30.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 370/31


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 1394/2014

af 20. oktober 2014

om fastsættelse af en udsmidsplan for visse pelagiske fiskerier i de sydvestlige farvande

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (1), særlig artikel 15, stk. 6, og artikel 18, stk. 1 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1380/2013 tager sigte på gradvist at bringe udsmid til ophør i alle EU-fiskerier, ved at der indføres en forpligtelse til at lande arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 tillægges Kommissionen beføjelser til ved hjælp af delegerede retsakter at vedtage planer vedrørende udsmid for en periode på højst tre år på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Belgien, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Portugal har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i de sydvestlige farvande. Disse medlemsstater har efter høring af Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande, Det Rådgivende Råd for det Åbne Hav/Højsøflåden og Det Rådgivende Råd for de Sydvestlige Farvande forelagt Kommissionen en fælles henstilling med specifikke foranstaltninger. Der er indhentet videnskabelige udtalelser fra de relevante videnskabelige organer. Foranstaltningerne i den fælles henstilling er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 og bør derfor i overensstemmelse med samme forordnings artikel 18, stk. 3, fastsættes i nærværende forordning.

(4)

Når det gælder de sydvestlige farvande kommer landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013 til at gælde for alle fartøjer, der fisker efter små og store pelagiske arter, når der er tale om arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger, fra den 1. januar 2015.

(5)

I henhold til den fælles henstilling bør udsmidsplanen fra den 1. januar 2015 omfatte fiskeriet efter visse små og store pelagiske arter, nemlig fiskeriet efter hestemakrel, almindelig makrel, brisling, ansjos, hvid tun, blåhvilling og blå hestemakrel i ICES-underområde VIII, IX og X og i CECAF-afsnit 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0.

(6)

Ifølge den fælles henstilling bør ansjos, hestemakrel, blå hestemakrel og almindelig makrel fanget i notfiskeri i ICES-underområde VIII, IX og X og i CECAF-afsnit 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0 være undtaget fra landingsforpligtelsen, fordi der er tale om arter, som ifølge den videnskabelige dokumentation udviser en høj overlevelsesrate som omhandlet i artikel 15, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013. Den fælles henstilling indeholder videnskabelig dokumentation til støtte for en høj overlevelsesrate, hvori der henvises til en bestemt videnskabelig undersøgelse af fisks overlevelsesrater i forbindelse med udslipning af fisk i notfiskeriet i EU's sydlige farvande. Overlevelsesraten afhænger ifølge undersøgelsen af, hvor længe fiskene har været samlet i noten, og hvor mange fisk der har været i noten samtidig, to faktorer, der typisk er begrænsede i disse fiskerier. Disse oplysninger er gennemgået af STECF (på komitéens andet plenarmøde i 2014). STECF har konkluderet, at forudsat at resultaterne af overlevelsesundersøgelsen er repræsentative for overlevelsesraterne i erhvervsfiskeriet, vil andelen af fisk, der overlever udslipning, være over 50 %. I artikel 19b, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 850/98 (2) nedlægges der forbud mod at lade makrel og sild slippe ud, før nettet er taget helt om bord på et fiskerfartøj med tab af døde eller døende fisk til følge. Undtagelsen anfægter ikke det gældende forbud, eftersom fiskene slippes ud på et tidspunkt i fangstarbejdet, hvor fiskene efterfølgende udviser en stor overlevelsesrate. En sådan undtagelse bør derfor inkluderes i denne forordning.

(7)

Den fælles henstilling omfatter desuden fire de minimis-undtagelser fra landingsforpligtelsen for visse fiskerier og op til visse niveauer. Den dokumentation, som medlemsstaterne har indsendt, er gennemgået af STECF, som konkluderer, at den fælles henstilling er velbegrundet, når det gælder de højere omkostninger ved at håndtere uønskede fangster, idet begrundelsen i nogle tilfælde endog er understøttet af en kvalitativ vurdering af omkostningerne. I lyset af ovenstående og i mangel af videnskabelige oplysninger, der viser det modsatte, bør der fastsættes de minimis-undtagelser i overensstemmelse med procentsatserne i den fælles henstilling og på niveauer, som ikke overstiger dem, der er tilladt i henhold til artikel 15, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(8)

De minimis-undtagelsen for blåhvilling (Micromesistius poutassou) på op til højst 7 % i 2015 og 2016 og 6 % i 2017 af de samlede årlige fangster, der tages i pelagisk trawlfiskeri til industriformål efter nævnte bestand i ICES-underområde VIII med henblik på forarbejdning om bord til råvare til surimifremstilling, er begrundet i det faktum, at det ikke er muligt at øge selektiviteten i dette fiskeri, og at omkostningerne ved håndtering af de uønskede fangster er uforholdsmæssigt store. STECF konkluderer, at undtagelsen er velbegrundet. Omhandlede undtagelse bør derfor inkluderes i denne forordning.

(9)

De minimis-undtagelsen på op til højst 7 % i 2015 og 2016 og 6 % i 2017 for hvid tun (Thunnus alalunga) af de samlede årlige fangster af hvid tun i det direkte fiskeri efter denne art med pelagisk partrawl (PTM) i ICES-underområde VIII er begrundet i de uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndtering af uønskede fangster. Der er tale om omkostninger i forbindelse med oplagring og håndtering på havet og på land. STECF gør i sin vurdering opmærksom på, at der er risiko for highgrading. Undtagelsen anfægter dog ikke artikel 19a i forordning (EF) nr. 850/98. Omhandlede undtagelse bør derfor inkluderes i denne forordning.

(10)

De minimis-undtagelsen på op til højst 5 % i 2015 og 2016 og 4 % i 2017 af de samlede årlige fangster i det pelagiske trawlfiskeri efter ansjos (Engraulis encrasicolus), almindelig makrel (Scomber scombrus) og hestemakrel (Trachurus spp.) i ICES-under område VIII er begrundet i den kendsgerning, at det er vanskeligt at øge selektiviteten i dette fiskeri. STECF konkluderer, at undtagelsen er velbegrundet, når det gælder almindelig makrel og hestemakrel, og nævner, at der er en vis risiko for highgrading, når det gælder ansjos. Undtagelsen anfægter dog ikke artikel 19a i forordning (EF) nr. 850/98. Omhandlede undtagelse bør derfor inkluderes i denne forordning.

(11)

Endelig er der foreslået en de minimis-undtagelse for notfiskeriet i ICES-underområde VIII, IX og X og i CECAF-afsnit 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0 efter følgende arter: op til højst 5 % i 2015 og 2016 og 4 % i 2017 af de samlede årlige fangster af hestemakrel (Trachurus spp.) og almindelig makrel (Scomber scombrus) og op til højst 2 % i 2015 og 2016 og 1 % i 2017 af de samlede årlige fangster af ansjos (Engraulis encrasicolus). STECF konkluderer, at denne undtagelse er underbygget af overbevisende argumenter, som viser, at det vil være vanskeligt at forbedre selektiviteten i dette fiskeri. Omhandlede undtagelse bør derfor inkluderes i denne forordning.

(12)

Endelig indeholder den fælles erklæring en bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse på 9 cm for to fiskerier efter ansjos med det formål at sikre beskyttelsen af ungfisk af denne art. STECF har vurderet denne foranstaltning og har konkluderet, at den ikke vil have nogen indvirkning på unge individer af denne art, at den vil øge den andel af fangsten, der kan anvendes til konsum uden at øge fiskeridødeligheden, og at den kan være en fordel, når det gælder kontrol og håndhævelse. Den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse i ansjosfiskeriet bør derfor fastsættes til 9 cm.

(13)

Eftersom foranstaltningerne i denne forordning har en direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter og planlægningen af EU-fiskerflådens fangstsæson, bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. For at overholde de frister, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør den anvendes fra den 1. januar 2015. Denne forordning bør i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 15, stk. 6, højst anvendes i en periode på tre år —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes de nærmere bestemmelser for gennemførelsen fra den 1. januar 2015 af den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, i de sydvestlige farvande som defineret i nævnte forordnings artikel 4, stk. 2, litra d), i de fiskerier, der er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Undtagelse begrundet i en høj overlevelsesrate

Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendes landingsforpligtelsen ikke på fangster af ansjos, hestemakrel, blå hestemakrel og almindelig makrel, der er fanget i ikkeindustrielt notfiskeri. Sådanne fangster må slippes ud, forudsat at noten ikke er halet helt om bord.

Artikel 3

De minimis-undtagelser

Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 må følgende mængder smides ud:

a)

når det gælder blåhvilling (Micromesistius poutassou) op til højst 7 % i 2015 og 2016 og 6 % i 2017 af de samlede årlige fangster, der tages i pelagisk trawlfiskeri til industriformål efter nævnte art i ICES-underområde VIII med henblik på forarbejdning om bord til råvare til surimifremstilling

b)

op til højst 7 % i 2015 og 2016 og 6 % i 2017 for hvid tun (Thunnus alalunga) af de samlede årlige fangster af hvid tun i det direkte fiskeri efter denne art med pelagisk partrawl (PTM) i ICES-underområde VIII

c)

op til højst 5 % i 2015 og 2016 og 4 % i 2917 af de samlede årlige fangster i det pelagiske trawlfiskeri efter ansjos (Engraulis encrasicolus), almindelig makrel (Scomber scombrus) og hestemakrel (Trachurus spp.) i ICES-under område VIII

d)

i notfiskeriet i ICES-underområde VIII, IX og X og i CECAF-afsnit 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0 efter følgende arter: op til højst 5 % i 2015 og 2016 og 4 % i 2017 af de samlede årlige fangster af hestemakrel (Trachurus spp.) og almindelig makrel (Scomber scombrus) og op til højst 2 % i 2015 og 2016 og 1 % i 2017 af de samlede årlige fangster af ansjos (Engraulis encrasicolus).

Artikel 4

Bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse

Den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for ansjos (Engraulis encrasicolus) fanget i ICES-underområde IX og i CECAF-afsnit 34.1.2 er på 9 cm.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. oktober 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1).


BILAG

Fiskerier, der er omfattet af bestemmelserne i denne forordning om gennemførelse af landingsforpligtelsen

1.

Fiskerier i ICES-underområdeVIII:

Kode

Pelagiske fiskeredskaber

Målarter, der er omfattet af en kvote

PS

Not

Hestemakrel, almindelig makrel, brisling og ansjos

PTM

Pelagisk partrawl

Hestemakrel, almindelig makrel, ansjos og hvid tun

OTM

Pelagisk skovltrawl

Hestemakrel, almindelig makrel, ansjos, hvid tun og blåhvilling

LHM/LTL/BB

Håndliner og stangliner (mekaniske), stangfartøjer og dørgeliner

Hvid tun og makrel

2.

Fiskeriet i ICES-underområde IX:

Kode

Pelagiske fiskeredskaber

Målarter, der er omfattet af en kvote

PS

Not

Hestemakrel, almindelig makrel og ansjos

LHM/LTL/BB

Håndliner og stangliner (mekaniske), stangfartøjer og dørgeliner

Hvid tun og almindelig makrel

LL

Langliner

Hvid tun

GND/SB

Ikkeindustrielt fiskeri

Hestemakrel

3.

Fiskeriet i ICES-underområde X:

Kode

Pelagiske fiskeredskaber

Målarter, der er omfattet af en kvote

LHP/BB

Stangfartøjer

Hvid tun

LLD

Langliner

Hvid tun

PS

Ikkeindustrielt notfiskeri

Blå hestemakrel

4.

Fiskeriet i CECAF-afsnit 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0:

Kode

Pelagiske fiskeredskaber

Målarter, der er omfattet af en kvote

PS

Not

Blå hestemakrel

LHP/BB

Håndliner, stangfartøjer og stangliner (håndbetjente)

Hvid tun

LLD

Langliner

Hvid tun