|
Tidende |
DA Serie L |
|
2024/819 |
11.3.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/819
af 8. marts 2024
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger
|
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/186 (2) indførte Europa-Kommissionen en antidumpingtold på importen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«. |
|
(2) |
Antidumpingtolden blev udvidet til også at omfatte importen af visse let ændrede varer af rustbestandigt stål afsendt fra Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1156 (3), senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1994 (4). Udvidelsen finder ikke anvendelse på importen af visse varer af rustbestandigt stål fremstillet af de kinesiske eksporterende producenter Beijing Shougang Cold Rolling Co., Ltd og Shougang Jingtang United Iron and Steel Co., Ltd. |
|
(3) |
Den gældende antidumpingtold er på mellem 17,2 % og 27,9 % på importen fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter, 26,1 % på importen fra de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og 27,9 % på importen fra alle andre virksomheder i Kina. |
1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse
|
(4) |
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (5) modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen. |
|
(5) |
Anmodningen blev indgivet den 8. november 2022 af European Steel Association Eurofer (»ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse varer af rustbestandigt stål i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen om en fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. |
1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse
|
(6) |
Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 8. februar 2023 en udløbsundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Kina på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (6) (»indledningsmeddelelsen«). |
1.4. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode
|
(7) |
Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2019 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«). |
1.5. Interesserede parter
|
(8) |
I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Derudover underrettede Kommissionen specifikt ansøgerne, andre kendte producenter i Unionen, de kendte producenter i Kina og myndighederne i Kina, kendte importører, brugere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage. |
|
(9) |
De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Ingen af de interesserede parter anmodede om en høring. |
1.6. Stikprøveudtagning
|
(10) |
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17. |
1.7. Stikprøveudtagning af EU-producenter
|
(11) |
Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af de produktions- og salgsmængder i Unionen, som EU-producenterne havde indberettet i forbindelse med analysen af situationen forud for indledningen af undersøgelsen, hvor der også blev taget hensyn til deres geografiske beliggenhed. Denne foreløbige stikprøve bestod af tre EU-producenter i tre forskellige medlemsstater. Stikprøven tegnede sig for næsten 32 % af den anslåede samlede produktion af samme vare i Unionen og for mere end 37 % af den anslåede samlede salgsmængde af samme vare på det frie marked i Unionen (7). I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Ingen parter fremsatte bemærkninger inden for den fastsatte frist. |
|
(12) |
Ved notat til dossieret af 3. april 2023 underrettede Kommissionen de interesserede parter om sin beslutning om ikke at ændre sammensætningen af den endelige stikprøve af EU-producenter, selv om en foreløbig undersøgelse af spørgeskemabesvarelserne fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter havde antydet, at den endelige stikprøve snarere tegnede sig for ca. 29 % af den anslåede samlede produktionsmængde af samme vare i Unionen og for 26 % af den anslåede samlede salgsmængde af samme vare i Unionen. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til de nye oplysninger. Ingen parter fremsatte bemærkninger inden for den fastsatte frist. |
|
(13) |
Kontrolbesøget hos ArcelorMittal Bremen GmbH afslørede en misforståelse af den undersøgte vare hos ArcelorMittal-gruppen. For ArcelorMittal Bremen GmbH betød den fejlagtige indberetning, at de faktiske producerede og solgte mængder var lavere end dem, der var angivet i spørgeskemabesvarelsen, i et sådant omfang, at enheden ikke længere kunne indgå i stikprøven. Kommissionen besluttede at erstatte den pågældende virksomhed med en anden producent fra samme gruppe. Den således fastlagte endelige stikprøve bestod af tre EU-producenter i tre forskellige medlemsstater, som i sidste ende tegnede sig for 29 % af den samlede produktion af samme vare i Unionen og for 33 % af den samlede salgsmængde af samme vare på det frie marked i Unionen. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den endelige stikprøve. Ingen parter fremsatte bemærkninger inden for den fastsatte frist. |
1.7.1. Stikprøveudtagning af importører
|
(14) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. |
|
(15) |
Ingen forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger. Kommissionen besluttede derfor, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning. Der blev ikke fremsat bemærkninger til denne beslutning. |
1.7.2. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina
|
(16) |
For at afgøre om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. |
|
(17) |
Ingen eksporterende producenter fra Kina afgav de ønskede oplysninger inden for fristen og/eller indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen underrettede derfor som forklaret i betragtning 29 de kinesiske myndigheder og interesserede parter om, at den på grund af utilstrækkeligt samarbejde eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina. |
1.8. Spørgeskemabesvarelser
|
(18) |
Kommissionen fremsendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). |
|
(19) |
Kommissionen fremsendte et spørgeskema til ansøgeren og anmodede de stikprøveudtagne EU-producenter om at udfylde et spørgeskema, der var tilgængeligt online. Spørgeskemaerne til EU-producenter, ikke forretningsmæssigt forbundne importører og kinesiske eksporterende producenter blev gjort tilgængelige på Generaldirektoratet for Handels websted (8) på dagen for indledningen af undersøgelsen. |
|
(20) |
Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter og ansøgeren. |
1.9. Verifikation
|
(21) |
Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende parter:
|
1.10. Efterfølgende procedure
|
(22) |
Den 14. december 2023 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger og til at anmode om en høring. |
|
(23) |
Ansøgeren hilste Kommissionens undersøgelsesresultater og konklusioner velkommen. Ingen anden part fremsatte bemærkninger. |
2. DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
|
(24) |
Den undersøgte vare er den samme vare som i den oprindelige undersøgelse, nemlig fladvalsede produkter af jern eller legeret stål eller ulegeret stål, aluminiumberoliget, belagt eller overtrukket ved varmgalvanisering med zink og/eller med aluminium, og ingen andre metaller, kemisk passiveret, og med indhold af: kulstof på mindst 0,015 vægtprocent, men ikke over 0,170 vægtprocent, aluminium på mindst 0,015 vægtprocent men ikke over 0,100 vægtprocent, niobium på ikke over 0,045 vægtprocent, titan på ikke over 0,010 vægtprocent og vanadium på ikke over 0,010 vægtprocent, som foreligger i oprullet stand, afkortede plader og smalle båndjern. |
|
(25) |
Følgende varer er udelukket:
|
|
(26) |
Den undersøgte vare er i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7210 41 00, ex 7210 49 00, ex 7210 61 00, ex 7210 69 00, ex 7212 30 00, ex 7212 50 61, ex 7212 50 69, ex 7225 92 00, ex 7225 99 00, ex 7226 99 30 og ex 7226 99 70 (Taric-kode: 7210410020, 7210490020, 7210610020, 7210690020, 7212300020, 7212506120, 7212506920, 7225920020, 7225990022, 7225990092, 7226993010 og 7226997094). |
2.2. Den pågældende vare
|
(27) |
Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina. |
2.3. Samme vare
|
(28) |
Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
|
|
(29) |
Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
3. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING
3.1. Indledende bemærkninger
|
(30) |
I den nuværende undersøgelsesperiode forsvandt importen af visse varer af rustbestandigt stål fra Kina praktisk talt fra EU-markedet. Ifølge Eurostat var importen af rustbestandigt stål fra Kina på 953 ton i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med mere end 1 857 490 ton i den oprindelige undersøgelse. Der var en stigning i importen i 2021, men dette kan tilskrives uroen på markedet som følge af virkningerne af covid-19-pandemien. |
|
(31) |
Som nævnt i betragtning 17 udviste ingen eksporterende producenter i Kina samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina. Der blev ikke modtaget noget svar, og Kommissionen besluttede derfor at anvende artikel 18. |
|
(32) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse, offentligt tilgængelige data fra mexicanske producenter af rustbestandigt stål, Global Trade Atlas, Energy Regulatory Commission, oplysninger offentliggjort af de mexicanske myndigheder, Global Petrol Prices og Den Internationale Arbejdsorganisation. |
3.2. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for importen af rustbestandigt stål med oprindelse i Kina
|
(33) |
Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|
(34) |
Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(35) |
Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. |
|
(36) |
Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina. GOC fremsatte ingen bemærkninger i denne henseende. |
|
(37) |
I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led. |
|
(38) |
Den 27. juni 2023 fremlagde Kommissionen et notat til dossieret om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notatet om kilder«). Notatet om kilder blev ajourført den 6. juli 2023, og interesserede parter fik tilstrækkelig tid til at fremsætte bemærkninger. |
|
(39) |
I notatet om kilder underrettede Kommissionen også interesserede parter om, at den påtænkte at anvende Mexico som repræsentativt land, og om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. |
|
(40) |
I notatet om kilder underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den i betragtning af den manglende samarbejdsvilje ville basere andre direkte omkostninger og indirekte produktionsomkostninger på oplysningerne om EU-erhvervsgrenen i anmodningen om en udløbsundersøgelse og yderligere oplysninger fra ansøgeren og udtrykke dem som procentdele. |
|
(41) |
Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af offentligt tilgængelige årsregnskaber for en mexicansk producent ved navn Ternium S.A. |
|
(42) |
Endelig opfordrede Kommissionen i notatet om kilder interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til kilderne og hensigtsmæssigheden af Mexico som repræsentativt land og til at foreslå andre lande, forudsat at de fremlagde tilstrækkelige oplysninger om de relevante kriterier. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
|
(43) |
I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«. |
|
(44) |
Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a),: »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«). |
|
(45) |
Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
3.3. Forekomsten af væsentlige fordrejninger
|
(46) |
Kommissionen konstaterede i sine nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (9), at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). |
|
(47) |
I nævnte undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (10). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, stadig er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (11), men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (12). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Faktisk resulterer Kinas planøkonomi i, at ressourcer koncentreres i sektorer, der af GOC er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, snarere end at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (13). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især når der derved opretholdes insolvente virksomheder, og når der tildeles brugsrettigheder til jord i Kina (14). På samme måde konstaterede Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (15), samt fordrejninger på finansmarkederne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (16). |
|
(48) |
Ligesom i sine tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder beviserne i anmodningen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (17) (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende. |
|
(49) |
I anmodningen hævdedes det, at den kinesiske økonomi som helhed i vid udstrækning er påvirket af betydelige statslige indgreb, hvilket medfører, at hjemmemarkedspriser og -omkostninger i den kinesiske stålindustri ikke kan anvendes i den nuværende undersøgelse. For at underbygge denne holdning blev der i anmodningen henvist til rapporten, til den kinesiske lovgivning, til yderligere rapporter samt til yderligere udokumenterede oplysninger om fordrejninger, der blev gennemført i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(50) |
I anmodningen blev det nærmere bestemt påpeget, at GOC's indgriben antager forskellige former, nemlig administrativt, økonomisk og reguleringsmæssigt, på grundlag af den »socialistiske markedsøkonomiske« doktrin, der er nedfældet i Folkerepublikken Kinas forfatning, det allestedsnærværende kinesiske kommunistparti (»CCP«) og regeringens indflydelse på økonomien ved hjælp af strategiske planlægningsinitiativer. |
|
(51) |
Anmodningen indeholdt eksempler på elementer, der peger på, at der foreligger fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første til sjette led. Ansøgeren gjorde navnlig gældende, at: |
|
(52) |
Ikke nok med at den kinesiske stat aktivt udformer og fører tilsyn med gennemførelsen af generelle økonomiske politikker i de enkelte statsejede virksomheder, den forbeholder sig også ret til at deltage i de statsejede virksomheders operationelle beslutningstagning. Dette sker typisk gennem en rotation af ledere mellem offentlige myndigheder og statsejede virksomheder, gennem partimedlemmers deltagelse i statsejede virksomheders forvaltningsorganer og gennem tilstedeværelsen af particeller i virksomheder samt gennem udformningen af selskabsstrukturen i sektoren for statsejede virksomheder. Til gengæld har statsejede virksomheder en særlig status i den kinesiske økonomi. Denne status indebærer en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelsen mod konkurrence og en præferentiel adgang til relevante input, herunder finansiering. Større gearing og arbejdsproduktivitet fører til en kraftig stigning i de statsejede virksomheders gæld udløst af faldende renteomkostninger. Dette illustrerer, hvordan lempelige monetære vilkår kan føre til en hurtig akkumulering af statsejede virksomheders gæld (18). Denne kontrol og dette politiske tilsyn er særlig presserende i stålsektoren, hvor varmvalsede flade produkter af stål stadig udgør langt størstedelen af input i produktionen af varer af rustbestandigt stål, og hvor der fortsat er en betydelig grad af ejerskab fra den kinesiske regerings side, og hvor GOC sigter mod at konsolidere 60 % af jern- og stålproduktionen og nå frem til omkring ti store virksomheder inden 2025. |
|
(53) |
Staten er derfor i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, navnlig gennem CCP-cellerne i både statsejede og private virksomheder, herunder med hensyn til producenter af rustbestandigt stål og leverandørerne af deres input. De statsejede producenters offentlige dokumenter understreger undertiden forbindelsen til den kinesiske stat, f.eks. en pressemeddelelse fra China Baowu fra 2021, hvori det hedder, at virksomheden samvittighedsfuldt har undersøgt og gennemført ånden fra to møder i den nationale folkekongres på grundlag af den nye udviklingsfase og i høj grad har fremmet den 14. femårige strategiske planlægning for China Baowu. Endelig har statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og input en yderligere fordrejende virkning på markedet. |
|
(54) |
GOC har indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af rustbestandigt stål og indkøb af råmaterialer til fremstilling heraf. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere normalt. Eksempler på sådanne foranstaltninger omfatter mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I marts 2022 udstedte ministeriet for industri og informationsteknologi (»MIIT«), den nationale udviklings- og reformkommission (»NDRC«) og ministeriet for økologi og miljø f.eks. en retningslinje om fremme af en udvikling af høj kvalitet i jern- og stålindustrien med henblik på senest i 2025 at opnå stabile forsyninger af ressourcer, avanceret teknisk udstyr, produkter af høj kvalitet og fremragende mærker, indførelse af et højt niveau af intelligente systemer og en stærk global konkurrenceevne. Andre eksempler er de nationale 13. og 14. femårsplaner, udviklingsplanen for 2021, som MIIT har offentliggjort, og som opfordrer til at reducere energiforbruget i stålindustrien, eller kataloget fra 2020 over retningslinjer for omstrukturering af industrien (2019-udgaven) offentliggjort af NDRC. Desuden nyder de kinesiske varmvalsede flade produkter godt af en række subsidieordninger, og GOC styrer også udviklingen af sektoren i overensstemmelse med en bred vifte af politiske værktøjer og direktiver vedrørende bl.a. markedssammensætning og -omstrukturering, råmaterialer, investeringer, kapacitetsudryddelse, varesortiment, flytning, opgradering, momsrefusion osv. |
|
(55) |
Det kinesiske konkurssystem synes ikke i tilstrækkelig grad at kunne opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dertil kommer, at staten spiller en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlingen og ofte har direkte indflydelse på udfaldet heraf. Endvidere er manglerne ved systemet for ejendomsret særlig tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina, idet al jord ejes af staten, og tildelingen heraf udelukkende afhænger af staten og myndigheder, der ofte forfølger politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer ved tildelingen af jord. |
|
(56) |
Arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i deres ret til kollektiv organisation, og mobiliteten begrænses af husstandsregistreringssystemet, der begrænser adgangen til hele spektret af sociale sikringsydelser og andre ydelser. Dette førte til fordrejede lønomkostninger, da de ikke er et resultat af normale markedskræfter eller forhandlinger mellem virksomhederne og arbejdsstyrken. |
|
(57) |
Kinas finansielle system er domineret af statsejede forretningsbanker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske mål i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt. Endvidere er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Låneomkostningerne er desuden blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne, hvilket har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast og uden tegn på kreditstramninger. |
|
(58) |
I anmodningen blev det yderligere understreget, at fordrejningerne var systematiske. Som følge heraf kan hjemmemarkedssalgspriserne på rustbestandigt stål ikke anvendes, men alle inputomkostningerne (herunder varmvalsede flade produkter) og de underliggende råmaterialer, som f.eks.: jernmalm, som udgør ca. 30 % af de direkte omkostninger ved rustbestandigt stål, kul, som udgør ca. 14 % af de direkte omkostninger ved rustbestandigt stål, skrot, jernlegeringer og zink, som tilsammen udgør ca. 34 % af de direkte omkostninger ved rustbestandigt stål, energi, som udgør ca. 13 % af de direkte omkostninger ved rustbestandigt stål, jord, finansiering, arbejdskraft osv. er også negativt påvirket, fordi deres prisdannelse påvirkes af betydelig statslig indgriben. |
|
(59) |
Med hensyn til varmvalsede flade produkter af stål som input til rustbestandigt stål henviste anmodningen til en bred vifte af subsidier, som de kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter fortsat modtager. Selv om nogle af disse blev udlignet af Kommissionen (19), har GOC fortsat ydet subsidier til industrien for varmvalsede flade produkter i flere former, f.eks. kontanttilskud, kontrol med råmaterialepriser, præferencelån, subsidier til arealanvendelse, lempelig håndhævelse af miljølovgivningen, fusioner og overtagelser i statsligt opdrag samt tilførsel og konvertering af egenkapital. I anmodningen blev der fremlagt specifikke eksempler vedrørende producenterne Chongqing Iron & Steel Company Ltd., Maanshan Iron & Steel Company Limited samt Angang Steel Company. |
|
(60) |
Med hensyn til jernmalm, koks og andet input til rustbestandigt stål i forudgående produktionsled påpegede anmodningen, at ud over mere åbenlyse subsidieringsmetoder, som f.eks. kontanttilskud, er en anden af GOC's strategier for indirekte subsidiering af producenter af varmvalsede flade produkter at kontrollere råmaterialepriserne, ikke mindst gennem restriktioner på eksportmængder og en eksportlicensordning for kul. Med hensyn til jernmalm henvises der i anmodningen til forskellige former for eksportrestriktioner, der er indført i Kina, samtidig med at der advares om, at de tilgængelige officielle kilder sandsynligvis ikke er fyldestgørende i forhold til de kinesiske foranstaltninger. I anmodningen mindes der i denne forbindelse om, at GOC gør en betydelig indsats for at kontrollere råmaterialepriserne for varmvalsede flade produkter: I juni 2021 iværksatte NDRC's afdeling for prisfastsættelse og den statslige administrator for markedsregulering en undersøgelse af spothandel med jernmalm, og der blev også iværksat en undersøgelse af kulpriserne, der blev udført af grupper udsendt til forskellige kinesiske provinser og byer for at undersøge råmaterialepriser og -forsyninger. GOC har været meget involveret i forsøget på at kontrollere råmaterialepriser fra kul til kobber. Da priserne er steget betydeligt, sigter tilsynsmyndighederne mod at gribe ind for at sikre forsyningen og prisstabiliteten. Desuden oprettede de kinesiske myndigheder i juli 2022 et nyt statsejet og centralt forvaltet jernmalmskonglomerat, China Mineral Resources Group, med det udtrykkelige formål at fungere som en centraliseret indkøbsplatform for visse statsejede stålproducenter og -forhandlere med henblik på at samle forhandlingerne med leverandører og øge statens kontrol med råmaterialeforsyninger i forudgående produktionsled og styrke den indenlandske stålindustris forhandlingsposition på det internationale marked for jernmalm. |
|
(61) |
Det konkluderedes i anmodningen, at priser eller omkostninger, herunder omkostninger ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, idet de er påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). På dette grundlag er det i henhold til anmodningen ikke hensigtsmæssigt at anvende priser og omkostninger på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. |
|
(62) |
GOC fremsatte ikke bemærkninger eller fremlagde dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra ansøgeren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag. |
|
(63) |
Nærmere bestemt er der i sektoren for den undersøgte vare, dvs. stålsektoren, fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Da ingen af de kinesiske eksportører af den undersøgte vare udviste samarbejdsvilje, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter ikke fastslås. Undersøgelsen bekræftede dog, at flere producenter af den undersøgte vare kontrolleres direkte af staten. Eksempelvis kan nævnes Baowu Steel Group — som er en statsejet virksomhed under det centrale SASAC (20) — og dens dattervirksomheder Chongqing Iron & Steel Company Ltd. (21) og Maanshan Iron & Steel Company Limited (22), Baotou Steel Group — en statsejet virksomhed under Indre Mongoliets regering (23), Angang Steel Group — en statsejet virksomhed under det centrale SASAC (24) og Shougang Group — en statsejet virksomhed, som fuldt ud ejes af Beijing State-Owned Asset Management Ltd (25). |
|
(64) |
Både statsejede og privatejede virksomheder i stålsektoren er underlagt politisk tilsyn og vejledning. De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende stålsektoren bekræfter GOC's fortsatte betydning i sektoren, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i MIIT's vejledende udtalelse om fremme af en udvikling af høj kvalitet i jern- og stålindustrien, der opfordrer til yderligere konsolidering af det industrielle fundament og væsentlige forbedringer i industrikædens moderniseringsniveau (26), i den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien, i henhold til hvilken sektoren vil »tilslutte sig kombinationen af markedsledelse og regeringens fremme« og vil »skabe en gruppe af førende virksomheder med økologisk ledelse og central konkurrenceevne« (27) eller i den 14. femårsplan om udvikling af stålskrotindustrien, hvis vigtigste mål er »fortsat at øge anvendelsen af stålskrot, og ved slutningen af den 14. femårsplan vil den omfattende skrotmængde i national stålproduktion nå op på 30 %« (28) eller i arbejdsplanen fra 2023 for stabil vækst i stålindustrien (29), som har følgende målsætninger: »I 2023 […] skal investeringerne i anlægsaktiver i hele industrien opretholde en stabil vækst, og de økonomiske fordele skal forbedres betydeligt, industriens FoU-investeringer skal i sidste ende nå op på 1,5 %, industriens værditilvækst skal nå op på ca. 3,5 %, i 2024 skal industriens udviklingsmiljø og industristruktur optimeres yderligere, udviklingen i retning af avancerede, intelligente og grønne produkter skal fortsætte, og industriens værditilvækst skal overstige 4 %«, hvilket kræver samarbejde om at »lede Kinas stålprodukter, udstyr, teknologi, tjenesteydelser osv. på en koordineret måde, med henblik på at »blive globale«, fremme grønt samarbejde og kulstoffattigt samarbejde i den globale stålindustri og forbedre modstandsdygtigheden og sikkerhedsniveauet i de globale industri- og forsyningskæder [og] gennemføre foranstaltninger til forbedring af forsyningskapaciteten for at sikre en stabil og effektiv drift af industrien«, hvilket omfatter en statslig virksomhedskonsolidering af stålsektoren: »[t]ilskynde industriførende virksomheder til at gennemføre fusioner og overtagelser, opbygge meget store jern- og stålgrupper i verdensklasse og fremme en optimal indretning af den nationale jern- og stålproduktionskapacitet, støtte specialiserede virksomheder med førende magt, navnlig i stålmarkedssegmenter, med henblik på yderligere at integrere ressourcer og skabe et økosystem for stålindustrien, tilskynde jern- og stålvirksomheder til at gennemføre tværregionale […] fusioner og omstruktureringer […], overveje at yde større politisk støtte til kapacitetsudskiftning til jern- og stålvirksomheder, der har gennemført omfattende fusioner og omstruktureringer. |
|
(65) |
Lignende eksempler på de kinesiske myndigheders hensigt om at overvåge og styre udviklingen af sektoren kan ses på provinsplan, som f.eks. i Hebei, der har planer om »løbende at indføre gruppeudvikling af organisationer, fremskynde reformen af blandet ejerskab i statsejede virksomheder, fokusere på at fremme tværregional fusion og omstrukturering af private jern- og stålvirksomheder og stræbe efter at oprette 1-2 store grupper i verdensklasse, 3-5 store grupper med indflydelse på hjemmemarkedet« og at »udvide genbrugs- og cirkulationskanaler af stålskrot yderligere, styrke screening og klassificering af skrotstål« (30). Derudover fremgår følgende af Hebeis plan for stålsektoren: »Følge strukturtilpasningen og fremhæve produktdiversificering. Uden tøven fremme strukturtilpasningen og optimeringen af jern- og stålindustrien, fremme konsolidering, omstrukturering, omstilling og opgradering af virksomheder og på omfattende vis fremme udviklingen af jern- og stålindustrien i retning af store virksomheder, modernisering af teknisk udstyr, diversificering af produktionsprocesser og diversificering af produkter i efterfølgende produktionsled«. |
|
(66) |
På samme måde omhandler Henans plan for gennemførelse af omstilling og opgradering af stålindustrien under den 14. femårsplan »opførelse af karakteristiske stålproduktionsbaser[…], opbygning af seks karakteristiske stålproduktionsbaser i Anyang, Jiyuan, Pingdingshan, Xinyang, Shangqiu, Zhouou, osv. og forbedring af industriens størrelse, intensivering og specialisering. Blandt disse vil det blive kontrolleret, at produktionskapaciteten for råjern i Anyang senest i 2025 holdes under 14 mio. ton, og at produktionskapaciteten for råstål holdes under 15 mio. ton (31).« |
|
(67) |
Der findes også yderligere industripolitiske målsætninger i andre provinsers planlægningsdokumenter, bl.a. Jiangsu (32), Shandong (33), Shanxi (34), Liaoning Dalian (35) eller Zhejiang (36). |
|
(68) |
For så vidt angår det forhold, at GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, var det på grund af manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenter umuligt systematisk at fastslå, om der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP. Der findes dog nogle specifikke eksempler vedrørende den undersøgte vare. Eftersom den undersøgte vare også udgør en delsektor i stålsektoren, er de foreliggende oplysninger om stålproducenter imidlertid også relevante for den undersøgte vare. |
|
(69) |
For eksempel fungerer formanden for bestyrelsen for Baotou Steel Union, der tilhører Baotou Steel Group, også som virksomhedens partisekretær, og formanden for virksomhedens fagforening er vicepartisekretær (37). På samme måde fungerer bestyrelsesformanden i Shougang Group som sekretær for partikomitéen, mens den administrerende vicedirektør er medlem af partikomitéen (38). |
|
(70) |
I sektoren for den undersøgte vare findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Undersøgelsen identificerede andre dokumenter, hvoraf det fremgik, at erhvervsgrenen nyder godt af statslig vejledning og indgriben i stålsektoren, eftersom den undersøgte vare udgør en af dens delsektorer. |
|
(71) |
Stålindustrien betragtes stadigvæk af GOC som en nøgleindustri (39). Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan har GOC specifikt udvalgt stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning (40). I den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der også finder anvendelse på stålindustrien, anføres sektoren ligeledes som »fundamentet for realøkonomien« og »et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordel«, og der fastsættes en række mål og arbejdsmetoder, som vil være drivkraften bag udviklingen af stålsektoren i perioden 2021-2025, som f.eks. teknologisk opgradering, forbedring af sektorens struktur (ikke mindst gennem yderligere virksomhedskoncentrationer) eller digital omstilling (41). Desuden viser arbejdsplanen for stabil vækst i stålindustrien (se betragtning 56), hvordan de kinesiske myndigheders fokus på sektoren indgår i den bredere sammenhæng, hvor GOC styrer den kinesiske økonomi: »[s]tøtte stålvirksomheder for nøje at følge behovene i forbindelse med ny infrastruktur, ny urbanisering, revitalisering af landdistrikterne og vækstindustrier, tilslutte sig store ingeniørprojekter i forbindelse med den »14. femårsplan« i forskellige regioner og gøre sit bedste for at sikre stålforsyningen. Etablere og uddybe samarbejdsmekanismer i forudgående og efterfølgende produktionsled mellem stålsektoren og de vigtigste stålforbrugende sektorer, som f.eks. skibsbygning, transport, byggeri, energi, biler, husholdningsapparater, landbrugsmaskiner og tungt udstyr, udføre aktiviteter for at forbinde produktion og efterspørgsel og aktivt udvide anvendelsesområderne for stål« (42). |
|
(72) |
For så vidt angår jernmalm — et vigtigt råmateriale, der anvendes til produktion af den undersøgte vare — har staten desuden i henhold til den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien planer om »rationelt at udvikle indenlandske mineralressourcer, styrke udvindingen af jernmalm […], gennemføre præferentielle skattepolitikker, tilskynde til indførelse af avanceret teknologi og avanceret udstyr for at reducere produktionen af fast mineaffald« (43). I provinser som Hebei forventer myndighederne følgende for sektoren: »subsidier i form af finansielle tilskud til nye investeringsprojekter, undersøge mulighederne for og vejlede finansielle institutioner i at formidle lavt forrentede lån til jern- og stålvirksomheder for at give dem mulighed for at skifte til nye industrier, samtidig med at de statslige myndigheder yder subsidier i form af rabatter« (44). Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer, der anvendes til produktionen af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit. |
|
(73) |
Den undersøgte vare påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 45. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste input) og indirekte (ved adgang til input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (45). |
|
(74) |
Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den undersøgte vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 45. Ovennævnte arbejdsplan for stabil vækst (jf. betragtning 56) illustrerer også denne form for statslig indgriben meget godt: »Tilskynde finansielle institutioner til at aktivt at yde finansielle tjenester til stålvirksomheder, der gennemfører fusioner og omstruktureringer, strukturtilpasninger, omstilling og opgradering i henhold til principperne for risikokontrol og bæredygtighed i virksomheden«. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer. |
|
(75) |
Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række input for at kunne producere den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. |
|
(76) |
Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i rapportens del I og II. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv. |
|
(77) |
Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. |
|
(78) |
På dette grundlag og da GOC ikke samarbejdede, konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priser og omkostninger på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. |
|
(79) |
Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit. |
|
(80) |
GOC har ikke fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse. |
3.4. Repræsentativt land
|
(81) |
Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:
|
|
(82) |
Som forklaret i betragtning 36 udstedte Kommissionen et notat om kilder, der beskrev de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og underrettede de interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Mexico som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|
(83) |
I notatet om kilder forklarede Kommissionen, at den på grund af manglende samarbejdsvilje ville være nødt til at basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Valget af repræsentativt land blev baseret på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse kombineret med andre informationskilder, som blev anset for hensigtsmæssige i henhold til de relevante kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 5, herunder Verdensbankens rapport »Doing Business« (48), Global Trade Atlas (»GTA«) (49), mexicanske regerings energireguleringskommission (50), Global Petrol Prices (51) og Den Internationale Arbejdsorganisation (52). |
|
(84) |
Med hensyn til det økonomiske udviklingsniveau undersøgte ansøgeren i anmodningen om en udløbsundersøgelse Mexico som et potentielt repræsentativt land, der havde et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas (53). |
|
(85) |
Hvad angår produktionen af den undersøgte vare, er der ifølge anmodningen om en udløbsundersøgelse (54) flere producenter af rustbestandigt stål i Mexico. Ansøgeren identificerede otte virksomheder, der fremstillede rustbestandigt stål med en produktionskapacitet på ca. 4 mio. ton. Kommissionen identificerede også Tyrkiet, Indien og Vietnam som producenter af den undersøgte vare. Indien og Vietnam opfylder dog ikke kriterierne for et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. |
|
(86) |
Hvad angår tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land, var der ifølge anmodningen umiddelbagrt tilgængelige data om vigtige produktionsfaktorer, importstatistikker og energipriser for så vidt angår Mexico. |
|
(87) |
Som forklaret i notatet om kilder fandt Kommissionen en virksomhed i Mexico, »Ternium«, som havde offentligt tilgængelige finansielle data for den pågældende periode, og som var rentabel i denne periode (55). |
|
(88) |
Da Mexico blev fastslået som et egnet repræsentativt land på grundlag af ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum. |
|
(89) |
I notatet om kilder blev de interesserede parter opfordret til at fremsætte bemærkninger til hensigtsmæssigheden af Mexico som repræsentativt land og også til at foreslå andre lande, forudsat at de fremlagde tilstrækkelige oplysninger om de relevante kriterier. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
|
(90) |
På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Mexico de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. |
3.5. Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger
|
(91) |
I notatet om kilder fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, som f.eks. de materialer og den energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter har anvendt i produktionen af den undersøgte vare. |
|
(92) |
Kommissionen anførte ligeledes i notatet om kilder, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for produktionsfaktorerne, herunder især råmaterialerne. |
|
(93) |
Kommissionen anførte desuden, at den ville anvende dataene fra den mexicanske regerings energireguleringskommission (Energy Regulatory Commission), data fra Global Petrol Prices og fra Den Internationale Arbejdsorganisation til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger til henholdsvis gas, elektricitet og arbejdskraft. |
|
(94) |
Kommissionen underrettede de interesserede parter om, at den på grund af de kinesiske eksportørers manglende samarbejdsvilje ville medregne en værdi for indirekte produktionsomkostninger for at dække omkostninger, der ikke var omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer. Kommissionen fastsatte forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de produktionsomkostninger, der er oplyst i anmodningen om en fornyet undersøgelse (56). |
|
(95) |
Endelig anførte Kommissionen, at den med henblik på at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste ville anvende de finansielle data fra den mexicanske producent af den undersøgte vare, jf. betragtning 79. |
|
(96) |
Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra interesserede parter vedrørende listen over produktionsfaktorer i notatet om kilder. |
3.6. Ikkefordrejede omkostninger og referenceværdier
3.6.1. Produktionsfaktorer
|
(97) |
I betragtning af alle de oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse og de efterfølgende oplysninger, som ansøgeren har indgivet, og da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, og der ikke blev fremsat bemærkninger til notatet om kilder, blev der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at fastsætte den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for visse varer af rustbestandigt stål
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.6.2. Råmaterialer
|
(98) |
Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne på import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (60). |
|
(99) |
Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit 3.3. konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke på samme måde påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina og ikke-WTO-lande til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ. |
|
(100) |
For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer som leveret til producentens fabrik, anvendte Kommissionen det repræsentative lands importtold på de respektive niveauer, afhængigt af oprindelseslandet for de importerede mængder. Kommissionen tilføjede indenlandske transportomkostninger i Mexico på grundlag af Verdensbankens rapport »Doing Business« (61). |
3.6.3. Biprodukter
|
(101) |
Ifølge oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse (62) genereres der kun ét biprodukt, nemlig stålskrot, i forbindelse med produktionen af rustbestandigt stål. For at fastsætte den ikkefordrejede pris tilføjede Kommissionen også interne transportomkostninger til den gennemsnitlige importpris til Mexico efter samme metode som for råmaterialer. |
3.6.4. Arbejdskraft
|
(102) |
Til beregning af værdien for arbejdskraft anvendte Kommissionen ILO's (63) statistikker for Mexico. Kommissionen anvendte ILO-data for middelværdien for nominelle månedlige lønninger og middelværdien for ugentlig arbejdstid for ansatte i fremstillingssektoren i Mexico for 2022. |
3.6.5. Elektricitet
|
(103) |
Kommissionen anvendte tilgængelige data om industrielle elpriser i Mexico som offentliggjort af Global Petrol Prices (64). På beregningstidspunktet vedrørte de relevante data september 2022. Prisen omfatter alle komponenter i elregningen, f.eks. omkostninger til elektricitet, distribution og afgifter. |
3.6.6. Naturgas
|
(104) |
Prisen på naturgas for virksomheder (industrielle brugere) i Mexico offentliggøres af den statslige mexicanske myndighed energireguleringskommissionen (65). Kommissionen anvendte de tilgængelige data for 2022, der dækker den nuværende undersøgelsesperiode. |
3.6.7. Andre direkte omkostninger
|
(105) |
Andre direkte omkostninger blev baseret på oplysninger om EU-erhvervsgrenen i anmodningen om en udløbsundersøgelse (jf. betragtning 39). |
3.6.8. Indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger samt fortjeneste
|
(106) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. |
|
(107) |
For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. Kommissionen fastsatte derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger på grundlag af de oplysninger, som ansøgeren havde anført i anmodningen om en udløbsundersøgelse. |
|
(108) |
For SA&G-omkostninger samt fortjeneste anvendte Kommissionen de offentligt tilgængelige finansielle data for den nuværende undersøgelsesperiode for den mexicanske producent i betragtning 76 (66). |
3.7. Beregning af den normale værdi
|
(109) |
På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
|
(110) |
Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Da de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af ansøgerens oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende forbruget af hver enkelt faktor (råmaterialer, gas, elektricitet og arbejdskraft) til produktionen af rustbestandigt stål. |
|
(111) |
Kommissionen multiplicerede forbrugsmængderne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der var fastslået for Mexico, som beskrevet i afsnit 3.6. En række produktionsfaktorer, der udgjorde en ubetydelig andel af de samlede råmaterialeomkostninger i den nuværende undersøgelsesperiode, blev udtrykt som en procentdel af de vigtigste råmaterialer, jf. betragtning 84. Kommissionen anvendte denne procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de vigtigste råmaterialer for at nå frem til en ikkefordrejet værdi. |
|
(112) |
Da de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastsat, tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne og fortjenesten som anført i betragtning 98 og 100 til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:
|
|
(113) |
På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
3.8. Eksportpris
|
(114) |
Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev eksportprisen fastsat på grundlag af Eurostats importdata på cif-niveau (dvs. inklusive omkostninger, forsikring og fragt). Denne cif-pris blev reduceret med søfragt- og forsikringsomkostninger og indenlandske transportomkostninger i Kina for at nå frem til eksportprisen ab fabrik. Tilgængelige data vedrørende indenlandske transportomkostninger i Kina, herunder data i landerapporten for Kina i »Doing Business« (67) og de gennemsnitlige omkostninger ved søfragt og forsikring fra Kina baseret på OECD-data (68), blev undersøgt. Kommissionen besluttede dog at anvende de relevante data vedrørende transportomkostninger i anmodningen om en udløbsundersøgelse (69), da disse var mere ajourførte end i de øvrige rapporter. |
3.9. Sammenligning og dumpingmargener
|
(115) |
Kommissionen sammenlignede de beregnede normale værdier, der var fastsat for rustbestandigt stål i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med eksportprisen ab fabrik som fastsat ovenfor. |
|
(116) |
På dette grundlag førte dumpingmargenen for importen fra Kina, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, til et gennemsnit på 51,1 %. |
|
(117) |
Importmængden til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode var imidlertid ubetydelig, og svarede til en markedsandel på under 0,01 % på EU-markedet, og denne mængde blev derfor ikke anset for at være repræsentativ. Kommissionen konkluderede derfor, at disse lave mængder ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for en analyse af fortsat dumping. Kommissionen undersøgte derfor også sandsynligheden for fornyet dumping. |
3.10. Sandsynlighed for fornyet dumping
|
(118) |
Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Følgende yderligere elementer blev analyseret:
|
3.10.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina
|
(119) |
Da der ikke blev udvist samarbejdsvilje, fastsatte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina ud fra oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse (70) og oplysninger fra CEIC Data (71). |
|
(120) |
Ifølge oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse anslås Kinas nuværende stålproduktionskapacitet til 1,2 mia. ton om året, mens forbruget anslås til 1 mia. ton (72). Dette giver mulighed for en årlig uudnyttet kapacitet på 0,2 mia. ton. Kinas overkapacitet inden for stålproduktion er velkendt (73). Desuden vil Kina bidrage til en fjerdedel af den samlede stigning i stålfremstillingskapaciteten i 2023 (74). |
|
(121) |
Ansøgeren forklarede i anmodningen om en fornyet undersøgelse, at det havde været vanskeligt at indhente specifikke data, der udelukkende viser produktionskapaciteten for rustbestandigt stål. De anvendte derfor tilgængelige data om produktion og kapacitet for varmgalvaniserede (»HDG-produkter«) og elektrogalvaniserede produkter (»EG-produkter«), da HDG- og EG-produkter omfatter rustbestandigt stål inden for deres kategori (75). Ansøgeren var derfor af den opfattelse, at anvendelsen af data vedrørende HDG-produkter var den mest nøjagtige måde, hvorpå man kan vurdere kapaciteten vedrørende rustbestandigt stål (76). |
|
(122) |
Eksporterende producenter af rustbestandigt stål i det pågældende land har ikke blot en betydelig og stigende uudnyttet kapacitet, men også evnen til hurtigt om nødvendigt at øge kapaciteten. Det skyldes, at rustbestandigt stål og andre HDG-produkter kan fremstilles skiftevis på de samme produktionslinjer, og at producenterne af HDG-produkter kan skifte fra den ene varetype til den anden (77). |
|
(123) |
På dette grundlag konstaterede ansøgeren en forøgelse af produktionskapaciteten for HDG-stål fra 50,4 mio. ton i 2018 til 51,2 mio. ton i 2022. Ansøgeren bemærkede også et fald i kapacitetsudnyttelsen i 2022 på grund af manglende efterspørgsel efter stålprodukter på hjemmemarkedet (78) — en udvikling, der også blev observeret for den kinesiske stålindustri som helhed af World Steel Association, som forudser en usikker fremtid for Kina og dets indenlandske forbrug for 2024 (79). Nedgangen i kapacitetsudnyttelsen forventes at falde til 86,2 % i 2023 og yderligere at falde til 85,7 % i 2026 (80). Den anslåede uudnyttede kapacitet i Kina for HDG-produkter og EG-produkter på 6,4 mio. ton vil udgøre over 80 % af det frie forbrug af rustbestandigt stål på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode (81). |
|
(124) |
På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter har en betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere rustbestandigt stål til eksport til Unionen, hvilket ville sandsynliggøre en stigning i eksporten til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
3.10.2. Eksportpriser til tredjelande fra Kina
|
(125) |
Som anført ovenfor i betragtning 28 forsvandt importen af rustbestandigt stål fra Kina praktisk talt i den nuværende undersøgelsesperiode. Importprisen for den pågældende vare til Unionen var derfor ikke repræsentativ på grund af den meget lille mængde. |
|
(126) |
På grundlag af GTA-importstatistikker (82) identificerede Kommissionen de ti største importører af rustbestandigt stål fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode. Det var Thailand, Sydkorea, Brasilien, Indonesien, Vietnam, Israel, Chile, Peru, Japan og Filippinerne. Eksporten til disse lande udgjorde tilsammen 54,9 % af den samlede kinesiske eksport i den nuværende undersøgelsesperiode. I anmodningen om en fornyet undersøgelse bemærkede ansøgeren dog, at eksportprisen til Filippinerne var alt for høj i den nuværende undersøgelsesperiode. Mens eksportpriserne fra Kina til Filippinerne i 2019 og 2020 svarede til priserne til andre destinationer, steg eksportprisen til Filippinerne i 2021 med ca. 120 % og med yderligere 50 % i 2022 (en samlet stigning på 220 % mellem 2020 og 2022), mens eksportpriserne fra Kina til alle andre destinationer udviste en gennemsnitlig stigning på 50 % i samme periode. I anmodningen forklarede ansøgeren, at en sådan udvikling i eksportpriserne til Filippinerne hovedsagelig skyldtes, at Filippinerne var stærkt afhængige af import af stål, og at de på grund af afbrydelser i forsyningskæden fra Rusland indkøbte dyre stålprodukter fra Kina (83), herunder rustbestandigt stål. I lyset af ovenstående og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje hos eksporterende producenter fra Kina fandt Kommissionen således, at eksportpriserne til Filippinerne ikke kan betragtes som en pålidelig indikator for eksportprisniveauet, og besluttede ikke at tage hensyn til eksportpriserne til Filippinerne i sin analyse. |
|
(127) |
Kommissionen justerede derfor de indberettede priser for de resterende ni lande med henblik på at beregne eksportprisen ab fabrik ved at fratrække omkostninger ved søfragt og forsikringer (84) samt de indenlandske transportomkostninger i Kina (85). Prisen på den vare, der eksporteres til de ni analyserede eksportmarkeder, er fortsat lavere end det gældende prisniveau i Unionen, jf. betragtning 122. |
|
(128) |
Kommissionen sammenlignede dernæst den beregnede normale værdi, der var fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med den gennemsnitlige eksportpris til de ni vigtigste eksportdestinationer. Sammenligningen viste, at eksportpriserne til de ni lande var betydeligt lavere end den normale værdi og er som følger: Tabel 2 Prisforskel mellem den normale værdi og eksportprisen
|
|
(129) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne udløber, og de priser, hvortil de kinesiske eksporterende producenter ville eksportere den pågældende vare til Unionen, er på linje med eksportpriserne til tredjelande, der blev konstateret i forbindelse med den fornyede undersøgelse, ville dumpingniveauet være betydeligt. |
3.10.3. EU-markedets tiltrækningskraft
|
(130) |
Ifølge data fra GTA eksporterede de kinesiske eksporterende producenter til de ni vigtigste destinationer, der er nævnt i betragtning 118, til en gennemsnitspris, der var 15 % lavere end den pris, der var gældende på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode. Ansøgeren anførte også i anmodningen om en fornyet undersøgelse, at forsendelsesomkostningerne fra Kina til Europa faldt betydeligt i undersøgelsesperioden (86). I betragtning af prisniveauet og faldet i forsendelsesomkostningerne er EU-markedet langt mere attraktivt for kinesiske eksportører end alle andre lande undtagen Filippinerne. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil potentielt højere eksportpriser og -mængder til Unionen således give større fortjeneste end eksporten til andre tredjelande, hvilket viser EU-markedets tiltrækningskraft. |
|
(131) |
Selv om de kinesiske eksportmængder til Unionen faldt efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, fremstiller kinesiske producenter betydelige mængder af den undersøgte vare og eksporterede i overensstemmelse med GTA-statistikkerne næsten 10 mio. heraf på verdensplan i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(132) |
I den nuværende undersøgelsesperiode svarede den mængde rustbestandigt stål, der eksporteredes til lande uden for Unionen, til det samlede EU-forbrug og lå ca. 30 % over EU-produktionen i samme periode. På grund af EU-markedets tiltrækningskraft hvad angår prisfastsættelse, åbenhed og øget forbrug konkluderes det, at hvis foranstaltningerne ophæves, vil kinesiske eksportører sandsynligvis omdirigere betydelige mængder af rustbestandigt stål til dumpingpriser til det mere lukrative EU-marked. |
|
(133) |
Desuden er der indført eller udvidet handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for importen af kinesisk rustbestandigt stål på mange markeder globalt set. Disse omfatter Indien (antidumpingforanstaltninger vedrørende HS-kode 7225 99 og 7226 99), Sydafrika og Namibia (antidumpingforanstaltninger vedrørende HS-kode 7210 49 og 7210 61), Vietnam (antidumpingforanstaltninger vedrørende HS-kode 7225 99), Canada (antidumpingforanstaltninger vedrørende HS-kode 7210 49 og 7226 99), Den Eurasiske Økonomiske Union (antidumpingforanstaltninger vedrørende HS-kode 7210 49 og 7210 61), Malaysia (antidumpingforanstaltninger vedrørende HS-kode 7210 61 og 7226 99) og Thailand (antidumpingforanstaltninger vedrørende HS-kode 7210 49) (87). Ukraine har også indført antidumpingforanstaltninger over for alle HS-koder vedrørende den pågældende vare. Der er også indført Section 232-foranstaltninger i USA og beskyttelsesforanstaltninger i Det Forenede Kongerige. Disse foranstaltninger udgør eksportbegrænsninger over for kinesiske producenter af rustbestandigt stål til andre vigtige eksportmarkeder og øger yderligere sandsynligheden for en omdirigering af den kinesiske eksport til EU-markedet, hvis der ikke findes foranstaltninger. |
|
(134) |
Endelig var Kina fortsat interesseret i EU-markedet, selv efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, hvilket fremgik af antiomgåelsesundersøgelsen af antidumpingforanstaltningerne over for importen med oprindelse i Kina, som udvidede de pågældende foranstaltninger til at omfatte visse let ændrede varer af rustbestandigt stål (88). Det forhold, at Unionen vedtog beskyttelsesforanstaltninger over for visse stålprodukter, herunder den undersøgte vare, ændrer ikke ved denne konklusion. Importmængderne under resttoldkontingentet er fastsat på et niveau, som kan gøre det muligt for Kina at eksportere betydelige mængder rustbestandigt stål. |
|
(135) |
Hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe i Unionen, vil de kinesiske producenter således sandsynligvis genoptage eksporten af rustbestandigt stål til dumpingpriser på EU-markedet i betydelige mængder. |
3.10.4. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping
|
(136) |
I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der, uanset om der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, er stor sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de nuværende foranstaltninger får lov til at udløbe. |
|
(137) |
Navnlig størrelsen af den beregnede normale værdi i Kina sammenlignet med niveauet for de kinesiske eksportpriser til tredjelandsmarkeder og Unionen, EU-markedets tiltrækningskraft hvad angår prisniveau og størrelse samt den betydelige produktionskapacitet i Kina peger alle på en stor sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe. |
4. SKADE
4.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen
|
(138) |
I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af 21 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
|
(139) |
Den samlede EU-produktion i den fornyede undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 7 743 498 ton, inkl. produktion til det bundne marked. Kommissionen fastsatte produktionen på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra ansøgeren og de stikprøveudtagne EU-producenter. Som anført i betragtning 13 tegnede de tre EU-producenter, der blev udtaget til stikprøven, sig for 29 % af den samlede EU-produktion af samme vare. |
4.2. EU-forbrug
|
(140) |
Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af: a) ansøgerens data vedrørende EU-erhvervsgrenens salg og bundne anvendelse (herunder bundet salg) af samme vare, krydstjekket med mængderne for salg og bunden anvendelse, der er indberettet af de stikprøveudtagne EU-producenter, og b) importen af den undersøgte vare til Unionen fra alle tredjelande i henhold til Eurostat. |
|
(141) |
EU-forbruget udviklede sig således: Tabel 3 EU-forbrug (ton)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(142) |
I løbet af den betragtede periode steg EU-forbruget på det frie marked med 7 %. Stigningen i forbruget var mest markant i 2021 som følge af en genrejsning efter covid-19-krisen. I samme periode svingede efterspørgslen på det bundne marked og steg samlet set med 3 %. Udsvingene på det bundne marked skyldtes til dels variationerne i omfanget af anvendelsen af de produktionslinjer, der anvendes til fremstilling af den undersøgte vare med henblik på fremstilling af varer, der ikke er omfattet af den fornyede undersøgelse. |
4.3. Import fra det pågældende land
4.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land
|
(143) |
Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne denne import med EU-forbruget. |
|
(144) |
Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Tabel 4 Importmængde og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||
|
(145) |
Importen fra Kina af den undersøgte vare til Unionen var på et meget lavt niveau i hele den betragtede periode. Kinas markedsandel var derfor ubetydelig. |
4.3.2. Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud
Tabel 5
Priserne på importen fra det pågældende land
|
|
2019 |
2020 |
2021 |
NUP |
||
|
Gennemsnitspris |
998 |
1 037 |
972 |
1 395 |
||
|
Index (2019 = 100) |
100 |
104 |
97 |
140 |
||
|
||||||
|
(146) |
Priserne fra det pågældende land steg med 40 % i den betragtede periode, men de vedrørte dog hele tiden minimale importmængder. Disse minimale importmængder fra Kina gør det ikke muligt at foretage meningsfulde prisunderbudsberegninger. |
4.4. Import fra andre tredjelande end Kina
|
(147) |
Importmængden til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af rustbestandigt stål fra andre tredjelande udviklede sig således: Tabel 6 Import fra tredjelande
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(148) |
Importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande end Kina steg samlet set med 80 % og toppede i 2021 efter genoprejsningen efter covid-19-krisen. Denne import havde hovedsagelig oprindelse i Tyrkiet og Vietnam. |
|
(149) |
Importen fra Tyrkiet var betydelig i hele den betragtede periode, selv om mængden varierede. Indledningen den 24. juni 2021 (89) af en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af en lignende vare med oprindelse i Rusland og Tyrkiet (90) kan have haft en afdæmpende virkning på importen af den undersøgte vare fra disse to lande i 2021 og i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(150) |
Importen fra Vietnam var begrænset i 2019 og 2020, men steg derefter eksponentielt med mere end 2 000 % og blev således den vigtigste importkilde. De to vigtigste årsager til denne stigning var ikrafttrædelsen af en frihandelsaftale mellem Unionen og Vietnam (91) og udelukkelsen af vietnamesisk korrosionsbestandigt stål fra stålbeskyttelsesforanstaltningen indtil juni 2022 (92). |
|
(151) |
Markedsandelen for andre tredjelande end Kina steg fra 19,2 % i 2019 til 32,4 % i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(152) |
Overordnet set har priserne på importen fra tredjelande siden 2020 været lavere end EU-erhvervsgrenens priser, og forskellen er blevet mindre i tidens løb. Det skal dog bemærkes, at der kan være forskellige vareblandinger, og at priserne i ovenstående tabel, navnlig med hensyn til Tyrkiet, ikke medregner den gældende antidumpingtold i sidste del af 2022. |
4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
4.5.1. Generelle bemærkninger
|
(153) |
Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. |
|
(154) |
Som nævnt i afsnit 1.6.1 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|
(155) |
I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra Eurofers verificerede spørgeskemabesvarelse vedrørende alle EU-producenter, om nødvendigt krydstjekket med spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev kontrolleret og anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|
(156) |
De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping. |
|
(157) |
De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. |
4.5.2. Makroøkonomiske indikatorer
4.5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
(158) |
Den samlede produktion, produktionskapaictet osv i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 7 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(159) |
EU-erhvervsgrenens produktionsmængde svingede og faldt samlet set med 16 % i den betragtede periode: Faldet i 2020 skyldtes til dels presset fra importen fra Tyrkiet og Rusland (93). I den betragtede periode varierede EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet. Samlet set faldt den med 3 %. Faldet i produktionsmængden i den sidste del af den betragtede periode er overvejende — og for hele produktionskapacitetens vedkommende udelukkende — forårsaget af ikke-repræsentative finansielle og vedvarende driftsmæssige vanskeligheder, som en ikkestikprøveudtagen EU-producent oplevede (94). Kapacitetsudnyttelsesgraden faldt med 13 %, hvilket er et resultat af faldet i EU-produktionen. |
|
(160) |
Som fastslået i den oprindelige undersøgelse er ovennævnte tendenser imidlertid delvis teoretiske, da EU-producenterne anvender produktionslinjer til varmgalvanisering til at fremstille den undersøgte vare, men også andre varer, der ikke er omfattet af denne undersøgelse. I den betragtede periode ændrede den andel af produktionslinjerne, der var forbeholdt produktionen af rustbestandigt stål, sig for visse producenter. |
4.5.2.2. Salgsmængder på det frie marked, mængder til bunden anvendelse og markedsandel
|
(161) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 8 Salgsmængde og markedsandel på det frie marked
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(162) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 11 % i den betragtede periode. Faldet fandt hovedsagelig sted mellem 2021 og den nuværende undersøgelsesperiode og skyldes forbrugsnedgangen i denne periode og en stor ikke stikprøveudtagen EU-producents sammenbrud i 2021, jf. betragtning 151. |
|
(163) |
I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel på det frie marked med 16 %, da importen samtidig steg eksponentielt, dvs. i absolutte tal var denne stigning dobbelt så stor som forbrugsstigningen. Tabel 9 Mængde og markedsandel på det bundne marked
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(164) |
EU-erhvervsgrenens mængde til bunden anvendelse var forholdsvis stabil og udviste en samlet stigning på 3 %. |
|
(165) |
Faldet i EU-produktionen medførte en stigning i andelen af det bundne marked i forhold til den samlede EU-produktion. |
4.5.2.3. Vækst
|
(166) |
Det lykkedes EU-erhvervsgrenen at drage delvis fordel af vækstperioder på EU-markedet, selv om dens kapacitetsudnyttelse var lavere end i den oprindelige undersøgelse, og på trods af en vis løbende omstrukturering. EU-erhvervsgrenen bevarede betydelige markedsandele i hele den betragtede periode. |
4.5.2.4. Beskæftigelse og produktivitet
|
(167) |
Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 10 Beskæftigelse og produktivitet
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(168) |
I den betragtede periode svingede EU-erhvervsgrenens beskæftigelsesniveau i forbindelse med produktionen af den undersøgte vare og faldt med 14 %. Faldet i den sidste del af den betragtede periode kan tilskrives udviklingen hos én stor producent, jf. betragtning 151. Visse udsving er også teoretiske, da de er resultatet af forskellige produktionsmodeller og forskellige ressourcefordelingsmetoder, hvis udgangspunkt var en bredere produktfamilie end den undersøgte vare (nemlig alle varmgalvaniserede varer). |
|
(169) |
EU-erhvervsgrenens produktion faldt med 3 % i den betragtede periode. Udsvingene hænger sammen med faldet i produktionsmængderne i Unionen i 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode. |
4.5.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping
|
(170) |
Samtidig var importen meget begrænset i den nuværende undersøgelsesperiode og udgjorde kun en ubetydelig del af EU-forbruget. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen kunne således ikke fastsættes på et relevant grundlag. Den fornyede undersøgelse fokuserede derfor på sandsynligheden for fornyet dumping, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves. Som nævnt i betragtning 120 var forskellen mellem den normale værdi og eksportprisen til tredjelande imidlertid betydelig. |
|
(171) |
Rustbestandigt stål har allerede været genstand for antidumpingundersøgelser. I den oprindelige undersøgelse konstaterede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens situation i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2016 var væsentligt påvirket af dumpingimporten af den undersøgte vare med oprindelse i Kina. Ved en antiomgåelsesundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen med oprindelse i Kina blev de pågældende foranstaltninger i august 2020 udvidet til at omfatte visse let ændrede varer af rustbestandigt stål (95). I en undersøgelse vedrørende bl.a. den undersøgte vare konstaterede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens situation i perioden fra den 1. januar 2020 til den 30. december 2020 var negativt påvirket af dumpingimporten med oprindelse i Rusland og Tyrkiet (96). |
|
(172) |
EU-erhvervsgrenens genrejsning efter tidligere dumpingpraksis var således pågående, da nærværende undersøgelse blev indledt. Der er imidlertid ingen tvivl om, at de gældende foranstaltninger havde en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen. |
4.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer
4.5.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne
|
(173) |
De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 11 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(174) |
EU-producenterne kunne øge deres salgspriser i Unionen efter indførelsen af relevante handelsbeskyttelsesforanstaltninger. |
|
(175) |
Produktionsomkostningerne pr. enhed steg generelt med 64 % i den betragtede periode. Priserne på nogle af de vigtigste råmaterialer og energi steg betydeligt i anden halvdel af den betragtede periode. |
4.5.3.2. Arbejdskraftomkostninger
|
(176) |
De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 12 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
|
||||||||||||||||||||||
|
(177) |
De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat hos de stikprøveudtagne EU-producenter steg med 13 % i den betragtede periode. De faldt midlertidigt i 2020 på grund af covid-19-relaterede offentlige støtteforanstaltninger. |
4.5.3.3. Lagerbeholdninger
|
(178) |
De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 13 Lagerbeholdninger
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(179) |
EU-producenterne har normalt selv en begrænset lagerbeholdning. Derfor betragtes lagerbeholdninger ikke som en vigtig skadesindikator for denne erhvervsgren. Dette bekræftes også, når man ser på udviklingen i slutlagrene i procent af produktionen. |
4.5.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital
|
(180) |
Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således: Tabel 14 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(181) |
Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Dumpingimporten fra flere lande bidrog til, at EU-erhvervsgrenen led tab i 2019 og 2020. De handelsbeskyttelsesforanstaltninger, der blev indført derefter, hjalp EU-producenterne med at øge deres salgspriser i højere grad end stigningen i deres produktionsomkostninger og opnå bæredygtige fortjenstniveauer. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt fortjenesten betydeligt i forhold til 2021, da man i salgspriserne ikke længere kunne tage højde for den yderligere kraftige stigning i produktionsomkostningerne. Rentabiliteten i både 2021 og 2022 lå dog over den målfortjeneste, der blev fastsat i tidligere undersøgelser, som omfattede det samme og et lidt bredere varesortiment (97). |
|
(182) |
Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten fulgte de positive udviklinger med hensyn til rentabilitet. |
|
(183) |
Investeringerne er udtryk for den bogførte nettoværdi af aktiver. Nettoinvesteringerne steg samlet set i den betragtede periode. Generelt set havde investeringerne til formål at bevare den eksisterende kapacitet, forbedre kvaliteten, reducere omkostningerne og spare energi. |
|
(184) |
Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det udviklede sig meget positivt i en situation med betydelige overskud, men begrænsede investeringer. |
|
(185) |
Evnen til at rejse kapital blev ikke direkte påvirket af importen fra Kina. |
4.6. Konklusion vedrørende skade
|
(186) |
Udviklingen i mikro- og makroøkonomiske indikatorer i den betragtede periode viste, at EU-erhvervsgrenens finansielle situation var god i 2021 og i den nuværende undersøgelsesperiode, idet rentabiliteten i begge år oversteg den tidligere fastsatte målfortjeneste for erhvervsgrenen. |
|
(187) |
Visse mængdebaserede indikatorer såvel som beskæftigelsen forværredes, men dette kunne delvist eller helt tilskrives særlige vanskeligheder for én stor EU-producent, der praktisk talt indstillede produktionen i 2021. Alle andre EU-producenter tegner tilsammen et billede af en EU-erhvervsgren, der næsten ikke eller slet ikke er påvirket af det betydelige fald i forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode og en kraftig stigning i importen i den betragtede periode. |
|
(188) |
På grundlag af ovennævnte konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode. |
5. SANDSYNLIGHED FOR FORNYET SKADE
|
(189) |
Kommissionen konkluderede i ovennævnte afsnit, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. |
|
(190) |
I den forbindelse baserede Kommissionen sig på de oplysninger, som de samarbejdsvillige parter havde fremlagt, og på alle andre oplysninger, der var tilgængelige i sagsakterne. Den undersøgte produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, forholdet mellem priserne i Unionen, Kina og de kinesiske eksportpriser over for tredjelande, de sandsynlige niveauer hvad angår priser og mængder for importen fra Kina, hvis der ikke findes antidumpingforanstaltninger, og indvirkningen på EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. |
|
(191) |
Som konkluderet i betragtning 123 udgør den anslåede uudnyttede kapacitet af rustbestandigt stål fra Kina over 80 % af det frie forbrug af rustbestandigt stål på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode, men denne procentdel kan stige i lyset af udnyttelsesgraden for kinesiske anlæg til produktion af korrosionsresistente varer og forventes at være på 86,2 % i 2023 (98). Som konkluderet i betragtning 127 er priserne i Unionen desuden højere end priserne til ni af de ti største nuværende eksportmarkeder for kinesisk rustbestandigt stål. |
|
(192) |
På denne baggrund er det meget sandsynligt, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne vil føre til en stigning i den kinesiske eksport til Unionen. I betragtning af den faldende efterspørgsel på hjemmemarkedet i Kina, det forhold, at producenter af rustbestandigt stål let kan skifte fra produktionen af andre varmgalvaniserede varer til rustbestandigt stål, og de højere priser på EU-markedet (se betragtning 122 og 123), kan en sådan stigning være endnu større end den nuværende uudnyttede kapacitet i Kina, som allerede udgør 80 % af EU-forbruget. |
|
(193) |
Som forklaret i betragtning 127 sammenlignede Kommissionen desuden importpriserne med EU-erhvervsgrenens priser på grundlag af de kinesiske eksporterende producenters aktuelle eksportpriser til tredjelande. Priserne til de vigtigste eksportmarkeder med repræsentativt salg, jf. betragtning 126, blev justeret ved først at fratrække transportomkostningerne fra Kina til tredjelande og derefter tilføje omkostningerne ved transport fra Kina til Unionen ved hjælp af omkostningsdata for søtransport fra anmodningen om en fornyet undersøgelse. Ved at anvende disse beregnede cif-priser og sammenligne dem med de vejede gennemsnitlige salgspriser, som de tre stikprøveudtagne EU-producenter opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, underbød priserne på den kinesiske eksport til tredjelande EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser, behørigt justeret til et ab fabrik-niveau, med 6,8 %. Anmodningen indeholdt også oplysninger, der viste, at Kina eksporterede stigende mængder til lande uden for Unionen til lave priser (99). |
|
(194) |
Da eksportmarkederne er vigtige for den kinesiske industri, har Kina desuden i stigende grad vanskeligt ved at få adgang til dem som følge af en bred vifte af foranstaltninger indført af andre tredjelande over for importen af visse varer af rustbestandigt stål fra Kina, jf. afsnit 3. |
|
(195) |
Markedet for den undersøgte vare er prismæssigt meget konkurrencedygtigt. Den forventede tilstrømning til Unionen af import fra det pågældende land til lave priser ville derfor tvinge EU-erhvervsgrenen til at reducere sin produktion og sænke sine priser. EU-producenterne ville opleve, at de ikke havde tilstrækkelig tid til at komme på fode igen efter den tidligere skadevoldende situation, til at investere yderligere og opfylde deres forpligtelser, herunder sociale og miljømæssige forpligtelser. |
|
(196) |
Fortjenstniveauerne ville sandsynligvis blive uholdbare for en sådan kapitalintensiv industri. Store tab inden for EU-erhvervsgrenen ville underminere dens evne til at rejse kapital, bringe dens levedygtighed i fare og eventuelt medføre lukning af produktionsanlæg og afskedigelser samt forstyrrelser i forsyningskæderne. |
|
(197) |
Der er indført stålbeskyttelsesforanstaltninger, som EU-producenterne allerede drager fordel af. Men den nuværende antidumpingundersøgelse beskæftiger sig med et særskilt problem, der endnu ikke er omfattet af eksisterende foranstaltninger. |
|
(198) |
På dette grundlag konkluderedes det, at en situation uden foranstaltninger sandsynligvis vil medføre en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser, og en fornyet væsentlig skade vil være sandsynlig. |
6. UNIONENS INTERESSER
|
(199) |
I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. |
6.1. EU-erhvervsgrenens interesser
|
(200) |
Størstedelen af de 21 EU-producenter støttede anmodningen, mens ingen producenter modsatte sig indledningen af undersøgelsen. Som konkluderet i afsnit 4, lider EU-erhvervsgrenen ikke længere væsentlig skade. Som konkluderet i afsnit 5 ville en ophævelse af foranstaltningerne imidlertid resultere i en fornyet tilstrømning af dumpingimport fra Kina, hvilket hurtigt ville føre til fornyet skade. Det er derfor i EU-erhvervsgrenens interesse, at foranstaltningerne videreføres. |
6.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser
|
(201) |
Der var ingen importører, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. |
|
(202) |
Importørernes manglende samarbejdsvilje betød, at det ikke var muligt for Kommissionen at analysere, om importørerne klarede sig dårligt eller ikke var i stand til at overvælte eventuelle prisstigninger. |
|
(203) |
Kommissionen anfører, at ud over den rigelige produktion i Unionen kan importører og forsyningskæder drage fordel af import fra en lang række leverandører og lande. Udvidelsen af foranstaltningerne har ikke til formål at udelukke importen fra Kina fra markedet, men kun at sikre, at denne import ikke sælges til dumpingpriser og derved forvolder skade. |
6.3. Brugernes interesser
|
(204) |
Brugerne samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen var således ikke i stand til at analysere de eksisterende foranstaltningers indvirkning på brugernes situation. |
|
(205) |
Kommissionen anfører, at den i løbet af sin oprindelige undersøgelse konkluderede, at de gældende foranstaltninger ikke har væsentlige negative virkninger for brugere og forbrugere. Visse former for rustbestandigt stål udgør faktisk generelt en forholdsvis lille andel af omkostningerne ved et bygge- og anlægsprojekt (kun ca. en procent for et murstenshus og to procent for en kontorbygning), som det fremgår af et eksempel i bilag 13 til anmodningen. |
6.4. Konklusion vedrørende Unionens interesser
|
(206) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af rustbestandigt stål med oprindelse i Kina. |
7. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
|
(207) |
På grundlag af Kommissionens konklusioner om sandsynligheden for fornyet dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne over for visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Republikken Korea opretholdes. |
|
(208) |
De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i de pågældende lande, som er fremstillet af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser. |
|
(209) |
En virksomhed kan anmode om, at den individuelle antidumpingtoldsats anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (100). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(210) |
For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«. |
|
(211) |
Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen. |
|
(212) |
Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. undersøges, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told. |
|
(213) |
En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der eksporterede den pågældende vare, og derfor er omfattet af antidumpingtolden, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder. |
|
(214) |
Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
|
(215) |
I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (101) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. |
|
(216) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 (102) indførte Kommissionen en beskyttelsesforanstaltning for visse stålprodukter i en periode på tre år. Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 (103) blev beskyttelsesforanstaltningen forlænget til den 30. juni 2024. Den pågældende vare er en af de varekategorier, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltningen. Når de toldkontingenter, der er fastsat i henhold til beskyttelsesforanstaltningen, er overskredet, vil både tolden ud over kontingentet og antidumpingtolden derfor skulle betales for den samme import. Eftersom en sådan kumulering af antidumpingforanstaltninger med beskyttelsesforanstaltninger kan føre til en større påvirkning af samhandelen end ønskeligt, besluttede Kommissionen at forhindre den samtidige anvendelse af antidumpingtold og told ud over kontingentet for den pågældende vare i beskyttelsestoldens gyldighedsperiode. |
|
(217) |
Dette betyder, at når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på den pågældende vare og overstiger niveauet for antidumpingtolden i henhold til denne forordning, opkræves der kun den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159. I perioden med den samtidige anvendelse af beskyttelses- og antidumpingtold suspenderes opkrævningen af den told, der er indført i henhold til nærværende forordning. Når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på den pågældende vare og er fastsat på et niveau, der er lavere end niveauet for antidumpingtolden i nærværende forordning, opkræves den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159, i tillæg til forskellen mellem nævnte told og den højere antidumpingtold, der indføres ved nærværende forordning. Den del af antidumpingtolden, der ikke opkræves, suspenderes. |
|
(218) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i grundforordningen — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af fladvalsede produkter af jern eller legeret stål eller ulegeret stål, aluminiumberoliget, belagt eller overtrukket ved varmgalvanisering med zink og/eller med aluminium, og ingen andre metaller, kemisk passiveret, og med indhold af: kulstof på mindst 0,015 vægtprocent men ikke over 0,170 vægtprocent, aluminium på mindst 0,015 vægtprocent men ikke over 0,100 vægtprocent, niobium på ikke over 0,045 vægtprocent, titan på ikke over 0,010 vægtprocent og vanadium på ikke over 0,010 vægtprocent, som foreligger i oprullet stand, afkortede plader og smalle båndjern.
Følgende varer er udelukket:
|
— |
varer af rustfrit stål, af silicium-elektrisk stål og af hurtigstål |
|
— |
varer, der kun er varmvalsede eller koldvalsede. |
Den pågældende vare tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 7210 41 00, ex 7210 49 00, ex 7210 61 00, ex 7210 69 00, ex 7212 30 00, ex 7212 50 61, ex 7212 50 69, ex 7225 92 00, ex 7225 99 00, ex 7226 99 30 og ex 7226 99 70 (Taric-kode: 7210410020, 7210490020, 7210610020, 7210690020, 7212300020, 7212506120, 7212506920, 7225920020, 7225990022, 7225990092, 7226993010 og 7226997094) og har oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder:
|
Virksomhed |
Endelig toldsats (%) |
Taric-kode Tillægskode |
|
Hesteel Co., Ltd Handan Branch |
27,8 |
C227 |
|
Handan Iron & Steel Group Han-Bao Co., Ltd. |
27,8 |
C158 |
|
Hesteel Co., Ltd. Tangshan Branch |
27,8 |
C159 |
|
Tangshan Iron & Steel Group High Strength Automotive Strip Co., Ltd |
27,8 |
C228 |
|
Beijing Shougang Cold Rolling Co., Ltd |
17,2 |
C229 |
|
Shougang Jingtang United Iron and Steel Co., Ltd |
17,2 |
C164 |
|
Zhangjiagang Shagang Dongshin Galvanized Steel Sheet Co., Ltd |
27,9 |
C230 |
|
Zhangjiagang Yangtze River Cold Rolled Sheet Co., Ltd |
27,9 |
C112 |
|
Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilaget |
26,1 |
Jf. bilag. |
|
Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina |
27,9 |
C999 |
3. Den endelige antidumpingtold på importen med oprindelse i Folkerepublikken Kina, jf. stk. 2, udvides hermed til at omfatte: fladvalsede produkter af jern eller legeret stål eller ulegeret stål, belagt eller overtrukket ved varmgalvanisering med zink og/eller aluminium og/eller magnesium, også legeret med silicium, kemisk passiveret, med eller uden yderligere overfladebehandling, såsom oliering eller forsegling, og med indhold af: kulstof på ikke over 0,5 vægtprocent, aluminium på ikke over 1,1 vægtprocent, niobium på ikke over 0,12 vægtprocent, titan på ikke over 0,17 vægtprocent og vanadium på ikke over 0,15 vægtprocent, som foreligger i oprullet stand, afkortede plader og smalle båndjern.
Følgende varer er udelukket:
|
— |
varer af rustfrit stål, af silicium-elektrisk stål og af hurtigstål |
|
— |
varer, der kun er varmvalsede eller koldvalsede |
|
— |
den pågældende vare som defineret i begyndelsen af denne artikel i øjeblikket tariferet under KN-kode ex 7210 41 00, ex 7210 49 00, ex 7210 61 00, ex 7210 69 00, ex 7210 90 80, ex 7212 30 00, ex 7212 50 61, ex 7212 50 69, ex 7212 50 90, ex 7225 92 00, ex 7225 99 00, ex 7226 99 30 og ex 7226 99 70 (Taric-kode: 7210410030, 7210490030, 7210610030, 7210690030, 7210908092, 7212300030, 7212506130, 7212506930, 7212509014, 7212509092, 7225920030, 7225990023, 7225990041, 7225990093, 7226993030, 7226997013 og 7226997093) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina. |
4. Denne udvidelse gælder ikke for import som omhandlet i denne artikels stk. 1, der er fremstillet af nedenstående virksomheder:
|
Virksomhedens navn |
Taric-tillægskode |
|
Beijing Shougang Cold Rolling Co., Ltd |
C229 |
|
Shougang Jingtang United Iron and Steel Co., Ltd |
C164 |
5. Anvendelsen af fritagelser, der er indrømmet de virksomheder, der udtrykkeligt er nævnt i denne artikels stk. 4, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura udstedt af producenten indeholdende en erklæring, der er dateret og underskrevet af en af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion. Denne erklæring skal lyde som følger: »Undertegnede bekræfter, at (mængden) af visse varer af rustbestandigt stål, solgt til eksport til Den Europæiske Union, som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i (pågældende land). Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Fremlægges der ikke en sådan faktura, finder den ved stk. 3 i denne artikel indførte antidumpingtold anvendelse.
6. Anvendelsen af de individuelle antidumpingtoldsatser, der er fastsat for de i stk. 2 nævnte virksomheder, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af en af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af rustbestandigt stål, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i Folkerepublikken Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Fremlægges der ikke en sådan faktura, anvendes toldsatsen for al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina,
7. Hvis en ny eksporterende producent i Folkerepublikken Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelige beviser for, at:
|
a) |
virksomheden ikke eksporterede den i stk. 1 omhandlede vare til Unionen i perioden mellem den 1. oktober 2015 og den 30. september 2016 (»undersøgelsesperioden«) b) virksomheden ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen eksportør eller producent i Folkerepublikken Kina, der ved denne forordning er pålagt antidumpingforanstaltninger c) virksomheden faktisk har eksporteret den pågældende vare til Unionen eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde til Unionen efter undersøgelsesperiodens afslutning, kan Kommissionen ændre bilaget ved at tilføje den nye eksporterende producent til de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven og derfor er omfattet af den vejede gennemsnitlige toldsats, der ikke overstiger 26,1 %. |
8. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
1. Når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på fladvalsede produkter af jern eller legeret stål eller ulegeret stål, belagt eller overtrukket ved varmgalvanisering med zink og/eller aluminium og/eller magnesium, også legeret med silicium, kemisk passiveret, med eller uden yderligere overfladebehandling, såsom oliering eller forsegling, og med indhold af: kulstof på ikke over 0,5 vægtprocent, aluminium på ikke over 1,1 vægtprocent, niobium på ikke over 0,12 vægtprocent, titan på ikke over 0,17 vægtprocent og vanadium på ikke over 0,15 vægtprocent, i oprullet stand, afkortede plader og smalle bånd som omhandlet i artikel 1, stk. 3, og overstiger det niveau for antidumpingtolden, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, opkræves kun den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159.
2. I anvendelsesperioden for stk. 1 suspenderes opkrævningen af den told, der er indført i henhold til nærværende forordning.
3. Når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på fladvalsede produkter af jern eller legeret stål eller ulegeret stål, belagt eller overtrukket ved varmgalvanisering med zink og/eller aluminium og/eller magnesium, også legeret med silicium, kemisk passiveret, med eller uden yderligere overfladebehandling, såsom oliering eller forsegling, og med indhold af: kulstof på ikke over 0,5 vægtprocent, aluminium på ikke over 1,1 vægtprocent, niobium på ikke over 0,12 vægtprocent, titan på ikke over 0,17 vægtprocent og vanadium på ikke over 0,15 vægtprocent, i oprullet stand, afkortede plader og smalle bånd, som er omhandlet i artikel 1, stk. 3, og fastsat på et niveau, der er lavere end den antidumpingtold, som er fastsat i artikel 1, stk. 2, opkræves den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159, i tillæg til forskellen mellem nævnte told og den højere antidumpingtold, der er fastsat i artikel 1, stk. 2.
4. Den del af antidumpingtoldbeløbet, der ikke opkræves i henhold til stk. 3, suspenderes.
5. De suspensioner, der er omhandlet i stk. 2 og 4, begrænses i tid til anvendelsesperioden for den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/186 af 7. februar 2018 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 34 af 8.2.2018, s. 16).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1156 af 4. august 2020 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/186 på importen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina til også at omfatte importen af visse let ændrede varer af rustbestandigt stål (EUT L 255 af 5.8.2020, s. 36).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1994 af 4. december 2020 om berigtigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1156 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/186 på importen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina til også at omfatte importen af visse let ændrede varer af rustbestandigt stål (EUT L 410 af 7.12.2020, s. 67).
(5) EUT C 197 af 16.5.2022, s. 4.
(6) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 48 af 8.2.2023, s. 32).
(7) Notat til dossieret t23.000939 af 17. februar 2023.
(8) Spørgeskemaer til EU-producenter, eksporterende producenter, importører og brugere var tilgængelige på https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-view?caseId=2653.
(9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068 af 26. oktober 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 149), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191 af 16. februar 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 36 af 17.2.2022, s. 1), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/95 af 24. januar 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte importen af visse rørfittings af jern eller stål afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i disse lande eller ej, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 16 af 25.1.2022, s. 36), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239 af 15. december 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse store vindmølletårne af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 450 af 16.12.2021, s. 59), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/635 af 16. april 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse svejsede rør af jern og ulegeret stål med oprindelse i Hviderusland, Folkerepublikken Kina og Rusland efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 132 af 19.4.2021, s. 145).
(10) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 80, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 208, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 59, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 149-150.
(11) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 64, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 192, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 46, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 115-118.
(12) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 66, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 193-4, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 47, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 119-122. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder, er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's vedtægter), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har dog mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen. I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder. Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den undersøgte vare og leverandørerne af input hertil.
(13) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 68, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 195-201, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 48-52, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 123-129.
(14) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 74, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 202, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 53, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 130-133.
(15) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 75, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 203, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 54, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 134-135.
(16) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 76, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 204, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 55, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 136-145.
(17) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SWD(2017) 483 final/2 af 20.12.2017, findes på: https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/december/tradoc_156474.pdf.
(18) OECD, State-owned Firms behind China's Corporate Debt, Economics Department Working Papers nr. 1536, februar 2019,
https://www.oecdilibrary.org/docserver/7c66570een.pdf?expires=1634897777&id=id&accname=guest&checksum=3095BC87BC68666578D757C403B87307.
(19) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/969 af 8. juni 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 146 af 9.6.2017, s. 17).
(20) Se også: http://wap.sasac.gov.cn/n2588045/n27271785/n27271792/c14159097/content.html (tilgået den 13. september 2023).
(21) Se også: www.cqgt.cn (tilgået den 13. september 2023).
(22) Se også: https://www.magang.com.cn/ (tilgået den 13. september 2023).
(23) Se også: https://www.qixin.com/company/ab02483a-5ed7-49fe-b6e6-8ea39dc4dc80 (tilgået den 13. september 2023).
(24) Se også: http://www.ansteel.cn/about/company_profile/ (tilgået den 13. september 2023).
(25) Se også: https://www.qcc.com/firm/d620835aaae14e62fdc965fd41a51d8d.html (tilgået den 13. september 2023).
(26) Se også: https://www.gov.cn/zhengce/zhengceku/2022-02/08/content_5672513.htm (tilgået den 13. september 2023).
(27) Se afsnit IV, underafsnit 3, i den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien (Developing the Raw Materials Industry).
(28) Se afsnit II, underafsnit 1, i den 14. femårsplan om udvikling af stålskrotindustrien (Developing Scrap Steel Industry).
(29) Se også: https://www.miit.gov.cn/zwgk/zcwj/wjfb/tz/art/2023/art_2a4233d696984ab59610e7498e333920.html (tilgået den 13. september 2023).
(30) Se Hebei-provinsens treårige handlingsplan for klyngeudvikling i stålindustrikæden (Three Year Action Plan on Cluster Development in the Steel Industry Chain), kapitel I, afsnit 3, findes på: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20200717/1089773.shtml (tilgået den 13. september 2023).
(31) Se Henans gennemførelsesplan for omstillingen og opgraderingen af stålindustrien (Implementation Plan for the Transformation and Upgrade of the Steel Industry) under den 14. femårsplan, kapitel II, afsnit 3, findes på: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20211210/1192881.shtml (tilgået den 13. september 2023).
(32) Jiangsu-provinsens arbejdsplan for omstilling og opgradering af stålsektoren og layoutoptimering 2019-2025 (Work Plan Steel Sector Transformation and Upgrade and Layout Optimisation 2019-2025), findes på: http://www.jiangsu.gov.cn/art/2019/5/5/art_46144_8322422.html (tilgået den 13. september 2023).
(33) Shandong-provinsens 14. femårsplan om udvikling af stålindustrien, findes på: http://gxt.shandong.gov.cn/art/2021/11/18/art_15681_10296246.html (tilgået den 13. september 2023).
(34) Shanxi-provinsens handlingsplan for omstilling og opgradering af stålindustrien fra 2020, findes på: http://gxt.shanxi.gov.cn/zfxxgk/zfxxgkml/cl/202110/t20211018_2708031.shtml (tilgået den 13. september 2023).
(35) Liaoning Dalians kommunes 14. femårsplan om udvikling af fremstillingsindustrien: »Senest i 2025 vil den industrielle nytteværdi af nye materialer nå op på 15 mio. yuan, og evnen til at kunne garantere niveauet af udstyr og vigtige materialer er tydeligvis blevet forbedret« , findes på: https://www.dl.gov.cn/art/2021/12/20/art_854_1995411.html (tilgået den 5 december 2022).
(36) Zhejiang-provinsens handlingsplan til fremme af udviklingen af en stålindustri af høj kvalitet: »Fremme virksomhedsfusioner og -omstrukturering, fremskynde koncentrationsprocessen, reducere antallet af stålsmeltevirksomheder til ca. 10 virksomheder« , findes på: https://www.dl.gov.cn/art/2021/12/20/art_854_1995411.html (tilgået den 5 december 2022).
(37) Se også: https://www.baoganggf.com/ggry (tilgået den 13. september 2023).
(38) Se også: https://www.shougang.com.cn/sgweb/html/gsld.html (tilgået den 13. september 2023).
(39) Rapporten — del III, kapitel 14, s. 346 ff.
(40) Se den 14. femårsplan for Folkerepublikken Kinas nationale økonomiske og sociale udvikling og langsigtede mål for 2035 (Five-Year Plan for National Economic and Social Development and Long-Range Objectives for 2035), del III, artikel VIII, tilgængelig på: https://cset.georgetown.edu/publication/china-14th-five-year-plan/ (tilgået den 13. september 2023).
(41) Se navnlig afsnit I og II i den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien.
(42) Se også: https://www.miit.gov.cn/zwgk/zcwj/wjfb/tz/art/2023/art_2a4233d696984ab59610e7498e333920.html (tilgået den 13. september 2023).
(43) Se den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien, s. 22.
(44) Se Hebei Tangshan Municipality Iron and Steel 1 + 3 Action Plan 2022, kapitel 4, afsnit 2, findes på: http://www.chinaisa.org.cn/gxportal/xfgl/portal/content.html?articleId=e2bb5519aa49b566863081d57aea9dfdd59e1a4f482bb7acd243e3ae7657c70b&columnId=3683d857cc4577e4cb75f76522b7b82cda039ef70be46ee37f9385ed3198f68a (tilgået den 13. september 2023).
(45) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 134-135, og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/508 af 7. april 2020 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede plader og ruller af rustfrit stål med oprindelse i Indonesien, Folkerepublikken Kina og Taiwan (EFT L 110 af 8.4.2020, s. 3), betragtning 143-144.
(46) World Bank Open Data — Upper Middle Income, https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.
(47) Hvis den undersøgte vare ikke produceres i et land med et tilsvarende udviklingsniveau, kan det overvejes i stedet at anvende produktion af en vare inden for samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare.
(48) https://www.doingbusiness.org/content/dam/doingBusiness/country/m/mexico/MEX.pdf.
(49) Findes på https://connect.ihsmarkit.com/gta/home.
(50) https://www.cre.gob.mx/IPGN/ (senest tilgået den 24. maj 2023).
(51) https://www.globalpetrolprices.com/Mexico/electricity_prices/.
(52) https://ilostat.ilo.org/topics/wages/.
(53) Anmodningen om en udløbsundersøgelse, afsnit 4.2.2.1, s. 31.
(54) Anmodningen om en udløbsundersøgelse, afsnit 4.2.2.1, s. 32.
(55) https://investors.ternium.com/English/ternium/financial-information/default.aspx.
(56) Anmodningen om en udløbsundersøgelse, afsnit 4.2.2.2, s. 33 i bilag 8.
(57) https://connect.ihsmarkit.com/gta/data-extracts/.
(58) https://www.cre.gob.mx/IPGN/.
(59) https://www.globalpetrolprices.com/Mexico/electricity_prices/.
(60) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33). Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi.
(61) https://www.doingbusiness.org/content/dam/doingBusiness/country/m/mexico/MEX.pdf.
(62) Ibid.
(63) https://ilostat.ilo.org/resources/concepts-and-definitions/description-wages-and-working-time-statistics/.
(64) https://www.globalpetrolprices.com/Mexico/electricity_prices/ (senest tilgået den 24. maj 2023).
(65) https://www.cre.gob.mx/IPGN/ (senest tilgået den 24. maj 2023).
(66) https://s2.q4cdn.com/156255844/files/doc_news/archive/AGSM/2023/Annual-Report-2022.pdf, s. 46.
(67) https://www.doingbusiness.org/content/dam/doingBusiness/country/c/china/CHN.pdf.
(68) https://stats.oecd.org/OECDStat_Metadata/ShowMetadata.ashx?Dataset=CIF_FOB_ITIC&ShowOnWeb=true&Lang=en.
(69) Anmodningen om en fornyet undersøgelse, afsnit 4.1.3, s. 14.
(70) Anmodningen om en fornyet undersøgelse, afsnit 5.3.1, s. 38.
(71) CEIC Data er en virksomhed, der leverer oplysninger om markedskendskab, og kan findes her: https://www.ceicdata.com/en/china/steel-production.
(72) Ibid. s. 39 https://asia.nikkei.com/Spotlight/Caixin/China-s-steel-industry-at-a-crossroads-as-long-winter-looms.
(73) Jf. f.eks. rubrik 2 i GFSEC Progress report udarbejdet af OECD-bidragsyder af 20.12.2022, findes på https://www.steelforum.org/gfsec-2022-progress-report.pdf.
(74) Præsentation »Latest developments in steelmaking capacity« fra det 94. møde i OECD Steel Committee, Paris, 25.9.2023, findes på https://www.oecd.org/industry/ind/94th_Steel_Committee_Global_Steelmaking_Capacity.pdf.
(75) Anmodningen om en fornyet undersøgelse, betragtning 149, s. 40.
(76) Anmodningen om en fornyet undersøgelse, s. 40.
(77) Anmodningen om en fornyet undersøgelse, betragtning 149, s. 40.
(78) Anmodningen om en fornyet undersøgelse, betragtning 148, s. 39.
(79) Pressemeddelelse »worldsteel Short Range Outlook October 2023« af 17.10.2023, findes på https://worldsteel.org/wp-content/uploads/worldsteel-Short-Range-Outlook-October-2023.pdf.
(80) Anmodningen om en fornyet undersøgelse, betragtning 153, s. 41.
(81) Anmodningen om en fornyet undersøgelse, betragtning 154, s. 42.
(82) https://connect.ihsmarkit.com/gta/data-extracts/.
(83) Anmodningen om en fornyet undersøgelse, afsnit 4.1.2, s. 12.
(84) https://stats.oecd.org/OECDStat_Metadata/ShowMetadata.ashx?Dataset=CIF_FOB_ITIC&ShowOnWeb=true&Lang=en.
(85) https://www.doingbusiness.org/content/dam/doingBusiness/country/c/china/CHN.pdf.
(86) Anmodningen om en fornyet undersøgelse, s. 5.
(87) https://www.globaltradealert.org/data_extraction af 13. december 2023. Dossiernummer: t23.006663.
(88) Gennemførelsesforordning (EU) 2020/1156.
(89) Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Rusland og Tyrkiet (EUT C 245 af 24.6.2021, s. 21).
(90) Antidumpingtold på mellem 10,3 – 37,4 for Rusland og på mellem 2,4 – 11 % for Tyrkiet i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1395 af 11. august 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Rusland og Tyrkiet (EUT L 211 af 12.8.2022, s. 127).
(91) Jf. pressemeddelelser fra 2020 »EU-Vietnam trade agreement enters into force«, som findes på https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_20_1412, og »EU trade agreement to benefit Vietnam steel industry«, som findes på https://eurometal.net/eu-trade-agreement-to-benefit-vietnam-steel-industry/#:~:text=EU%20trade%20agreement%20to%20benefit%20Vietnam%20steel%20industry.,tariffs%20on%20Vietnam%E2%80%99s%20industrial%20products%20over%20seven%20years.
(92) Jf. pressemeddelelsen »EU extends quotas for another year, includes Vietnam in HDG quota« af 1.6.2022, som findes på https://www.steelorbis.com/steel-news/latest-news/eu-extends-quotas-for-another-year-includes-vietnam-in-hdg-quota-1246393.htm.
(93) For nærmere oplysninger henvises der til gennemførelsesforordning (EU) 2022/1395.
(94) I 2021 kollapsede Liberty Liège-Dudelange og var under likvidation på grund af udestående gæld. Et overtagelsestilbud er under overvejelse.
(95) Gennemførelsesforordning (EU) 2020/1156.
(96) Gennemførelsesforordning (EU) 2022/1395.
(97) For nærmere oplysninger henvises der til afsnit 6.1. i gennemførelsesforordning (EU) 2022/1395.
(98) Anmodningen om en fornyet undersøgelse, afsnit 3 (s. 5).
(99) Anmodningen om en fornyet undersøgelse, figur 7 og afsnit 169 (s. 47).
(100) European Commission, Directorate-General for Trade, Directorate G, Rue de la Loi 170 / Wetstraat 170, 1040 Brussels, Belgium.
(101) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(102) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 af 31. januar 2019 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 31 af 1.2.2019, s. 27).
(103) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 af 24. juni 2021 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 med henblik på at forlænge beskyttelsesforanstaltningen vedrørende importen af visse stålprodukter (EUT L 225I af 25.6.2021, s. 1).
BILAG
SAMARBEJDENDE EKSPORTERENDE PRODUCENTER, DER IKKE INDGIK I STIKPRØVEN
|
Maanshan Iron & Steel Co., Ltd |
Maanshan, Anhui |
C312 |
|
Angang Steel Company Limited |
Anshan, Liaoning |
C313 |
|
TKAS Auto Steel Company Ltd |
Dalian, Liaoning |
C314 |
|
JiangYin ZongCheng Steel CO., Ltd |
Jiangyin, Jiangsu |
C315 |
|
Bengang Steel Plates Co., Ltd |
Benxi, Liaoning |
C316 |
|
BX STEEL POSCO Cold Rolled Sheet Co., Ltd |
Benxi, Liaoning |
C317 |
|
Wuhan Iron & Steel Co., Ltd |
Wuhan, Hubei |
C318 |
|
Shandong Kerui Steel Plate Co., Ltd |
Binzhou, Shandong |
C319 |
|
Inner Mongolia Baotou Steel Union Co. Ltd |
Baotou, Inner Mongolia |
C320 |
|
Hunan Valin Liangang Steel Sheet Co., Ltd |
Loudi, Hunan |
C321 |
|
Shandong Huifu Color Steel Co., Ltd |
Linyi, Shadong |
C322 |
|
Fujian Kaijing Greentech Material Co., Ltd |
Longhai, Fujian |
C323 |
|
Baoshan Iron & Steel Co., Ltd |
Shanghai |
C324 |
|
Baosteel Zhanjiang Iron & Steel Co., Ltd |
Zhanjiang, Guandong |
C325 |
|
Yieh Phui (China) Technomaterial Co. |
Changshu, Jiangsu |
C326 |
|
Rizhao Baohua New Materials Co., Ltd |
Rizhao, Shandong |
C327 |
|
Jiangsu Gangzheng Steel Sheet Science and Technology Co., Ltd |
Nantong, Jiangsu |
C328 |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/819/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)