(1)

Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning (1) udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2) og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetmæssige rammer (3) de væsentligste elementer i EU's reformerede ramme for økonomisk styring. Rammens formål er at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst og modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer samt forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Den fremmer også det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.

(2)

De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål: i) sikre, at bl.a. den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs (4), som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er konstateret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre en række relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263.

(3)

Når planen er forelagt, skal Kommissionen vurdere, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(4)

På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode.

(5)

Den 15. oktober 2024 forelagde Cypern sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. Planen blev forelagt, efter at den frist, der er fastsat i artikel 36 i forordning (EU) 2024/1263, var blevet forlænget efter aftale med Kommissionen i lyset af Cyperns begrundelser. Den 15. november 2024 fremlagde Cypern et tillæg, hvori nettoudgifternes vækstforløb blev revideret for at afspejle nyere data. Denne revision var nødvendig i betragtning af en ændring i den statistiske registrering af en væsentlig transaktion, der blev tilgængelig efter fremlæggelsen af planen, og som havde stor indvirkning på udgiftsniveauet i 2023 og efterfølgende på de forventede vækstrater for udgifterne og udgiftsniveauerne i 2024 og tilpasningsperioden 2025-2028.

(6)

Som ramme for den dialog, der fører til forelæggelse af nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, meddelte Kommissionen den 21. juni 2024 i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2024/1263 Cypern en referencekurs (5). Kommissionen offentliggjorde referencekursen den 15. oktober 2024 (6). Referencekursen er risikobaseret og sikrer, at den offentlige gæld senest ved udgangen af den finanspolitiske tilpasningsperiode, forudsat at der ikke træffes yderligere budgetforanstaltninger efter tilpasningsperioden, er på en plausibel nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt, og at det offentlige underskud bringes ned under 3 % af BNP i tilpasningsperioden og fastholdes under denne referenceværdi på mellemlang sigt. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på ti år efter udgangen af tilpasningsperioden. I overensstemmelse med artikel 7 og 8 i forordning (EU) 2024/1263 er referencekursen også i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed og sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed. Referencekursen for Cypern, som er baseret på Kommissionens antagelser, der understøtter den forudgående vejledning fremsendt i juni 2024, og tager udgangspunkt i en fireårig tilpasningsperiode, tilsiger, at nettoudgifterne ikke stiger med mere end de værdier, der fremgår af tabel 1. Det svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 4,9 % i løbet af tilpasningsperioden (2025-2028).

Tabel 1: Referencekurs, som Kommissionen meddelte Cypern den 21. juni 2024

(7)

I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Cypern og Kommissionen en teknisk dialog fra juli til september 2024. Dialogen vedrørte hovedsagelig Cyperns påtænkte nettoudgiftskurs og de underliggende makroøkonomiske antagelser herfor, navnlig med hensyn til potentielt output og outputgab. Inden for rammerne af de tekniske dialoger undersøgtes også de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er konstateret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapaciteter.

(8)

Ifølge de oplysninger, Cypern har givet i planen, er der ikke gennemført en høring af de relevante nationale interessenter (herunder arbejdsmarkedets parter) forud for forelæggelsen, jf. artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263, hvilket imidlertid er i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. I henhold til planen var arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet allerede blevet hørt om centrale reformer og investeringer i forbindelse med udarbejdelsen af Cyperns genopretnings- og resiliensplan.

(9)

Cyperns finanspolitiske råd afgav udtalelse om den makroøkonomiske prognose og de makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for budgetforslaget for 2025 og den mellemfristede budgetramme for 2025-2027 i forbindelse med budgetproceduren for 2025. Rådet finder, at antagelserne er plausible, og at væksten i de primære nettoudgifter er i overensstemmelse med Cyperns forpligtelser i henhold til EU's nye ramme for økonomisk styring.

(10)

Den 15. oktober 2024 forelagde Cypern sit udkast til budgetplan for 2025. Kommissionen vedtog en udtalelse om nævnte udkast til budgetplan den 26. november 2024 (7).

(11)

Den 19. juni 2024 konkluderede Kommissionen, at Cypern er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Navnlig står Cypern over for sårbarheder i forbindelse med privat og offentlig gæld og udlandsgæld, som generelt er aftaget, men som fortsat er relevant, mens det store underskud på betalingsbalancens løbende poster er steget yderligere.

(12)

Den 21. oktober 2024 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Cypern som led i det europæiske semester (8).

(13)

I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:

(14)

Den økonomiske aktivitet i Cypern steg med 2,6 % i 2023 som følge af den indenlandske efterspørgsel, navnlig det private forbrug på grund af vækst i reallønningerne. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 forventes økonomien at vokse med 3,6 % i 2024 takket være investeringer og kraftig eksport, navnlig på grund af turisme, og i IKT-sektoren og skibsfartssektoren. Det private forbrug forventes også at bidrage til væksten, om end i et langsommere tempo. For så vidt angår 2025 og 2026 forventes realvæksten i BNP som følge af lignende faktorer at forblive dynamisk på henholdsvis 2,8 % og 2,5 %. Væksten i potentielt BNP forventes også at forblive kraftig i de samme år som følge af øget kapitalintensitet og en gunstig arbejdsmarkedsdynamik. Arbejdsløsheden lå på 5,9 % i 2023 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger falde til 4,9 % i 2024, 4,7 % i 2025 og 4,5 % i 2026. Inflationen (vækst i BNP-deflatoren) ventes at falde en smule fra 3,8 % i 2023 til 3,5 % i 2024 og ligge på 2,3 % i 2025 og 2,2 % i 2026.

(15)

Hvad angår den finanspolitiske udvikling, udgjorde Cyperns offentlige overskud 2,0 % af BNP i 2023. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes det at udgøre 3,5 % af BNP i 2024 for derefter at falde til 2,7 % af BNP i 2025 og – ud fra en antagelse om uændret politik – at forblive på 2,7 % i 2026. Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 tager hensyn til Cyperns budgetforslag for 2025, som regeringen vedtog i oktober 2024, og som det nationale parlament forventes at stemme om i december 2024. Den offentlige gæld udgjorde 73,6 % af BNP ved udgangen af 2023. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes gældskvoten at falde til 66,4 % af BNP ved udgangen af 2024. Den forventes at falde til 61,4 % af BNP ved udgangen af 2025 og 56,7 % ved udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske prognose tager ikke hensyn til de politiktilsagn, der er indeholdt i de mellemfristede planer, før de understøttes med troværdigt bebudede og tilstrækkeligt specificerede konkrete politiske foranstaltninger.

(16)

Cyperns nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2028 og fremlægger en finanspolitisk tilpasning over fire år.

(17)

Planen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263.

(18)

Planen indeholder et tilsagn om en nettoudgiftskurs som angivet i tabel 2, som svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 5,2 % i perioden 2025-2028. Den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, der er angivet i planen for tilpasningsperioden (2025-2028), er højere end referencekursen som meddelt af Kommissionen den 21. juni 2024. I planen antages det, at væksten i potentielt BNP vil falde gradvist fra 3,9 % i 2024 til 3,1 % i 2028. Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at forblive høj i 2024, hvilket hovedsagelig skyldes den forventede høje deflator i den offentlige sektor, som afspejler den forventede fulde gennemførelse af den automatiske indekseringsmekanisme. I de efterfølgende år forventes BNP-deflatoren gradvist at nærme sig 2 %.

Tabel 2: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Cyperns plan

(19)

Hvis den nettoudgiftskurs, der er givet tilsagn om i planen, og de underliggende antagelser realiseres, vil den offentlige gæld ifølge planen gradvist falde fra 66 % af BNP i 2024 til 47,4 % ved udgangen af tilpasningsperioden (2028), jf. nedenstående tabel. Gældskvoten forventes at falde med næsten 19 procentpoint af BNP i tilpasningsperioden frem til 2028. Efter tilpasningen forventes den offentlige gældskvote på mellemlang sigt (dvs. frem mod 2038) at fortsætte med at falde for ifølge planen at nå 27,9 % af BNP i 2038 (9).

Tabel 3: Udvikling i offentlig gæld og offentlig saldo ifølge Cyperns plan

Ifølge planen og tillægget hertil vil den offentlige gæld således blive bragt ned under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP ved udgangen af 2026. Dette er troværdigt ud fra planens antagelser, og gælden forventes at være under 60 % af BNP i 2038 ifølge alle deterministiske stresstest i Europa-Kommissionens gældsholdbarhedsanalyse. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med gældskravet som fastsat i artikel 6, litra a), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

(20)

Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige overskud udgøre 2,7 % af BNP i 2025, 2,6 % i 2026 og 2,1 % i 2027 og 2028. Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de ti år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2038). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med underskudskravet som fastsat i artikel 6, litra b), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

(21)

Hvis antagelserne og tilsagnene i planen realiseres, forbliver det strukturelle underskud under 1,5 % af BNP i hele tilpasningsperioden. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen vil den fælles modstandsdygtighedsmargen, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1263, således fortsat være overholdt, og derfor er der ikke behov for den yderligere forbedring af den strukturelle primære saldo, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 8, stk. 2.

(22)

Eftersom den offentlige gæld ifølge planen vil ligge mellem 60 % og 90 % af BNP i 2024 og 2025, skal gældskvoten i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2024/1263 falde med mindst 0,5 procentpoint i gennemsnit om året, indtil gælden når ned under 60 %. Det gennemsnitlige fald er beregnet for perioden 2024-2026 og udgør 5,1 procentpoint i planen (tabel 3). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed.

(23)

Planen er baseret på en række antagelser, der adskiller sig fra Kommissionens antagelser som meddelt Cypern den 21. juni 2024. Navnlig bygger planen på andre antagelser for seks variabler, såsom udgangspunktet for den strukturelle primære saldo i 2024, indtægternes elasticitet i forhold til BNP og antagelserne vedrørende vækst (med hensyn til realvækst og potentiel vækst samt lukning af outputgabet). Disse forskelle i antagelserne vurderes nedenfor. De forskelle i antagelserne, der har den største indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, er anført nedenfor sammen med en vurdering af hver antagelse taget enkeltvis.

De øvrige forskelle i antagelserne har ikke nogen væsentlig indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne sammenlignet med Kommissionens antagelser. Overordnet set kan alle forskellene i antagelserne samlet set føre til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne, der er højere end i referencekursen, uden at det har en indvirkning på planens opfyldelse af kravet i forordning (EU) 2024/1263. Cypern har imidlertid valgt en udgiftskurs, der er i overensstemmelse med den referencekurs, som Europa-Kommissionen meddelte den 21. juni 2024, og som kun er justeret for virkningen af ændringen i den statistiske behandling af en væsentlig transaktion, nemlig statens betaling til den nye pensionsordning for tjenestemænd. Dette førte til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne, der er ca. 0,3 procentpoint højere end Kommissionens referencekurs som følge af det nye udgangspunkt i 2024. Kommissionen vil tage hensyn til ovenstående vurdering af planens antagelser i fremtidige vurderinger af overholdelsen af denne henstilling.

(24)

Ifølge den vejledende finanspolitiske strategi i planen vil tilsagnene vedrørende nettoudgifterne hovedsagelig blive opfyldt ved hjælp af eksisterende politikker. I planen tages der hensyn til virkningen af vedtagne foranstaltninger på indtægts- og udgiftssiden såsom lønstigninger i den offentlige sektor, der blev godkendt i 2024, foranstaltninger til støtte for sårbare husstandes boligbehov, udfasning af afgiftslempelser og manglende indeksering af de personlige indkomstskattegrupper. I planen tages der ikke hensyn til eventuelle yderligere indtægter fra efterslæbet af skattesager, som fortsat kan bidrage positivt til væksten i indtægterne i overensstemmelse med udviklingen i de seneste år. I planen fremhæves det, at de fastsatte mål vil blive nået, uden at det kræver yderligere budgetmæssige foranstaltninger. I udkastet til budgetplan for 2025 bekræftes denne stilling, og det bekræftes, at tilsagnet vedrørende nettoudgifterne for 2025 vil blive opfyldt, uden at det kræver yderligere budgetmæssige foranstaltninger (10).

(25)

I planen beskrives politiske hensigter vedrørende reformer og investeringer med henblik på at reagere på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester (navnlig de landespecifikke henstillinger, herunder henstillingerne relateret til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer), og håndtere EU's fælles prioriteter. Planen indeholder en omfattende liste over 50 reformer og investeringer, der håndterer EU's fælles prioriteter, hvoraf 26 understøttes finansielt af genopretnings- og resiliensfaciliteten og 24 med midler fra samhørighedsfondene.

(26)

Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder klimamålene i forordning (EU) 2021/1119, indeholder planen reformer og investeringer, der finansieres med nationale midler eller EU-midler. Størstedelen af foranstaltningerne vedrørende den grønne omstilling, der er skitseret i planen, er også indarbejdet i Cyperns nationale energi- og klimaplan. For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2024 vedrørende styrkelse af klimatilpasningen omfatter planen en reform til revision og ajourføring af Cyperns nationale strategi for tilpasning til klimaændringer. For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2023 vedrørende fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi og forbedring af energiinfrastruktur og -net omfatter planen digitalisering af elnettet med henblik på at øge udbredelsen af vedvarende energi (fondene under samhørighedspolitikken) og »Great Sea Interconnector« (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2023 vedrørende energieffektivitet omfatter planen investeringer til forbedring af skolers energieffektivitet (fondene under samhørighedspolitikken) og fremme af vedvarende energi og individuelle energieffektivitetsforanstaltninger i boliger (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2023 vedrørende overgangen til bæredygtig transport omfatter planen støtte til køb af elektriske køretøjer (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen) og infrastrukturprojekter vedrørende planer for bæredygtig bytrafik (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen samt fondene under samhørighedspolitikken). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2020 vedrørende forbedring af vand- og affaldsforvaltningen omfatter planen et landsdækkende system for særskilt indsamling af kommunalt affald (fondene under samhørighedspolitikken) og den nationale handlingsplan for den cirkulære økonomi (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen og fondene under samhørighedspolitikken). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2019 vedrørende fremme af forbedringen af digitale færdigheder omfatter planen en handlingsplan for digitale færdigheder (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2020 vedrørende digitalisering af den offentlige sektor omfatter planen digitalisering af offentlige tjenester (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen og fondene under samhørighedspolitikken) og indførelsen af elektronisk identitet. For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2020 vedrørende forbedring af forskning og innovation omfatter planen driften af Cyperns egenkapitalfond (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen), som øger tilgængeligheden af alternative finansieringskilder, navnlig for innovative virksomheder og nystartede virksomheder.

(27)

Hvad angår den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, indeholder planen reformer og investeringer, der finansieres med nationale midler og EU-midler. For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2024 vedrørende forbedring af forvaltningen af statsejede enheder i overensstemmelse med internationale standarder omfatter planen en handlingsplan med fire indsatsområder. For at imødekomme de landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 vedrørende forbedring af erhvervsklimaet og adgangen til finansiering omfatter planen forenkling af procedurerne for strategiske udviklingsprojekter (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen), oprettelse af et nationalt erhvervsfremmende agentur (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen) og driften af Cyperns egenkapitalfond (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2020 vedrørende forbedring af skattesystemets effektivitet og retfærdighed omfatter planen en række reformer vedrørende aggressiv skatteplanlægning (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2020 vedrørende fremrykning af modne offentlige investeringsprojekter omfatter planen infrastrukturprojekter om bæredygtig bytrafik, renovering af vandrensningsanlæg og installation og drift af intelligent målerinfrastruktur (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2024 vedrørende styrkelse af uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse omfatter planen et nyt system til evaluering af uddannelsesarbejdet og underviserne (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen), reformen af læreplanerne på tekniske og almene sekundæruddannelser (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen), udviklingstiltag på tekniske erhvervsuddannelser (midler fra samhørighedsfondene), digitalisering og forbedring af effektiviteten af den offentlige arbejdsformidlings tjenester (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen), gennemførelsen af Cyperns strategi for livslang læring 2021-2027 og udviklingen af individuelle læringskonti (midler fra samhørighedsfondene). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2020 vedrørende fremme af fleksible arbejdsordninger omfatter planen også forskellige ordninger (fondene under samhørighedspolitikken). For at imødekomme de landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 vedrørende sikring af førskoleundervisning og børnepasning til en overkommelig pris og passende indkomsterstatning og adgang til social beskyttelse for alle omfatter planen foranstaltninger såsom en reform inden for førskoleundervisning, tiltag for inklusion i skoler og på det sociale område (DRA.S.E. +) og etablering af hjemmestrukturer for børn, unge med adfærdsforstyrrelser, personer med handicap og personer med behov for langtidspleje (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen og fondene under samhørighedspolitikken) og den garanterede minimumsindkomst (fondene under samhørighedspolitikken). For at imødekomme den landespecifikke henstilling fra 2020 vedrørende styrkelse af sundhedssystemets modstandsdygtighed og kapacitet omfatter planen investeringer i udvidelse, opgradering eller opførelse af hospitaler (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen).

(28)

Hvad angår den fælles prioritet om energisikkerhed, omfatter planen foranstaltninger til opgradering og udvidelse af nettet og lagringen for at imødekomme en stigende andel af vedvarende energi, mindske afhængigheden af fossile brændstoffer samt udvide og fremskynde energieffektivitetsforanstaltninger. Med henblik på at udvikle energisammenkoblinger med nabolande omfatter planen »Great Sea Interconnector«, som er et energiinfrastrukturprojekt, der har til formål at forbinde Cyperns og Grækenlands – og på et senere tidspunkt Israels – elnet.

(29)

Hvad angår den fælles prioritet om forsvarskapaciteter, indeholder planen ingen foranstaltninger.

(30)

Planen indeholder en oversigt over behovet for offentlige investeringer i Cypern i relation til EU's fælles prioriteter. Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder de klimamål, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1119, omfatter planen offentlige og private investeringsbehov på 21,6 mia. EUR som konstateret i Cyperns nationale energi- og klimaplan med henblik på at nå de nye emissionsreduktionsmål, energieffektivitetsopgraderinger på offentlige hospitaler og indførelse af et nyt e-udbudssystem. Hvad angår den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, omfatter planen investeringsbehov for at forbedre sundhedssystemet såsom den nationale e-sundhedsmyndigheds udvikling af en enkelt database over elektroniske filer. Hvad angår den fælles prioritet om forsvarskapaciteter, omfatter planen investeringsbehov for at udvide og opgradere de eksisterende infrastrukturenheder, medfinansiere fælles europæiske projekter inden for forskning og udvikling og finansiere nationale forsknings- og udviklingsprojekter på forsvarsområdet.

(31)

Rådet ser med tilfredshed på Cyperns mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og mener, at en fuldstændig gennemførelse heraf vil bidrage til at sikre sunde offentlige finanser og støtte holdbarheden af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst.

(32)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af planen. Rådet opfordrer imidlertid Kommissionen til at forelægge sin vurdering af fremtidige planer i et særskilt dokument i forhold til Kommissionens henstillinger med henblik på Rådets henstillinger.

(33)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af nettoudgiftskursen og de vigtigste makroøkonomiske antagelser i planen, herunder i forbindelse med Kommissionens forudgående vejledning, samt betydningen af planens nettoudgiftskurs for det offentlige underskud og den offentlige gæld. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, at de makroøkonomiske og finanspolitiske antagelser, selv om de i nogle tilfælde afviger fra Kommissionens antagelser, bl.a. for at tage højde for ajourførte makroøkonomiske og finanspolitiske data, generelt er behørigt begrundede og understøttet af sunde økonomiske argumenter. Rådet noterer sig planens brede finanspolitiske strategi og risiciene forbundet med udsigterne, som kan påvirke realiseringen af det makroøkonomiske scenario samt de underliggende antagelser og opfyldelsen af planens nettoudgiftskurs. Rådet noterer sig også, at geopolitiske risici kan lægge pres på forsvarsudgifterne.

(34)

Rådet forventer, at Cypern er rede til at tilpasse sin finanspolitiske strategi efter behov for at sikre, at landets nettoudgiftskurs opfyldes. Rådet er besluttet på nøje at overvåge den økonomiske og finanspolitiske udvikling, herunder den, der ligger til grund for scenariet i planen.

(35)

Rådet mener, at der i god tid inden næste runde af den finanspolitiske overvågning er behov for yderligere drøftelser med henblik på at nå frem til en fælles forståelse af betydningen for den årlige overvågning af vækstraterne i de kumulative nettoudgifter.

(36)

Rådet noterer sig Kommissionens beskrivelse af de reform- og investeringsbehov og de påtænkte reformer og investeringer, der reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og understreger betydningen af at sikre gennemførelsen af disse reformer og investeringer. Rådet vil på grundlag af rapporter fra Kommissionen vurdere disse reformer og investeringer og overvåge deres gennemførelse inden for rammerne af det europæiske semester.

(37)

Rådet ser frem til Cyperns årlige statusrapporter, der navnlig skal indeholde oplysninger om fremskridtene med gennemførelsen af den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat, og gennemførelsen af bredere reformer og investeringer inden for rammerne af det europæiske semester.

(38)

I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Cypern om fastsættelse af den nettoudgiftskurs, der er anført i planen,

1.