|
12.11.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 400/157 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2021/1966
af 11. november 2021
om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/1894 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Tyrkiets ikketilladte boreaktiviteter i det østlige Middelhav
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 11. november 2019 afgørelse (FUSP) 2019/1894 (1) om restriktive foranstaltninger på baggrund af Tyrkiets ikketilladte boreaktiviteter i det østlige Middelhav. |
|
(2) |
Rådet har taget de restriktive foranstaltninger i afgørelse (FUSP) 2019/1894 op til fornyet overvejelse. På grundlag af denne fornyede overvejelse bør disse foranstaltninger forlænges indtil den 12. november 2022, og oplysningerne på listen over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer i bilaget til nævnte afgørelse bør ajourføres. |
|
(3) |
Afgørelse (FUSP) 2019/1894 bør ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse (FUSP) 2019/1894 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 8 affattes således: »Artikel 8 Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 12. november 2022 og tages løbende op til fornyet overvejelse. Den forlænges eller ændres, alt efter hvad der er relevant, hvis Rådet skønner, at dens mål ikke er nået.« |
|
2) |
Bilaget ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse. |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. november 2021.
På Rådets vegne
Z. POČIVALŠEK
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1894 af 11. november 2019 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Tyrkiets ikketilladte boreaktiviteter i det østlige Middelhav (EUT L 291 af 12.11.2019, s. 47).
BILAG
Oplysningerne vedrørende nr. 1 og 2 i bilaget til afgørelse (FUSP) 2019/1894 affattes således:
|
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelse på listen |
||||||||||||
|
»1. |
Mehmet Ferruh AKALIN |
Fødselsdato: 9.12.1960 Pasnummer eller ID: 13571379758 Nationalitet: tyrkisk Køn: mand |
Mehmet Ferruh Akalin er vicedirektør (viceadministrerende direktør) og medlem af bestyrelsen af Turkish Petroleum Corporation (TPAO). Han er chef for TPAO's efterforskningsafdeling. I sin egenskab af TPAO's vicedirektør og chef for efterforskningsafdelingen er Mehmet Ferruh Akalin ansvarlig for planlægning, ledelse og gennemførelse af TPAO's offshoreaktiviteter inden for efterforskning af kulbrinter. Disse omfatter TPAO's boreaktiviteter, som ikke er blevet tilladt af Republikken Cypern, som angivet nedenfor. De pågældende boreaktiviteter blev foretaget af:
|
27.2.2020 |
||||||||||||
|
2. |
Ali Coscun NAMOGLU |
Fødselsdato: 27.11.1956 Pasnummer eller ID: 11096919534 Nationalitet: tyrkisk Køn: mand |
Ali Coscun Namoglu er vicedirektør i efterforskningsafdelingen i Turkish Petroleum Corporation (TPAO). I egenskab heraf er Ali Coscun Namoglu involveret i planlægning, ledelse og gennemførelse af TPAO's offshoreaktiviteter inden for efterforskning af kulbrinter. Disse omfatter TPAO's boreaktiviteter, som ikke er blevet tilladt af Republikken Cypern, som angivet nedenfor. De pågældende boreaktiviteter blev foretaget af:
|
27.2.2020« |