|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2326 |
20.11.2025 |
ÆNDRINGSPROTOKOL TIL AFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM AUTOMATISK UDVEKSLING AF OPLYSNINGER OM FINANSIELLE KONTI TIL FORBEDRING AF EFTERRETTELIGHED VEDRØRENDE INTERNATIONAL BESKATNING
DEN EUROPÆISKE UNION
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt »Schweiz«,
i det følgende hver for sig benævnt »kontraherende part« eller under ét »kontraherende parter« ER —
MED HENVISNING TIL, at de kontraherende parter har et langvarigt og tæt forhold med hensyn til gensidig bistand i skattespørgsmål, som oprindeligt bestod i anvendelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF (1), og som senere blev udviklet til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti til forbedring af efterrettelighed vedrørende international beskatning (2) (»aftalen«), som ændret ved ændringsprotokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastsat i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (3), baseret på gensidig automatisk udveksling af oplysninger ved gennemførelse af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) standard for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti på skatteområdet (»den globale standard«),
MED HENVISNING TIL, at ændringer af den globale standard efter OECD's første omfattende gennemgang heraf blev godkendt af OECD's Komité for Fiskale Anliggender i august 2022 og vedtaget af OECD-Rådet den 8. juni 2023 ved dets reviderede henstilling om internationale standarder for automatisk udveksling af oplysninger på skatteområdet (»ajourføringen af den globale standard«),
MED HENVISNING TIL, at OECD's omfattende gennemgang identificerede finansielle instrumenters stigende kompleksitet samt fremkomsten og anvendelsen af nye typer digitale aktiver og anerkendte nødvendigheden af at tilpasse den globale standard for at sikre en omfattende og effektiv overholdelse af skattereglerne,
MED HENVISNING TIL, at ajourføringen af den globale standard har udvidet anvendelsesområdet for indberetning til at omfatte nye digitale finansielle produkter, såsom Specificerede elektroniske pengeprodukter og Digitale centralbankvalutaer, som udgør troværdige alternativer til traditionelle finansielle konti, der allerede er omfattet af indberetning i henhold til den globale standard,
MED HENVISNING TIL, at OECD's nye ramme for indberetning af kryptoaktiver, der blev indført parallelt med ajourføringen af den globale standard, fungerer som en supplerende mekanisme på globalt plan og er specifikt udformet til at imødegå den hurtige udvikling og vækst på markedet for kryptoaktiver,
MED HENVISNING TIL, at det blev anset for bydende nødvendigt at sikre et effektivt samspil mellem disse to rammer, navnlig for at begrænse tilfælde af dobbelt rapportering, ved: i) at udelukke Specificerede elektroniske pengeprodukter og Digitale centralbankvalutaer fra anvendelsesområdet for rammen for indberetning af kryptoaktiver, i betragtning af at de er omfattet af den ajourførte globale standard, ii) at betragte kryptoaktiver, der er omfattet af den ajourførte globale standard, som Finansielle aktiver med henblik på indberetning af Forvaltningskonti, Egenkapital eller Gæld i Investeringsenheder (undtagen i tilfælde, hvor der leveres tjenesteydelser, der gennemfører valutavekslingstransaktioner for eller på vegne af kunder, som er omfattet af rammen for indberetning af kryptoaktiver), indirekte investeringer i kryptoaktiver gennem andre traditionelle finansielle produkter eller traditionelle finansielle produkter udstedt i kryptoform og iii) at indføre en valgfri bestemmelse, der giver indberettende finansielle institutter mulighed for at fravælge indberetning af bruttoprovenu for aktiver, der er klassificeret som kryptoaktiver i henhold til begge rammer, når sådanne oplysninger indberettes i henhold til rammen for indberetning af kryptoaktiver, samtidig med at alle andre oplysninger, såsom kontosaldo, fortsat indberettes i henhold til den globale standard,
MED HENVISNING TIL, at rammen for indberetning af kryptoaktiver er blevet gennemført i Den Europæiske Union ved Rådets direktiv (EU) 2023/2226 (4), som ændrede Rådets direktiv 2011/16/EU (5), idet disse bestemmelser finder anvendelse fra den 1. januar 2026, og Schweiz har forpligtet sig til at gennemføre rammen for indberetning af kryptoaktiver i sin nationale lovgivning og anvende disse bestemmelser fra samme dato,
MED HENVISNING TIL, at de kontraherende parter med henblik på at begrænse tilfælde af dobbelt indberetning bør anvende afgrænsningen mellem aftalen, rammen for indberetning af kryptoaktiver og direktiv (EU) 2023/2226 på en måde, der er i overensstemmelse med afgrænsningen mellem den ajourførte globale standard og rammen for indberetning af kryptoaktiver,
MED HENVISNING TIL, at ajourføringen af den globale standard med henblik på at forbedre pålideligheden og anvendelsen af de udvekslede oplysninger indfører mere detaljerede indberetningskrav og styrkede procedurer for passende omhu,
MED HENVISNING TIL, at ajourføringen af den globale standard tilføjer en ny kategori »Undtaget konto« for kapitalbidragskonti og en de minimis-tærskel for indberetning af Indskudskonti med Specificerede elektroniske pengeprodukter,
MED HENVISNING TIL, at kommentarerne til ajourføringen af den globale standard omfatter en valgfri ny kategori »Ikke-indberettende finansielt institut« for egentlige nonprofitenheder, der opererer til gavn for offentligheden (»Kvalificeret nonprofitenhed«), og fastslår, at anvendelsen af denne mulighed, for at imødegå bekymringer om potentiel omgåelse af indberetningspligten, bør være underlagt passende kontrolprocedurer for hver enhed, udført af en myndighed i den jurisdiktion, hvor den pågældende enhed ellers er indberetningspligtig,
MED HENVISNING TIL, at Schweiz ønsker at gøre brug af muligheden for at medtage den nye kategori »Kvalificeret nonprofitenhed« og er i færd med at oprette de retlige og administrative mekanismer, der skal sikre bekræftelse af, at enhver enhed, der påberåber sig status som »Kvalificeret nonprofitenhed«, opfylder de relevante betingelser, inden en sådan enhed behandles som et Ikke-indberettende finansielt institut i Schweiz,
MED HENVISNING TIL, at medlemsstaterne i overensstemmelse med direktiv (EU) 2023/2226 ikke vil gøre brug af muligheden for at medtage den nye kategori »Kvalificeret nonprofitenhed«, og at en enheds status som »Kvalificeret nonprofitenhed« i Schweiz ikke vil påvirke sådanne enheders status i medlemsstaterne, hvis disse enheder anses for at være indberettende finansielle institutter dér,
MED HENVISNING TIL, at medlemsstaterne og Schweiz ønsker at sikre opkrævning af merværdiafgift (moms) og inddrivelse af momsfordringer for at undgå ikke-beskatning og bekæmpe momssvig,
MED HENVISNING TIL, at de kontraherende parter vil anvende deres respektive databeskyttelseslovgivning og -praksis — for Schweiz' vedkommende navnlig forbundsloven om databeskyttelse af 25. september 2020 (6) og dens bekendtgørelse af 31. august 2022 (7) og for Den Europæiske Unions vedkommende navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (8) — på behandlingen af personoplysninger, der udveksles i overensstemmelse med aftalen, og forpligter sig til at underrette hinanden uden unødig forsinkelse i tilfælde af ændringer i indholdet af denne lovgivning og praksis,
MED HENVISNING TIL, at Kommissionens beslutning 2000/518/EF (9) fastslog, at for alle aktiviteter, der falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (10), anses Schweiz for at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger, der videregives fra Den Europæiske Union,
MED HENVISNING TIL, at Kommissionens rapport af 15. januar 2024 til Europa-Parlamentet og Rådet om den første gennemgang af, hvordan de afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, der er vedtaget i henhold til artikel 25, stk. 6, i direktiv 95/46/EF, fungerer, (11) bekræfter, at Schweiz fortsat sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger, der videregives fra Den Europæiske Union,
MED HENVISNING TIL, at medlemsstaterne og Schweiz har indført: i) passende sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer, at oplysninger, der modtages i henhold til aftalen, forbliver fortrolige og udelukkende anvendes til brug for og af de personer eller myndigheder, der er berørt af eller fører tilsyn med ansættelse eller opkrævning eller inddrivning af, håndhævelse eller retsforfølgelse i forbindelse med eller afgørelse om klager vedrørende skatter, samt for andre tilladte formål, og ii) infrastruktur til en effektiv udveksling af oplysninger (herunder procedurer, der sikrer rettidige, præcise, sikre og fortrolige udvekslinger af oplysninger, effektiv og pålidelig kommunikation og kapacitet til hurtigt at løse spørgsmål og problemer vedrørende udvekslinger eller anmodninger om udvekslinger og til at administrere bestemmelserne i aftalens artikel 4 som ændret ved denne ændringsprotokol),
MED HENVISNING TIL, at behandling af oplysninger i henhold til aftalen er nødvendig og forholdsmæssig, så medlemsstaternes og Schweiz' skatteforvaltninger korrekt og utvetydigt kan identificere de pågældende skatteydere, kan forvalte og håndhæve deres skattelovgivning i grænseoverskridende situationer, kan vurdere sandsynligheden for, at der begås skatteunddragelse, og kan undgå unødvendige yderligere undersøgelser —
BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
ARTIKEL 1
I aftalen foretages følgende ændringer:
|
1) |
Titlen affattes således: »Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti og gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer til forbedring af efterrettelighed vedrørende international beskatning«. |
|
2) |
Indledningen mellem titlen og ordene »ER BLEVET ENIGE OM AT INDGÅ FØLGENDE AFTALE:« affattes således: »DEN EUROPÆISKE UNION og DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt »Schweiz«, i det følgende hver for sig benævnt »kontraherende part« eller under ét »kontraherende parter« «. |
|
3) |
Følgende præambel indsættes før ordene »ER BLEVET ENIGE OM AT INDGÅ FØLGENDE AFTALE:«
»MED HENBLIK PÅ at gennemføre OECD's standard for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti (»den globale standard«) inden for rammerne af et samarbejde, der tager hensyn til begge de kontraherende parters legitime interesser, MED HENVISNING TIL, at de kontraherende parter har et langvarigt og tæt forhold med hensyn til gensidig bistand i skattespørgsmål, som oprindeligt bestod i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (*1), udfærdiget i Luxembourg den 26. oktober 2004 (»opsparingsaftalen«), MED HENVISNING TIL, at de kontraherende parter byggede videre på dette forhold ved at indgå ændringsprotokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (*2), udfærdiget i Bruxelles den 27. maj 2015 (»ændringsprotokollen af 27. maj 2015 «), hvorved aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti til forbedring af efterrettelighed vedrørende international beskatning (»den globale standardaftale«) blev oprettet på grundlag af gensidig automatisk udveksling af oplysninger med forbehold af visse fortrolighedskrav og andre beskyttelsesforanstaltninger, herunder bestemmelser, der begrænser anvendelsen af de udvekslede oplysninger, MED HENVISNING TIL, at ændringsprotokollen af 27. maj 2015 erstattede bestemmelserne i opsparingsaftalen, samtidig med at bestemmelserne i opsparingsaftalens artikel 15 om udbytte-, rente- og royaltybetalinger mellem virksomheder blev bibeholdt, og at de blev omnummereret til artikel 9 i den globale standardaftale, MED HENVISNING TIL, at den globale standard efter OECD's første omfattende revision heraf er blevet opdateret ved OECD-Rådets reviderede henstilling af 8. juni 2023 om de internationale standarder for automatisk udveksling af oplysninger i skattespørgsmål (»ajourføringen af den globale standard«), bl.a. ved at integrere visse e-pengeprodukter og digitale centralbankvalutaer i indberetningsforpligtelsen under den globale standard, betragte kryptoaktiver som finansielle aktiver, samtidig med at dobbeltindberetning i forhold til rammen for indberetning af kryptoaktiver undgås, samt ved at indføre mere detaljerede indberetningskrav og styrkede procedurer for passende omhu, MED HENVISNING TIL, at den globale standardaftale efter ajourføringen heraf blev ændret ved ændringsprotokollen til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti til forbedring af efterrettelighed vedrørende international beskatning, udfærdiget i Bruxelles den 20. oktober 2025 (»ændringsprotokollen af 20. oktober 2025 «), hvoraf visse bestemmelser fandt midlertidig anvendelse fra den 1. januar 2026, og som ændrede titlen på den globale standardaftale til »aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti og gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer til forbedring af efterrettelighed vedrørende international beskatning« (»aftalen«), MED HENVISNING TIL, at Den Europæiske Union og Schweiz ved ændringsprotokollen af 20. oktober 2025 ønskede at styrke deres samarbejde om opkrævning af merværdiafgift (moms) og inddrivelse af momsfordringer for at undgå ikke-beskatning og bekæmpe momssvig, MED HENVISNING TIL, at de kontraherende parter vil anvende deres respektive databeskyttelseslovgivning og -praksis — for Schweiz' vedkommende navnlig forbundsloven om databeskyttelse af 25. september 2020 (*3) og dens bekendtgørelse af 31. august 2022 (*4) og for Den Europæiske Unions vedkommende navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (*5) — på behandlingen af personoplysninger, der udveksles i overensstemmelse med aftalen, og forpligter sig til at underrette hinanden uden unødig forsinkelse i tilfælde af ændringer i indholdet af denne lovgivning og praksis, MED HENVISNING TIL, at Kommissionens beslutning 2000/518/EF (*6) fastslog, at for alle aktiviteter, der falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (*7), anses Schweiz for at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger, der videregives fra Den Europæiske Union, MED HENVISNING TIL, at Kommissionens rapport af 15. januar 2024 til Europa-Parlamentet og Rådet om den første gennemgang af, hvordan de afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, der er vedtaget i henhold til artikel 25, stk. 6, i direktiv 95/46/EF (*8), bekræfter, at Schweiz fortsat sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger, der videregives fra Den Europæiske Union, MED HENVISNING TIL, at medlemsstaterne og Schweiz har indført: i) passende sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer, at oplysninger, der modtages i henhold til aftalen, forbliver fortrolige og udelukkende anvendes til brug for og af de personer eller myndigheder, der er berørt af eller fører tilsyn med ansættelse eller opkrævning eller inddrivning af, håndhævelse eller retsforfølgelse i forbindelse med eller afgørelse om klager vedrørende skatter, samt for andre tilladte formål, og ii) infrastruktur til en effektiv udveksling af oplysninger (herunder procedurer, der sikrer rettidige, præcise, sikre og fortrolige udvekslinger af oplysninger, effektiv og pålidelig kommunikation og kapacitet til hurtigt at løse spørgsmål og problemer vedrørende udvekslinger eller anmodninger om udvekslinger og til at administrere bestemmelserne i aftalens artikel 4 som ændret ved denne ændringsprotokol), MED HENVISNING TIL, at kategorierne Indberettende finansielt institut og Indberetningspligtig konto, der er omfattet af aftalen, er udformet med henblik på at begrænse skatteyderes muligheder for at undgå at blive indberettet ved at flytte aktiver til finansielle institutter eller investere i finansielle produkter, der ligger uden for dette direktivs anvendelsesområde, MED HENVISNING TIL, at visse Finansielle institutter og konti, der udgør en lav risiko for at blive anvendt til skatteunddragelse, bør udelukkes fra anvendelsesområdet for kategorierne Indberettende finansielt institut og Indberetningspligtig konto, der er omfattet af aftalen, MED HENVISNING TIL, at de finansielle oplysninger, der skal indberettes og udveksles, ikke alene bør omfatte al relevant indkomst (renter, udbytter og lignende former for indkomst), men også kontosaldi og salgsindtægter fra Finansielle aktiver med henblik på at tage højde for situationer, hvor en skatteyder forsøger at skjule kapital, som i sig selv udgør indkomst eller aktiver, hvor skatten er unddraget, MED HENVISNING TIL, at behandlingen af oplysninger i henhold til aftalen er nødvendig og forholdsmæssig, så medlemsstaternes og Schweiz' skatteforvaltninger korrekt og utvetydigt kan identificere de pågældende skatteydere, kan forvalte og håndhæve deres skattelovgivning i grænseoverskridende situationer, kan vurdere sandsynligheden for, at der begås skatteunddragelse, og kan undgå unødvendige yderligere undersøgelser, (*1) EUT L 385 af 29.12.2004, s. 30, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2004/911/oj." (*2) EUT L 333 af 19.12.2015, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/prot/2015/2400/oj." (*3) RS 235.1." (*4) RS 235.11." (*5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj)." (*6) Kommissionens beslutning 2000/518/EF af 26. juli 2000 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF vedrørende tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Schweiz (EFT L 215 af 25.8.2000, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2000/518/oj)." (*7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1995/46/oj)." (*8) COM(2024) 7 final.« " |
|
4) |
I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende litraer:
(*9) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/112/oj)." (*10) RS 641.20.« " |
|
5) |
Følgende overskrift indsættes efter artikel 1: »AFSNIT 1 AUTOMATISK INFORMATIONSUDVEKSLING«. |
|
6) |
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
|
|
7) |
I artikel 3 foretages følgende ændringer:
|
|
8) |
Følgende afsnit indsættes efter artikel 4: »AFSNIT 2 INDDRIVELSESBISTAND KAPITEL 1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER ARTIKEL 4a Formål Formålet med dette afsnit er at fastlægge rammen for inddrivelsesbistand mellem medlemsstaterne og Schweiz med henblik på at gøre det muligt for de myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen af momslovgivningen, at yde hinanden bistand for at sikre overholdelse af lovgivningen og beskyttelse af momsindtægterne. ARTIKEL 4b Anvendelsesområde 1. Dette afsnit fastsætter regler og procedurer for samarbejde om inddrivelse af følgende fordringer:
2. Dette afsnit berører ikke anvendelsen af reglerne om bistand ved inddrivelse af fordringer på momsområdet mellem medlemsstaterne. ARTIKEL 4c Organisation 1. Hver Stat udpeger et centralt forbindelseskontor med ansvar for anvendelsen af dette afsnit i aftalen. Indtil videre er de centrale forbindelseskontorer for medlemsstaterne de centrale forbindelseskontorer, der er udpeget til at yde inddrivelsesbistand mellem medlemsstaterne. Schweiz underretter Det Blandede Udvalg om sit centrale forbindelseskontor. 2. Hver Stat skal underrette Det Blandede Udvalg om alle relevante ændringer vedrørende det udpegede centrale forbindelseskontor. Det Blandede Udvalg skal videregive de modtagne oplysninger til medlemsstaterne og Schweiz. KAPITEL 2 UDVEKSLING AF OPLYSNINGER ARTIKEL 4d Anmodning om oplysninger 1. Artikel 5, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med dette afsnit. 2. En anmodning om oplysninger skal fremsættes ved anvendelse af det fælles transmissionssystem, der er godkendt af OECD, eller ethvert andet passende datatransmissionssystem, der måtte blive aftalt i fremtiden. KAPITEL 3 MEDDELELSE AF DOKUMENTER ARTIKEL 4e Meddelelsesmidler En kompetent myndighed, der er etableret i en Stat, kan meddele ethvert dokument vedrørende en fordring som omhandlet i artikel 4b eller inddrivelsen heraf direkte pr. post, anbefalet post eller elektronisk til en person i en anden Stat, på hvis område dette afsnit finder anvendelse. KAPITEL 4 INDDRIVELSESFORANSTALTNINGER ELLER RETSBEVARENDE FORANSTALTNINGER ARTIKEL 4f Anmodning om inddrivelse 1. Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed inddriver den bistandssøgte myndighed fordringer, der er omhandlet i artikel 4b, som er omfattet af en akt, der hjemler ret til eksekution i den Stat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende. En anmodning om inddrivelse skal fremsættes ved anvendelse af det fælles transmissionssystem, der er godkendt af OECD, eller ethvert andet passende datatransmissionssystem, der måtte blive aftalt i fremtiden. 2. Den bistandssøgende myndighed tilsender den bistandssøgte myndighed alle relevante oplysninger, som vedrører den sag, der har begrundet anmodningen om inddrivelse, så snart den har fået kendskab til disse oplysninger. ARTIKEL 4g Betingelser for anmodninger om inddrivelse 1. Den bistandssøgende myndighed kan ikke fremsætte en anmodning om inddrivelse, hvis og så længe fordringen eller akten, der tillader eksekutionen, bestrides i den Stat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende, undtagen i tilfælde, hvor artikel 4j, stk. 4, tredje afsnit, finder anvendelse. 2. Inden den bistandssøgende myndighed fremsætter en anmodning om inddrivelse
Det er ikke nødvendigt at anvende sådanne inddrivelsesprocedurer og bistand, der er til rådighed i den bistandssøgende myndigheds Stat, for så vidt som dette ville give anledning til uforholdsmæssige vanskeligheder. ARTIKEL 4h Akt, der hjemler ret til eksekution i den Stat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, og andre dokumenter som bilag hertil 1. Anmodninger om inddrivelse ledsages af en ensartet akt, der hjemler ret til eksekution i den Stat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende. Denne udgør det eneste grundlag for inddrivelsesforanstaltninger i den Stat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, og der kræves ingen anerkendelse, supplering eller erstatning i denne Stat. Det Blandede Udvalg fastsætter, hvilke oplysninger der skal gives i den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den Stat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende. 2. Anmodningen om inddrivelse af en fordring ledsages af en scanning eller en kopi af den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende Stat. Den kan ledsages af andre dokumenter. ARTIKEL 4i Eksekution af anmodningen om inddrivelse 1. Med henblik på inddrivelse i den Stat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, behandles enhver fordring, for hvilken der er fremsat anmodning om inddrivelse, på samme måde som hvis det drejede sig om en fordring fra den pågældende Stat, medmindre andet er fastsat i dette afsnit. Den bistandssøgte myndighed udøver sine beføjelser og procedurer i henhold til denne Stats love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, medmindre andet er fastsat i dette afsnit. 2. Den Stat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, er ikke forpligtet til at give fordringer, der søges inddrevet, samme fortrinsstilling som lignende fordringer, der er opstået i den Stat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, medmindre andet aftales eller er hjemlet i den pågældende Stats nationale lovgivning. En Stat, der i forbindelse med gennemførelsen af dette afsnit giver fordringer, der er opstået i en anden Stat, fortrinsstilling, kan ikke afslå at give de samme eller lignende fordringer fra andre medlemsstater samme fortrinsstilling på samme vilkår. 3. Den Stat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, inddriver fordringen i sin egen valuta. ARTIKEL 4j Tvister 1. Tvister vedrørende fordringen, den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den Stat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende, eller den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den Stat, hvor den bistandssøgte er hjemmehørende, og tvister vedrørende gyldigheden af en meddelelse foretaget af en bistandssøgende myndighed, hører under de kompetente instansers kompetence i den Stat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende. Hvis fordringen, den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den Stat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende, eller den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den Stat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, anfægtes under inddrivelsesforretningen af en berørt part, underretter den bistandssøgte myndighed den pågældende part om, at sagen skal indbringes for den kompetente instans i den Stat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende, i overensstemmelse med gældende lovgivning i denne Stat. 2. Tvister vedrørende eksekutionsforanstaltninger, der træffes i den Stat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, herunder om opfyldelsen af betingelserne for at sende en anmodning om inddrivelse i henhold til denne aftale, indbringes for den kompetente instans i denne Stat i overensstemmelse med dens love og administrative bestemmelser. 3. Hvis en sag er blevet indbragt som omhandlet i stk. 1, underretter den bistandssøgende myndighed den bistandssøgte myndighed herom og oplyser, i hvilket omfang fordringen ikke er anfægtet. 4. Så snart den bistandssøgte myndighed har modtaget de i stk. 3 nævnte oplysninger enten fra den bistandssøgende myndighed eller fra den berørte part, suspenderer den eksekutionsforretningen, for så vidt angår den anfægtede del af fordringen, indtil der foreligger en afgørelse fra den kompetente instans om spørgsmålet, medmindre den bistandssøgende myndighed anmoder om andet i overensstemmelse med nærværende stykkes tredje afsnit. Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed, eller hvis den bistandssøgte myndighed på anden måde anser det for nødvendigt, kan den bistandssøgte myndighed træffe retsbevarende foranstaltninger for at sikre inddrivelse, for så vidt som de gældende love og administrative bestemmelser tillader det, uden at dette dog berører anvendelsen af artikel 4l. Den bistandssøgende myndighed kan i henhold til de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i den pågældende bistandssøgende Stat, anmode den bistandssøgte myndighed om at inddrive en anfægtet fordring eller den anfægtede del af en fordring, for så vidt som det er tilladt efter de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i den Stat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende. Sådanne anmodninger begrundes. Hvis indsigelsesspørgsmålet senere afgøres til fordel for den betalingspligtige, tilbagebetaler den bistandssøgende myndighed eventuelt inddrevne beløb med tillæg af eventuel erstatning i overensstemmelse med gældende lovgivning i den Stat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende. Hvis der er indledt en gensidig aftaleprocedure mellem de Stater, hvor henholdsvis bistandssøgende og bistandssøgte myndigheder er hjemmehørende, og resultatet af proceduren kan påvirke den fordring, i forbindelse med hvilken der er anmodet om bistand, skal inddrivelsesforanstaltningerne suspenderes eller standses, indtil proceduren er afsluttet, medmindre den vedrører et umiddelbart hastetilfælde på grund af svig eller insolvens. Hvis inddrivelsesforanstaltningerne suspenderes eller standses, finder andet afsnit anvendelse. ARTIKEL 4k Ændring eller tilbagetrækning af anmodningen om inddrivelsesbistand 1. Den bistandssøgende myndighed underretter straks den bistandssøgte myndighed om efterfølgende ændringer af anmodningen om inddrivelse eller tilbagetrækning heraf og oplyser om årsagerne til ændringerne eller tilbagetrækningen. 2. Hvis ændringen af anmodningen skyldes en afgørelse fra den i artikel 4j, stk. 1, omhandlede kompetente instans, fremsender den bistandssøgende myndighed denne afgørelse sammen med en revideret ensartet akt, der hjemler ret til eksekution i den Stat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende. Den bistandssøgte myndighed træffer derefter yderligere inddrivelsesforanstaltninger på grundlag af den reviderede ensartede akt. Inddrivelsesforanstaltninger eller retsbevarende foranstaltninger, som allerede er truffet på grundlag af den oprindelige ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den Stat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, kan fortsættes på grundlag af den reviderede akt, medmindre ændringen af anmodningen skyldes, at den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den Stat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende, eller den oprindelige ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den Stat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, er ugyldig. Artikel 4h og 4j finder anvendelse på den reviderede ensartede akt. ARTIKEL 4l Anmodning om retsbevarende foranstaltninger Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed retsbevarende foranstaltninger, hvis dette er tilladt efter dens nationale lovgivning og i henhold til dens administrative praksis, for at sikre inddrivelse, hvis en fordring eller den akt, der hjemler ret til eksekution i den Stat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende, anfægtes på det tidspunkt, hvor anmodningen foretages, eller hvis fordringen endnu ikke er omhandlet i en akt, der hjemler ret til eksekution i den Stat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende, for så vidt retsbevarende foranstaltninger er mulige i en lignende situation i henhold til lovgivning og administrativ praksis i den Stat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende. Med henblik på iværksættelsen af denne artikel finder artikel 4f, stk. 2, og artikel 4i, 4j og 4k tilsvarende anvendelse. ARTIKEL 4m Begrænsning af den bistandssøgte myndigheds forpligtelser 1. Den bistandssøgte myndighed er ikke forpligtet til at yde den i artikel 4f-4l omhandlede bistand, hvis den oprindelige anmodning om bistand i henhold til artikel 4d, 4f eller 4l vedrører fordringer, der er over fem år gamle regnet fra den dato, hvor den pågældende fordring ikke længere kan anfægtes i den Stat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende. For anfægtede krav beregnes denne periode fra den dato, hvor tvisten afgøres ved den endelige afgørelse. Hvis den Stat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende, giver henstand eller mulighed for betaling i rater, anses den femårige tidsfrist ikke for at løbe før det tidspunkt, hvor den samlede betalingsperiode udløber. I disse tilfælde er den bistandssøgte myndighed dog ikke forpligtet til at yde bistand i forbindelse med fordringer, der er over ti år gamle, regnet fra den dato, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit. 2. En Stat er ikke forpligtet til at yde bistand, hvis det samlede beløb af de fordringer, der er omfattet af dette afsnit, og for hvilke der anmodes om inddrivelsesbistand, er mindre end et beløb, der fastsættes i EUR af Det Blandede Udvalg. 3. Så længe Det Blandede Udvalg ikke har vedtaget eller ændret en sådan tærskel, fastsættes det i stk. 2 nævnte beløb til:
Tærsklen på 5 000 EUR forhøjes igen til 10 000 EUR, hvis en Stat over en periode på fem hele kalenderår i gennemsnit har modtaget mere end 250 anmodninger om året om inddrivelse i henhold til artikel 4f, stk. 1. Nærværende stykkes litra b) kan derefter anvendes på ny. Det Blandede Udvalg skal underrette medlemsstaterne og Schweiz om enhver ændring i den årligt gældende tærskel. 4. Den bistandssøgte myndighed underretter den bistandssøgende myndighed om grunden til, at anmodningen om bistand ikke kan imødekommes. ARTIKEL 4n Forældelse 1. Spørgsmål om forældelse afgøres udelukkende ud fra de retsregler, der gælder i den bistandssøgende Stat. 2. Enhver anmodning om inddrivelse eller retsbevarende foranstaltninger i henhold til dette afsnit har den virkning, at forældelsesfristen for de pågældende fordringer suspenderes, indtil den bistandssøgte myndighed har efterkommet anmodningen. Den i første afsnit omhandlede suspension må ikke overstige fem år fra datoen for afsendelsen af anmodningen om inddrivelse eller retsbevarende foranstaltninger. 3. Stk. 2 berører ikke rettighederne for den Stat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende, til at træffe foranstaltninger med henblik på at suspendere, afbryde eller forlænge forældelsesfristen i overensstemmelse med den gældende lovgivning i denne Stat. ARTIKEL 4o Omkostninger 1. Den bistandssøgte myndighed søger at inddrive de omkostninger, den har afholdt i forbindelse med inddrivelsen, fra den pågældende person og tilbageholde disse i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser i dens Stat. Desuden kan den anmodede myndighed tilbageholde 5 % af det inddrevne beløb, dog mindst 500 EUR og højst 5 000 EUR. 2. Staterne giver indbyrdes afkald på godtgørelse af omkostninger i forbindelse med den gensidige bistand, som de yder hinanden i medfør af dette afsnit. Ved inddrivelser, der enten frembyder særlige vanskeligheder, er forbundet med meget store omkostninger eller falder inden for rammerne af bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, kan de bistandssøgende og bistandssøgte myndigheder imidlertid træffe aftale om særlige godtgørelsesregler i de pågældende sager. 3. Uanset stk. 1 og 2 forbliver den Stat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende, ansvarlig over for den Stat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, for godtgørelse af eventuelle omkostninger og tab som følge af foranstaltninger, som erklæres ubegrundede, for så vidt angår fordringens indhold eller gyldigheden af den akt, der hjemler ret til eksekution og/eller retsbevarende foranstaltninger, og som er udstedt af den pågældende bistandssøgende myndighed. KAPITEL 5 GENNEMFØRELSE OG ANVENDELSE ARTIKEL 4p Det Blandede Udvalg 1. De kontraherende parter opretter herved et blandet udvalg bestående af repræsentanter for hver kontraherende part. Det Blandede Udvalg sikrer, at dette afsnit fungerer og gennemføres korrekt. 2. Det Blandede Udvalg fremsætter henstillinger med henblik på at fremme dette afsnits mål og vedtage afgørelser om:
3. Det Blandede Udvalg træffer afgørelse med enstemmighed blandt de kontraherende parter. Det Blandede Udvalgs afgørelser er bindende for de kontraherende parter. Det Blandede Udvalg fastsætter selv sin forretningsorden. De kontraherende parter forpligter sig til at få de i stk. 2 omhandlede afgørelser vedtaget af Det Blandede Udvalg inden for en periode på 12 måneder fra dette afsnits ikrafttræden. Hvis de kontraherende parter ikke når til enighed om at vedtage de i stk. 2 omhandlede afgørelser, udpeger hver part en repræsentant og indleder bilaterale drøftelser med henblik på i mindelighed at løse de udestående spørgsmål inden for 12 måneder. 4. Det Blandede Udvalg mødes mindst én gang om året og gennemgår dette afsnits anvendelse og effektivitet hvert femte år. Hver kontraherende part kan anmode om, at der indkaldes til møde. Formandskabet i Det Blandede Udvalg varetages skiftevis af hver af de kontraherende parter. Dato og sted for hvert møde, samt dagsordenen, fastsættes efter aftale mellem de kontraherende parter. 5. Hvis en kontraherende part ønsker at få dette afsnit revideret, skal den underrette Det Blandede Udvalg herom. Ændringen af dette afsnit træder i kraft, når parternes respektive interne procedurer er afsluttet. ARTIKEL 4q Anvendelse af standardformularerne til inddrivelsesbistand i henhold til andre aftaler Standardformularerne til anmodninger i henhold til dette afsnit og til de ledsagedokumenter, der er omhandlet i artikel 4h og artikel 4k, stk. 2, og som er vedtaget af Det Blandede Udvalg, kan også anvendes til inddrivelsesbistand mellem en medlemsstat og Schweiz vedrørende andre fordringer, for hvilke der er mulighed for inddrivelsesbistand i henhold til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for deres finansielle interesser (*11), udfærdiget i Luxembourg den 26. oktober 2004, og til inddrivelsesbistand mellem en medlemsstat og Schweiz vedrørende andre fordringer end de fordringer, der er omhandlet i artikel 4b, hvis en sådan inddrivelsesbistand er mulig i henhold til andre retligt bindende instrumenter om inddrivelsesbistand. Anvendelsen og accepten af sådanne standardformularer til inddrivelsesbistand vedrørende andre fordringer, jf. nærværende stykke, afhænger ikke af en bekræftelse af denne mulighed i de andre berørte aftaler. ARTIKEL 4r Udveksling af oplysninger uden forudgående anmodning Hvis en tilbagebetaling af skatter eller afgifter vedrører en person, der er etableret eller hjemmehørende i en anden Stat, på hvis område denne aftale finder anvendelse, kan den Stat, hvorfra tilbagebetalingen skal finde sted, underrette den Stat, hvor den pågældende er etableret eller hjemmehørende, om den forestående tilbagebetaling. ARTIKEL 4s Samarbejde om andre anliggender De kontraherende parter skal undersøge mulighederne for gensidig bistand ved inddrivelse af andre skattekrav inden for en periode på fire år efter den første dag i januar efter undertegnelsen af ændringsprotokollen af 20. oktober 2025. (*11) EUT L 46 af 17.2.2009, s. 8, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2009/127/oj.« " |
|
9) |
Følgende overskrift indsættes før artikel 5: »AFSNIT 3 BESTEMMELSER, DER GÆLDER FOR AFSNIT 1 OG AFSNIT 2«. |
|
10) |
Følgende overskrift indsættes efter artikel 6: »AFSNIT 4 ANDRE BESTEMMELSER«. |
|
11) |
Bilag I ændres således:
|
|
12) |
I bilag III udgår litra ac). |
|
13) |
De kontraherende parters fælles erklæring om aftalen og bilagene affattes således: »FÆLLES ERKLÆRING FRA DE KONTRAHERENDE PARTER OM AFTALEN OG DENS BILAG De kontraherende parter er hvad angår gennemførelsen af aftalen og bilagene som ændret ved ændringsprotokollen af 20. oktober 2025 enige om, at kommentarerne til OECD-modellen for aftaler mellem kompetente myndigheder og den fælles indberetningsstandard samt kommentarerne til 2023-tillægget til OECD's modelaftale mellem kompetente myndigheder og til 2023-ajourføringen af den fælles indberetningsstandard bør anvendes som en kilde til illustration eller fortolkning for at sikre ensartet anvendelse.« |
|
14) |
Den fælles erklæring fra de kontraherende parter om aftalens artikel 5 affattes således: »FÆLLES ERKLÆRING FRA DE KONTRAHERENDE PARTER OM AFTALENS ARTIKEL 5 De kontraherende parter er enige om, at aftalens artikel 5 er tilpasset den seneste OECD-standard om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger i skattespørgsmål, som er nedfældet i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst. De kontraherende parter er, hvad angår gennemførelsen af artikel 5 om udveksling af oplysninger efter anmodning, enige om, at kommentaren til artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue bør anvendes som en kilde til fortolkning.« |
ARTIKEL 2
Ikrafttræden og anvendelse
1. Denne ændringsprotokol træder i kraft på den første dag i den første måned efter, at de kontraherende parter har givet meddelelse om, at de har afsluttet deres respektive procedurer.
2. Uanset stk. 1 skal de kontraherende parter fra den 1. januar 2026 midlertidigt og indtil denne ændringsprotokol træder i kraft anvende de ændringer, der er fastsat i denne ændringsprotokols artikel 1, vedrørende følgende artikler i aftalen, bilag til aftalen og erklæringer, forudsat at hver af de kontraherende parter senest den 31. december 2025 har givet den anden part meddelelse om afslutningen af sine respektive interne procedurer, der er nødvendige for en sådan midlertidig anvendelse:
|
— |
artikel 1, stk. 1, litra m) og u) |
|
— |
artikel 2 |
|
— |
artikel 3 |
|
— |
artikel 4p |
|
— |
bilag I |
|
— |
bilag III |
|
— |
de kontraherende parters fælles erklæringer. |
3. Uanset stk. 1 finder afsnit 2, bortset fra artikel 4p, i aftalen som ændret ved denne ændringsprotokol anvendelse fra den første dag i januar i det første år efter denne ændringsprotokols ikrafttræden for så vidt angår skattekrav, der opstår efter den første dag i januar efter undertegnelsen af denne ændringsprotokol.
ARTIKEL 3
Sprog
Denne ændringsprotokol er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne ændringsprotokol.
(1) Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 38, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/48/oj).
(2) EUT L 385 af 29.12.2004, s. 30, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2004/911/oj.
(3) EUT L 333 af 19.12.2015, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/prot/2015/2400/oj.
(4) Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (EUT L, 2023/2226, 24.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/2226/oj).
(5) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/16/oj).
(6) RS 235.1.
(7) RS 235.11.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj).
(9) Kommissionens beslutning 2000/518/EF af 26. juli 2000 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF vedrørende tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Schweiz (EFT L 215 af 25.8.2000, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2000/518/oj).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1995/46/oj).
(11) COM(2024) 7 final.
ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_prot/2025/2326/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)