hvorved det samlede uddannelsesforløb flyttes til udlandet. Alligevel vil det blive nødvendigt med <HT TYPE="ITALIC">yderligere pejlemærker</HT> for at identificere en tilstrækkelig tæt og ægte tilknytning til værtsmedlemsstaten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Jf. i denne forbindelse generaladvokat Szpunars forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>P og S</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-579/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:39">EU:C:2015:39</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0092">92</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori denne henviser til den række af sociale bånd, som en person, der i en lang periode opholder sig i et givet miljø, knytter, og som gør det muligt for den pågældende at integrere sig. Han nævner <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0080" REF.END="QE0080"/>ægteskabet eller familien, naboskabet, arbejdet […] fritidsaktiviteter [eller aktiviteter for ikkestatslige organisationer]<QUOT.END REF.START="QS0080" CODE="00AB" ID="QE0080"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Ud over den <HT TYPE="ITALIC">fysiske tilstedeværelse</HT> af personen selv, som af de grunde, jeg har anført i dette forslag til afgørelse, kun kan være udgangspunktet for en grundigere vurdering af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde, er det min opfattelse, at det kan være relevant, hvis der findes <HT TYPE="ITALIC">aktiver</HT> i form af bankkonti, privatejet fast ejendom eller virksomheder etableret i medlemsstaterne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Jf. analogt generaladvokat Tanchevs forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Hummel Holding</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-617/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:13">EU:C:2017:13</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0085">85</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori denne omtaler <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0081" REF.END="QE0081"/>sagsøgtes forretningssted<QUOT.END REF.START="QS0081" CODE="00AB" ID="QE0081"/> som tilknytningsfaktor med henblik på at fastslå domstolskompetencen inden for den civile retspleje.</P></NOTE>. Økonomiske investeringer kan nemlig vidne om en vis tilknytning til et lands økonomi og en personlig interesse i at deltage i udviklingen landets økonomi.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Det kan endvidere ikke udelukkes, at den omstændighed, at en tredjelandsstatsborger har tilbragt en ikke ubetydelig del af sit liv på EU’s område og tilegnet sig værtsmedlemsstatens traditioner, skikke og sprog, vil have givet vedkommende mulighed for at opbygge en <HT TYPE="ITALIC">familiemæssig tilknytning</HT> til unionsborgere, f.eks. ved indgåelse af et ægteskab, hvor der eventuelt er kommet børn. Denne art af slægtskab med lokalbefolkningen kan få en særlig betydning i forbindelse med de nationale myndigheders vurdering.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Det samme er tilfældet for <HT TYPE="ITALIC">erhvervsmæssig tilknytning</HT>, f.eks. i form af forretningsforbindelser eller akademiske relationer, der er skabt i tidens løb. Dette kriterium kan bestemt opfyldes ved, at en tredjelandsstatsborger driver <HT TYPE="ITALIC">erhvervsvirksomhed</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Jf. i denne sammenhæng generaladvokat Hogans forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Land Oberösterreich (Boligstøtte)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-94/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:155">EU:C:2021:155</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0075">75</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori han fremhæver betydningen af, at tredjelandsstatsborgere lærer sproget som et middel til at sikre sig adgang til arbejdsmarkedet og til erhvervsuddannelse.</P></NOTE>, hvilket direktiv 2003/109 synes at vægte særlig højt med den begrundelse, dels at dette direktivs artikel 5, stk. 1, litra a), kræver, at tredjelandsstatsborgeren råder over faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at den pågældende kan forsørge sig selv og sine familiemedlemmer uden social bistand fra den pågældende medlemsstat, dels at det nævnte direktivs artikel 11, stk. 1, litra a) og c), garanterer ligebehandling for så vidt angår betingelserne for adgang til arbejdsmarkedet i værtsmedlemsstaten samt anerkendelse af erhvervskompetencegivende eksamensbeviser og<?PAGE NO="17"?> andre kvalifikationsbeviser i overensstemmelse med de relevante nationale procedurer. Alle disse foranstaltninger har det åbenbare formål at fremme tredjelandsstatsborgerens erhvervsmæssige udvikling i EU til gavn for både vedkommende selv og samfundet som helhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>For så vidt som direktiv 2003/109 skal fremme den økonomiske og sociale samhørighed, forekommer det mig endvidere, at det ikke bør undervurderes, hvis den pågældende er <HT TYPE="ITALIC">socialt engageret</HT> i værtsmedlemsstaten. Aktivt medlemskab af et politisk parti, velgørende organisationer eller civilsamfundsorganisationer samt frivilligt arbejde kan være pejlemærker for en ægte tilknytning til det lokalsamfund, hvor den pågældende har boet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Ligeledes vil <HT TYPE="ITALIC">skattemæssige forpligtelser</HT>, eventuelt forbundet med, at der findes aktiver eller drives erhvervsvirksomhed i værtsmedlemsstaten, efter min opfattelse kunne dokumentere den vilje, som en tredjelandsstatsborger, der har erhvervet status som fastboende udlænding, har til at påtage sig et ansvar over for samfundet og bidrage til dets udvikling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150618">18.6.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kieback</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-9/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:406">EU:C:2015:406</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori Domstolen henviste til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0082" REF.END="QE0082"/>det sted, hvor midtpunktet for [skatteyderens] livsinteresser befinder sig<QUOT.END REF.START="QS0082" CODE="00AB" ID="QE0082"/> som kriterium for at bedømme den pågældendes skatteevne, hvilket i almindelighed svarer til den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0083" REF.END="QE0083"/>sædvanlige bopæl<QUOT.END REF.START="QS0083" CODE="00AB" ID="QE0083"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Endelig finder jeg, at det ligeledes bør være muligt at inddrage <HT TYPE="ITALIC">ulovlige aktiviteter</HT>, der kan tilregnes den fastboende udlænding, i vurderingen som et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0084" REF.END="QE0084"/>negativt<QUOT.END REF.START="QS0084" CODE="00AB" ID="QE0084"/> kriterium, der således kan afdække en manglende tilknytning eller i det mindste en indstilling imod integration i samfundet i værtsmedlemsstaten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Jf. i denne henseende generaladvokat Trstenjaks forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Dias</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-325/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:86">EU:C:2011:86</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0106">106</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori hun med hensyn til fortolkningen af artikel 16 i direktiv 2004/38 anførte, at en unionsborgers retsstridige adfærd så afgjort forekommer at kunne svække vedkommendes integration i værtsmedlemsstaten i kvalitativ henseende.</P></NOTE>. For at overholde proportionalitetsprincippet vil det imidlertid være nødvendigt, at der tages behørigt hensyn til såvel alvoren som arten af overtrædelsen i forbindelse med vurderingen af den enkelte sag. Det følger heraf, at selv om et generalieblad kan påvirke afgørelsen om inddragelse eller fortabelse af status som fastboende udlænding, skal der foretages en samlet vurdering af den fastboende udlændings situation.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Jeg vil imidlertid gerne påpege, at muligheden for at benytte sig af dette <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0085" REF.END="QE0085"/>negative<QUOT.END REF.START="QS0085" CODE="00AB" ID="QE0085"/> kriterium på ingen måde skal fortolkes således, at de nationale myndigheder ikke længere er pligtige at overholde bestemmelserne i artikel 6 og 12 i direktiv 2003/109. Disse bestemmelser bevarer tværtimod deres fulde værdi på deres respektive anvendelsesområde, dvs. ved udøvelsen af kompetencen til at nægte at meddele status som fastboende udlænding, og når der træffes en udsendelsesafgørelse af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. Anvendelsen af disse kompetencer sker på visse betingelser, som Domstolen for nylig bekræftede i dommen i sagen Subdelegación del Gobierno en Barcelona (Fastboende udlændinge)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200903">3.9.2020</DATE> (<NO.CASE>C-503/19 og C-592/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:629">EU:C:2020:629</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>For så vidt som den tilgang, som jeg har foreslået i dette forslag til afgørelse, er kendetegnet ved en fleksibilitet, der tager hensyn til den enkelte sag, hvorved de nationale myndigheder får mulighed for efter en samlet vurdering af alle de omstændigheder, der er relevante for den pågældende tredjelandsstatsborgers situation, eventuelt at konkludere, at selv et kortvarigt ophold er til hinder fortabelsen af status som fastboende udlænding, må det konstateres, at denne tilgang er til hinder for en national lovgivning som den i den foreliggende sag omhandlede, der fastsætter fortabelsen af denne status, når indehaveren heraf ikke har sit registrerede eller sædvanlige opholdssted i EU.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="18"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>Det følger af denne konstatering, at de nationale myndigheder, der har til opgave at foretage denne samlede vurdering, ikke legitimt kan fastslå, at der ikke foreligger en ægte tilknytning til EU, alene på grundlag af, at den pågældende ikke opfylder denne betingelse. Disse myndigheder skal snarere tage hensyn til en lang række relevante kriterier såsom dem, der er opregnet som eksempler i de foregående punkter i dette forslag til afgørelse. Det registrerede eller sædvanlige opholdssted forekommer mig nemlig ikke i sig selv at kunne tjene som pejlemærke for en tredjelandsstatsborgers grad af integration i samfundet i værtsmedlemsstaten. Domstolens praksis vedrørende direktiv 2004/38 viser tydeligt, at en persons integration kun kan vurderes på baggrund af forskellige kriterier, hvoriblandt de sociale og kulturelle faktorer har en særlig betydning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101123">23.11.2010</DATE>, <NAME.CASE>Tsakouridis</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-145/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:708">EU:C:2010:708</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Af de grunde, der er anført i dette forslag til afgørelse, nemlig EU-lovgivers mål om, at tredjelandsstatsborgeres retsstilling tilnærmes unionsborgeres retsstilling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Jf. punkt 40 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, er det min opfattelse, at disse betragtninger skal påvirke fortolkningen af direktiv 2003/109.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>Det kan sammenfattende konkluderes, at den foreslåede tilgang er baseret på en fortolkning af artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/109, som tager behørigt hensyn til ordlyden af denne bestemmelse samt de formål, der forfølges med den lovgivning, som den udgør en del af, og dens lovgivningsmæssige sammenhæng i overensstemmelse med den metodologi, som Domstolen har anerkendt i sin praksis. Jeg er overbevist om, at kun en fleksibel tilgang som den, jeg her har fremlagt, der støttes på de nationale myndigheders skønsbeføjelser og samtidig rummer relevante kriterier, der gør det muligt for dem af vurdere en ægte tilknytning til EU, vil kunne garantere en passende behandling af de mangfoldige omstændigheder, som de nationale myndigheder dagligt står over for.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">VI.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>På baggrund af det ovenstående foreslår jeg, at Domstolen besvarer de af Verwaltungsgericht Wien (den regionale forvaltningsdomstol i Wien, Østrig) forelagte præjudicielle spørgsmål som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0086" REF.END="QE0086"/>–</NO.P><TXT>Artikel 9, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2003/109 af <DATE ISO="20031125">25. november 2003</DATE> om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/51/EU af <DATE ISO="20110511">11. maj 2011</DATE>, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter fortabelsen af en tredjelandsstatsborgers status som fastboende udlænding, når indehaveren af denne status ikke har sit registrerede eller sædvanlige opholdssted i EU.</TXT></NP></ITEM></LIST><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Denne bestemmelse skal ligeledes fortolkes således, at de kompetente nationale myndigheder, i tilfælde af, at en tredjelandsstatsborger med status som fastboende udlænding har sit sædvanlige opholdssted uden for EU, råder over en vis skønsmargen ved vurderingen af, om et kortvarigt ophold på EU’s område i løbet af en periode på 12 på hinanden følgende måneder er til hinder for tredjelandsstatsborgerens fortabelse af sin status som fastboende udlænding i henhold til den nævnte bestemmelse. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med direktiv 2003/109, som ændret ved direktiv 2011/51, bl.a. lægge til grund, at kortvarige ophold kun udelukker fortabelsen af denne status, hvis tredjelandsstatsborgeren i øvrigt under sit fravær har opretholdt en ægte tilknytning til EU.</P></ITEM><?PAGE NO="19"?><ITEM><P>Ved bestemmelsen af, hvorvidt der foreligger en sådan ægte tilknytning til EU, skal der tages hensyn til alle de aspekter, der er relevante for tredjelandsstatsborgerens konkrete situation, bl.a. den samlede varighed og hyppigheden af disse fravær, de grunde, som den pågældende har haft til at forlade værtsmedlemsstaten, om den pågældende har aktiver i og en familiemæssig tilknytning til denne medlemsstat, og om der foreligger erhvervsmæssige forbindelser, samfundsengagement og skattemæssige forpligtelser i denne medlemsstat.<QUOT.END REF.START="QS0086" CODE="00AB" ID="QE0086"/></P></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>