2.Det fremgår af beslutningen, at en advokat i Paris, Jules Borker, har anmodet advokatrådet om at afgøre hvilke betingelser, der gælder for hans adgang til, i form af tjenesteydelser, at udøve virksomhed som advokat ved enhver ret i en medlemsstat, efter at en af afdelingerne for straffesager ved Landgericht Köln har afslået at lade ham møde for retten for en civil part i en straffesag. Det fremgår af sagens akter, at Oberlandesgericht Köln, efter den civile parts appel, ved kendelse af 23. januar 1980 stadfæstede denne afgørelse under hensyn til, at direktiv 77/249 ikke kan anses for gældende national ret. Under disse omstændigheder har advokatrådet erklæret, at det finder det rigtigt, inden det træffer afgørelse, at forelægge Domstolen følgende spørgsmål i medfør af traktatens artikel 1 77 :Skal bestemmelserne i EØF-traktatens artikel 59 ff og i Rådets direktiv af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser forstås som regler, der efter deres art, opbygning og ordlyd hjemler private rettigheder, som de kan gøre gældende ved de nationale domstole i en medlemsstat, og som disse skal beskytte, selv om vedkommende medlemsstat ikke inden for den fastsatte frist har iværksat de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme nævnte direktiv, og kan en advokat i artikel 2's forstand i Rådets direktiv af 22. marts 1977, der opfylder betingelserne for at drive advokatvirksomhed i den medlemsstat han kommer fra, ved en ret i værtslandet — der også er en medlemsstat — hvor han ønsker at præstere tjenesteydelser som advokat, med rette påberåbe sig, at direktivet har direkte virkning, når han har oplyst, at han samarbejder med en advokat, der repræsenterer parterne, og som driver virksomhed i værtslandet, selv om sidstnævnte stat ikke inden for den i direktivets artikel 8 fastsatte frist har iværksat de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet?