European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/2518

24.9.2024

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/2518

af 23. september 2024

om gennemførelse af artikel 11 i forordning (EU) nr. 377/2012 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Guinea-Bissau

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 377/2012 af 3. maj 2012 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Guinea-Bissau (1), særlig artikel 11,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 3. maj 2012 forordning (EU) nr. 377/2012.

(2)

I henhold til artikel 11 i forordning (EU) nr. 377/2012 har Rådet taget de restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Guinea-Bissau op til fornyet overvejelse og mener, at tre personer bør udgå af listen over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag I til nævnte forordning.

(3)

Bilag I til forordning (EU) nr. 377/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) nr. 377/2012 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. september 2024.

På Rådets vegne

Z. FELDMAN

Formand


(1)   EUT L 119 af 4.5.2012, s. 1.


BILAG

I bilag I til forordning (EU) nr. 377/2012 (Liste over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer omhandlet i artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2) udgår oplysningerne om nedenstående personer:

»13.

Tchipa NA BIDON

16.

Idrissa DJALÓ

21.

Løjtnant Julio NA MAN«.


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2518/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)