(1)

I henhold til forordning (EØF) nr. 2377/90 skal der gradvis fastsættes maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af alle farmakologisk virksomme stoffer, som inden for EF anvendes i veterinærlægemidler til behandling af dyr bestemt til fødevareproduktion.

(2)

Maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer bør først vedtages, efter at Udvalget for Veterinærlægemidler har gennemgået alle relevante oplysninger vedrørende sikkerheden ved rester af det pågældende stof for forbrugere af animalske fødevarer samt sådanne resters indflydelse på industriel forarbejdning af fødevarer.

(3)

Ved fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske fødevarer er det nødvendigt at specificere de dyrearter, hvori sådanne rester vil kunne være til stede, de koncentrationer, der må være til stede i hvert af de relevante væv fra det behandlede dyr (målvæv), og arten af den rest, som er relevant for overvågningen af rester (restmarkør).

(4)

Under hensyntagen til det begrænsede udbud af veterinærlægemidler til visse dyrearter, som er bestemt til fødevareproduktion (2), kan der på et strengt videnskabeligt grundlag fastsættes maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer ved hjælp af ekstrapolering fra maksimalgrænseværdier, der er fastsat for andre dyrearter.

(5)

Af hensyn til kontrollen med restkoncentrationer i overensstemmelse med de relevante fællesskabsforskrifter bør der i almindelighed fastsættes maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i lever eller nyre. Imidlertid er lever og nyrer hyppigt fjernet fra dyrekroppe i international handel, og der bør derfor også altid fastsættes maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i muskelvæv eller fedtvæv.

(6)

For veterinærlægemidler til behandling af æglæggende fugle, lakterende dyr eller honningbier skal der også fastsættes maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i æg, mælk eller honning.

(7)

Albendazol, febantel, fenbendazol, oxfendazol, thiabendazol, oxyclozanid, amitraz, cypermethrin, deltamethrin og dexamethason bør optages i bilag I til forordning (EØF) nr. 2377/90.

(8)

Der bør fastsættes en tilstrækkelig lang tidsfrist inden ikrafttrædelsen af denne forordning for at give medlemsstaterne mulighed for at foretage de tilpasninger, som måtte være nødvendige i de tilladelser til at markedsføre de pågældende veterinærlægemidler, der er givet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF (3), for at tage hensyn til bestemmelserne i denne forordning.

(9)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —