EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.4.2026
COM(2026) 50 final
2026/0097(BUD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Belgien — EGF/2025/009 BE/Soliver
BEGRUNDELSE
BAGGRUND FOR FORSLAGET
1.De regler, der gælder for økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF), er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013.
2.Den 22. december 2025 indgav de belgiske myndigheder ansøgning EGF/2025/009 BE/Soliver om økonomisk EGF-støtte som følge af afskedigelser hos Soliver NV (Soliver) i Belgien.
3.Efter en vurdering af denne ansøgning har Kommissionen i overensstemmelse med alle gældende bestemmelser i forordning (EU) 2021/691 konkluderet, at betingelserne for tildeling af økonomisk EGF-støtte er opfyldt.
RESUMÉ AF ANSØGNINGEN
|
EGF-ansøgning
|
EGF/2025/009 BE/Soliver
|
|
Medlemsstat
|
Belgien
|
|
Berørt(e) region(er) (på NUTS 2-niveau)
|
Provincie Oost-Vlaanderen (BE23) og Provincie West-Vlaanderen (BE25)
|
|
Dato for indgivelse af ansøgningen
|
22. december 2025
|
|
Dato for kvittering for modtagelse af ansøgningen
|
17. februar 2026
|
|
Dato for anmodning om yderligere oplysninger
|
17. februar 2026
|
|
Frist for indsendelse af yderligere oplysninger
|
10. marts 2026
|
|
Frist for afslutningen af vurderingen
|
28. maj 2026
|
|
Interventionskriterium
|
Artikel 4, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2021/691
|
Hovedvirksomhed
|
Soliver NV
|
|
Økonomisk(e) aktivitetssektor(er)
(NACE (rev. 2) hovedgruppe)
|
Hovedgruppe 46 (Engroshandel)
|
|
Referenceperiode (fire måneder)
|
1. juli 2025 – 1. november 2025
|
|
Antal afskedigelser i referenceperioden
|
803
|
|
Samlet antal støtteberettigede modtagere
|
803
|
|
Samlet antal tiltænkte støttemodtagere
|
803
|
|
Budget til de individualiserede tilbud (EUR)
|
2 412 465
|
|
Budget til gennemførelse af EGF (EUR)
|
96 400
|
|
Samlet budget (EUR)
|
2 508 865
|
|
EGF-støtte (85 %) (EUR)
|
2 132 535
|
VURDERING AF ANSØGNINGEN
Sagsforløb
4.De belgiske myndigheder indgav ansøgning EGF/2025/009 BE/Soliver den 22. december 2025, dvs. inden for en periode på 12 uger fra den dato, hvor interventionskriterierne, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2021/691, var opfyldt. Kommissionen var i besiddelse af oversættelsen af ansøgningen den 3. februar 2026. Kommissionen bekræftede modtagelsen af ansøgningen og anmodede de belgiske myndigheder om yderligere oplysninger den 17. februar 2026. Disse yderligere oplysninger blev indsendt inden for 15 arbejdsdage efter anmodningen. Fristen på 50 arbejdsdage efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning, inden for hvilken Kommissionen skal afslutte sin vurdering af, om ansøgningen opfylder betingelserne for at få økonomisk støtte, udløber den 28. maj 2026.
Ansøgningens støtteberettigelse
Berørte virksomheder og støttemodtagere
5.Ansøgningen vedrører 803 arbejdstagere, hvis aktivitet er ophørt i Soliver. Virksomheden var aktiv i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE (rev. 2), hovedgruppe 46 (Engroshandel). De arbejdspladser, der blev nedlagt af Soliver, er beliggende i NUTS 2-regionerne Provincie Oost-Vlaanderen (BE23) og Provincie West-Vlaanderen (BE25).
Interventionskriterier
6.De belgiske myndigheder indgav ansøgningen med henvisning til interventionskriterierne i artikel 4, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2021/691, som forudsætter aktivitetsophør for mindst 200 afskedigede arbejdstagere i løbet af en fire måneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive arbejdstagere, der er blevet afskediget af leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled, og/eller selvstændige, hvis aktivitet er ophørt.
7.Referenceperioden på fire måneder for ansøgningen løber fra den 1. juli 2025 til den 1. november 2025.
8.Der var 803 afskedigede arbejdstagere i Soliver i referenceperioden.
Beregning af afskedigelser og aktivitetsophør
9.I henhold til artikel 6, første afsnit, litra a), sammenholdt med artikel 5, første afsnit, i forordning (EU) 2021/691, er alle 803 arbejdspladser, der blev nedlagt i referenceperioden, blevet beregnet fra den dato, hvor ansættelseskontrakten faktisk opsiges eller udløber.
Støtteberettigede modtagere
10.Det samlede antal støtteberettigede modtagere er 803.
Beskrivelse af de begivenheder, der førte til afskedigelser og aktivitetsophør
11.Den begivenhed, der gav anledning til disse afskedigelser, var, at Soliver blev erklæret konkurs ved handelsretten i Gent den 1. juli 2025.
12.Soliver, der oprindeligt var en belgisk familievirksomhed, der fremstillede glasprodukter (f.eks. byggeglas og bilglas), blev i 2018 opkøbt af American Glass Products Holding (AGP), der skiftede fokus til udelukkende højteknologisk bilglas.
13.Efter erhvervelsen ekspanderede Soliver med to nye anlæg i Østflandern (Zwijnaarde og Evergem) ud over sit oprindelige Rumbeke-anlæg (Vestflandern). Zwijnaarde specialiserede sig i soltage til elbiler og panoramiske tage til Ferrari, mens Evergem havde til formål at øge produktionskapaciteten. Zwijnaarde kæmpede imidlertid med forsinket produktion af bilmodeller, hvilket tvang virksomheden til at lukke to linjer og reducerede rentabiliteten. Evergem viste sig at være urentabel på grund af overkapacitet og en nedgang i bilindustrien. Soliver var ude af stand til at løse sine finansielle problemer og indgav konkursbegæring i december 2024.
Afskedigelsernes forventede virkning på økonomien på lokalt, regionalt og nationalt plan og på beskæftigelsen
14.I 2025 blev 11 665 virksomheder erklæret konkurs i Belgien, hvilket er en stigning på 5,0 % i forhold til 2024 og på 13,6 % i forhold til 2023. De fleste konkurser (57,8 %) vedrørte virksomheder i Flandern. Som følge af disse konkurser gik 28 945 arbejdspladser tabt, hvoraf 52,8 % lå i Flandern.
15.De områder, der er mest berørt af Solivers konkurs, er kommunerne Roeselare (Vestflandern) og Gent (Østflandern). I januar 2026 steg arbejdsløsheden i Vestflandern med 7,6 % på årsbasis (36 916 registrerede jobsøgende, 16 % af Flanderns samlede antal), mens Østflandern oplevede en stigning på 6,6 % (54 154 jobsøgende, 24 % af Flanderns samlede antal). Stigningen i arbejdsløsheden i Roeselare (+ 9,6 %) oversteg provinsgennemsnittet med 2 procentpoint, mens stigningen i Gent (+ 5,0 %, 1,6 procentpoint under provinsniveauet) var mindre alvorlig.
16.I 2025 faldt antallet af ledige stillinger med 14 % i Roeselare og 7 % i Gent, hvilket forværrede situationen på et arbejdsmarked under afkøling. Afskedigelserne hos Soliver vil forværre den lokale beskæftigelsessituation. Teknisk kvalificerede arbejdstagere — eller dem, der er villige til at omskole sig — vil dog sandsynligvis finde muligheder på grund af mangel på tekniske fagfolk, der skyldes ringe deltagelse blandt unge i en erhvervsuddannelse og en aldrende arbejdsstyrke.
Anvendelse af EU's kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer
17.De belgiske myndigheder har i deres ansøgning om EGF-støtte beskrevet, hvordan der er taget hensyn til henstillingerne i EU's kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer:
18.De belgiske myndigheder har meddelt, at den nationale arbejdsmarkedslovgivning om aktiv styring af omstruktureringer kræver, at virksomheder, der er under omstrukturering, opretter en beskæftigelsesenhed, som har til formål at stille 30 timers genplaceringsforanstaltninger til rådighed for arbejdstagere, der er blevet afskediget i forbindelse med kollektive afskedigelser, inden for en periode på tre måneder (60 timer i seks måneder for arbejdstagere på 45 år og derover). Denne retlige forpligtelse gælder dog ikke i tilfælde af konkurs. Den genplaceringsforanstaltning, der er beskrevet i punkt 24, erstatter derfor de rådgivnings- og genplaceringstjenester, som disse afskedigede arbejdstagere ikke modtager.
19.Med hensyn til de aktiviteter, der er iværksat for at hjælpe de afskedigede arbejdstagere, har de belgiske myndigheder meddelt, at det første jobsøgningsarrangement ("jobmesse"), der er beskrevet nedenfor, fandt sted i Roeselare den 11. juni 2025, hvor konkursbehandlingen endnu ikke var afsluttet. Den 25. september 2025 blev der afholdt endnu en jobmesse i Gent. Informations- og registreringsmøder og genplaceringstjenester til støtte for tidligere Soliver-medarbejdere blev iværksat den 11. juli 2025, kort efter konkurserklæringen.
Komplementaritet med de foranstaltninger, der finansieres af nationale midler eller EU-midler
20.De belgiske myndigheder har bekræftet, at de nedenfor beskrevne foranstaltninger, der modtager økonomisk EGF-støtte, ikke samtidig modtager økonomisk støtte fra andre af Unionens finansielle instrumenter.
21.Den samordnede pakke af individualiserede tilbud supplerer foranstaltninger, der finansieres af andre nationale fonde eller EU-midler.
Fremgangsmåder ved høringen af de tiltænkte støttemodtagere eller disses repræsentanter eller arbejdsmarkedets parter samt lokale og regionale myndigheder
22.De belgiske myndigheder har tilkendegivet, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet i samråd med eksperter, bl.a. nogle af taskforcens medlemmer, og arbejdsmarkedets parter, jf. artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) 2021/691. Den endelige pakke af foranstaltninger blev aftalt med den belgiske sammenslutning af liberale fagforeninger (ACLVB), det belgiske centrale fagforbund (ACCG) og det belgiske forbund af kristelige fagforeninger (ACV) på det første møde i styringsudvalget den 21. oktober 2025.
Tiltænkte støttemodtagere og foreslåede foranstaltninger
Tiltænkte støttemodtagere
23.Alle 803 afskedigede arbejdstagere forventes at deltage i foranstaltningerne. I henhold til artikel 8, stk. 7, litra f), i forordning (EU) 2021/691 er fordelingen af disse arbejdstagere efter køn, aldersgruppe og uddannelsesniveau som følger:
|
Kategori
|
Antal
tiltænkte støttemodtagere
|
|
Køn:
|
Mænd:
|
616
|
(76,7 %)
|
|
|
Kvinder:
|
187
|
(23,3 %)
|
|
|
Nonbinær:
|
0
|
(0,0 %)
|
|
Aldersgruppe:
|
Under 30 år:
|
145
|
(18,1 %)
|
|
|
30-54 år:
|
585
|
(72,9 %)
|
|
|
Over 54 år:
|
73
|
(9,1 %)
|
|
Uddannelsesniveau:
|
Sekundæruddannelse på første trin eller derunder
|
298
|
(37,1 %)
|
|
|
Sekundæruddannelse på andet trin eller niveauet mellem sekundær- og tertiæruddannelse
|
191
|
(23,8 %)
|
|
|
Tertiæruddannelse
|
314
|
(39,1 %)
|
Foreslåede foranstaltninger
24.I henhold til artikel 8, stk. 7, litra h), i forordning (EU) 2021/691 består den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal ydes til afskedigede arbejdstagere, af følgende foranstaltninger:
–Taskforce: Account managers med indgående kendskab til det lokale arbejdsmarked og konsulenter med erfaring i at yde vejledning i kollektive afskedigelsesprocesser vil tilrettelægge og gennemføre informationsmøder. I tæt samarbejde med arbejdstagerne fastlægger de individualiserede forløb for reintegration på arbejdsmarkedet og tilpasser dem, hvor det er nødvendigt. Taskforcen støttes af et team af eksperter i europæiske projekter.
–Genplacering: Genplaceringsforanstaltninger, der leveres i gruppesessioner eller individuelle sessioner, omfatter bl.a. en indledende samtale og individuel vejledning, certificering af erhvervede færdigheder, vejledning i brugen af "My Career" (Mijn Loopbaan), en digital platform til jobsøgning, der stilles til rådighed af den offentlige arbejdsformidling i Flandern (VDAB), samt vejledning før, under og efter den jobmesse, der er beskrevet nedenfor. Inden for rammerne af denne foranstaltning blev der den 3. december 2025 gennemført en "foranstaltning vedrørende ledige stillinger". Under en "foranstaltning vedrørende ledige stillinger" bliver jobtilbud præsenteret/stillet til rådighed for små grupper af arbejdstagere, og de kan ansøge om disse. Arbejdstagerne bistås af eksperter under ansøgningsprocessen, og VDAB overvåger udviklingen i sådanne ansøgninger og deres resultater.
–Hjælp til at finde et job: Hjælpen begynder med en evaluering af jobsøgernes egnethed i forhold til eksisterende arbejdsmarkedskrav, og af hvor realistisk deres jobsøgning er. Derefter ydes skræddersyet hjælp med bl.a. finjustering af CV og følgebrev, opbygning af tillid og forberedelse af jobsamtaler. Digitale færdigheder evalueres, og der tilbydes grundlæggende IKT-uddannelse til arbejdstagere uden digitale færdigheder, der også får adgang til "digibanker", hvor de kan låne bærbare computere, modtage uddannelse og få digital støtte. Samtidig kan webinarer og onlineværktøjer såsom 123digit.be hjælpe dem, der allerede besidder færdigheder, med at videreudvikle deres digitale kompetencer.
–Intensiveret hjælp til jobsøgning: Hjælpen omfatter individuel coaching og undersøgelse af jobmuligheder for den enkelte, fælles coaching med en jobformidler, hjælp til jobansøgninger og forberedelse af jobsamtaler samt besøg hos ansættende virksomheder og uddannelsescentre for at tilskynde til opkvalificering.
Desuden vil der blive afholdt informationsmøder om grænseoverskridende arbejdsmuligheder i Nederlandene med EURES-eksperter fra de nederlandske arbejdsformidlinger.
–Vejledning: Vejledningstjenesterne tilbyder karriererådgivning, jobsøgning og jobformidling (matche kandidaternes færdigheder og mål med arbejdsgivernes behov), individuel hjælp til jobsøgning og mental støtte. De emner, der blev behandlet på genplaceringsmøderne, gennemgås efter behov. Ved hjælp af et vouchersystem for at give arbejdstagerne fleksibilitet tilpasser VDAB-rådgivere støtteintensiteten (fra standard til meget intensiv) på grundlag af individuelle vurderinger.
–Efteruddannelse og omskoling: Arbejdstagere modtager skræddersyet coaching gennem specialiserede læringsforløb med henblik på at forbedre tekniske, digitale og efterspurgte færdigheder (herunder dem, der er forbundet med arbejdskraftmangel og den grønne omstilling). Efter at have aftalt individuelle planer med en erhvervsrådgiver har de adgang til målrettet uddannelse — enten gennem VDAB eller eksterne udbydere — for at imødekomme identificerede behov.
Der tilbydes også kurser i nederlandsk, da mange tidligere Soliver-medarbejdere har begrænsede færdigheder i nederlandsk, hvilket potentielt begrænser deres beskæftigelsesmuligheder.
–Uddannelse på arbejdspladsen: Arbejdstagere modtager uddannelse på arbejdspladsen hos deres kommende arbejdsgiver, hvilket sikrer dem en permanent eller tidsbegrænset arbejdskontrakt, der varer mindst lige så længe som uddannelsen.
–Jobmesse: Dette rekrutteringsarrangement er en hjælp til at forbinde jobsøgende med arbejdsgivere. Rådgivningsmøder før arrangementet er en hjælp til at forberede sig til mødet med en potentiel arbejdsgiver.
25.Vurderingen af arbejdstagernes digitale færdigheder, IKT-uddannelsen og yderligere planlagt støtte i forbindelse med jobsøgningen tager højde for formidlingen af færdigheder, der er nødvendige i den digitale tidsalder og i en ressourceeffektiv økonomi, jf. artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) 2021/691.
26.De foreslåede foranstaltninger, der her er beskrevet, udgør aktive politiske arbejdsmarkedsforanstaltninger og falder ind under de støtteberettigede foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 7 i forordning (EU) 2021/691. Disse foranstaltninger erstatter ikke passive socialsikringsforanstaltninger.
27.De belgiske myndigheder har leveret de ønskede oplysninger om foranstaltninger, der er obligatoriske for den berørte virksomhed i medfør af national lov eller kollektive overenskomster. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2021/691 har de belgiske myndigheder bekræftet, at økonomisk EGF-støtte ikke vil erstatte sådanne foranstaltninger.
Anslået budget
28.De anslåede samlede omkostninger er på 2 508 865 EUR og omfatter udgifterne til de individualiserede tilbud på 2 412 465 EUR samt udgifter til forberedende arbejde, forvaltning, oplysning og offentlig omtale samt kontrol- og rapporteringsaktiviteter på 96 400 EUR.
29.Der anmodes om økonomisk støtte fra EGF på i alt 2 132 535 EUR (85 % af de samlede omkostninger).
30.I henhold til artikel 8, stk. 7, litra m), i forordning (EU) 2021/691 har de belgiske myndigheder præciseret, at den nationale forfinansiering og medfinansiering ydes af VDAB.
|
Foranstaltninger
|
Anslået antal deltagere
|
Anslåede omkostninger pr. deltager
(EUR)
|
Samlede anslåede omkostninger
(EUR)
|
|
Individualiserede tilbud (foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 2, andet afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/691)
|
|
Taskforce
|
803
|
148
|
118 642
|
|
Genplacering
(Outplacementbegeleiding)
|
473
|
1 986
|
939 273
|
|
Hjælp til at finde et job
(Actieve bemiddeling)
|
275
|
1 660
|
456 529
|
|
Intensiveret hjælp til jobsøgning
(Jobhunting)
|
250
|
1 217
|
304 352
|
|
Vejledning
(Begeleiding bij partners)
|
25
|
2 860
|
71 511
|
|
Efter- og videreuddannelse og omskoling
(Opleiding eigen beheer, opleiding SIF og opleiding bij partners)
|
105
|
4 827
|
506 808
|
|
Uddannelse på arbejdspladsen
(Opleiding in onderneming — IBO)
|
10
|
960
|
9 600
|
|
Jobmesse
(Jobbeurs)
|
288
|
20
|
5 750
|
|
Subtotal (a):
Procentdel af pakken af individualiserede tilbud
|
–
|
2 412 465
|
|
|
|
(96,16 %)
|
|
Aktiviteter i henhold til artikel 7, stk. 5, i forordning (EU) 2021/691
|
|
1. Forberedende arbejde
|
–
|
2 500
|
|
2. Forvaltning
|
–
|
40 000
|
|
3. Oplysning og offentlig omtale
|
–
|
3 900
|
|
4. Kontrol og rapportering
|
–
|
50 000
|
|
Subtotal (b):
Procentdel af de samlede omkostninger:
|
–
|
96 400
|
|
|
|
(3,84 %)
|
|
Samlede omkostninger (a + b):
|
–
|
2 508 865
|
|
Støtte fra EGF (85 % af de samlede omkostninger)
|
–
|
2 132 535
|
Periode for udgifternes støtteberettigelse
31.De belgiske myndigheder begyndte den 11. juni 2025 at yde individualiserede tilbud til de tiltænkte støttemodtagere. Udgifterne til foranstaltningerne vil derfor være berettiget til økonomisk EGF-støtte fra den 11. juni 2025 og indtil 24 måneder efter datoen for finansieringsafgørelsens ikrafttræden.
32.De belgiske myndigheder påtog sig den 11. juni 2025 den administrative udgift til at gennemføre EGF. Udgifterne til forberedende arbejde, forvaltning, oplysning og offentlig omtale samt kontrol- og rapporteringsaktiviteter vil derfor være kvalificeret til økonomisk EGF-støtte fra den 11. juni 2025 og indtil 31 måneder efter datoen for finansieringsafgørelsens ikrafttræden.
Forvaltnings- og kontrolsystemer
33.Ansøgningen indeholder en beskrivelse af de forvaltnings- og kontrolsystemer, der kræves i henhold til artikel 23 i forordning (EU) 2021/691, hvori de involverede organers ansvarsområder er fastlagt. De belgiske myndigheder har meddelt Kommissionen, at den økonomiske støtte vil blive forvaltet af VDAB. Betalingerne foretages af VDAB's enhed for finansielle tjenester. Afdelingen for økonomi og budget – den flamske revisionsmyndigheds revisionsenhed for de europæiske strukturfonde fungerer som revisionsmyndighed.
Tilsagn afgivet af den pågældende medlemsstat
34.De belgiske myndigheder har givet alle nødvendige garantier med hensyn til følgende:
–Principperne om ligebehandling og ikkeforskelsbehandling overholdes i forbindelse med adgang til de foreslåede foranstaltninger og deres gennemførelse.
–Kravene i den nationale lovgivning og i EU-lovgivningen vedrørende kollektiv afskedigelse er blevet overholdt.
–Dobbeltfinansiering vil blive forhindret.
–Den økonomiske EGF-støtte overholder de proceduremæssige og materielle EU-bestemmelser om statsstøtte.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Budgetforslag
35.EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 30 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/765 af 29. februar 2024.
36.Efter at have gennemgået ansøgningen for så vidt angår de betingelser, der er fastsat i artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2021/691, og under hensyntagen til antallet af personer, der er tiltænkt støtte, de foreslåede foranstaltninger og de forventede omkostninger, foreslår Kommissionen at mobilisere EGF til et beløb på 2 132 535 EUR, hvilket svarer til 85 % af de samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, for at kunne yde økonomisk støtte til ansøgningen.
37.Den foreslåede afgørelse om at mobilisere EGF vil blive truffet i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 15, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i forordning (EU) 2021/691 og punkt 9 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelsen af nye egne indtægter.
Tilhørende retsakter
38.Samtidig med at Kommissionen forelægger dette forslag til en afgørelse om at mobilisere EGF, forelægger den et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om overførsel til den relevante budgetpost af et beløb på 2 132 535 EUR.
39.Samtidig med at Kommissionen vedtog dette forslag til en afgørelse om at mobilisere EGF, vedtog den en afgørelse om økonomisk støtte, der udgør en finansieringsafgørelse som omhandlet i artikel 110 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Den pågældende afgørelse om finansiering træder i kraft på den dato, hvor Kommissionen underrettes om Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse af budgetoverførslen, jf. artikel 15, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) 2021/691.
2026/0097 (BUD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Belgien — EGF/2025/009 BE/Soliver
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013, særlig artikel 15, stk. 1, første afsnit,
under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter, særlig punkt 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) har til formål at udvise solidaritet og fremme anstændig og bæredygtig beskæftigelse i Unionen ved at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige, hvis aktivitet er ophørt, i tilfælde af større omstruktureringer og hjælpe disse med at vende tilbage til anstændig og bæredygtig beskæftigelse så hurtigt som muligt.
(2)EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 30 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/765 og artikel 16 i forordning (EU) 2021/691.
(3)Den 22. december 2025 indgav de belgiske myndigheder en ansøgning om mobilisering af EGF i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2021/691 i forbindelse med afskedigelser af arbejdstagere i Soliver NV i Belgien. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2021/691. Ansøgningen anses for at være i overensstemmelse med betingelserne for at yde økonomisk støtte fra EGF som omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) 2021/691, på baggrund af Kommissionens vurdering i Europa-Parlamentets og Rådets forslag til en afgørelse om mobilisering.
(4)Som følge af de belgiske myndigheders ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 2 132 535 EUR.
(5)For at minimere den tid, det tager at mobilisere EGF, bør denne afgørelse anvendes fra vedtagelsesdatoen —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2026 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på 2 132 535 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den [datoen for dens vedtagelse].
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
Formanden
Formanden