KOMMISSIONENS BESLUTNING af 10. juli 1987 om en procedure i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85 (IV/31.192 - Tipp-Ex) (IV/31.507 - Tipp-Ex) (Standardaftale) (Kun de franske, engelske, tyske og nederlandske udgaver er autentiske) (87/406/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86(1), senest aendret ved Akten vedroerende Spaniens og Portugals Tiltraedelse, saerlig artikel 3, stk. 1, og artikel 15, stk. 2,

under henvisning til klager fra virksomheden ISA France Sarl, Bar-le-Duc (Frankrig) af 30. marts 1984 og fra virksomheden M. Visser's Industrie & Handelsonderneming - VIHO BV, Eijsden (Nederlandene) af 24. juli 1984 over selskabet Tipp-Ex Vertrieb GmbH & Co KG, Frankfurt (Forbundsrepublikken Tyskland),

under henvisning til den begaering om negativattest og anmeldelse, som Tipp-Ex den 7. marts 1985 indgav i medfoer af henholdsvis artikel 2 og 4 i forordning nr. 17 vedroerende en standardforhandleraftale,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 10. april 1986 om at indlede en procedure,

efter at have givet de deltagende virksomheder og tredjeparter lejlighed til at udtale sig vedroerende de af Kommissionen fremfoerte klagepunkter, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17, samt Kommissionens forordning nr. 99/63/EOEF af 25. juli 1963 om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i forordning nr. 17(2).

efter hoering af Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal, og ud fra foelgende betragtninger:

I. SAGSFREMSTILLING (1)Naervaerende procedure vedroerer aftaler og samordnet praksis mellem Tipp-Ex og dettes eneforhandlere i flere EF-lande, som hindrer parallelimport og -eksport af Tipp-Ex produkter inden for Faellesmarkedet. Proceduren blev indledt paa grund af en klage, som ISA France indgav den 30. marts 1984. Den standardforhandleraftale, der blev anmeldt den 7. marts 1985, blev paa grund af den naere sammenhaeng medtaget i proceduren.

A. Virksomhederne a) Tipp-Ex (2)Tipp-Ex Vertrieb GmbH & Co KG, Frankfurt, beskaeftiger sig hovedsagelig med salg af korrekturmidler. Virksomheden koeber de produkter, der saelges under varemaerket »Tipp-Ex«, hos Stadler GmbH & Co KG, Frankfurt. Eftersom begge selskaber har samme indehavere og ledelse, gaar Kommissionen ud fra, at Tipp-Ex og Stadler er forbundne virksomheder.

Tipp-Ex havde i 1984 en samlet omsaetning paa (...)(1). Heraf udgjorde den indenlandske omsaetning (...) og omsaetningen i hele Faellesskabet (...).

b) Beiersdorf (3)Beiersdorf AG fremstiller en lang raekke farmaceutiske, kosmetiske og kemiske produkter, herunder produkter under »tesa«-programmet. Den konsoliderede samlede omsaetning for Beiersdorf AG og dettes indenlandske datterselskaber udgjorde i 1984 (...). Beiersdorf-koncernens omsaetning i hele verden androg i 1984 (...).

Beiersdorf overtog med virkning fra 4. januar 1982 eneforhandlingen af Tipp-Ex produkter i Frankrig, efter at kontraktforholdet mellem Tipp-Ex og (...) var bragt til ophoer(2).

(4)BDF tesa SA, Le Plessis Robinson, er et af Beiersdorfs cre datterselskaber i Frankrig. Det saelger blandt andet »tesa«- og Tipp-Ex-produkter i Frankrig.

c) Eneforhandlere, der er impliceret i denne procedure (5)-Burotex SA, Bruxelles, Belgien,

-(...) (indtil 31. december 1981),

-Esveha-Rijam (tidligere Rijam Jade), Alphen aan de Rijn, Nederlandene,

-Tipp-Ex (Leslie McLean) Ltd, Camberley, Surrey, Det Forenede Kongerige.

d) ISA France (6)ISA France Sarl., Bar-le-Duc, er et stort import- og eksportfirma inden for kontorartikler. Afsaetningsmarkederne er Frankrig, Nederlandene, Forbundsrepublikken Tyskland og Afrika. ISA France havde i 1984 en samlet omsaetning paa (...). Heraf tegnede Tipp-Ex produkter sig for (...).

e) VIHO (7)M. Visser's Industrie & Handelsonderneming-VIHO BV, Eijsden (Nederlandene), beskaeftiger sig med import- og eksport af kontorartikler, saerlig i EF-landene. AArsomsaetningen i 1984 udgjorde (...); heraf tegnede Tipp-Ex produkter sig for (...).

B. Produktet og markedet for korrekturartikler (8)Denne procedure vedroerer artikler, der benyttes til at foretage korrektur i dokumenter, saerlig korrekturpapir, korrekturlak og korrekturstrimler.

(9)Kommissionen gaar ud fra, at firmaet Tipp-Ex staar staerkt paa markedet for korrekturartikler. Man har dog ikke kunnet paavise nogen dominerende markedsstilling. Tipp-Ex har imidlertid langt det stoerste salg af korrekturpapir og korrekturlak i Faellesskabet. Det gaelder imidlertid ikke for korrekturstrimler, som er det hurtigst voksende markedssegment. De staerkeste virksomheder er her de etablerede fabrikanter af skrivemaskiner og farvebaand. Tipp-Ex er blot en af de otte mindre virksomheder, som tilsammen tegner sig for en markedsandel paa ca. 30 %.

Med henblik paa en vurdering af markedsstillingen er det ogsaa af betydning, at Tipp-Ex som en mellemstor virksomhed konkurrerer med store virksomheder, og at der ikke bestaar vaesentlige hindringer for adgang til markedet for korrekturartikler.

C. Tipp-Ex's distributionssystem (10)Tipp-Ex saelger sine produkter i hele Faellesskabet og i mange tredjelande. I Forbundsrepublikken Tyskland saelger virksomheden sine produkter til specialforretninger (engros- og detailhandel), stormagasiner og to saakaldte autoriserede forhandlere.

I de oevrige medlemsstater saelger Tipp-Ex sine produkter gennem ovennaevnte eneforhandlere (jf. nr. 3 til 5), som derefter videresaelger dem til specialforretninger.

(11)Samarbejdet mellem Tipp-Ex og disse eneforhand- lere bygger med to undtagelser paa mundtlige aftaler. Tipp-Ex har i overensstemmelse med disse aftaler over for disse forhandlere forpligtet sig til med henblik paa videresalg inden for et afgraenset omraade paa Faellesmarkedet at levere visse varer udelukkende til dem. De enkelte forhandlere har paa deres side paataget sig typiske eneforhandlerforpligtelser over for Tipp-Ex med hensyn til fremme af afsaetningen.

(12)Kun med Tipp-Ex (Leslie McLean) og Beiersdorf bestaar der skriftlige forhandleraftaler. Der er tale om en aftale, som blev indgaaet den 1. oktober 1983, og som traadte i kraft paa samme tidspunkt, med Tipp-Ex (Leslie McLean), og en aftale med Beiersdorf, som blev underskrevet i december 1983 med tilbagevirkende kraft fra den 4. januar 1982. Indtil da byggede begge disse virksomheders forhold til Tipp-Ex i lighed med de andre eneforhandleres paa en mundtlig aftale. Tipp-Ex indgav den 7. marts 1985, dvs. efter afslutningen af undersoegelsen, i medfoer af artikel 2 i forordning nr. 17 en begaering om negativattest for en standardaftale svarende til aftalerne med de autoriserede forhandlere og anmeldte »for alle eventualiteters skyld« denne standardaftale i overensstemmelse med artikel 4 og 5 i naevnte forordning.

(13)Standardaftalen omfatter blandt andet foelgende bestemmelser, der er af betydning i denne sammenhaeng:

».................

Artikel 14 - Salg uden for aftaleomraadet 1.Den autoriserede forhandler forpligter sig til ikke at saelge aftalevarer til kunder, der er etableret uden for aftaleomraadet, med undtagelse af EOEF- medlemsstater. Den autoriserede forhandler skal, hvis han modtager henvendelser fra kunder i disse lande, henvise dem til leverandoeren. Den autoriserede forhandler forpligter sig desuden til ikke at saelge aftalevarer til kunder, om hvilke han ved, at de vil videresaelge dem i omraader uden for aftaleomraadet.

2.Hvad angaar EOEF-medlemsstater, som ikke er omfattet af aftaleomraadet, forpligter den autoriserede forhandler sig til at afstaa fra aktiv salgsvirksomhed. Dette betyder, at han i disse lande ikke maa hverve kunder, oprette afdelinger eller varelagre eller reklamere for aftalevarerne.

...................« ».................

Artikel 20 - Omraadebeskyttelse (14)1.Leverandoeren maa ikke levere aftalevarer til uafhaengige forhandlere, om hvilke han ved, at de agter at videresaelge varerne inden for aftaleomraadet. Han skal med den fornoedne omhu undersoege, om der bestaar risiko for, at en uafhaengig forhandler videresaelger varerne paa aftaleomraadet.

2.Leverandoeren forpligter sig til at paalaegge andre forhandlere, med hvem han har indgaaet forhandleraftaler, de samme forpligtelser, som den autoriserede forhandler paatager sig i henhold til denne aftales kapitel II, artikel 14.

...................« D. Tipp-Ex's foranstaltninger til hindring af parallelimport og -eksport (15)Kommissionen har fastslaaet, at Tipp-Ex i det mindste fra 1979 til 1982 har truffet aktive foranstaltninger for at hindre parallelimport og -eksport inden for Faellesskabet. Virksomheden har desuden udoevet pression mod eneforhandlerne for at faa disse til at medvirke herved.

Ogsaa de mundtlige aftaler mellem Tipp-Ex og (...), Burotex, Esveha-Rijam og Tipp-Ex (Leslie McLean) havde til formaal at hindre parallelimport og -eksport. Dette fremgaar af den adfaerd, parterne kan fastslaas at have udvist.

a) Tipp-Ex's adfaerd over for ISA France (16)I begyndelsen af 1979 koebte ISA France for foerste og eneste gang varer direkte fra Tipp-Ex. Da disse varer ikke som aftalt blev solgt i et tredjeland, men i sidste ende dukkede op paa det tyske marked, stillede Tipp-Ex som betingelse for yderligere leveringer til ISA France, at denne virksomhed noejagtigt skulle oplyse varernes bestemmelsessted og modtager.

(17)Den 11. april 1979 sendte Tipp-Ex en telex til ISA France, hvori det anklagede ISA France for at saelge Tipp-Ex-produkter i Forbundsrepublikken Tyskland og endog oplyse sine kunder om, hvor og til hvilken pris det havde indkoebt dem, og naevnte at dette naturligvis ville betyde en afslutning paa deres forretningsforhold.

(18)Samme aar koebte ISA France flere gange Tipp-Ex produkter hos (...) og solgte dem i Forbundsrepublikken Tyskland. Da Tipp-Ex fik kendskab hertil, henvendte det sig i flere telex'er ikke blot til (...), men ogsaa til Burotex, Esveha-Rijam og Tipp-Ex (Leslie McLean) for at faa eneforhandlerne til at foelge Tipp-Ex's forretningspolitik, som gik ud paa ikke at levere til parallelimportoerer for derved at opnaa fuld beskyttelse af det tildelte aftaleomraade. Denne konklusion har Kommissionen draget ud fra de omstaendigheder, der beskrives under nr. 19 til 24.

(19)Den 29. august 1979 beklagede Tipp-Ex sig i telex'er til sine eneforhandlere i Belgien, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Nederlandene over, at tyske kunder genindfoerte varer til priser, der laa langt under det lokale prisniveau, og firmaet understregede, at dette ville faa umiddelbare konsekvenser for de paagaeldende forhandlere. Desuden naevnte Tipp-Ex i sit telex, at firmaet ikke ville levere til eksportoerer i Forbundsrepublikken Tyskland, som ikke paa grundlag af fragtpapirerne kunne bevise, at varerne faktisk var ekspederet til det paagaeldende tredjeland, og at Tipp-Ex paa grund af parallelimporten havde besluttet at forsyne hver sending med en saerlig kode for hvert land.

(20)Den 31. august 1979 anmodede Tipp-Ex (...) om at finde ud af, hvem der leverede Tipp-Ex produkter til ISA France. Telex-meddelelsen slutter med saetningen: »We hope that you are able to help us to cut out the parallel market«.

(21)Den 5. oktober 1979 meddelte Tipp-Ex sine eneforhandlere, at (...) havde leveret Tipp-Ex produkter til ISA France, og at dette selskab, der var kendt for sin prisunderbydningspraksis, havde solgt produkterne videre til en tysk forhandler. I telexet rejste Tipp-Ex det spoergsmaal, om det kunne betale sig for en eneforhandler at saette sin forhandlingsret paa spil for saadanne leveringer, og naevnte, at det i saa fald kunne forventes at faa konsekvenser.

(22)I et telex, der blev sendt til (...), bebudede Tipp-Ex, at firmaet ville standse leverancerne til (...). Den 12. oktober 1979 trak Tipp-Ex foreloebig denne meddelelse tilbage igen, men fratog (...) den naturalierabat, virksomheden hidtil havde nydt godt af, og som svarede til 10 % af salgsprisen. (...) reagerede paa Tipp-Ex's foranstaltninger med at forhoeje sine pristilbud til ISA France med 10 til 20 %.

(23)Dette foerte til meningsudvekslinger mellem (...) og ISA France, fordi ISA France opfattede prisforhoejelsen som en samordnet foranstaltning truffet af (...) og Tipp-Ex i faellesskab, der havde til formaal at forhindre ISA France i at fortsaette sin parallelimport. I tiden derefter fulgte en laengere afbrydelse af ISA France's koeb hos (...), som ifoelge de oplysninger, Kommissionen raader over, strakte sig over hele 1980. I loebet af 1980 kunne ISA France faa leveret Tipp-Ex produkter fra en tysk grossist, som dog af frygt for sanktioner fra Tipp-Ex's side leverede disse varer i det skjulte.

(24)Foerst i begyndelsen af 1981 blev der paa ny indledt konkrete forhandlinger mellem (...) og ISA France. (...) naegtede imidlertid selv at levere direkte til ISA France, men erklaerede dog, at firmaet ikke ville rejse indvendinger mod, at ISA France koebte stoerre maengder Tipp-Ex-produkter hos en af (...) kunder. Forhandlingerne foerte imidlertid ikke til noget resultat, da ISA France fandt de tilbudte priser for hoeje.

(25)Den 20. november 1981 fratog Tipp-Ex endelig med virkning fra 31. december 1981 (...) eneforhandlingsretten for Frankrig og overdrog med virkning fra 4. januar 1982 denne ret til Beiersdorf. Ifoelge ISA France var en af de vaesentligste grunde hertil, at ISA France havde faaet leveret via (...). Heroverfor har Tipp-Ex anfoert, at opsigelsen af aftalen skyldtes, at (...) ikke fuldt ud havde opfyldt de afsaetningsforpligtelser, firmaet, havde paataget sig, og specielt at dets omsaetning i den franske en gros-handel var alt for lav. At mangelfuld opfyldelse af (...) afsaetningsforpligtelser i det mindste er en af opsigelsesgrundene, fremgaar desuden af procesdokumenterne fra en civil retssag, Tipp-Ex i 1982 anlagde mod (...).

(26)Kommissionen har af (...) adfaerd, som beskrevet ovenfor, draget den konklusion, at firmaet under staerkt pres fra Tipp-Ex i oktober 1979 i det mindste delvis tilsluttede sig de foranstaltninger, Tipp-Ex oenskede ivaerksat over for ISA France.

(...) foretog i oktober 1979 en kraftig forhoejelse af de priser, firmaet tilboed ISA France, og afbroed flere gange - specielt i 1980 - leverancerne til ISA France. Den omstaendighed, at (...) i begyndelsen af 1981 erklaerede sig rede til at acceptere, at ISA France koebte stoerre maengder Tipp-Ex produkter hos andre forhandlere, viser desuden, at (...) ogsaa derefter overholdt Tipp-Ex's krav om ikke selv at levere til virksomheder, der var kendt for at foretage parallelimport. Koeb fra andre forhandlere kan nemlig ikke sidestilles med koeb direkte hos en eneforhandler, fordi der derved opstaar et yderligere led i omsaetningen. I sidste instans kan Tipp-Ex's opsigelse af aftalen ved aarets udgang heller ikke udelukke den antagelse, at (...) til tider - navnlig fra oktober 1979 til begyndelsen af 1981 - stoettede Tipp-Ex's bestraebelser paa at afskaerme markedet.

(27)Fra 1982 til februar 1984 koebte ISA France Tipp-Ex produkter hos BDF tesa. ISA France haevder, at BDF tesa gjorde sig skyldig i prismaessig forskelsbehandling over for firmaet, og at det siden den 2. marts 1984 ikke laengere havde kunnet faa leveret Tipp-Ex produkter fra BDF tesa.

(28)Det fremgaar imidlertid af undersoegelserne, at BDF tesa ikke havde afbrudt sine forretningsforbindelser med ISA France, men kun ved skrivelse af 2. marts 1984 midlertidigt havde suspenderet dem. Dette skete, efter at ISA France havde truet med intervention fra »en europaeisk instans'« side, fordi BDF tesa ikke havde underrettet firmaet om et saerligt favorabelt reklametilbud. BDF tesa gav dog efter senere henvendelse fra ISA France, saerlig i april og i juni 1984, firmaet en raekke tilbud paa vilkaar, som BDF tesa kun tilboed sine mest effektive engrosforhandlere. ISA France gjorde imidlertid ikke brug af disse tilbud.

(29)Det har heller ikke kunnet fastslaas, at BDF tesa har gjort sig skyldig i prismaessig diskrimination af ISA France i forhold til andre engrosforhandlere. Da BDF tesa den 4. januar 1982 overtog distributionen af Tipp-Ex-produkter, kom firmaet i et staerkt afhaengighedsforhold til ISA France. Derfor fik ISA France som tidligere af (...) ogsaa af BDF tesa tilbudt saerdeles favorable priser (herunder en driftsrabat paa 25 % for specialgrossister, selv om ISA France ikke ydede den saedvanlige grossistservice), hvilket gav ISA France en saerstilling i forholdet til lignende engrosforhandlere. Desuden aftog ISA France kun tre af de i alt 65 artikler i Tipp-Ex programmet, og det var netop de tre produkter, der var de letteste at afsaette.

(30)Paa grund af disse begivenheder i de foerste maaneder af 1982 fandt Beiersdorf det oenskvaerdigt paa mellemlang sigt at reducere den konkurrencemaessige fordel, som ISA France havde over for de oevrige engrosforhandlere, dvs. at tilpasse saervilkaarerne for ISA France til de vilkaar, der saedvanligvis indroemmes specialgrossister. Efter at BDF tesa havde reduceret sin ensidige afhaengighed i salgshenseende af ISA France gennem en udvidelse af distributionsgrundlaget, blev vilkaarene for ISA France ved udgangen af 1982 og begyndelsen af 1983 tilpasset vilkaarene for de oevrige grossister.

(...) [...] (31)Kommissionens undersoegelse viste imidlertid paa den anden side, at de af BDF tesa trufne forholdsregler - i det mindste i andet halvaar af 1982 - ogsaa havde til formaal at forhindre genimport fra ISA France i Forbundsrepublikken Tyskland.

(32)Dette fremgaar af foelgende dokumenter fra Beiersdorf:

Ved telex af 13. maj 1982 meddelte Beiersdorf BDF tesa foelgende: »Da Deres leverancer til ISA nu kan bringe samarbejdet og kontakterne med Tipp-Ex i fare, maa der omgaaende findes en loesning. Af retlige grunde er det ikke muligt at standse leverancerne, men man maa i det mindste ophoere med at indroemme saerpriser (...)«.

I en skrivelse af 15. juni 1982 til BDF tesa fastslog Beiersdorf, at datterselskabet endnu ikke havde aendret sine priser og kraevede en omgaaende prisforhoejelse, eftersom samarbejdet med Tipp-Ex ville blive bragt i alvorlig fare, hvis ISA France fortsat var i stand til at eksportere paa grund af BDF tesa's prispraksis.

Den 2. august 1982 gav Beiersdorf endelig sit datterselskab strenge ordrer til ikke laengere at levere til ISA France paa saervilkaar, da denne kunde ikke havde overholdt sit tilsagn om ikke at eksportere Tipp-Ex produkter. Der maatte kun indroemmes saervilkaar til de storkunder, som gav sikkerhed for, at de ikke ville eksportere.

(33)Af ovennaevnte dokumenter maa man for det foerste drage den slutning, at Tipp-Ex flere gange har beklaget sig til Beiersdorf med det formaal at hindre parallelimport via ISA France. For det andet er det klart, at Beiersdorf konkret har vaeret rede til at stoette Tipp-Ex i dette forehavende. En saadan forstaaelse kan ogsaa udledes af den omstaendighed, at Beiersdorf sendte indehaveren af Tipp-Ex en kopi af ovennaevnte skrivelse af 2. august 1982.

(34)I januar 1984 anmodede ISA France den belgiske eneforhandler Burotex om et tilbud paa bestemte Tipp-Ex artikler. ISA France rettede en lignende anmodning til den britiske eneforhandler Tipp-Ex (Leslie McLean). Burotex henviste ISA France til BDF tesa. Det britiske selskab svarede derimod ikke.

Kommissionen har ikke kunnet fastslaa, om Tipp-Ex paa dette tidspunkt havde rettet henvendelse til eneforhandlerne om at reagere paa denne maade.

(35)I maj 1984 rettede ISA France henvendelse til Tipp-Ex for at faa et tilbud paa en stoerre maengde Tipp-Ex artikler »ab fabrik Frankfurt«. Tipp-Ex afslog at give et saadant tilbud under henvisning til sin eneforhandlingsaftale med Beiersdorf.

b) Tipp-Ex's adfaerd over for VIHO (36)VIHO tilsluttede sig den 24. juli 1984 ISA France's klage og erklaerede, at det ogsaa havde haft vanskeligheder med at faa leveret Tipp-Ex produkter, og at det var afskaaret fra alle forsyningskilder uden for Nederlandene.

(37)Denne erklaering er i modstrid med klagerens svar paa Kommissionens anmodning om oplysninger af 11. december 1984, hvori VIHO indroemmer, at det siden 1982 har koebt Tipp-Ex varer hos et datterselskab af Tipp-Ex's nederlandske eneforhandler, Esveha-Rijam, samt hos nederlandske, belgiske, tyske, franske og britiske forhandlere, som ikke er eneforhandlere for Tipp-Ex.

(38)I loebet af 1984 indstillede Esveha-Rijam imidlertid leverancerne til VIHO. Kommissionen har dog ikke med tilstraekkelig sikkerhed kunnet fastslaa, om Tipp-Ex og Esveha-Rijam paa dette tidspunkt havde aftalt en faelles holdning.

(39)I maj 1984 anmodede VIHO Tipp-Ex om et tilbud paa et stort vareparti til levering ab fabrik. Tipp-Ex henviste foerst VIHO til den nederlandske eneforhandler. I den efterfoelgende brevveksling erklaerede VIHO, at fabrikanten i henhold til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1983/83(1) sammenholdt med Kommissionens pressemeddelelse af 12. januar 1984 vedroerende sagen »La Maison des Bibliothèques« havde pligt til at levere. I november 1984 afgav Tipp-Ex omsider et tilbud, hvori Tipp-Ex meddelte VIHO de priser, hvortil Tipp-Ex leverede til aftagere, med hvem, der ikke var indgaaet en forhandlingsaftale. VIHO gjorde ikke brug af dette tilbud, fordi det fandt priserne for hoeje.

(40)I tiden mellem maj og oktober 1984 fik VIHO afslag paa flere henvendelser til Tipp-Ex's eneforhandlere om leveringer. Burotex henviste VIHO til den nederlandske eneforhandler. Tipp-Ex (Leslie McLean) svarede ikke, og BDF tesa meddelte, at firmaet kun repraesenterede Tipp-Ex i Frankrig og ikke eksporterede.

Kommissionen har med hensyn til disse eneforhandleres adfaerd ikke fundet noget tilstraekkeligt bevis paa, at Tipp-Ex i forbindelse med VIHO's henvendelser har interveneret overfor eneforhandlerne for at faa dem til at afstaa fra at give et tilbud.

E. De beroerte virksomheders vigtigste argumenter a) Tipp-Ex (41)Tipp-Ex har erklaeret, at det indtil 1982 ikke havde noget kendskab til traktatens artikel 85, forordning nr. 67/67/EOEF(2) og de af Kommissionen og Domstolen offentliggjorte beslutninger og afgoerelser. Dets kendskab til retlige forhold begraensede sig til, at det ansaa sig for civilretligt forpligtet til at beskytte alle eneforhandlernes rettigheder.

(42)I 1982 anmodede Tipp-Ex i forbindelse med indledningen af samarbejdet med Beiersdorf en advokat om at udforme en standardaftale, som kunne skabe et »retligt uangribeligt grundlag« for firmaets forbindelser med sine eneforhandlere. Foerst efter advo- katens redegoerelser og den paagaeldende korrespon- dance med Beiersdorf blev Tipp-Ex for foerste gang klar over de kartelretlige problemer.

(43)Tipp-Ex havde indtil offentliggoerelsen af Kommissionens meddelelse vedroerende forordning (EOEF) nr. 1983/83 og nr. 1984/83 af 22. juni 1983 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, paa kategorier af henholdsvis eneforhandlingsaftaler og eksklusive koebsaftaler(3) ment, at den paagaeldende standardaftale var omfattet af den i 1982 endnu gaeldende forordning nr. 67/67/EOEF. Da virksomheden alligevel, efter at have faaet kendskab til denne meddelelse, kom i tvivl, besluttede det at forelaegge Kommissionen forhandleraftalen, men udskoed dette i betragtning af Kommissionens fore-staaende undersoegelser.

(44)Desuden har Tipp-Ex anfoert, at det ikke havde gjort sig skyldig i nogen forseelse, da det havde forladt sig paa udtalelserne fra en advokat, som havde anvendt megen tid og kraevet hoeje salaerer for at undersoege de paagaeldende retlige spoergsmaal. Tipp-Ex var overbevist om i enhver henseende at have handlet legitimt og blot beskyttet sine rimelige interesser. Advokaten havde desuden under udformningen af eneforhandlingsaftalen og under aftaleforhandlingerne med BDF tesa forsikret, at den paaklagede artikel 14 og 20 i standardaftalen var uangribelig.

b) Beiersdorf (45)Beiersdorf har anfoert, at der med hensyn til den foreliggende udformning af forhandleraftalen, der kun i artikel 14, stk. 1, foerste punktum, men ikke i tredje punktum, og i artikel 20 indeholder en udtrykkelig begraensning med hensyn til levering i EF-lande, er tale om en formuleringsfejl, som man foerst blev opmaerksom paa under denne procedure. Virksomheden har bevist, at dens juridiske afdeling havde foretaget enslydende tilfoejelser i artikel 14, stk. 1, tredje punktum, samt i artikel 20, stk. 1, i de af Tipp-Ex forelagte udkast til aftale af 5. november 1982 og 8. februar 1983. I det endelige aftaleudkast, som Tipp-Ex siden fremsendte til Beiersdorf den 20. juli 1983, var de af Beiersdorf foreslaaede tilfoejelser til artikel 14 og 20 ikke medtaget. Dette havde dog ingen af Beiersdorfs medarbejdere bemaerket. Denne forklaring, som Beiersdorf gav i sit svar paa klagepunkterne af 2. juni 1986 og under hoeringen den 18. september 1986, finder Kommissionen ikke overbevisende. Som det fremgaar af referatet af denne hoering, vidste de personer der repraesenterede Beiersdorf ved undertegnelsen af den endelige aftale, hvilken tekst de underskrev, og hvilket indhold denne havde.

(46)Beiersdorf fremlagde endelig under hoeringen den 18. september 1986 den i mellemtiden indgaaede tillaegsaftale til forhandleraftalen, hvori de paaklagede bestemmelser i artikel 14 og 20 er aendret. Tipp-Ex meddelte den 11. september 1986, at det agtede at indgive en ny begraering om negativattest.

c) De andre beroerte virksomheder (47)Burotex, Esveha-Rijam og Tipp-Ex (Leslie McLean) har i al vaesentlighed anfoert, at de, i det omfang de ikke reagerede paa leveringshenvendelser fra ISA France og VIHO, har henvist disse firmaer til Tipp-Ex, og at de desuden over for Tipp-Ex ikke havde paataget sig nogen forpligtelser med hensyn til disse kunder, samt at de i fremtiden strengt ville overholde EF's konkurrenceregler.

II. RETLIG VURDERING A. Artikel 85, stk. 1 Aftalerne (48)Tipp-Ex og dets eneforhandlere og forhandlere i Faellesskabet (...), Beiersdorf, Burotex, Esveha- Rijam, Tipp-Ex (Leslie McLean) er virksomheder i den i artikel 85 anvendte betydning. De aftaler, der til dels mundtligt, til dels skriftligt er indgaaet mellem Tipp-Ex og disse forhandlere, herunder forhandleraftalerne, er aftaler efter artikel 85. De skriftlige aftaler, der blev indgaaet, indeholdt de ovenfor refererede bestemmelser i artikel 14 og 20. De virksomheder, der undertegnede aftalerne, kendte deres indhold og tilsigtede at afgive en viljeserklaering med dette indhold. De foranstaltninger, som Tipp-Ex siden senest 1979 som led i og paa grundlag af sine aftalemaessige forbindelser, med forhandlerne har truffet for at hindre parallelimport i Faellesskabet, indgaar i disse aftaler.

(49)Som Domstolen har udtalt i flere domme (se i saerdeleshed dom af 25. oktober 1983 i sag 107/82, AEG-Telefunken,(1) og dom af 17. september 1985 i sag 25 og 26/84, Fordwerke(2), er en virksomheds adfaerd ikke at betragte som en ensidig handling fra virksomhedens side, der ikke er omfattet af forbudet i EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, naar den indgaar i de kontraktmaessige forbindelser, som en producent opretholder med sine forhandlere. Mellem Tipp-Ex og firmaets autoriserede forhandlere er der blevet indgaaet en aftale. Samtlige autoriserede forhandlere har tilsluttet sig Tipp-Ex's holdning, med hensyn til gensidig omraadesbeskyttelse, hvorved denne holdning er blevet til en bestanddel af aftalen. I denne forbindelse er det uden betydning, om denne forretningspolitik stemmer overens med forhandlerens egne interesser eller ej.

(50)Den adfaerd, Tipp-Ex og forhandlerne har udvist, udgoer i hvert fald en samordnet praksis efter arti- kel 85, stk. 1.

Begraensing af konkurrencen (51)Aftalerne og den samordnede praksis begraenser konkurrencen, da formaalet hermed er at hindre aftagerne i at afslutte eksportforretninger. For de skriftlige aftalers vedkommende fremgaar dette allerede af ordlyden af artikel 14 og 20 i forhandleraftalerne, og for de mundtlige aftalers vedkommende af den maade, hvorpaa aftalerne blev haandhaevet senest siden 1979.

(52)Tipp-Ex har som betingelse for levering til sine forhandlere i Forbundsrepublikken Tyskland samt til eneforhandlerne i Frankrig, Belgien, Nederlan-dene og Det Forenede Kongerige kraevet, at de ikke leverer til kunder, om hvilke det vides eller omstaendighederne taget i betragtning maa formodes, at de videresaelger vareren i andre EF-lande. Tipp-Ex har ved flere lejligheder og paa forskellige tidspunkter vist, at det i sin forretningspolitik soeger at sikre eneforhandlere en absolut omraadebeskyttelse. Desuden har Tipp-Ex lagt kraftigt pres paa forskellige forhandlere, saerlig (...), samt truet med sanktioner og ogsaa ivaerksat sanktioner for at faa disse virksomheder til at afstaa fra at levere til klageren, ISA France, som var kendt for at foretage parallelimport. (...) boejede sig i det mindste delvis herfor. Tipp-Ex har endvidere lagt indirekte pres paa de oevrige eneforhandlere ved at oplyse dem herom. Disse maatte fortolke Tipp-Ex's meddelelser vedroerende sagen (...) ISA France som en alvorlig advarsel mod at saelge til forhandlere, som foretog parallelimport eller -eksport. At kontraktforholdet mellem Tipp-Ex og eneforhandlerne Burotex, Esveha-Rijam og Tipp-Ex (Leslie McLean) fortsatte, viser, at disse virksomheder var rede til at boeje sig for Tipp-Ex's oensker.

(53)Ogsaa Beiersdorf har siden overtagelsen af eneforhandlingen i Frankrig den 4. januar 1982 i det mindste i en vis tid stoettet Tipp-Ex's foranstaltninger med henblik paa markedsafskaermning. Det gaelder i saerdeleshed for anden halvdel af 1982.

(54)Kommissionen er ikke i tvivl om, at der ogsaa laa salgspolitiske overvejelser til grund for ophaevelsen af saerbetingelserne for ISA France. Beiersdorf bestraebte sig paa at tilpasse de saerdeles fordelagtige vilkaar for ISA France til de vilkaar, der gjaldt for lignende grossister, for ikke at stille disse forhandlere ringere og for at skabe et bredere grundlag for salget i Frankrig. ISA France havde ikke og har ikke paa grundlag af faellesskabsretten noget krav paa en bedre behandling i kraft af sine internationale handelsaktiviteter end andre forhandlere med lignende salgspraestationer.

(55)Denne aendring skulle efter Beiersdorfs forestillinger dog ske gradvist, da ISA France i begyndelsen af 1982 var en vigtig aftager af Tipp-Ex produkter inden for Frankrig. Beiersdorf var derfor rede til indtil videre fortsat at levere paa de hidtidige saerlig gunstige vilkaar, men mod et tilsagn om, at ISA France ikke ville eksportere til Forbundsrepublikken Tyskland og andre eneforhandleres aftaleomraader. Foerst da det viste sig, at ISA France aabenbart ikke overholdt dette tilsagn, kraevede Beiersdorf af sit franske datterselskab, at de omgaaende og fuldstaendigt ophaevede saerbetingelserne (se nr. 32).

(56)Beiersdorf oplyste under hoeringen, at der udelukkende havde ligget salgspolitiske overvejelser til grund for ophaevelsen af saerbetingselserne. Kommissionen kan ikke acceptere dette. Paa grund af forskellige interventioner fra virksomhedens indehaver, var Beiersdorf bekendt med Tipp-Ex's store interesse i at bringe ISA France's »markedsforstyrrende indflydelse« til ophoer. Da Beiersdorf var staerkt opsat paa at opretholde et godt forhold til sin nye aftalepartner, bestod der en forstaaelse mellem parterne om, at ISA France ikke laengere skulle have mulighed for at eksportere til andre EF-lande. At der bestod en saadan forstaaelse, fremgaar deraf, at Beiersdorf sendte Tipp-Ex's indehaver en kopi af de interne instrukser til BDF tesa (se nr. 33).

(57)Den omstaendighed, at ophaevelsen af saerbetingelserne beroede paa en salgspolitik, der var aabenbart fornuftig paa lidt laengere sigt, udelukker ikke, at de fra maj 1982 til begyndelsen af 1983 trufne foranstaltninger ogsaa indgik som led i en aftale eller en samordnet praksis mellem Beiersdorf og Tipp-Ex. Der er for saa vidt ikke tale om et rent subjektivt og subsidiaert formaal med de trufne salgsforanstaltninger, men om et konkurrencerelevant formaal, med hensyn til hvilket, der bestod en forstaaelse mellem parterne, og som er af selvstaendig betydning ved siden af de salgspolitiske overvejelser.

(58)Som et yderligere middel til at sikre en absolut omraadesbeskyttelse kraevede Tipp-Ex detaljerede beviser vedroerende de leverede varers endelige modtager og foranledigede en kontrol efter stedfunden levering. Dette gav Tipp-Ex klart udtryk for overfor sine eneforhandlere (se nr. 19).

(59)Kommissionens konklusioner med hensyn til de faktiske begraensninger giver anledning til at fastslaa, at aftalerne og den samordnede praksis ikke blot havde til formaal at begraense konkurrencen paa Faellesmarkedet maerkbart, men faktisk foerte til en saadan begraensning.

Forhandleraftalerne i saerdeleshed (60)Ifoelge artikel 20, stk. 1, i de forhandleraftaler, der blev indgaaet med Beiersdorf og Tipp-Ex (Leslie McLean), forpligter Tipp-Ex sig til ikke at levere de af aftalen omfattede produkter til uafhaengige forhandlere, om hvem det vides eller ud fra omstaendighederne maa antages, at de vil videresaelge varerne paa en eneforhandlers aftaleomraade. Dette er i realiteten ensbetydende med, at Tipp-Ex forpligter sig til at forbyde uafhaengige forhandlere at eksportere de produkter, der leveres til dem. Ifoelge denne artikels stk. 2 forpligter Tipp-Ex sig til at paalaegge alle sine eneforhandlere de forpligtelser, der er fastsat i standardaftalens artikel 14.

(61)Ifoelge artikel 14 er eneforhandlerne forpligtet til »ikke at saelge aftaleproduktet til kunder, der er etableret uden for aftaleomraadet, med undtagelse af EOEF-medlemsstaterne« (stk. 1). Hvad angaar medlemsstater, som ikke er omfattet af aftaleomraadet, forpligter begge selskaber sig til ikke at foere en aktiv salgspolitik i disse lande (stk. 2). Endvidere hedder det i stk. 1, tredje punktum: »Den autoriserede forhandler forpligter sig desuden til ikke at saelge aftalevarer til kunder, om hvilke han ved, at de vil videresaelge dem i omraader uden for aftaleomraadet«. Denne supplerende forpligtelse er ifoelge artikel 14, stk. 1's aand og bogstav helt klart moentet paa saavel tredjelande som medlemsstater. Ogsaa denne forpligtelse er i realiteten ensbetydende med, at eneforhandlerne har pligt til at forbyde sine kunder at eksportere de varer, de faar udleveret.

(62)Formaalet med bestemmelserne i artikel 20 og 14 i standardaftalen er klart at sikre en absolut omraadebeskyttelse paa den ene side for Tipp-Ex i Forbundsre- publikken Tyskland og paa den anden side for eneforhandlerne i deres respektive aftaleomraader. Formaalet er at afskaere forhandlere, saasom klagerne, om hvem det vides, at de agter at videresaelge i andre aftaleomraader, fra at faa leveret aftaleprodukterne. Endelig sigter denne bestemmelse mod at hindre parallelimportoerer i at faa daekket deres behov direkte hos eneforhandlere i andre aftaleomraader eller hos videreforhandlere i Forbundsrepublikken Tyskland.

Paavirkning af samhandelen mellem medlemsstater (63)Aftalerne og den samordnede praksis mellem Tipp-Ex og dets eneforhandlere i Faellesskabet, samt de i 1983 indgaaede forhandleraftaler kunne og kan stadig maerkbart paavirke samhandelen mellem medlemsstater gennem en begraensning af parallelimport og -eksport.

(64)Artikel 85, stk. 1, finder saaledes anvendelse saavel paa aftalerne og den samordnede praksis mellem Tipp-Ex og dets eneforhandlere i den form, som de har haft senest siden 1979, som paa forhandlerafta- lerne fra 1983.

B. Forordning nr. 67/67/EOEF (65)I medfoer af artikel 1, stk. 1 i forordning nr. 67/67/EOEF kan eneforhandlingsaftaler generelt fritages fra forbudet i artikel 85, stk. 1, naar de opfylder de i naevnte forordning fastsatte betingelser. Forordning nr. 67/67/EOEF udloeb pr. 1. juli 1983, men ifoelge artikel 7 i forordning (EOEF) nr. 1983/83 finder de deri fastsatte bestemmelser dog fortsat anvendelse indtil den 31. december 1986 paa aftaler, der er indgaaet foer den 1. januar 1984.

(66)Eneforhandlingsaftalerne i den form, de senest siden 1979 er blevet anvendt, kan ikke fritages i henhold til forordning nr. 67/67/EOEF, eftersom de paalaegger aftaleparterne konkurrencebegraensende forplig- telser, der gaar ud over de i naevnte forordnings artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, tilladte begraensninger.

Desuden kan aftalerne indskraenke formidlernes eller forbrugernes muligheder for at skaffe sig Tipp-Ex produkter hos andre forhandlere inden for Faellesmarkedet, hvilket ifoelge forordningens artikel 3, litra b), betyder, at forordningens bestemmelser ikke kan bringes i anvendelse.

(67)Heller ikke forhandleraftalerne fra 1983 opfylder betingelserne i forordning nr. 67/67/EOEF. Bestemmelserne i artikel 20, stk. 1 og 2, og artikel 14,

stk. 1, tredje punktum, har til formaal at sikre aftaleparterne en omfattende omraadebeskyttelse, som ikke har hjemmel i forordning nr. 67/67/EOEF. Ifoelge forordningens artikel 1, stk. 1, litra a), indroemmes der ganske vist fritagelse, for saa vidt angaar fabrikantens forpligtelse til udelukkende at levere til eneforhandlerne paa disses aftaleomraade. Der gaelder derimod ingen fritagelse for en i forhanleraftalen fastsat forpligtelse til beskyttelse af eneforhandleren og fabrikanten mod indirekte konkurrence fra handelsvirksomheder, der foretager parallelimport.

(68)Paa den anden side kan det af det ovenfor anfoerte - i modsaetning til, hvad klagerne mener - ikke udledes, at fabrikanten har en generel forpligtelse til at levere. Den omstaendighed, at en fabrikant af egne forretningsmaessige aarsager afstaar fra at levere ab fabrik til en forhandler, der er etableret paa en eneforhandlers aftaleomraade, kan i hvert fald ikke anfaegtes, saafremt forhandleren har adgang til andre forsyningskilder inden for Faellesmarkedet (jf. ogsaa artikel 3, litra b), i forordning nr. 67/67/EOEF).

C. Artikel 85, stk. 3 (69)Tipp-Ex indgav foerst den 7. marts 1985, dvs. efter afslutningen af Kommissionens undersoegelser, begaering om negativattest i medfoer af artikel 2 i forordning nr. 17 og anmeldte samtidig, for alle eventualiteters skyld, standardforhandleraftalen i henhold til samme forordnings artikel 4. Ifoelge forordningens artikel 6 kan en eventuel beslutning om fritagelse ikke gaelde for tiden forud for anmeldelsen.

(70)Den standardaftale, der blev anmeldt den 7. marts 1985, opfylder desuden heller ikke betingelserne for fritagelse i henhold til artikel 85, stk. 3. Det kan specielt ikke fastslaas, at begraensningen af konkurrencemulighederne for handelsvirksomheder, der foretager parallelimport eller -eksport (se nr. 60 til 62), er noedvendig for at opnaa den tilstraebte forbedring af fordelingen af varerne.

D. Artikel 3 i forordning nr. 17 (71)Ifoelge artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17 kan Kommissionen, hvis den konstaterer, at der foreligger en overtraedelse af bestemmelserne i artikel 85, ved beslutning paalaegge de deltagende virksomheder at bringe de konstaterede overtraedelser til ophoer.

(72)Det forekommer noedvendigt at paalaegge Tipp-Ex og dets eneforhandlere i Frankrig, Belgien, Det Forenede Kongerige og Nederlandene at bringe de konstaterede overtraedelser til ophoer og endvidere afgive tilsagn om at undlade at traeffe foranstaltninger med samme formaal eller virkning. Paabuddet om at bringe overtraedelserne til ophoer omfatter ikke aftalerne og den samordnede praksis mellem Tipp-Ex og (...), der blev bragt til ophoer ved (...) udtraeden den 31. december 1981. Denne beslutning er derfor ikke rettet til (...).

E. Artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 (73)I overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17, kan Kommissionen ved beslutning paalaegge virksomheder boeder paa mindst tusind og hoejst en million ECU, idet sidstnaevnte beloeb dog kan forhoejes til 10 % af omsaetningen i det sidste regnskabsaar i hver af de deltagende virksomheder, saafremt de forsaetligt eller uagtsomt overtraeder bestemmelser i traktatens artikel 85, stk. 1. Ved fastsaettelsen af boedens stoerrelse skal der tages hensyn til baade overtraedelsens grovhed og dens varighed.

(74)Kommissionen er af den opfattelse, at det i det foreliggende tilfaelde er berettiget at paalaegge Tipp-Ex en boede. Overtraedelsen af artikel 85,

stk. 1, er sket forsaetligt. Tipp-Ex vidste nemlig, at aftalerne og den samordnede praksis havde til formaal at hindre parallelimport eller -eksport samt at sikre en absolut omraadebeskyttelse. Der forelaa derfor ingen fejltagelse fra Tipp-Ex's side med hensyn til de objektive forudsaetninger for anvendelsen af forbudsbestemmelsen. Dette maa saa meget desto mere laegges til grund, eftersom Kommissionen og Domstolen vedvarende har fastlaaet, at saadanne aftaler er ulovlige.

(75)Hvad angaar stoerrelsen af den boede, der paalaegges Tipp-Ex, har Kommissionen i saerdeleshed taget hensyn til foelgende elementer:

a)De handlinger, der er genstand for denne beslutning, udgoer en alvorlig overtraedelse af EOEF-Traktatens konkurrenceregler, idet de i vaesentligt omfang haemmer integrationen af markederne i Faellesskabet.

b)Den konstaterede overtraedelse, i form af aktive foranstaltninger til markedsafskaermning, varede mindst fra 1979 til 1982.

c)Tipp-Ex er en mellemstor virksomhed, der med store anstrengelser og en betydelig finansiel indsats, har bestraebt sig paa at faa adgang til de europaeiske markeder.

d)Tipp-Ex forsoegte allerede i 1982 at etablere sine forbindelser med eneforhandlerne paa et uangribeligt retligt grundlag, idet den gav en juridisk raadgiver i opdrag at udarbejde en forhandleraftale, der for foerste gang blev indgaaet ved udgangen af 1983.

Paa den anden side har Tipp-Ex imidlertid ikke taget hensyn til de af Beiersdorf gentagne gange foretagne aendringer i aftaleudkastet vedroerende de supplerende begraensninger i artikel 14,

stk. 1, tredje punktum, og artikel 20, stk. 1, med hensyn til EF-medlemsstaterne.

e)Allerede under undersoegelsen erklaerede Tipp-Ex sig rede til at bringe enhver praksis, der maatte vaere uforenelig med EOEF-Traktatens konkurrenceregeler, til ophoer, og i givet fald at aendre de paagaeldende bestemmelser i sine forhandleraftaler.

(76)Der boer endvidere paalaegges Beiersdorf en boede. Dette selskab deltog i det mindste i andet halvaar af 1982 aktivt i Tipp-Ex's markedsafskaermningsforanstaltninger. De ansvarlige personer var tydeligvis klar over, at de trufne foranstaltninger ikke var forenelige med artikel 85, samt at de i hvert fald ogsaa havde til formaal at hindre parallelimport og -eksport via ISA France. Dette modbevises ikke af den omstaendighed, at Beiersdorf havde en betydelig personlig interesse i gradvis at forhoeje priserne over for ISA France (se nr. 29 og 30), hvilket indirekte maatte foere til, at ISA France i sidste ende ville faa mindre spillerum til at foretage paralleleksport. Af dokumenter fra Beiersdorf fremgaar nemlig, at Beiersdorf traf disse foranstaltninger efter et krav fra Tipp-Ex og med Tipp-Ex's indforstaaelse, samt at disse foranstaltninger umiddelbart sigtede paa at hindre ISA France i at foretage paralleleksport.

(77)Denne antagelse modsiges heller ikke af, at Beiersdorf under forhandlingerne i forbindelse med forhandleraftalerne havde foreslaaet at afpasse disse efter bestemmelserne i forordning nr. 67/67/EOEF. For det foerste blev forhandleraftalen foerst indgaaet i december 1983, for det andet handlede de deltagende parter ikke under paaberaabelse af den salgsaftale, der skulle indgaas, men som led i en konkret samordnet praksis mellem Tipp-Ex's indehaver og ledelsen af Beiersdorfs afdeling for tesa-produkter.

(78)Kommissionen underkender naturligvis ikke, at Beiersdorfs ansvar for ivaerksaettelsen af konkurrencebegraensningerne i vaesentlig grad reduceres som foelge af, at denne virksomhed blot gav efter for pression fra Tipp-Ex.

Af denne aarsag er Kommissionen af den opfattelse, at den boede, der boer paalaegges Beiersdorf, skal vaere vaesentlig lavere end den, der paalaegges Tipp-Ex.

(79)Kommissionen agter derimod ikke at paalaegge de oevrige eneforhandlere boeder. Det drejer sig her om mindre virksomheder, som kun delvis og modstraebende og udelukkende under betydeligt pres har tilsluttet sig den af Tipp-Ex fulgte politik. I betragtning af Tipp-Ex's resolutte bestraebelser paa at bekaempe parallelhandel havde disse virksomheder konkret grund til at befrygte, at Tipp-Ex, saafremt de ikke samarbejdede, ville traekke eneforhandlingsrettighederne tilbage, hvilket ogsaa skete for saa vidt angaar (...). Desuden har det, ud over den generelle indforstaaelse med den af Tipp-Ex fulgte politik, ikke kunnet fastslaas, at disse eneforhandlere konkret skulle have samarbejdet med Tipp-Ex om undladelsen af at levere til de to klagere -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Aftalerne og den samordnede praksis mellem Tipp-Ex paa den ene side og eneforhandlerne Beiersdorf, Burotex, (...), Esveha-Rijam og Tipp-Ex (Leslie McLean) paa den anden side om undladelse af at levere til kunder, som videresaelger aftalevarerne i andre medlemsstater, udgoer en overtraedelse af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1.

Artikel 2

De paagaeldende virksomheder bringer omgaaende de i arti- kel 1 omhandlede overtraedelser til ophoer i det omfang, de endnu finder sted, og undlader at traeffe foranstaltninger, med samme formaal eller virkninger.

Artikel 3

Fritagelse i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 3, for den standardforhandleraftale, der blev anmeldt den 7. marts 1985, afslaas.

Artikel 4

Nedennaevnte virksomheder paalaegges foelgende boeder:

-Tipp-Ex Vertrieb GmbH & Co KG: en boede paa 400 000 ECU,

-Beiersdorf AG: en boede paa 10 000 ECU.

Disse boeder skal inden tre maaneder efter meddelelsen af denne beslutning indbetales paa nedennaevnte konti tilhoerende Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber:

a)Konto Nr. 262.00.64910 Sal. Oppenheim & Cie,

Untersachsenhausen 4 D-5000 Koeln;Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber,

Bruxelles - ECU,

(ved betaling i ECU);

b)Konto Nr. 260.00.64910 Sal. Oppenheim & Cie,

Untersachsenhausen 4 D-5000 Koeln;(ved betaling i DM).

Boeden baerer automatisk rente fra udloebet af ovennaevnte frist til den sats, der anvendes af Den Europaeiske Fond for Monetaert Samarbejde for dennes transaktioner i ECU, og som var gaeldende den foerste arbejdsdag i den maaned, hvor denne beslutning er vedtaget, med tillaeg af tre og et halvt points, det vil sige 10 %.

Sker betalingen i naevnte virksomheders nationale valuta, omregnes beloebet efter den gaeldende kurs paa dagen forud for indbetalingen.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til:

1.Tipp-Ex Vertrieb GmbH & Co KG,

Eschborner Landstrasse 135,

D-6000 Frankfurt/M. 94;

2.Beiersdorf AG,

Unnastrasse 48,

D-2000 Hamburg 20;

3.Burotex SA Tollaan / Av. du Péage 65,

B-1940 St. Stevens - Woluwe;

4.Esveha-Rijam BV NL-2400 AE Alphen a/d Rijn;

5.Tipp-Ex (Leslie McLean) Limited,

5, Crawley Hill,

GB-Camberley-Surrey GU 15 2DD.

Denne beslutning kan tvangsfuldbyrdes i henhold til EOEF-Traktatens artikel 192.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 10. juli 1987.

Paa Kommissionens vegnePeter SUTHERLANDMedlem af Kommissionen

(1)EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s. 204/62.

(2)EFT nr. 127 af 20. 8. 1963, s. 2268/63.

(1)I den offentliggjorte udgave af denne beslutning er visse tal i overensstemmelse med artikel 21 i forordning nr. 17 udeladt for at beskytte forretningshemmeligheder.

(2)I den til offentliggoerelse bestemte tekst til naervaerende beslutning er navnet paa denne virksomhed, til hvilken beslutningen ikke er stilet, udeladt, og der henvises udelukkende til virksomheden saaledes ».................«.

(1)EFT nr. L 173 af 30. 6. 1983, s. 1.

(2)EFT nr. L 57 af 25. 3. 1967, s. 849/67.

(3)EFT nr. C 101 af 13. 4. 1984, s. 2.

(1)Sml. 1983, s. 3151.

(2)Endnu ikke offentliggjort.