Hver medlemsstat anerkender de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, der udstedes til medlemsstaternes statsborgere af de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med artikel 1 i direktiv 78/1027/EØF, og som er anført i artikel 3, ved på sit område at tildele dem samme virkning som de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, den selv udsteder, for så vidt angår adgang til og udøvelse af virksomhed som dyrlæge.

1)Er artikel 59 i EØF-traktaten og Rådets direktiv 78/1026/EØF og 78/1027/EØF af 18. december 1978, vedtaget til gennemførelse inden for området dyrlægevirksomhed, til hinder for en national lovgivning om inseminering af hornkvæg, hvorefter udstedelse af inseminørautorisation til dyrlæger gøres betinget af fremlæggelse af en attest fra den autoriserede direktør for et inseminerings center, hvori det bekræftes, at attestens indehaver ved foretagelse af insemineringer er undergivet hans myndighed, og hvorefter det således under strafansvar forbydes dyrlæger frit at levere tjenesteydelser, gennem et system, hvor personer, der har sluttet sig sammen i insemineringscentre, men som ikke nødvendigvis er uddannede dyrlæger, har monopol inden for et geografisk område på udøvelse af denne virksomhed, således at dyrlægers virksomhed væsentligt begrænses?2)Er artikel 52 i EØF-traktaten og Rådets direktiv 78/1026/EØF og 78/1027/EØF af 18. december 1978, vedtaget til gennemførelse inden for området dyrlægevirksomhed, til hinder for en national lovgivning om inseminering af hornkvæg, hvorefter der under visse betingelser udstedes inseminørsautorisation til uddannede dyrlæger, men hvorefter det forbydes dem under strafansvar at udøve denne virksomhed — og deres etableringsret derved gøres indholdsløs — medmindre de etablerer sig under et såkaldt insemineringscenters myndighed, idet disse centre, der består af personer, der ikke nødvendigvis er uddannede dyrlæger, har monopol i et bestemt geografisk område på at udøve denne virksomhed, således at uddannede dyrlægers etableringsret inden for hele det franske territorium ikke fuldt ud kan udøves uden tilknytning til et center?3)Skal Rådets direktiver af henholdsvis 25. juli 1977 (77/504/EØF) — om racerent aviskvæg — og af 18. juni 1987 (87/328/EØF) — om godkendelse af racerent aviskvæg til avlsbrug — der blev vedtaget af veterinærpolitimæssige hensyn, og som efter deres ordlyd har til formål at sikre fri samhandel inden for Fællesskabet, fortolkes således, at de tillader national lovgivning om udøvelse af inseminering at indføre et geografisk monopol af egentlig økonomisk art for centre, der består af personer, som ikke nødvendigvis er uddannede dyrlæger?4)Er det foreneligt med de relevante bestemmelser i Rådets direktiv 77/504/EØF og 87/328/EØF, der ikke indeholder nogen begrænsninger i uddannede dyrlægers etableringsret og virksomhed, at det i en national ordning bestemmes, at der for at udøve virksomhed som inseminør kræves en autorisation til inseminering af hornkvæg, og at autorisationen gøres betinget af fremlæggelse af en attest fra den autoriserede direktør for et insemineringscenter, hvori det bekræftes, at attestens indehaver ved foretagelse af insemineringer er undergivet hans myndighed, og at det således forbydes uddannede dyrlæger at udøve denne virksomhed, eller at den begrænses med den begrundelse, at de skal være undergivet den autoriserede chef for et insemineringscenter, der således har et monopol på at foretage insemineringer inden for et bestemt geografisk område?5)Er et tjenesteydelsesmonopol som det, der er etableret ved lov af 28. december 1966 om opdræt og dennes gennemførelsesbestemmelser, foreneligt med artikel 37 og 59 i EØF-traktaten, for så vidt det udelukker al inseminering foretaget af andre personer — selv om de er tilstrækkeligt uddannede og kompetente til at foretage indgrebet — end de ansatte ved insemineringscentrene, der har monopolet?