1999/547/EF: Kommissionens beslutning af 14. juli 1999 om ændring af beslutning 94/432/EF og 94/433/EF om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 93/23/EØF og 93/24/EØF hvad angår statistiske undersøgelser af produktionen og bestandstørrelser inden for svine- og hornkvægsektorerne (meddelt under nummer K(1999) 2080)
EF-Tidende nr. L 209 af 07/08/1999 s. 0033 - 0033
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 14. juli 1999 om ændring af beslutning 94/432/EF og 94/433/EF om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 93/23/EØF og 93/24/EØF hvad angår statistiske undersøgelser af produktionen og bestandstørrelser inden for svine- og hornkvægsektorerne (meddelt under nummer K(1999) 2080) (1999/547/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådet direktiv 93/23/EØF af 1. juni 1993 om statistiske undersøgelser af svineproduktionen(1), senest ændret ved direktiv 97/77/EF(2), særlig artikel 6, stk. 2 og 3, under henvisning til Rådets direktiv 93/24/EØF af 1. juni 1993 om statistiske undersøgelser af hornkvægproduktionen(3), senest ændret ved direktiv 97/77/EF, særlig artikel 1, stk. 2 og 3, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Kommissionens beslutning 94/432/EF(4), ændret ved beslutning 95/380/EF(5), og Kommissionens beslutning 94/433/EF(6), ændret ved beslutning 1999/47/EF(7), fastsættes gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 93/23/EØF og 93/24/EØF; (2) medlemsstaterne kan efter anmodning få tilladelse til at foretage underinddelingen efter områder for så vidt angår de endelige resultater af svineundersøgelsen i april eller maj/juni eller august; (3) medlemsstater, hvis hornkvægbestand er på under 1,5 mio. dyr, kan efter anmodning bemyndiges til helt at undlade at foretage den ene af de to undersøgelser, der skal foretages i maj/juni eller november/december; (4) der foreligger anmodninger fra Grækenland og Belgien om de nævnte muligheder for at fravige bestemmelserne; (5) denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Landbrugsstatistiske Komité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 72/279/EØF(8) - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Beslutning 94/432/EF ændres således: I bilag IV, litra d), tilføjes under "Maj/juni" "Belgien". Artikel 2 Beslutning 94/433/EF ændres således: I bilag V, litra b), udgår under "November/december", "Grækenland", og under "Maj/juni" tilføjes "Grækenland". Artikel 3 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 1999. På Kommissionens vegne Yves-Thibault DE SILGUY Medlem af Kommissionen (1) EFT L 149 af 21.6.1993, s. 1. (2) EFT L 10 af 16.1.1998, s. 28. (3) EFT L 149 af 21.6.1993, s. 5. (4) EFT L 179 af 13.7.1994, s. 22. (5) EFT L 228 af 23.9.1995, s. 25. (6) EFT L 179 af 13.7.1994, s. 27. (7) EFT L 15 af 20.1.1999, s. 10. (8) EFT L 179 af 7.8.1972, s. 1.