<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><DECISION.ECR xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.55-20141201.xd"><BIB.DECISION.ECR><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>T‑233/16 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62016TJ0233</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:435">EU:T:2017:435</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>7</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>7</PAGE.TOTAL><AUTHOR>T</AUTHOR></BIB.DECISION.ECR><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>DOM AF <DATE ISO="20170627">27.6.2017</DATE> – SAG T-233/16 P [<HT TYPE="ITALIC">UDDRAG</HT>]</P><P>RUIZ MOLINA MOD EUIPO</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Rettens dom</HT> (Appelafdelingen)</P><P><DATE ISO="20170627">27. juni 2017</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: fransk</P></NOTE></P></TI></TITLE><INDEX><KEYWORD>Appel</KEYWORD><KEYWORD>personalesag</KEYWORD><KEYWORD>midlertidigt ansatte</KEYWORD><KEYWORD>tidsbegrænset kontrakt med opsigelsesklausul, der bringer kontrakten til ophør, såfremt den ansattes navn ikke opføres på reservelisten for den kommende almindelige udvælgelsesprøve</KEYWORD><KEYWORD>opsigelse af kontrakten ved anvendelse af opsigelsesklausulen</KEYWORD><KEYWORD>ændring af en tidsbegrænset kontrakt til en tidsubegrænset kontrakt</KEYWORD><KEYWORD>retskraft</KEYWORD><KEYWORD>§ 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP</KEYWORD><KEYWORD>begrundelsespligt</KEYWORD></INDEX><DECISION.ECR.INIT><P>I sag T-233/16 P,</P><P>angående appel af dom afsagt den <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160302">2. marts 2016</DATE> af <NAME.CASE>Retten for EU-Personalesager (Tredje Afdeling), Ruiz Molina mod KHIM</NAME.CASE> (<NO.CASE>F-60/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2016:28">EU:F:2016:28</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), med påstand om ophævelse af denne dom,</P></DECISION.ECR.INIT><P><HT TYPE="BOLD">José Luis Ruiz Molina</HT>, bosiddende i San Juan de Alicante (Spanien), ved advokaterne N. Lhoëst og S. Michiels,</P><P>appellant,</P><P>den anden part i appelsagen</P><P><HT TYPE="BOLD">Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)</HT> ved A. Lukošiūtė, som befuldmægtiget, bistået af advokat B. Wägenbaur,</P><P>sagsøgt i første instans,</P><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>RETTEN (Appelafdelingen),</P><P>sammensat af præsidenten, M. Jaeger, og dommerne M. Prek (refererende dommer) og A. Dittrich,</P><P>justitssekretær: E. Coulon,</P></PREAMBLE.INIT><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.DECISION.ECR><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Der gengives kun de præmisser i nærværende dom, som Retten finder det relevant at offentliggøre.</P></NOTE></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Med appellen, som er indgivet i henhold til artikel 9 i bilag I til statutten for Den Europæiske Unions Domstol, har appellanten, José Luis Ruiz Molina, nedlagt påstand om ophævelse af den af Retten for EU-Personalesager (Tredje Afdeling) afsagte dom af <DATE ISO="20160302">2. marts 2016</DATE>, Ruiz Molina mod KHIM (F-60/15,<?PAGE NO="2"?> herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>den appellerede dom<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>, <REF.DOC.ECR><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2016:28">EU:F:2016:28</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvorved Personaleretten frifandt EUIPO i et søgsmål med påstand om annullation af den afgørelse, der var blevet truffet af EUIPO’s præsident den <DATE ISO="20140604">4. juni 2014</DATE> om opsigelse af appellantens kontrakt som midlertidigt ansat med seks måneders varsel.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagens faktiske omstændigheder</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>De faktiske omstændigheder, som ligger til grund for tvisten, er i den appellerede doms præmis 13-29 beskrevet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>13</NO.P><TXT>[Appellanten] tiltrådte sin stilling ved [EUIPO] den <DATE ISO="20010716">16. juli 2001</DATE> og fik fra den <DATE ISO="20020716">16. juli 2002</DATE> tildelt en kontrakt som midlertidigt ansat på grundlag af de dagældende AØA’s artikel 2, litra a), for en periode, der oprindeligt var fastsat til fire år, dvs. indtil den <DATE ISO="20060715">15. juli 2006</DATE>.</TXT><P><HT TYPE="ITALIC">[udelades]</HT></P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Efter at [appellanten] havde deltaget i en af de interne udvælgelsesprøver på området for <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>industriel ejendomsret<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>, og henset til hans placering, fik han tilbudt og accepterede med virkning fra den <DATE ISO="20050601">1. juni 2005</DATE> et tillæg til sin midlertidige kontrakt. Den nævnte kontrakts artikel 4 og 5 blev således ændret, idet [appellantens] kontrakt således blev til en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>kontrakt […] indgået på ubestemt tid med en opsigelsesklausul<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/> i overensstemmelse med den nye artikel 4.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Artikel 5 i den således ændrede kontrakt som midlertidigt ansat fastsatte følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="2"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>Denne kontakt opsiges på de betingelser, der er fastsat i [AØA’s] artikel 47, såfremt den ansatte[s navn] ikke opføres på reservelisten for den kommende almindelige udvælgelsesprøve for dennes ansættelsesgruppe med en specialisering i industriel ejendomsret organiseret af [Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor]. Denne kontrakt opsiges ligeledes, såfremt den ansatte ikke accepterer et tilbud om ansættelse som tjenestemand i sin ansættelsesgruppe, som [EUIPO] tilbyder efter offentliggørelsen af reservelisten for den nævnte udvælgelsesprøve.</P><P>[EUIPO] bevarer i øvrigt retten til at opsige denne kontrakt af alle de andre grunde, der er fastsat i [AØA’s] artikel 47-50 i overensstemmelse med de betingelser, der er nævnt i disse artikler.</P><P>Såfremt betingelserne for opsigelse er opfyldt, ophører denne kontrakt fuldt ud med et varsel som omhandlet i [AØA’s] artikel 47, litra c), nr. i).<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></P><P><HT TYPE="ITALIC">[udelades]</HT></P></QUOT.S></P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20071219">19. december 2007</DATE> meddelte direktøren for afdelingen for menneskelige ressourcer ved [EUIPO] [appellanten], at de almindelige udvælgelsesprøver OHIM/AD/02/07 og OHIM/AST/02/07 var omfattet af dem, som var omhandlet i den opsigelsesklausul, der var fastsat i artikel 5 i [appellantens] midlertidige kontrakt som ændret den <DATE ISO="20050601">1. juni 2005</DATE>.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>[Appellanten] deltog i den almindelige udvælgelsesprøve OHIM/AST/02/07, men [hans navn] blev ikke opført på reservelisten. Hans kontrakt blev opsagt ved en afgørelse af <DATE ISO="20090312">12. marts 2009</DATE> med virkning fra den <DATE ISO="20090915">15. september 2009</DATE> om aftenen (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>afgørelsen af <DATE ISO="20090312">12. marts 2009</DATE><QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>).</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20090312">12. marts 2009</DATE> påklagede [appellanten] afgørelsen af <DATE ISO="20090312">12. marts 2009</DATE>. Da hans klage var blevet afslået, anfægtede han den nævnte afgørelse inden for rammerne af et kollektivt søgsmål iværksat med 13 andre midlertidigt ansatte og tidligere midlertidigt ansatte ved [EUIPO], som blev registreret på Rettens Justitskontor under referencen F-102/09.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="3"?><ITEM><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Det kollektive søgsmål, som blev registreret under referencen F-102/09, gav anledning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110915">15. september 2011</DATE>, <NAME.CASE>Bennet m.fl. mod KHIM</NAME.CASE> (<NO.CASE>F-102/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2011:138">EU:F:2011:138</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>Bennett II-dommen<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>). I denne dom fastslog Retten dels, at [appellantens] kontrakt – på trods af ordlyden af dennes artikel 4 som ændret med virkning fra den <DATE ISO="20050601">1. juni 2005</DATE> – ikke kunne kvalificeres som en tidsubegrænset kontrakt, hvilken kontraktform karakteriseres ved ansættelsessikkerhed (Bennett II-dommen, præmis 86), dels, at den ændring, der blev indført den <DATE ISO="20050601">1. juni 2005</DATE> i [appellantens] kontrakt som midlertidigt ansat ved tilføjelsen af en opsigelsesklausul, skulle undersøges som en første forlængelse af dennes tidsbegrænsede kontrakt som omhandlet i AØA’s artikel 2, litra a) (Bennet II-dommen, præmis 120). Ved samme dom frifandt Retten EUIPO for så vidt angik [appellanten] og annullerede således ikke afgørelsen af <DATE ISO="20090312">12. marts 2009</DATE>.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Forud herfor, i forbindelse med et andet kollektivt søgsmål registreret på Rettens Justitskontor under referencen F-19/08, som [appellanten] ligeledes havde deltaget i, og som gav anledning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090702">2. juli 2009</DATE>, <NAME.CASE>Bennet m.fl. mod KHIM</NAME.CASE> (<NO.CASE>F-19/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2009:75">EU:F:2009:75</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>Bennet I-dommen<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>), havde Retten – efter at have fastslået, at udvælgelsesprøverne OHIM/AD/02/07 og OHIM/AST/02/07 var blevet organiseret med henblik på ansættelse af henholdsvis blot fire assistenter og en enkelt fuldmægtig – i den nævnte doms præmis 116 udtalt følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="2"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>[V]ed at tilbyde 31 ansatte, som havde deltaget i og bestået interne udvælgelsesprøver, en kontrakt som midlertidigt ansat på ubestemt tid med en opsigelsesklausul, som kun finder anvendelse i tilfælde af, at de pågældende ikke opføres på en reserveliste opstillet efter afholdelsen af en almindelig udvælgelsesprøve med specialisering i industriel ejendomsret, hvis organisering var blevet meddelt af præsidenten selv for 2007 eller 2008, havde [EUIPO] klart forpligtet sig til at beholde de berørte permanent på betingelse af, at de blev opført på en sådan reserveliste. Under disse omstændigheder havde [EUIPO] ved at begrænse antallet af stillinger, der skulle besættes, til samlet set 5, mens de berørte var [31], og ved at begrænse antallet af beståede ansøgere opført på de efter afholdelsen af [udvælgelsesprøve OHIM/AD/02/07 og OHIM/AST/02/07] – hvilke prøver oven i købet var almindelige – udfærdigede lister til præcis det antal stillinger, der skulle besættes, fuldstændigt og objektivt set begrænset sagsøgernes chancer under ét for ikke at blive omfattet af opsigelsesklausulen og følgelig delvist gjort indholdet af rækkevidden af EUIPO’s kontraktmæssige forpligtelser over for dets midlertidige ansatte illusorisk.<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></P><P><HT TYPE="ITALIC">[udelades]</HT></P></QUOT.S></P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>Efter Bennett-I og Bennett II-dommene underskrev [EUIPO] og appellanten den <DATE ISO="20111201">1. december 2011</DATE> en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>reintegrationsprotokol<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>, der fastsatte, at appellanten skulle <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>reintegreres<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/> inden for rammerne af sin kontrakt som midlertidigt ansat som ændret den <DATE ISO="20050601">1. juni 2005</DATE>, idet kontraktens artikel 5 forblev uændret og artikel 4 blev slettet (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>reintegrationsprotokollen<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>); ved samme protokol reintegrerede [EUIPO] faktisk [appellanten] i dennes stilling fra den <DATE ISO="20111201">1. december 2011</DATE>.</TXT><P><HT TYPE="ITALIC">[udelades]</HT></P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>27</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20131128">28. november 2013</DATE> meddelte præsidenten for [EUIPO] [appellanten], at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>[opsigelsesklausulen, der var fastsat i artikel 5 i hans kontrakt som midlertidigt ansat]<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> efter offentliggørelsen af den omhandlede meddelelse om udvælgelsesprøver <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>vil[le] blive anset [for at træde i kraft], hvis [hans] navn ikke [fremgik] af reserveliste[rne] for […] [de almindelige] udvælgelsesprøver [OHIM/AD/01/13 og OHIM/AST/02/13]<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>28</NO.P><TXT>[Appellanten] deltog i den almindelige udvælgelsesprøve OHIM/AST/02/13 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>den omhandlede udvælgelsesprøve<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>), men [hans navn] blev ikke opført på reservelisten. Hans kontrakt som midlertidigt ansat blev opsagt ved afgørelse af <DATE ISO="20140604">4. juni 2014</DATE>, der fik virkning med et varsel på seks måneder regnet fra samme dag, dvs. den <DATE ISO="20141203">3. december 2014</DATE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>den anfægtede afgørelse<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>).</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="4"?><ITEM><NP><NO.P>29</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20140904">4. september 2014</DATE> påklagede [appellanten] den anfægtede afgørelse, hvilken klage blev afslået den <DATE ISO="20150112">12. januar 2015</DATE>.<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne i første instans og den appellerede dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Personalerettens Justitskontor den <DATE ISO="20150422">22. april 2015</DATE> anlagde appellanten et søgsmål, der blev registreret under referencen F-60/15, med påstand om annullation af den afgørelse, der var blevet truffet af EUIPO’s præsident den <DATE ISO="20140604">4. juni 2014</DATE> om at bringe appellantens kontrakt som midlertidigt ansat til ophør med et varsel på seks måneder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Ved den appellerede dom frifandt Personaleretten EUIPO og tilpligtede appellanten – ud over at bære sine egne omkostninger – at betale halvdelen af de af EUIPO afholdte omkostninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Personaleretten anførte indledningsvis, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>den reintegrationsprotokol[, som EUIPO og [appellanten] havde underskrevet den <DATE ISO="20111201">1. december 2011</DATE>,] fastsatte, at [appellanten] skulle reintegreres inden for rammerne af sin kontrakt som midlertidigt ansat som ændret den <DATE ISO="20050601">1. juni 2005</DATE> i den lønklasse og på det trin, som han havde på datoen for opsigelsen af den nævnte kontrakt, dvs. den <DATE ISO="20090915">15. september 2009</DATE> om aftenen<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>, og at EUIPO ved denne samme protokol <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>forpligtede sig til at rekonstruere [appellantens] karriere regnet fra denne samme dato og til at udbetale [appellanten] forskellen mellem det, som han ville have modtaget mellem den <DATE ISO="20090916">16. september 2009</DATE> og den <DATE ISO="20111130">30. november 2011</DATE>, hvis hans kontrakt ikke var blevet opsagt, og det, som han faktisk havde modtaget i den samme periode<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>. Personaleretten fandt, at der <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>under disse omstændigheder, således som det frem[gik] udtrykkeligt af [den nævnte protokols] artikel 1, [var] anledning til at antage, at afgørelsen af <DATE ISO="20090312">12. marts 2009</DATE> [var] blevet trukket tilbage ved den nævnte protokol, og at [appellanten] med tilbagevirkende kraft [var] blevet genplaceret inden for rammerne af gennemførelsen af sin kontrakt som midlertidigt ansat, som ændret den <DATE ISO="20050601">1. juni 2005</DATE>, regnet fra den dato, hvor opsigelsesafgørelsen fik virkning, dvs. regnet fra den <DATE ISO="20090915">15. september 2009</DATE> om aftenen<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>. Personaleretten fandt således, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>fordi [appellantens] kontrakt som midlertidigt ansat, som ændret den <DATE ISO="20050601">1. juni 2005</DATE>, skulle betragtes […] som en første forlængelse af dennes tidsbegrænsede kontrakt som midlertidigt ansat som omhandlet i AØA’s artikel 2, litra a), [havde] appellanten ikke [kunnet] gøre gældende, at den anfægtede afgørelse [havde tilsidesat] bestemmelserne i AØA’s artikel 8, stk. 1, med den begrundelse, at [denne protokol] havde udgjort den anden forlængelse af [appellantens] kontrakt, der knyttede denne til [EUIPO]<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> (den appellerede doms præmis 39).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Herefter fremhævede Personaleretten, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>rammeaftalen [vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, indgået den <DATE ISO="19990318">18. marts 1999</DATE> og gennemført ved Rådets direktiv 1999/70/EF af <DATE ISO="19990628">28. juni 1999</DATE>,] ikke [vedrørte] betingelserne for opsigelse af tidsbegrænsede eller tidsubegrænsede kontrakter, men betingelserne for anvendelsen af de nævnte kontrakter i overensstemmelse med rammeaftalens § 1, litra b)<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>, og at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>[den nævnte] rammeaftales § 5, stk. 1, litra a), ikke direkte [havde kunnet] påberåbes over for den anfægtede afgørelse, hvilken afgørelse hverken havde til formål eller til virkning at forlænge [appellantens] ansættelse ved [EUIPO] og [således] ikke i sig selv [havde kunnet] være i strid med bestemmelserne i [denne] rammeaftale<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> (den appellerede dom, præmis 45).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Hvad endvidere angik den formodede ulovlighed af den reintegrationsprotokol, som EUIPO og appellanten havde underskrevet den <DATE ISO="20111201">1. december 2011</DATE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0023" ID="QS0023"/>reintegrationsprotokollen af <DATE ISO="20111201">1. december 2011</DATE><QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>), for så vidt som den var i strid med bestemmelserne i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, indgået den <DATE ISO="19990318">18. marts 1999</DATE> og gennemført ved Rådets direktiv 1999/70/EF af <DATE ISO="19990628">28. juni 1999</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="175" PAGE.FIRST="43" DATE.PUB="1999">EFT 1999, L 175, s. 43</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0024" ID="QS0024"/>rammeaftalen<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>), anførte Personaleretten, at den omhandlede protokol havde reintegreret appellanten i hans kontrakt som midlertidigt ansat som ændret den <DATE ISO="20050601">1. juni 2005</DATE>, og at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0025" ID="QS0025"/>[s]idstnævnte kontrakt betragte[des] som en første forlængelse af hans tidsbegrænsede kontrakt som midlertidigt ansat som omhandlet i AØA’s artikel 2, litra a), på grundlag af bestemmelserne i de nævnte vilkårs artikel 8, som<?PAGE NO="5"?> netop ha[vde] til formål at begrænse benyttelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, og som ind[gik] i de foranstaltninger, der henvises til i rammeaftalens § 5, stk. 1, der kan forhindre misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> (den appellerede doms præmis 46).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Endelig fremhævede Personaleretten, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0026" ID="QS0026"/>eftersom afgørelsen om opsigelse af [appellantens] tidligere kontrakt med [EUIPO] ikke var blevet annulleret af Retten, var reintegrationen af [appellanten] i henhold til reintegrationsprotokollen [af <DATE ISO="20111201">1. december 2011</DATE>] [blevet] foretaget alene på administrationens initiativ<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>, og at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0027" ID="QS0027"/>[e]n sådan reintegration af [appellanten] inden for [EUIPO’s] tjenestegrene, selv om ansættelsesforholdet havde været afbrudt i mere end to år, ikke [havde kunnet] kvalificeres som misbrug i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i rammeaftalens § 1, litra b)<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> (den appellerede dom, præmis 46).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne for Retten og parternes påstande</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20160512">12. maj 2016</DATE> har appellanten iværksat denne appel.</TXT><P><HT TYPE="ITALIC">[udelades]</HT></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Appellanten har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Den appellerede dom ophæves.</P></ITEM><ITEM><P>Som følge heraf tages appellantens påstande i første instans til følge, idet EUIPO’s præsidents afgørelse af <DATE ISO="20140604">4. juni 2014</DATE> om at bringe appellantens kontrakt som midlertidigt ansat til ophør med et varsel på seks måneder, annulleres.</P></ITEM><ITEM><P>EUIPO tilpligtes at betale alle sagsomkostninger ved begge instanser.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>EUIPO har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Appellen forkastes.</P></ITEM><ITEM><P>Subsidiært afsiges der dom efter EUIPO’s påstande i første instans.</P></ITEM><ITEM><P>Appellanten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retlige bemærkninger</HT></P></TI><STI><P><HT TYPE="ITALIC">[udelades]</HT></P></STI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Det første og det andet anbringende vedrørende henholdsvis tilsidesættelse af AØA’s artikel 8 og tilsidesættelse af den materielle retskraft, der er knyttet til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110915">15. september 2011</DATE>, <NAME.CASE>Bennett m.fl. mod KHIM</NAME.CASE> (<NO.CASE>F-102/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2011:138">EU:F:2011:138</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>)</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>De første to anbringender, som appellanten har fremført, vedrører henholdsvis tilsidesættelse af AØA’s artikel 8 og tilsidesættelse af den materielle retskraft, der er knyttet til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110915">15. september 2011</DATE>, <NAME.CASE>Bennett m.fl. mod KHIM</NAME.CASE> (<NO.CASE>F-102/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2011:138">EU:F:2011:138</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</TXT><P><HT TYPE="ITALIC">[udelades]</HT></P></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>De to første anbringender medfører, at der skal foretages en efterprøvelse af dels, om Personaleretten begik en fejl ved at fastslå, at opsigelsesafgørelsen af <DATE ISO="20090312">12. marts 2009</DATE> var blevet kaldt tilbage, dels, om Personaleretten har bedømt de retlige konsekvenser af den nævnte tilbagekaldelse korrekt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>For det første skal der foretages en undersøgelse af spørgsmålet, om tilbagekaldelsen af opsigelsesafgørelsen af <DATE ISO="20090312">12. marts 2009</DATE> retligt set var mulig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>For det første fremgår det af retspraksis, at det er i strid med almindelige retsgrundsætninger at tilbagekalde en lovlig administrativ afgørelse, som giver individuelle rettigheder eller lignende fordele, med tilbagevirkende kraft (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19830922">22.9.1983</DATE>, <NAME.CASE>Verli-Wallace mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>159/82</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1983:242">EU:C:1983:242</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0008">8</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20001205">5.12.2000</DATE>, <NAME.CASE>Gooch mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-197/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2000:282">EU:T:2000:282</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>For det andet bemærkes for så vidt angår ulovlige administrative retsakter, at det fremgår af fast retspraksis, at det følger af almindelige EU-retlige retsgrundsætninger, at administrationen principielt er bemyndiget til at tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt, der er vedtaget ulovligt, med tilbagevirkende kraft (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20021120">20.11.2002</DATE>, <NAME.CASE>Lagardère og Canal+ mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-251/00</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2002:278">EU:T:2002:278</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0138">138</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0140">140</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110415">15.4.2011</DATE>, <NAME.CASE>IPK International mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-297/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2011:185">EU:T:2011:185</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0118">118</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), men at en tilbagekaldelse med tilbagevirkende kraft, der har skabt rettigheder for adressaten, normalt er underlagt særdeles strenge betingelser (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19780309">9.3.1978</DATE>, <NAME.CASE>Herpels mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>54/77</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1978:45">EU:C:1978:45</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Selv om enhver EU-institution, som konstaterer, at en af institutionen udstedt retsakt er ulovlig, inden for en rimelig frist kan tilbagekalde den med tilbagevirkende kraft, kan denne ret nemlig være begrænset af hensynet til, at den ved akten begunstigede kunne have en berettiget forventning om, at retsakten var lovlig (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19870226">26.2.1987</DATE>, <NAME.CASE>Consorzio Cooperative d’Abruzzo mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>15/85</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1987:111">EU:C:1987:111</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0012">12</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19910620">20.6.1991</DATE>, <NAME.CASE>Cargill mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-248/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1991:264">EU:C:1991:264</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19970417">17.4.1997</DATE>, <NAME.CASE>de Compte mod Parlamentet</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-90/95 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1997:198">EU:C:1997:198</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). En sådan afgørelse er endvidere underlagt den betingelse, at den ikke tilsidesætter retssikkerhedsprincippet (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030305">5.3.2003</DATE>, <NAME.CASE>Ineichen mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-293/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2003:55">EU:T:2003:55</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0091">91</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>For det tredje følger det i det væsentlige af dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101216">16. december 2010</DATE>, <NAME.CASE>Athinaïki Techniki mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-362/09 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:783">EU:C:2010:783</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), at de strenge betingelser, der er opstillet i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19780309">9. marts 1978</DATE>, <NAME.CASE>Herpels mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>54/77</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1978:45">EU:C:1978:45</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19870226">26. februar 1987</DATE>, <NAME.CASE>Consorzio Cooperative d’Abruzzo mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>15/85</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1987:111">EU:C:1987:111</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19970417">17. april 1997</DATE>, <NAME.CASE>de Compte mod Parlamentet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-90/95 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1997:198">EU:C:1997:198</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), som skal iagttages ved tilbagekaldelsen med tilbagevirkende kraft af en ulovlig administrativ retsakt, som giver individuelle rettigheder, ikke er relevante i det tilfælde, hvor den pågældende retsakt i forhold til adressaten ikke udgør en retsakt, der skaber rettigheder, men en retsakt, der er til skade for den pågældende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>I lyset af denne retspraksis bemærker Retten, at der ikke er noget til hinder for, at en ulovlig eller lovlig administrativ retsakt, der i forhold til adressaten udgør en retsakt, der fortrinsvis er til skade for den pågældende, men som også skaber rettigheder til fordel for denne, kan tilbagekaldes, hvis den nævnte adressats berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet ikke tilsidesættes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde skal det fastslås, at opsigelsesafgørelsen af <DATE ISO="20090312">12. marts 2009</DATE> udgør en administrativ retsakt, der fortrinsvis er til skade for appellanten, men at den også skaber rettigheder til fordel for denne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Det skal endvidere bemærkes, at appellanten ved at underskrive reintegrationsprotokollen af <DATE ISO="20111201">1. december 2011</DATE> godkendte tilbagekaldelsen af opsigelsesafgørelsen af <DATE ISO="20090312">12. marts 2009</DATE>, og at den omhandlede tilbagekaldelse som følge deraf blev foretaget under overholdelse af princippet om berettiget forventning for appellantens vedkommende og i overensstemmelse med<?PAGE NO="7"?> retssikkerhedsprincippet, som er nævnt i den retspraksis, der er anført i præmis 28 ovenfor. I denne henseende er det utvetydigt anført i den nævnte protokols artikel 1, at den nævnte afgørelse er tilbagekaldt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>Det var derfor med rette, at Personaleretten i den appellerede doms præmis 39 anførte, at opsigelsesafgørelsen af <DATE ISO="20090312">12. marts 2009</DATE> blev tilbagekaldt ved reintegrationsprotokollen af <DATE ISO="20111201">1. december 2011</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>Eftersom tilbagekaldelsen af opsigelsesafgørelsen af <DATE ISO="20090312">12. marts 2009</DATE> retligt set var mulig, skal det for det andet undersøges, om Personaleretten begik en retlig fejl i forbindelse med vurderingen af de retlige konsekvenser af den nævnte tilbagekaldelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>For det første bemærkes, at eftersom opsigelsesafgørelsen af <DATE ISO="20090312">12. marts 2009</DATE> er blevet tilbagekaldt, skal denne afgørelse anses for aldrig at have eksisteret. Det var derfor med rette, at Personaleretten i den appellerede doms præmis 39 anførte, at appellanten med tilbagevirkende kraft var blevet placeret inden for rammerne af gennemførelsen af sin kontrakt som midlertidigt ansat som ændret den <DATE ISO="20050601">1. juni 2005</DATE>, fra den <DATE ISO="20090915">15. september 2009</DATE>. Bestemmelserne i reintegrationsprotokollen af <DATE ISO="20111201">1. december 2011</DATE> konkretiserer i denne henseende ikke, at appellanten skulle reintegreres i den stilling, som denne var ansat i før den <DATE ISO="20090915">15. september 2009</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>For det andet fandt Personaleretten i den appellerede doms præmis 39, at appellantens kontrakt som midlertidigt ansat som ændret ved tillægget af <DATE ISO="20050601">1. juni 2005</DATE> skulle betragtes som en første forlængelse af hans tidsbegrænsede kontrakt som midlertidigt ansat som omhandlet i AØA’s artikel 2, litra a), og den forkastede anbringendet om, at reintegrationsprotokollen af <DATE ISO="20111201">1. december 2011</DATE> havde udgjort den anden forlængelse af den nævnte kontrakt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>Dette ræsonnement, som Personaleretten anvendte, er ikke behæftet med en retlig fejl. Som det blev anført i præmis 34 ovenfor, havde tilbagekaldelsen af opsigelsesafgørelsen af <DATE ISO="20090312">12. marts 2009</DATE>, der blev konkretiseret ved reintegrationsprotokollen af <DATE ISO="20111201">1. december 2011</DATE>, nemlig til virkning, at appellanten blev genanbragt i den situation, som han befandt sig i før den <DATE ISO="20090915">15. september 2009</DATE>, og ikke at placere ham i en stilling, som han ikke befandt sig i før denne dato, eller følgelig, at hans tidsbegrænsede kontrakt blev forlænget for anden gang.</TXT><P><HT TYPE="ITALIC">[udelades]</HT></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>udtaler og bestemmer</P><P>RETTEN (Appelafdelingen):</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Appellen forkastes.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">José Luis Ruiz Molina bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er blevet afholdt af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) i forbindelse med nærværende sag.</HT></TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.DECISION.ECR><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Jaeger</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Prek</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Dittrich</P></SIGNATORY><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="20170627">27. juni 2017</DATE>.</P><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></DECISION.ECR>