<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-604/19</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62019CJ0604</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:132">EU:C:2021:132</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>14</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>14</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Dom af <DATE ISO="20210225">25.2.2021</DATE> – sag C-604/19</HT></P><P><HT TYPE="SC">Gmina Wrocław (Konvertering af en brugsret)</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Første Afdeling)</P><P><DATE ISO="20210225">25. februar 2021</DATE><NOTE NUMBERING="STAR" TYPE="FOOTNOTE" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: polsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>skatter og afgifter</KEYWORD><KEYWORD>merværdiafgift (moms)</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2006/112/EF</KEYWORD><KEYWORD>artikel 2, stk. 1, litra a)</KEYWORD><KEYWORD>artikel 9, stk. 1</KEYWORD><KEYWORD>artikel 13, stk. 1</KEYWORD><KEYWORD>artikel 14, stk. 1, og artikel 14, stk. 2, litra a)</KEYWORD><KEYWORD>begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>levering af varer<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></KEYWORD><KEYWORD>konvertering ved lov af en langvarig brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret</KEYWORD><KEYWORD>kommune, der opkræver vederlag for konverteringen</KEYWORD><KEYWORD>begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>erstatningsydelse<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/></KEYWORD><KEYWORD>begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></KEYWORD><KEYWORD>undtagelse</KEYWORD><KEYWORD>offentligretlige organer, som udøver eller foretager virksomhed eller transaktioner i deres egenskab af offentlig myndighed</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-604/19,</P><P>angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu (den regionale domstol i forvaltningsretlige sager i Wrocław, Polen) ved afgørelse af <DATE ISO="20190619">19. juni 2019</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20190809">9. august 2019</DATE>, i sagen</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Gmina Wrocław</HT></P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Dyrektor Krajowej Informacji Skarbowej,</HT></P></DEFENDANTS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Første Afdeling),</P><P>sammensat af afdelingsformanden, J.-C. Bonichot, og dommerne L. Bay Larsen, C. Toader, M. Safjan og N. Jääskinen (refererende dommer),</P><P>generaladvokat: J. Kokott,</P><P>justitssekretær: A. Calot Escobar,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling,</VISA></GR.VISA><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er afgivet indlæg af:</P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Gmina Wrocław ved radcowie prawni E. Mroczko og T. Straszkiewicz,</P></ITEM><ITEM><P>den polske regering ved B. Majczyna, som befuldmægtiget,</P></ITEM><ITEM><P>Europa-Kommissionen ved J. Jokubauskaitė og M. Siekierzyńska, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><?PAGE NO="2"?><GR.VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="20200903">3. september 2020</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 2, stk. 1, litra a), artikel 9, stk. 1, artikel 13, stk. 1, artikel 14, stk. 1, og artikel 14, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af <DATE ISO="20061128">28. november 2006</DATE> om det fælles merværdiafgiftssystem (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="347" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2006">EUT 2006, L 347, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>momsdirektivet<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Gmina Wrocław (Wrocław kommune, Polen) og Dyrektor Krajowej Informacji Skarbowej (direktøren for det nationale skatte- og afgiftsinformationskontor, Polen) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>skatte- og afgiftsmyndigheden<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>) vedrørende den afgiftsansættelse, som kommunen blev meddelt med hensyn til pålæggelse af merværdiafgift (moms) på de vederlag, der blev betalt til kommunen som følge af konverteringen af den langvarige brugsret over faste ejendomme til en fuld ejendomsret.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Det fremgår af momsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a), at levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, er momspligtig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Direktivets artikel 9, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>Ved <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>afgiftspligtig person<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/> forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.</ALINEA><ALINEA>Ved <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>økonomisk virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/> forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Direktivets artikel 13, stk. 1, er affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>Stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer anses ikke som afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, også selv om de i forbindelse med denne virksomhed eller disse transaktioner modtager gebyrer, afgifter, bidrag eller vederlag.</ALINEA><ALINEA>Når de udøver sådanne former for virksomhed eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som afgiftspligtige personer for så vidt angår disse former for virksomhed eller disse transaktioner, såfremt deres fritagelse for afgiftspligten ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Momsdirektivets artikel 14 fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="014.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Ved <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>levering af varer<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/> forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="014.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>Ud over den i stk. 1 omhandlede transaktion anses følgende transaktioner for at være levering af varer:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>overdragelse af ejendomsretten til en vare mod betaling af en erstatningsydelse i henhold til pålæg fra det offentlige eller på dettes vegne eller ifølge loven</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></P></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Polsk ret</HT></HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Den civile lovbog</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Artikel 232, stk. 1, i Ustawa z dnia 23 kwietnia 1964 r. – Kodeks cywilny (lov af <DATE ISO="19640423">23.4.1964</DATE> om den civile lovbog) (Dz. U. af 1964, nr. 16, pos. 93) fastsætter følgende i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>den civile lovbog<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>):</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>De grunde, der ejes af staten, og som er beliggende inden for byernes administrative grænser, de statsejede grunde, der er beliggende uden for disse grænser, men som indgår i udviklingsplanen for byens område og er knyttet til gennemførelsen af de økonomiske formål hermed, samt de grunde, der ejes af lokale myndigheder eller sammenslutninger heraf, kan gøres til genstand for en overdragelse af langvarig brugsret til fysiske og juridiske personer.<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Den civile lovbogs artikel 233 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>Indehaveren af den langvarige brugsret kan inden for de rammer, der er fastsat ved lov, ved de almindelige regler for omgangen med andre og ved en aftale om langvarig brugsret over en statsejet grund eller over en grund, som ejes af en lokal myndighed eller en sammenslutning af lokale myndigheder, benytte grunden under udelukkelse af enhver anden person. Indehaveren af den langvarige brugsret kan råde over sin ret inden for de samme rammer.<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Den nævnte lovbogs artikel 234 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>Bestemmelserne vedrørende overdragelse af ejendomsretten til fast ejendom finder anvendelse mutatis mutandis på overdragelse af en langvarig brugsret over en grund, der tilhører staten, en lokal myndighed eller en sammenslutning af lokale myndigheder.<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Lovbogens artikel 236, stk. 1, er affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>Langvarig brugsret over en grund, der tilhører staten, en lokal myndighed eller en sammenslutning af lokale myndigheder, gives for en periode på 99 år. I særlige tilfælde, når det økonomiske formål med den langvarige brugsret ikke kræver, at grunden overdrages for en periode på 99 år, kan perioden være kortere, idet den dog skal være på mindst 40 år.<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>Den civile lovbogs artikel 238 fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>Indehaveren af den langvarige brugsret betaler et årlig vederlag, så længe vedkommendes ret består.<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="4"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Lov om forvaltning af fast ejendom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Artikel 12a, stk. 1, i ustawa o gospodarce nieruchomościami (lov om forvaltning af fast ejendom) af <DATE ISO="19970821">21. august 1997</DATE> (Dz. U. af 2018, pos. 2204) fastsætter følgende i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>lov om forvaltning af fast ejendom<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>):</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>De beløb, der skyldes for forvaltningen af fast ejendom, og som er omfattet af privatretten og opkræves af staten, repræsenteret ved borgmesteren under udøvelse af dennes offentlige forvaltningsopgaver eller ved ministeren med ansvar for byggeri, planlægning, byudvikling og boliger, kan helt eller delvist eftergives, eller betalingen heraf kan udskydes eller opkræves i rater.<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Artikel 27 i lov om forvaltning af fast ejendom er sålydende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>Salg af fast ejendom og overdragelse af en langvarig brugsret over en grund skal ske ved en aftale indgået i form af et notarialdokument. Overdragelse af en langvarig brugsret over en grund og overførsel af denne ret ved aftale skal tinglyses i tingbogen.<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Nævnte lovs artikel 32, stk. 1 og 2, fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="032.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>En grund, der er omfattet af en langvarig brugsret, må kun sælges til indehaveren af den langvarige brugsret […]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="032.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>En tidligere konstitueret langvarig brugsret bortfalder helt på datoen for indgåelse af aftalen om salg af grunden. […]<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Lovens artikel 69 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>Prisen på den grund, der sælges til indehaveren af den langvarige brugsret, omfatter et beløb, som svarer til værdien af den langvarige brugsret over dette gode på salgsdatoen.<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Lovens artikel 71, stk. 1, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0023" ID="QS0023"/>Der skal betales et første vederlag og et årligt vederlag for overdragelsen af en langvarig brugsret over en grund.<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Det fremgår af artikel 72, stk. 1, i lov om forvaltning af fast ejendom, at de vederlag, der skyldes for den langvarige brugsret, beregnes som en procentdel af prisen på grunden, der for sin del fastsættes i forhold til grundens værdi i henhold til lovens artikel 67, stk. 1. Nævnte lovs artikel 72, stk. 3, nr. 4), fastsætter, at satsen på det årlige vederlag, der skyldes for den langvarige brugsret, er på 1% af prisen på grunden i tilfælde af en fast ejendom, som er blevet overdraget med henblik på beboelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Momsloven</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Artikel 5, stk. 1, nr. 1), i ustawa o podatku od towarów i usług (lov om afgift på varer og tjenesteydelser) af <DATE ISO="20040311">11. marts 2004</DATE> (Dz. U. af 2004, nr. 54, pos. 535, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0024" ID="QS0024"/>momsloven<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>) fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0025" ID="QS0025"/>Afgift på varer og tjenesteydelser […] pålægges: levering af varer og tjenesteydelser, som foretages mod vederlag på det nationale område.<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Momslovens artikel 7, stk. 1, er sålydende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0026" ID="QS0026"/>Ved levering af varer som omhandlet i artikel 5, stk. 1, nr. 1), forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et gode, herunder:</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>overdragelse af ejendomsretten til et gode mod betaling af en erstatningsydelse i henhold til pålæg fra det offentlige eller fra en enhed, der handler på det offentliges vegne, eller overdragelse heraf ifølge loven</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>6)</NO.P><TXT>overdragelse af en langvarig brugsret over grunde.<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Konverteringsloven</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Artikel 1, stk. 1, i ustawa o przekształceniu prawa użytkowania wieczystego gruntów zabudowanych na cele mieszkaniowe w prawo własności tych gruntów (lov om konvertering af den langvarige brugsret over grunde, der er bebyggede med henblik på beboelsesformål, til en ejendomsret over disse grunde) af <DATE ISO="20180720">20. juli 2018</DATE> (Dz.U. af 2018, pos. 1716, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0027" ID="QS0027"/>konverteringsloven<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>) fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0028" ID="QS0028"/>Den <DATE ISO="20190101">1. januar 2019</DATE> konverteres den langvarige brugsret over de grunde, der er bebyggede med henblik på beboelsesformål, til en ejendomsret over disse grunde.<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Konverteringslovens artikel 4, stk. 1, nr. 3), har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0029" ID="QS0029"/>Grundlaget for tinglysningen af ejendomsretten i tingbogen udgøres af den attest om konvertering (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0030" ID="QS0030"/>attesten<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>), der hidrører […] fra den kompetente borgmester, fra distriktsrådet eller, når grundene tilhører en lokal myndighed, fra et regionsudvalg.<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>I artiklens stk. 2, nr. 1), bliver det præciseret, at de organer, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 1, af egen drift skal udfærdige attesten inden for en frist på 12 måneder fra konverteringsdatoen. Det fremgår af nævnte artikels stk. 4, at attesten bekræfter konverteringen, og at den skal indeholde en angivelse af forpligtelsen til at betale et årligt konverteringsvederlag, størrelsen på dette vederlag og det tidspunkt, hvor vederlaget skal betales.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>Lovens artikel 5, stk. 1, er affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0031" ID="QS0031"/>Retten indfører af egen drift ejendomsretten til grundene og retten til betaling i tingbogen.<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Lovens artikel 6, stk. 1, bestemmer, at den nye ejer kan anfægte de oplysninger, der fremgår af attesten som omhandlet i lovens artikel 4. Når en anmodning indgives i henhold til denne procedure, fastsættes størrelsen på og betalingsfristen for konverteringsvederlaget i en administrativ afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>Konverteringslovens artikel 7 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="007.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0032" ID="QS0032"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Den nye ejer af grunden skal for konverteringen betale et vederlag til den hidtidige ejer af grunden.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="007.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Vederlagets størrelse er lig med det årlige vederlag, der skal betales for den langvarige brugsret på konverteringsdatoen.</ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="007.006"><NO.PARAG>6.</NO.PARAG><ALINEA>Vederlaget skal betales for en periode på 20 år fra og med konverteringsdatoen.</ALINEA></PARAG><?PAGE NO="6"?><PARAG IDENTIFIER="007.007"><NO.PARAG>7.</NO.PARAG><ALINEA>Ejeren af grunden kan på ethvert tidspunkt under den periode, hvor den pågældende skal betale vederlaget, skriftligt underrette det kompetente organ om sin hensigt om at betale restbeløbet på én gang (engangsvederlag). Størrelsen på engangsvederlaget svarer til vederlaget i det år, hvor hensigten om at betale et engangsvederlag fremsættes, ganget med det antal år, der resterer frem til udløbet af perioden [på 20 år].<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>Lovens artikel 12, stk. 2, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0033" ID="QS0033"/>Bestemmelserne i artikel 12a i lov om forvaltning af fast ejendom finder anvendelse mutatis mutandis på vederlag og engangsvederlag.<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Wrocław kommune er en lokal myndighed, der er registreret som afgiftspligtig person, og som var ejer af faste ejendomme, der var omfattet af den langvarige brugsret som omhandlet i polsk ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>I medfør af bestemmelserne i den civile lovbog består langvarig brugsret i, at brugen af en grund, hvis ejer er staten, en lokal myndighed eller en sammenslutning af lokale myndigheder, overdrages til en bruger, indehaveren af den langvarige brugsret, som under udelukkelse af alle andre personer kan benytte grunden og råde over sin ret. Indehaverne af den langvarige brugsret kan være fysiske eller juridiske personer. Inden for rammerne af en langvarig brugsret overdrages grundene i princippet til indehaveren af brugsretten for en periode på 99 år, der i særlige tilfælde kan nedsættes, men som dog ikke kan være på mindre end 40 år. Indehaveren af den langvarige brugsret betaler under hele varigheden af den langvarige brugsret et årligt vederlag til grundejeren som modydelse for denne brugsret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>I overensstemmelse med artikel 72, stk. 1, i lov om forvaltning af fast ejendom beregnes de vederlag, der skyldes for den langvarige brugsret, som en procentdel af prisen på den pågældende grund, der i henhold til lovens artikel 67, stk. 1, fastsættes i forhold til grundens værdi. Lovens artikel 72, stk. 3, nr. 4), bestemmer, at satsen på det årlige vederlag, der skyldes for den langvarige brugsret, er på 1% af prisen på den pågældende grund i tilfælde af en fast ejendom, der overdrages med henblik på beboelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Det fremgår af artikel 5, stk. 1, nr. 1), og artikel 7, stk. 1, nr. 6), i lov om forvaltning af fast ejendom, at overdragelse af en langvarig brugsret over en grund udgør levering af varer, og de årlige vederlag, som indehaveren af denne brugsret betalte, skulle derfor pålægges moms.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>I medfør af konverteringsloven blev den langvarige brugsret over de grunde, der var bebyggede med henblik på beboelsesformål, konverteret til en fuld ejendomsret over disse grunde den <DATE ISO="20190101">1. januar 2019</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>I overensstemmelse med konverteringslovens artikel 7 skal indehaverne af den langvarige brugsret, der nu er ejere, betale et konverteringsvederlag til den offentlige myndighed, som var ejer af den pågældende grund. Dette vederlag forfalder den 31. marts i hvert kalenderår i en periode på 20 år fra og med datoen for konverteringen af den langvarige brugsret over den pågældende faste ejendom til en fuld ejendomsret. I nævnte artikel bliver det præciseret, at vederlagets størrelse er lig med det årlige vederlag, der skal betales for den langvarige brugsret på datoen for denne konvertering. Desuden kan den nye ejer på ethvert tidspunkt under den periode, hvor vedkommende skal betale konverteringsvederlaget, skriftligt underrette det kompetente organ om sin hensigt om at betale restbeløbet på én gang.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>Endvidere fremgår det af konverteringslovens artikel 6, stk. 1, at den nye ejer af grunden ved indgivelse af en anmodning til det kompetente organ kan anfægte størrelsen på konverteringsvederlaget og varigheden af den periode, hvor vederlaget skal betales. Når en anmodning indgives i henhold til denne procedure, fastsættes størrelsen på og betalingsfristen for konverteringsvederlaget i en administrativ afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20190105">5. januar 2019</DATE> anmodede Wrocław kommune skatte- og afgiftsmyndigheden om at afgive en forhåndsbesked vedrørende anvendelsen af moms på de vederlag, som skyldtes til kommunen i medfør af konverteringsloven.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>Den nævnte kommune har gjort gældende, at de vederlag, som de nye ejere af grundene betaler i henhold til den nævnte lov, ikke er momspligtige.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>Skatte- og afgiftsmyndigheden har derimod i sin forhåndsbesked af <DATE ISO="20190115">15. januar 2019</DATE> lagt til grund, at de vederlag, der skyldes til Wrocław kommune i henhold til konverteringsloven, er momspligtige, idet der er tale om et restbeløb, som skyldes for konstitueringen af den langvarige brugsret over de pågældende grunde, og idet denne kommune, når den opkræver disse vederlag, handler i sin egenskab af momspligtig person og ikke i sin egenskab af offentlig myndighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>Wrocław kommune har anlagt søgsmål til prøvelse af den nævnte forhåndsbesked ved Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu (den regionale domstol i forvaltningsretlige sager i Wrocław, Polen).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker for det første oplyst, hvorvidt den konvertering af den langvarige brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret, der fandt sted i medfør af konverteringsloven, uden at parterne havde givet udtryk for et ønske om at foretage denne konvertering, rettelig bør anses for en transaktion som omhandlet i momsdirektivets artikel 14, stk. 2, litra a), dvs. en overdragelse af ejendomsretten til en vare mod betaling af en erstatningsydelse ifølge loven. Den nævnte ret ønsker særligt oplyst, om konverteringsvederlaget, henset til dets karakteristika, kan anses for <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0034" ID="QS0034"/>en erstatningsydelse<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> i denne bestemmelses forstand. Den forelæggende ret er af den opfattelse, at dette er tilfældet i den sag, der er indbragt for den, og at konverteringen af den langvarige brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret derfor udgør en levering af varer som omhandlet i momsdirektivets artikel 14, stk. 2, litra a).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>Den nævnte ret har for det andet anført, at såfremt det imidlertid ikke er muligt at lægge til grund, at der er tale om en levering af varer i den nævnte bestemmelses forstand, skal det derefter afgøres, om den i hovedsagen omhandlede retlige handling kan anses for en levering af varer som omhandlet i momsdirektivets artikel 14, stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>For det tredje ønsker den forelæggende ret oplyst, om Wrocław kommune i den foreliggende sag handler i sin egenskab af momspligtig person, således som skatte- og afgiftsmyndigheden har anført, og om den fritagelse for momspligt, der er fastsat i momsdirektivets artikel 13, stk. 1, første afsnit, i givet fald finder anvendelse på denne kommune. Den nævnte ret er af den opfattelse, at det under de foreliggende omstændigheder forholder sig således, at kommunen udøver virksomhed i sin egenskab af offentligretligt organ, og at den i overensstemmelse med konverteringslovens bestemmelser i det væsentlige kun varetager opgaver af administrativ art. Den forelæggende ret har anført, at selve konverteringen af den langvarige brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret derimod alene foretages i henhold til lov, uden mulighed for at forhandle om gennemførelsesvilkårene for denne konvertering eller om betingelserne for betalingen af de vederlag, der skyldes herfor, og at Wrocław kommune ikke kan tage noget skridt, som kan have en indvirkning på konverteringens personelle, materielle eller økonomiske anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>På denne baggrund har Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu (den regionale domstol i forvaltningsretlige sager i Wrocław) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0035" ID="QS0035"/>1)</NO.P><TXT>Udgør en konvertering ved lov af [en langvarig brugsret] til en ejendomsret til fast ejendom […] en levering af varer i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i [momsdirektivets] artikel 14, stk. 2, litra a), sammenholdt med [direktivets] artikel 2, stk. 1, litra a) […]?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, udgør en konvertering ved lov af [en langvarig brugsret] til en ejendomsret til fast ejendom en momspligtig levering af varer i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i [momsdirektivets] artikel 14, stk. 1, sammenholdt med [direktivets] artikel 2, stk. 1, litra a) […]?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Handler en kommune, der modtager vederlag for en konvertering ved lov af [en langvarig brugsret] til en ejendomsret til fast ejendom, […] som en afgiftspligtig person i den forstand, [hvori] udtrykket er anvendt i [momsdirektivets] artikel 9, stk. 1, […] sammenholdt med dette direktivs artikel 2, stk. 1, litra a), eller som et offentligretligt organ, jf. [momsdirektivets] artikel 13 […]?<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Om den fremskyndede procedure</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har i sin anmodning om præjudiciel afgørelse anmodet om, at den fremskyndede procedure, som er fastsat i artikel 105, stk. 1, i Domstolens procesreglement, finder anvendelse i den foreliggende sag. Til støtte for sin anmodning har den nævnte ret gjort gældende, at den manglende retssikkerhed med hensyn til fremgangsmåden for pålæggelse af afgifter på de vederlag, der skyldes for konverteringen af den langvarige brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret, udgør et indgreb i den finanspolitiske sikkerhed og kan være til skade for de mange berørte polske statsborgere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>Det følger af procesreglementets artikel 105, stk. 1, at Domstolens præsident efter anmodning fra den forelæggende ret eller i undtagelsestilfælde af egen drift, efter at have hørt den refererende dommer og generaladvokaten, kan beslutte at undergive en sag en fremskyndet procedure, der fraviger bestemmelserne i det nævnte procesreglement, når sagens karakter kræver, at den behandles hurtigt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde besluttede Domstolens præsident den <DATE ISO="20191010">10. oktober 2019</DATE>, efter at have hørt den refererende dommer og generaladvokaten, at afslå den i nærværende doms præmis 42 omhandlede anmodning fra den forelæggende ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>Beslutningen blev begrundet i den omstændighed, at de af den forelæggende ret anførte grunde ikke kunne godtgøre, at de betingelser, der er fastsat i procesreglementets artikel 105, stk. 1, var opfyldt i forbindelse med nærværende sag (jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200716">16.7.2020</DATE>, <NAME.CASE>Addis</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-517/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:579">EU:C:2020:579</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>Det følger således af fast retspraksis, at hverken rene økonomiske interesser, uanset hvor vigtige og legitime de er (kendelse afsagt af Domstolens præsident den <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150902">2.9.2015</DATE>, <NAME.CASE>Leonmobili og Leone</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-353/15</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:552">EU:C:2015:552</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0008">8</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), eller risikoen for et økonomisk tab eller hovedsagens økonomisk følsomme karakter (kendelse afsagt af Domstolens præsident den <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140129">29.1.2014</DATE>, <NAME.CASE>E</NAME.CASE>., <NO.CASE>C-436/13</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:95">EU:C:2014:95</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) kan godtgøre, at der foreligger uopsættelighed som omhandlet i procesreglementets artikel 105, stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>Desuden kan det betragtelige antal sager, hvis behandling er udsat i afventning af den afgørelse, som Domstolen skal afsige i forbindelse med nærværende præjudicielle forelæggelse, heller ikke i sig selv udgøre en ekstraordinær omstændighed, der kan begrunde anvendelsen af en fremskyndet procedure (jf. i denne retning kendelse afsagt af Domstolens præsident den <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120308">8.3.2012</DATE>, <NAME.CASE>P</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-6/12</NO.CASE>, ikke trykt i Sml.,<?PAGE NO="9"?> <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:135">EU:C:2012:135</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0008">8</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, den <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140331">31.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>Indėlių ir investicijų draudimas og Nemaniūnas</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-671/13</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:225">EU:C:2014:225</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0010">10</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og den <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171128">28.11.2017</DATE>, <NAME.CASE>Di Girolamo</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-472/17</NO.CASE>, ikke trykt i Sml. <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:932">EU:C:2017:932</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0015">15</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Om de præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det første og det andet præjudicielle spørgsmål</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>Med det første og det andet spørgsmål, som skal besvares samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om momsdirektivets artikel 14 skal fortolkes således, at en i medfør af national lovgivning fastsat og mod betaling af et vederlag foretaget konvertering af den langvarige brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret udgør en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0036" ID="QS0036"/>levering af varer<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/> som omhandlet i nævnte artikels stk. 2, litra a), eller subsidiært som omhandlet i nævnte artikels stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49</NO.P><TXT>Det skal indledningsvis bemærkes, at der ved momsdirektivet er indført et fælles momssystem, der bl.a. hviler på en ensartet definition af afgiftspligtige transaktioner (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180613">13.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>Gmina Wrocław</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-665/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:431">EU:C:2018:431</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50</NO.P><TXT>I henhold til det nævnte direktivs artikel 2, stk. 1, litra a), er levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, således momspligtig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51</NO.P><TXT>Momsdirektivets artikel 14, stk. 1, definerer begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0037" ID="QS0037"/>levering af varer<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/> som værende overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52</NO.P><TXT>I henhold til fast retspraksis henviser begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0038" ID="QS0038"/>levering af varer<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/> som omhandlet i momsdirektivets artikel 14, stk. 1, i denne henseende ikke til overdragelsen af ejendomsret i de efter gældende national ret fastsatte former, men begrebet omfatter enhver form for overdragelse af et materielt gode foretaget af en person, som bemyndiger en anden person til som ejer at råde over godet (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190515">15.5.2019</DATE>, <NAME.CASE>Vega International Car Transport and Logistic</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-235/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:412">EU:C:2019:412</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53</NO.P><TXT>I øvrigt fastsætter det nævnte direktivs artikel 14, stk. 2, litra a), at ud over den i artiklens stk. 1 omhandlede transaktion anses overdragelse af ejendomsretten til en vare mod betaling af en erstatningsydelse i henhold til pålæg fra det offentlige eller på dettes vegne eller ifølge loven for at være en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0039" ID="QS0039"/>levering af varer<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54</NO.P><TXT>Selv om momsdirektivets artikel 14, stk. 1, definerer begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0040" ID="QS0040"/>levering af varer<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/> generelt, kan det derfor af en ordlydsfortolkning af denne artikels stk. 2, og navnlig af udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0041" ID="QS0041"/>[u]d over den i stk. 1 omhandlede transaktion<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>, udledes, at nævnte stk. 2 tager sigte på andre transaktioner, der anses for <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0042" ID="QS0042"/>levering af varer<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/> og samtidig har karakteristika, som adskiller sig fra dem, der er omhandlet i direktivets artikel 14, stk. 1. Navnlig rummer definitionen af de i nævnte direktivs artikel 14, stk. 2, litra a), omhandlede transaktioner ingen henvisning til den <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0043" ID="QS0043"/>ret[…] til som ejer at råde over et materielt gode<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/>, der er tale om i direktivets artikel 14, stk. 1 (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180613">13.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>Gmina Wrocław</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-665/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:431">EU:C:2018:431</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Momsdirektivets artikel 14, stk. 2, litra a), henviser derimod udtrykkeligt til overdragelsen af ejendomsretten til dette gode (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180613">13.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>Gmina Wrocław</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-665/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:431">EU:C:2018:431</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55</NO.P><TXT>Det følger således af ordlyden og opbygningen af momsdirektivets artikel 14, at denne artikels stk. 2 i forhold til den generelle definition i artiklens stk. 1 udgør en lex specialis, hvis anvendelsesbetingelser har en selvstændig karakter i forhold til anvendelsesbetingelserne for det nævnte stk. 1 (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180613">13.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>Gmina Wrocław</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-665/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:431">EU:C:2018:431</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56</NO.P><TXT>Kvalificeringen som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0044" ID="QS0044"/>levering af varer<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/> som omhandlet i momsdirektivets artikel 14, stk. 2, litra a), kræver således, at tre kumulative betingelser er opfyldt. For det første skal der foreligge en overdragelse af ejendomsretten. Dernæst skal denne overdragelse ske i henhold til pålæg fra det offentlige eller på dettes vegne eller ifølge loven. Endelig skal der betales en erstatningsydelse (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180613">13.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>Gmina Wrocław</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-665/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:431">EU:C:2018:431</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57</NO.P><TXT>Hvad i det foreliggende tilfælde angår de to første betingelser, der er anført i den foregående præmis, fremgår det af de oplysninger, som den forelæggende ret har fremlagt, at det er ubestridt, at den konvertering af den langvarige brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret, der har ført til en overdragelse af Wrocław kommunes ejendomsret til de tidligere indehavere af den langvarige brugsret, skal anses for en overdragelse af ejendomsretten som omhandlet i momsdirektivets artikel 14, stk. 2, litra a). Desuden er det ubestridt, at denne konvertering er sket ifølge loven.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58</NO.P><TXT>Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt konverteringen af den langvarige brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret er blevet foretaget <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0045" ID="QS0045"/>mod betaling af en erstatningsydelse<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/> som omhandlet i momsdirektivets artikel 14, stk. 2, litra a), skal det for det første fastslås, at eftersom der ikke er foretaget nogen henvisning til medlemsstaternes nationale ret, skal udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0046" ID="QS0046"/>betaling af en erstatningsydelse<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/> i denne bestemmelses forstand undergives en selvstændig og ensartet fortolkning, der er særlig for EU-retten, og som bl.a. tager hensyn til den nævnte bestemmelses karakter af lex specialis, således som det fremgår af nærværende doms præmis 55. Indholdet af dette udtryk kan således ikke afhænge af den betydning og det omfang, som udtrykket har i medlemsstaternes nationale lovgivning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59</NO.P><TXT>I denne henseende fremgår det af Domstolens praksis, at det, for at der kan være tale om <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0047" ID="QS0047"/>betaling af en erstatningsydelse<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/> som omhandlet i momsdirektivets artikel 14, stk. 2, litra a), er irrelevant, henset til denne bestemmelses karakter af lex specialis, at en sådan betaling opfylder samtlige de grundlæggende elementer, der indgår i begrebet levering af varer foretaget <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0048" ID="QS0048"/>mod vederlag<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/> i dette direktivs artikel 2, stk. 1, litra a) (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180613">13.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>Gmina Wrocław</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-665/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:431">EU:C:2018:431</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60</NO.P><TXT>For det andet skal det bemærkes, at ordlyden af momsdirektivets artikel 14, stk. 2, litra a), henviser til <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0049" ID="QS0049"/>betaling<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/> af en erstatningsydelse uden herved at fastsætte betingelser vedrørende denne erstatningsydelses art eller størrelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61</NO.P><TXT>For det tredje fremgår det af Domstolens praksis, at det med henblik på afgørelsen af, om betingelsen vedrørende betaling af en erstatningsydelse er opfyldt, alene skal godtgøres, at den i hovedsagen omhandlede erstatningsydelse er direkte knyttet til overdragelsen af ejendomsretten, og at denne erstatningsydelse faktisk er blevet udbetalt, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180613">13.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>Gmina Wrocław</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-665/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:431">EU:C:2018:431</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde fremgår det af sagsakterne for Domstolen, at forpligtelsen til at betale konverteringsvederlaget følger af lovens ordlyd på den dato, hvor konverteringen af den langvarige brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret foretages, og at dette vederlags størrelse er lig med det årlige vederlag, der skyldes for den langvarige brugsret på datoen for denne konvertering, idet det bemærkes, at vederlaget skal betales i en periode på 20 år. Ifølge de oplysninger, som den forelæggende ret har fremlagt, bliver de årlige vederlag, der skal betales i henhold til den langvarige brugsret, derefter beregnet son en procentdel af prisen på grunden. De i hovedsagen omhandlede konverteringsvederlag er derfor direkte knyttet til overførslen af ejendomsretten, og den forelæggende ret skal efterprøve, om de faktisk er blevet udbetalt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63</NO.P><TXT>Henset til ovenstående betragtninger skal det første og det andet præjudicielle spørgsmål besvares med, at momsdirektivets artikel 14, stk. 2, litra a), skal fortolkes således, at den konvertering af den langvarige brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret, der er fastsat i national lovgivning og foretages mod betaling af et vederlag, udgør en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0050" ID="QS0050"/>levering af varer<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/> i denne bestemmelses forstand.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="11"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det tredje præjudicielle spørgsmål</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64</NO.P><TXT>Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om momsdirektivet skal fortolkes således, at en kommune handler i sin egenskab af afgiftspligtig person som omhandlet i dette direktivs artikel 9, stk. 1, eller i sin egenskab af offentlig myndighed som omhandlet i direktivets artikel 13, stk. 1, når en langvarig brugsret over en fast ejendom mod betaling af et vederlag konverteres til en fuld ejendomsret i henhold til en national lovgivning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65</NO.P><TXT>Med henblik på besvarelsen af dette spørgsmål skal det indledningsvis afgøres, om den mod betaling af et vederlag foretagne konvertering af den langvarige brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret udgør økonomisk virksomhed som omhandlet i momsdirektivets artikel 9, stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66</NO.P><TXT>Anvendelse af momsdirektivets artikel 13, stk. 1, forudsætter nemlig, at det forinden er blevet konstateret, at den omhandlede virksomhed er af økonomisk karakter. Såfremt det godtgøres, at der foreligger en økonomisk virksomhed som omhandlet i dette direktivs artikel 9, stk. 1, andet afsnit, skal det dernæst undersøges, om den i direktivets artikel 13, stk. 1, første afsnit, fastsatte undtagelse for offentligretlige organer finder anvendelse (jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150929">29.9.2015</DATE>, <NAME.CASE>Gmina Wrocław</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-276/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:635">EU:C:2015:635</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151029">29.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>Saudaçor</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-174/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:733">EU:C:2015:733</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180613">13.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>Gmina Wrocław</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-665/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:431">EU:C:2018:431</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden er af økonomisk karakter</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67</NO.P><TXT>Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0051" ID="QS0051"/>økonomisk virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> er i momsdirektivets artikel 9, stk. 1, andet afsnit, defineret således, at det omfatter alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder og navnlig de transaktioner, som vedrører <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0052" ID="QS0052"/>udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68</NO.P><TXT>Hvad angår begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0053" ID="QS0053"/>udnyttelse<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/> som omhandlet i momsdirektivets artikel 9, stk. 1, andet afsnit, fremgår det af Domstolens praksis, at dette begreb i overensstemmelse med de krav, der følger af princippet om det fælles momssystems neutralitet, omfatter samtlige transaktioner, uanset disses retlige form, hvorved der tilsigtes opnået varige indtægter af det pågældende gode (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20091006">6.10.2009</DATE>, <NAME.CASE>SPÖ Landesorganisation Kärnten</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-267/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:619">EU:C:2009:619</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160602">2.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Lajvér</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-263/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:392">EU:C:2016:392</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69</NO.P><TXT>Foruden at vise rækkevidden af anvendelsesområdet for begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0054" ID="QS0054"/>økonomisk virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/> præciserer en analyse af ordlyden af momsdirektivets artikel 9, stk. 1, ligeledes begrebets objektive karakter i den forstand, at virksomheden betragtes i sig selv, uafhængigt af sit formål eller sine resultater (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190613">13.6.2019</DATE>, <NAME.CASE>IO (Moms – virksomhed som bestyrelsesmedlem)</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-420/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:490">EU:C:2019:490</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde skal der bl.a. tages hensyn til den omstændighed, at de tidligere indehavere af den langvarige brugsret som modydelse for konverteringen af denne brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret betaler Wrocław kommune et vederlag, der principielt skal betales på datoen for denne konvertering i en periode på 20 år. I den situation, hvor dette vederlag betales som et engangsvederlag, svarer sidstnævnte desuden til det vederlag, der skyldes for det år, hvor hensigten om at betale et engangsvederlag fremsættes, ganget med det antal år, der resterer frem til udløbet af perioden på 20 år, beregnet fra datoen for den nævnte konvertering.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71</NO.P><TXT>Det kan af sådanne forhold, som den forelæggende ret skal efterprøve, udledes, at konverteringen af den langvarige brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret gør det muligt for Wrocław kommune at opnå indtægter af en vis varig karakter, og at denne transaktion følgelig udgør økonomisk virksomhed som omhandlet i momsdirektivets artikel 9, stk. 1.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72</NO.P><TXT>Den omstændighed, at en sådan konvertering foretages ifølge loven, og at størrelsen på konverteringsvederlaget er blevet fastsat i henhold til denne lov, har i denne henseende ingen betydning, eftersom det er nødvendigt at overholde den effektive virkning af momsdirektivets artikel 14, stk. 2, litra a).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73</NO.P><TXT>Endvidere kan den omstændighed, at Wrocław kommune ikke har taget noget aktivt skridt med henblik på konverteringen af den langvarige brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret – hvilken transaktion finder sted i henhold til loven – ikke i sig selv føre til den konklusion, at denne konvertering ikke sker som led i en udnyttelse af materielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter som omhandlet i momsdirektivets artikel 9, stk. 1, andet afsnit.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74</NO.P><TXT>Det kan nemlig ikke af Domstolens praksis udledes, at den omstændighed, at der tages aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunde, udgør en nødvendig betingelse for, at en virksomhed vedrørende forvaltning af en fast ejendom kan anses for at blive udøvet med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter og således kan kvalificeres som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0055" ID="QS0055"/>økonomisk<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/> (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190613">13.6.2019</DATE>, <NAME.CASE>IO (Moms – virksomhed som bestyrelsesmedlem)</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-420/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:490">EU:C:2019:490</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75</NO.P><TXT>Det skal yderligere bemærkes, at en sådan betingelse heller ikke ville være forenelig med den nødvendige overholdelse af den effektive virkning af momsdirektivets artikel 14, stk. 2, litra a), der pr. definition henviser til en overdragelse af ejendomsretten til en vare, som finder sted i henhold til pålæg fra det offentlige eller på dettes vegne eller ifølge loven.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Spørgsmålet om, hvorvidt der udøves virksomhed i sin egenskab af offentlig myndighed</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76</NO.P><TXT>Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt Wrocław kommune i en situation som den i hovedsagen omhandlede skal anses for en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, som omhandlet i momsdirektivets artikel 9, stk. 1, eller som en offentlig myndighed som omhandlet i direktivets artikel 13, stk. 1, første afsnit, skal det indledningsvis bemærkes, at som undtagelse fra denne generelle afgiftspligtregel, der er fastsat i det nævnte direktivs artikel 9, stk. 1, er kommuner i henhold til direktivets artikel 13, stk. 1, ikke omfattet af statussen som afgiftspligtig person for så vidt angår den virksomhed eller de økonomiske transaktioner, som de foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, medmindre deres fritagelse for afgiftspligten fører til konkurrenceforvridning af en vis betydning (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150929">29.9.2015</DATE>, <NAME.CASE>Gmina Wrocław</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-276/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:635">EU:C:2015:635</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77</NO.P><TXT>Som undtagelse til den almindelige regel om momspligt for enhver økonomisk virksomhed skal denne bestemmelse fortolkes strengt (kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140320">20.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>Gmina Wrocław</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-72/13</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:197">EU:C:2014:197</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78</NO.P><TXT>Ifølge fast retspraksis følger det af selve ordlyden af den nævnte bestemmelse, at to betingelser kumulativt skal være opfyldt, for at reglen om afgiftsfritagelse kan finde anvendelse, nemlig at den pågældende virksomhed for det første udøves af et offentligretligt organ, og at dette organ for det andet handler i sin egenskab af offentlig myndighed. Hvad angår den sidstnævnte betingelse er det fremgangsmåden for udøvelsen af den pågældende virksomhed, som gør det muligt at fastlægge rækkevidden af de offentligretlige organers afgiftsfritagelse. Ved virksomhed, der udøves i egenskab af offentlig myndighed som omhandlet i momsdirektivets artikel 13, stk. 1, første afsnit, forstås således den virksomhed, der varetages af offentligretlige organer på grundlag af deres særlige retlige status, bortset fra virksomhed, som de udøver på samme retlige vilkår som private erhvervsdrivende (kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140320">20.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>Gmina Wrocław</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-72/13</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:197">EU:C:2014:197</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79</NO.P><TXT>Domstolen har ligeledes præciseret, at den pågældende virksomheds genstand eller formål ikke er relevant i denne forbindelse, og at den omstændighed, at udøvelsen af virksomheden indebærer udøvelse af myndighedsbeføjelser, kan være grundlag for at fastslå, at der gælder offentligretlige regler for virksomheden (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151029">29.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>Saudaçor</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-174/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:733">EU:C:2015:733</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0070">70</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80</NO.P><TXT>Hvad særligt angår den første af de to i momsdirektivets artikel 13, stk. 1, fastsatte betingelser for, at reglen om afgiftsfritagelse finder anvendelse, kan der ikke herske tvivl om, at Wrocław kommune er et offentligretligt organ.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81</NO.P><TXT>Den anden betingelse i den nævnte bestemmelse, nemlig at momsfritagelsen kun finder anvendelse på den virksomhed, som et offentligretligt organ udøver i sin egenskab af offentlig myndighed, skal imidlertid også være opfyldt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82</NO.P><TXT>Under forbehold af den forelæggende rets efterprøvelse heraf synes flere forhold i det foreliggende tilfælde at vise, at Wrocław kommune ikke udøver offentligretlige beføjelser i forbindelse med konverteringen af den langvarige brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83</NO.P><TXT>Det fremgår desuden, at Wrocław kommune, når den gennemfører de af den nationale lovgiver besluttede foranstaltninger, ikke råder over nogen beslutningsbeføjelse for så vidt angår en sådan konverterings personelle anvendelsesområde og fremgangsmåden for anvendelse af konverteringen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84</NO.P><TXT>Det viser sig, at Wrocław kommunes rolle i overensstemmelse med konverteringslovens bestemmelser hovedsageligt består i at kontrollere de faktiske omstændigheder, udstede en attest, der bekræfter konverteringen af den langvarige brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret, og underrette den nye ejer om forpligtelsen til at betale et konverteringsvederlag. Således som generaladvokaten har anført i punkt 61 i forslaget til afgørelse, fastsættes det vederlag, der skal betales af de hidtidige indehavere af den langvarige brugsret, ikke af Wrocław kommune, i dennes egenskab af offentlig myndighed, inden for rammerne af en administrativ procedure og i henhold til en offentligretlig ordning, som er særlig for kommunen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85</NO.P><TXT>Det fremgår af det ovenstående, at under forbehold af den efterprøvelse, som det påhviler den forelæggende ret at foretage, kan den virksomhed, som Wrocław kommune udøver i forbindelse med konverteringen af den langvarige brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret, ikke anses for at omfatte udøvelse af offentligretlige beføjelser, selv om virksomheden er af økonomisk art.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86</NO.P><TXT>Henset til ovenstående betragtninger skal det tredje præjudicielle spørgsmål derfor besvares med, at momsdirektivet skal fortolkes således, at under forbehold af den efterprøvelse, som det påhviler den forelæggende ret at foretage, handler en kommune, der ejer en fast ejendom, som gør det muligt for den at opnå indtægter af en vis varig karakter, i sin egenskab af afgiftspligtig person som omhandlet i dette direktivs artikel 9, stk. 1, og ikke i sin egenskab af offentlig myndighed som omhandlet i direktivets artikel 13, stk. 1, når denne kommune mod betaling af et vederlag foretager en i national lovgivning fastsat konvertering af den langvarige brugsret over denne ejendom til en fuld ejendomsret.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87</NO.P><TXT>Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="14"?><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:</INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Artikel 14, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af <DATE ISO="20061128">28. november 2006</DATE> om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den konvertering af den langvarige brugsret over en fast ejendom til en fuld ejendomsret, der er fastsat i national lovgivning og foretages mod betaling af et vederlag, udgør en levering af varer i denne bestemmelses forstand.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at under forbehold af den efterprøvelse, som det påhviler den forelæggende ret at foretage, handler en kommune, der ejer en fast ejendom, som gør det muligt for den at opnå indtægter af en vis varig karakter, i sin egenskab af afgiftspligtig person som omhandlet i dette direktivs artikel 9, stk. 1, og ikke i sin egenskab af offentlig myndighed som omhandlet i direktivets artikel 13, stk. 1, når denne kommune mod betaling af et vederlag foretager en i national lovgivning fastsat konvertering af den langvarige brugsret over denne ejendom til en fuld ejendomsret.</HT></TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>