Der ydes ingen [eksport]estitution, når produkterne ikke er af sund og sædvanlig handelskvalitet, og, hvis disse produkter er bestemt til konsum, når deres anvendelse til dette formål er udelukket eller i betydelig grad forringet på grund af deres egenskaber eller tilstand.

Hvad nærmere angår korn, findes der en tilsvarende bestemmelse i artikel 2, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1569/77 af 11. juli 1977

Forordning om fastsættelse af fremgangsmaden ved og betingelserne for inlcrvcntionsorganerncs overtagelse af korn, EFT 1977 L 174, s. 15.

1)For at kornet kan godkendes til intervention, skal det være af sund, sædvanlig handelsmæssig kvalitet.2)Kornet anses for at være af sund, sædvanlig handelsmæssig kvalitet, når det har den for den pågældende kornart karakteristiske farve og en sund lugt, samt er fri for levende skadedyr (herunder mider) på alle udviklingsstadier, og såfremt det opfylder de i bilaget fastsatte minimumskriterier for kvaliteten.

underkaste de produkter, de udfører, de samme begrænsninger og i almindelighed de samme kontrolforanstaltninger med hensyn til radioaktivitet som dem, der gælder for deres eget marked (punkt 2).

[Artikel 2] Med forbehold af de øvrige gældende bestemmelser er det en betingelse for de i artikel 1 omhandlede produkters overgang til fri omsætning, at de overholder de maksimumstoleranceværdier, der er fastsat i artikel 3.

[Artikel 3] De i artikel 2 omhandlede maksimumstoleranceværdier er følgende:

Cæsium 134- og 137-radioaktiviteten må ikke overstige:

370 Bq/kg for mælk henhørende under pos. 0401 og 0402 i den fælles toldtarif samt for sådanne Ievnedsmidler bestemt til særlig ernæring af spædbørn i de første fire til seks måneder af disses liv ...

Forordning (Euratom) nr. 3954/87

EFT 1987 L 371, s. 11.

Medlemsstaternes opmærksomhed henledes på, at varer, der tilbydes til intervention, efter fællesskabsreglerne for interventionsopkøb skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet og ikke må indeholde stoffer, der kan være til skade for menneskers sundhed. I øvrigt kan ethvert landbrugsprodukt, der ikke kan markedsføres på grund af sine egenskaber, heller ikke omfattes af en opkøbskontrakt.

Med hensyn til de produkter, for hvilke der er ansøgt om eksportrestitution, bemærkes i øvrigt, at restitutionen efter artikel 15 i forordning (EØF) nr. 2730/79 (EFT L 317 af 12.12.1979) ydes for produkter af sund og sædvanlig handelskvalitet, hvis anvendelse til konsum ikke er udelukket på grund af deres egenskaber eller tilstand.

På baggrund af ovenstående og Rådets forordning (EØF) nr. 1707/86 (EFT L 146 af 31.5.1986) kan produkter, der ikke overholder maksimumstoleranceværdierne, ikke anses for at opfylde betingelserne for interventionsopkøb, ligesom de heller ikke giver ret til eksportsrestitutioner. Udgifterne hertil udredes derfor ikke af EUGFL.

Telex nr. VS-S-1/1187/86/D1/GG/G8, underskrevet af D. Legras, generaldirektør for landbrug.

Der ydes ikke restitutioner for produkter, hvis indhold af radioaktivitet overstiger de maksimalt tilladte niveauer, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne. Niveauerne for de pågældende produkter uanset oprindelse, der er kontamineret som følge af ulykken på kernekraftværket Tjernobyl, er fastsat i artikel 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 3955/87 ....

Vel vidende, at den græske hvede var for radioaktiv til at opfylde de krav, som Kommissionen havde fastsat i telexmeddelelsen af 24. juli 1986, fik Ellinika Dimitriaka fra Frankrig leveret hvede, der var af en sund kvalitet eller kun lidt kontamineret af radioaktivitet. Den franske hvede blev oplagt i særskilte siloer. De græske og franske hvedepartier blev i øvrigt lastet særskilt (men skiftevis). Der blev udstedt i alt fire forskellige udførselsangivelser til toldvæsenet og fire særskilte lastningstilladelser

Som det fremgår af forelæggelseskendelsen blev der lastet 14000 tons græsk hvede i perioden 12.-18.4.1988 (angivelse nr. 502/88), 7000 tons fransk hvede i perioden 18.-20.4. (angivelse nr. 530/88), en blanding af 11000 tons græsk hvede og 17500 tons fransk hvede i perioden 20.4.-5.5.1988 (angivelse nr. 536/88) og, endelig, 5500 tons fransk hvede (angivelse nr. 643/88). De nodvendige lastningstilladelser er dateret hhv. 18.4., 20.4., 6.5. og 9.5.1988.

Er telexmeddelelsen af 24. juli 1986, hvori Kommissionen også for udførsel af produkter til tredjelande fastsætter de maksimums-toleranceværdier for radioaktivitet, som ved forordning (EØF) nr. 1707/86 blev fastsat for indførsel af de samme produkter til Fællesskabet, gyldig, og er den bindende for medlemsstaterne?

For at tage stilling til dette spørgsmål vil jeg sondre mellem, på den ene side, den bindende karakter af telexmeddelelsen af 24. juli 1986 og, på den anden side, meddelelsens gyldighed.

Også jeg kan tilslutte mig denne opfattelse. Allerede i mit forslag til afgørelse i Kydep-sagen erklærede jeg mig enig med Kommissionen, som havde anført, at retligt må meddelelsen betragtes som et forklarende eller fortolkende notat, som Kommissionen fremsendte til medlemsstaterne som led i deres administrative samarbejde, og hvori Kommissionen mindede medlemsstaterne om reglerne for EUGFL-finansiering af landbrugsudgifter. Et sådant notat, der — som med rette anført af den græske regering — ikke er en bindende retsakt i EF-traktatens artikel 189's forstand, kan ikke forpligte medlemsstaterne.

Denne løsning fremgår i øvrigt klart af Domstolens faste praksis siden dommen af 27. marts 1980 i Sucrimex-sagen

Sag 133/79, Sml. 1980, s. 1299.

Det står fast, at anvendelsen af fællesskabsbestemmelser om eksportrestitutioner påhviler de hertil udpegede nationale organer, og at Kommissionen ikke har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende bestemmelsernes fortolkning, men kun har mulighed for at tilkendegive sin opfattelse, som ikke er bindende for de nationale myndigheder (præmis 16) (min fremhævelse)

Denne udtalelse bekræftes i folgende afgorelser: dom af 10.6.1982, sag 217/81, Interagra, Sml. s. 2233, præmis 8, og af 18.10.1984, sag 109/83, Eurico, Sml. s. 3581, præmis 20, samt Domstolens kendelse af 17.5.1989, sag 151/88, Italien mod Kommissionen, Sml. s. 1255, præmis 22, af 13.6.1991, sag C-50/90, Sunzest, Sml. I, s. 2917, præmis 13, og af 8.3.1991, forenede sager C-66/91 og C-66/91 R, Emerald Meats, Sml. I, s. 1143, præmis 30.

Ellinika Dimitriaka har fremført to argumenter mod telexmeddelelsens gyldighed. Selskabet har først henvist til bilaget til forordning nr. 3954/87 (jf. punkt 5 ovenfor), som under overskriften Maksimalt tilladte niveauer for levnedsmidler og foder angiver et niveau for radioaktiv kontamination på 1250 Bq/kg

Jf. rubrikken Andre levnedsmidler undtagen de mindre vigtige, posten Alle andre nuklider med en halveringstid på mere end ti dage, især Cs-134 og Cs-137. Ud for de andre poster under samme rubrik angives maksimumsværdier på mellem 80 og 2000 Bq/kg.

Det er fuldt ud rimeligt, at Kommissionen i sin egenskab af fællesskabsrettens vogter og forvaltningsmyndighed for EUGFL gør medlemsstaterne opmærksom på de fællesskabsregler, som også medlemsstaterne skal anvende. Det er også helt normalt, at Kommissionen som led i det administrative samarbejde med medlemsstaterne giver sin for tolkning med hensyn til anvendelsen af reglerne om EUGFL-finansiering, eftersom Kommissionen siden skal anvende disse regler i forbindelse med den årlige afslutning af EUGFL-regnskaberne

Jf. artikel 5, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21.4.1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, EFT 1970 I, s. 196.

Den pågældende telexmeddelelse ... er í øvrigt efter min opfattelse en holdbar fortolkning af de bestemmelser, der citeres, eller af de relevante bestemmelser.

Jf. punkt 20 i mit forslag til afgørelse.

Når der ikke findes en udtrykkelig bestemmelse, er det da Kommissionen eller medlemsstaternes kompetente myndigheder, der kan fortolke artikel 15 i forordning (EØF) nr. 2730/79, som var i kraft på det relevante tidspunkt (og som nu er artikel 13 i forordning (EØF) nr. 3665/87), og for udførsel fastsætte tilsvarende bestemmelser som dem, der gælder for indførsel, nemlig om, hvad der skal forstås ved et produkt af sund og handelsmæssig kvalitet, eller skal der derimod, når der er tale om restitutioner, foreligge bindende fællesskabsretlige bestemmelser, hvori det omhyggeligt præciseres, i hvilke tilfælde der ikke ydes restitutioner, for at den nationale myndighed kan træffe afgørelse om, at en eksportør ikke har ret til fællesskabsstøtte ... og var det narmere bestemt nødvendigt at udstede forordning (EØF) nr. 3494/88 for at undgå betaling af eksportrestitutioner, såfremt produkternes kontamineringsgrad for radioaktivitet overstiger, hvad der er fastsat for indførsel af tilsvarende produkter? (Min fremhævelse).

Det betyder, at det inden fastsættelsen af bindende fællesskabsregler, som også omfatter udførsel, som med rette fremhævet af Kommissionen og den græske regering, påhvilede medlemsstaterne selv at fastsætte maksimumstoleranceværdier for udbetaling af restitutioner ved udførsel af landbrugsprodukter til tredjelande

Jf. punkt 17 i mit forslag til afgørelse i Kydep-sagen.

Må denne fortolkning i øvrigt ikke anses for rimelig? Jeg kan nemlig vanskeligt se, hvorledes en medlemsstat skulle kunne give grønt lys for udførsel (og således konsum på et andet marked) af landbrugsprodukter, som ikke var fundet egnet til konsum på hjemmemarkedet.

Hvis det måtte vise sig, at en sådan afgørelse ikke var begrundet, bør der udbetales eksportrestitutioner til Ellinika Dimitriaka. Må afgørelsen derimod anses for begrundet, betyder det imidlertid ikke nødvendigvis, at Ellinika Dimitriaka ikke kan gøre krav på restitutioner, idet udbetaling af restitutioner kan begrundes i andre forhold, også uden at ændre toldangivelserne. Herom handler det tredje spørgsmål, hvis relevans således afhænger af besvarelsen af det fjerde spørgsmål, som jeg derfor skal behandle først.

Vedrører bestemmelserne i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 3665/87 udelukkende beregningen af eksportstøtte og overhovedet ikke artikel 13 i forordning (EØF) nr. 3665/87, hvorefter ovennævnte fællesskabsstøtte ikke ydes, når de udførte produkter ikke er af sund kvalitet, således at det er unødvendigt at ændre ovennævnte angivelser?

Den i spørgsmålet nævnte artikel 3 findes under overskriften Almindelige bestemmelser i forordning nr. 3665/87. Det bestemmes herved:

1.Ved udførselsdagen forstås den dato, på hvilken toldvæsenet antager den udførselsangivelse, hvori det angives, at der vil blive ansøgt om restitution.2.Datoen for antagelse af udførselsangivelsen lægges til grund ved bestemmelse af:

a)restitutionssatsen ...b)de justeringer, der i givet fald skal foretages af restitutionssatsen ...

Jeg kan derfor kun foreslå, at det fjerde præjudicielle spørgsmål som affattet af den forelæggende ret besvares således, at artikel 3 i forordning nr. 3665/87 også vedrører forordningens artikel 13, således at det ikke kan fastslås, at artikel 3, stk. 4, er uden betydning for vurderingen af, om de berørte produkter er af sund og sædvanlig handelskvalitet, som ifølge artikel 13 er afgørende for, om der kan ydes restitution.

Det er klart, at også dette spørgsmål lå til grund for det fjerde præjudicielle spørgsmål. Da alle procesdeltagerne har taget stilling til dette punkt i deres skriftlige indlæg (jf. punkt 30 nedenfor), skal jeg nu behandle det nærmere.

1.Med følgende forbehold kan klarereren på egen anmodning berigtige ... angivelser ...:

a)Der skal anmodes om berigtigelse, inden varerne har forladt toldstedet eller det hertil anviste sted, medmindre anmodningen vedrører oplysninger, hvis nøjagtighed toldvæsenet kan kontrollere, selv om varerne ikke er til stede.b)Der kan ikke gives tilladelse til berigtigelse, når anmodningen fremsættes, efter at toldmyndighederne har meddelt klarereren, at de vil undersøge varerne, eller at de selv har konstateret, at de pågældende oplysninger er ukorrekte.c)Berigtigelsen må ikke medføre, at angivelsen kommer til at vedrøre andre varer end dem, den oprindeligt vedrørte.

Ifølge Ellinika Dimitriaka gav artikel 7 i direktiv 81/177/EØF mulighed for at berigtige angivelserne, såfremt berigtigelsen ikke omfattede ændringer vedrørende varerne som sådanne, jf. artikel 7, stk. 1, litra a). De græske myndigheder kunne ifølge Ellinika Dimitriaka heller ikke påberåbe sig artikel 7, stk. 1, litra b), som støtte for ikke at berigtige angivelserne. Det var kun muligt, såfremt myndighederne havde anfægtet nøjagtigheden af Ellinika Dimitriaka's oplysninger i angivelsen.

Kommissionen har anført, at betingelserne for berigtigelse af angivelserne skāl fortolkēs restriktivt for at forhindre misbrug. Den mener dog, at når henses til de særlige omstændigheder i den foreliggende sag, må man finde en pragmatisk løsning for at muliggøre udbetaling af restitutioner. Ifølge Kommissionen kunne den græske regering i det foreliggende tilfælde selv uden materiel berigtigelse have betragtet de fire særskilte toldangivelser som én og samme angivelse.

Det er ubestridt, at Ellinika Dimitriaka ikke anmodede om en berigtigelse af angivelserne, inden varerne har forladt toldstedet eller det hertil anviste sted. Den i artikel 7, stk. 1, litra a), nævnte betingelse kan derfor kun anses for opfyldt, såfremt anmodningen vedrører oplysninger, hvis nøjagtighed toldvæsenet kan kontrollere, selv om varerne ikke er til stede.

I det foreliggende tilfælde ville det først og fremmest betyde, at de græske toldmyndigheder, som har kontrolleret radioaktiviteten af de forskellige græske og franske hvedepartier, rent matematisk kunne have beregnet radioaktiviteten af blandingen af disse partier og således fastslået nøjagtigheden af de oplysninger, der blev meddelt til støtte for anmodningen om berigtigelse af angivelserne, selv om varerne ikke var til stede. Den i artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 81/177/EØF fastsatte betingelse er således opfyldt.

Kommissionen tilføjer i øvrigt, at en sådan matematisk beregning ville have været i overensstemmelse med forordning nr. 2751/88 — som indeholdt en generalisering af den ordning, hvorefter kontamineret græsk hvede blandet med ikke-kontamineret hvede kunne eksporteres til tredjelande (jf. punkt 8 ovenfor) — således at der efter denne forordnings ikrafttræden den 4. september 1988 ikke ville have været noget til hinder for, at Ellinika Dimitriaka gjorde krav på de restitutioner, som nu nægtes selskabet, fordi de faktiske omstændigheder lå forud for denne dato.

Den ved licitation fastsatte restitution ydes kun ... hvis kvaliteten af den eksporterede hårde hvede mindst svarer til den kvalitet, der kræves ved intervention, jf. forordning (EØF) nr. 1569/77. Den maksimale procentvise andel af knækkede kerner forhøjes dog til 8%, den maksimale procentvise andel af forskellige urenheder til 5% og den specifikke minimumsvægt til 75 kg pr. hl.

Med henblik herpå foretager det kompetente organ en analyse af den lastede vare og holder en ekstra prøve af hvert parti, som udtages og forsegles i tilslagsmodtagerens eller hans repræsentants tilstedeværelse, til rådighed for Kommissionen.

Det fremgår klart af denne bestemmelse, at analysen af de lastede varer kræver de kompetente nationale myndigheders aktive medvirken. Det er netop myndighederne, som lader foretage en analyse i tilslagsmodtagerens eller hans repræsentants tilstedeværelse for at afgøre, om de for intervention krævede kvalitetsnormer — og således også de normer, der gælder ved radioaktiv kontaminering

De for radioaktivitet gældende normer udgør en integrerende del af de i forordning nr. 1569/77 fastsatte kvalitetskriterier for korn med henblik på intervention, jf. punkt 21 i mit forslag til afgørelse i Kydep-sagen.

Jeg er derfor nået til det resultat, at de betingelser, som ifølge artikel 7, stk. 1, i direktiv 81/177/EØF skal være opfyldt for efterfølgende at kunne berigtige toldangivel ser, ikke er opfyldt under omstændigheder som de her foreliggende.

Såfremt det antages, at det via en fortolkning kan forbydes, at der ydes restitutioner, hvis produkterne ikke er af sund kvalitet, jf. de betingelser, der er fastsat for indførsel af de samme produkter i medlemsstaterne, er det eneste dokument, der vedrører partiets egenskaber, da udførselsangivelsen på den dag, hvor toldvæsenet antager den, jf. artikel 3 i forordning (EØF) nr. 3665/87, og er det for udbetalingen af fællesskabsstøtte følgelig uden betydning, at partiet efter det nævnte tidspunkt er blevet blandet i skibets lastrum for at undgå, at radioaktiviteten af det udførte produkt, som ikke længere kan opdeles,overskrider maksimumstoleranceværdierne, eller indebærer den omstændighed, at der er tale om en blanding, at udførselsangivelserne skal berigtiges, efter at toldvæsenet har antaget det?

Den græske regering har anført, at det er umuligt at udbetale eksportrestitutioner uden berigtigelse af toldangivelserne. Det siger sig selv, at Ellinika Dimitriaka ikke kan tilslutte sig dette synspunkt. Selskabet mener, at det under alle omstændigheder har ret til restitutioner i henhold til princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og proportionalitetsprincippet.

fællesskabsretten ikke er til hinder for, at der i vedkommende nationale lovgivning som kriterier for at udelukke tilbagesøgning af uretmæssig udbetalt støtte tages hensyn til beskyttelsen af den berettigede forventning ... Dog forudsættes det herved, at de fastsatte betingelser er de samme som i forbindelse med tilbagesøgning af rent nationale pengeydelser, og at der fuldt ud tages hensyn til Fællesskabets interesser (præmis 33).

Det bør understreges, at det modsatte også gælder inden for rammerne af den foreliggende sag. Hvis det med andre ord måtte vise sig, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og/eller proportionalitetsprincippet, som udgør en del af Fællesskabets retsorden, sikrer en virksomhed som Ellinika Dimitriaka en retsbeskyttelse, som går ud over retsbeskyttelsen i henhold til national ret, skal den nationale retsinstans i fuldt omfang tage hensyn til de fællesskabsretlige principper, når den som i det foreliggende tilfælde skal tage stilling til gyldigheden af en retsakt, der er udstedt af en national myndighed på grundlag og under anvendelse af fællesskabsretten

Det kan ved analogi udledes af Domstolens dom af 18.6.1991 i sag C-260/89, ERT, Sm!. I, s. 2925, pramis 42-45, hvori Domstolen anerkendte den nationale retsinstans' kompetence og forpligtelse til at kontrollere, om en national bestemmelse, som henhorer under fællesskabsrettens anvendelsesområde, er i strid med fællesskabsreglerne, herunder de almindelige retsgrundsætninger.

For det første har ingen af procesdeltagerne, end ikke den græske regering, bestridt, at Ellinika Dimitriaka har handlet i god tro. Jeg skal herefter nævne det forhold, at én af de fire af Ellinika Dimitriaka oprindeligt indgivne angivelser vedrørte et græsk hvedeparti, der var blandet med fransk hvede, og at denne angivelse uden videre var blevet antaget af toldmyndighederne, uden at de analyserede den radioaktive kontaminering af den blanding, som angivelsen vedrørte. Det kan i øvrigt af det forhold, at de græske toldmyndigheder uden forbehold og uden at kræve en analyse antog angivelsen af det parti, som Ellinika Dimitriaka på eget initiativ havde blandet inden udførselsdatoen, at myndighederne stiltiende gav afkald på at kræve en analyse af alle de blandede partier. Det gælder så meget desto mere, som myndighederne, når henses til oprindelsen af de forskellige hvedepartier og den heraf følgende indbyrdes sammenhæng mellem de fire forskellige angivelser, kunne regne ud, at Ellinika Dimitriaka også havde til hensigt at blande de tre andre partier på båden.

Det drejer sig nærmere bestemt om Ellinika Dimitriaka's — af den græske regering ubestridte — udsagn, hvorefter de græske myndigheder, som skønnede, at de 25000 tons græsk hvede, der skulle eksporteres, var for radioaktivt kontamineret til, at der kunne ydes eksportrestitutioner, ikke selv traf foranstaltninger for at undgå, at hvede med samme kontamineringsgrad blev konsumeret på græsk område. Såfremt det må antages, at dette udsagn er korrekt, må man rejse spørgsmålet, om ikke den byrde, som herved pålagdes Ellinika Dimitriaka under hensyn til beskyttelsen af den offentlige sundhed, må anses for urimelig.

I denne forbindelse vil jeg gerne tilføje, at således som det fremgår af præamblen til forordning nr. 2751/88 (jf. punkt 8 ovenfor), opfordrede Fællesskabet, ved hjælp af en særlig interventionsforanstaltning, til at blande kontamineret græsk korn med andet korn:

Produktionen af hård hvede i Grækenland overstiger dette lands behov, og derudover er der stadig omfattende gamle lagre, især fra høsten 1986

...

da der ildte findes egnede foranstaltninger, kan man forvente en forværring af situationen på det græske marked, som kan medføre et alvorligt lagerproblem...

...

denne særlige interventionsforanstaltning bør have form af direkte eksportstøtte for således at undgå udgifterne for Fællesskabets budget i forbindelse med opkøb og oplagring af produkter ...

De nævnte citater er fra første og femte betragtning til forordning nr. 2751/88.

Såfremt den nationale retsinstans måtte nå til det resultat, at afgørelsen om ikke at udbetale eksportrestitutioner ikke hvilede på et ønske om at beskytte den offentlige sundhed, må afgørelsen være så meget mere uforenelig med proportionalitetsprincippet, som de græske myndigheder ved at nægte at udbetale eksportrestitutioner tilsidesatte medlemsstaternes forpligtelse til at varetage Fællesskabets finansielle interesser

Denne forpligtelse fremgår efter min mening af EØF-traktatens artikel 5 og er konkretiseret, for så vidt angår svig, i EF-traktatens artikel 209A samt i artikel K.1, nr. 5, i traktaten om Den Europæiske Union.

1)Kommissionens telexmeddelelse af 24. juli 1986 om fastsættelse af maksimumstoleranceværdier for radioaktivitet ved udførsel af produkter til tredjelande er en fortolkende retsakt, som ikke binder medlemsstaterne, og som Kommissionen havde kompetence til at udstede.2)Da der ikke fandtes bindende fællesskabsregler, var medlemsstaternes kompetente myndigheder på tidspunktet for de omhandlede eksporttransaktioner beføjet til ved analogi at anvende de i artikel 15 i forordning nr. 2730/79 og artikel 13 i forordning nr. 3665/87 indeholdte regler for indførsel af landbrugsprodukter fra tredjelande på udførsel af tilsvarende produkter til tredjelande.3)Bestemmelserne i artikel 3 i forordning nr. 3665/87 vedrører også forordningens artikel 13. Under omstændigheder som de her foreliggende er betingelserne i artikel 7, stk. 1, i direktiv 81/177/EØF for efterfølgende berigtigelse af toldangivelser ikke opfyldt.4)Det tilkommer den nationale retsinstans — under overholdelse af fællesskabsrettens princip om beskyttelse af den berettigede forventning og proportionalitetsprincippet — at afgøre, om der alligevel bør ydes eksportrestitutioner under omstændigheder som de her foreliggende.