29.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 189/10


Sag anlagt den 25. april 2013 — Kongeriget Nederlandene mod Europa-Kommissionen

(Sag C-223/13)

2013/C 189/20

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Nederlandene (ved M.K. Bulterman og J. Langer, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens forordning (EU) nr. 93/2013 af 1. februar 2013 om detaljerede regler for gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 om harmoniserede forbrugerprisindeks for så vidt angår indførelse af ejerboligprisindeks (EUT L 33, s. 14) annulleres, idet artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 92/2013 ikke kan adskilles fra de øvrige bestemmelser.

Subsidiært, at artikel 4, stk. 1, i forordning 93/2013, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

 

Første anbringende:

Tilsidesættelse af artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2494/95 (1) henholdsvis Domstolens retspraksis, idet det i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 93/2013 er fastlagt, at det er Eurostat som organ og ikke Kommissionen som EU-institution, der udarbejder en retligt bindende manual.

 

Andet anbringende:

Tilsidesættelse af artikel 338, stk. 1 TEUF, idet der i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 93/2013 gøres brug af en manual med henblik på indsamling af statistisk materiale og ikke en af de i artikel 288 TEUF anførte retlige instrumenter.

 

Tredje anbringende:

Tilsidesættelse af artikel 5, stk. 3, og artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 2494/95 sammenholdt med artikel 5a i afgørelse nr. 1999/468 (2), idet der i artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 93/2013 foreskrives en procedure, der afviger fra den i forordning nr. 2494/95 fastsatte nødvendige forskriftsprocedure med kontrol.

 

Fjerde anbringende:

Tilsidesættelse af artikel 290 og 291 TEUF sammenholdt med forordning nr. 182/2011 (3), idet det hverken er påkrævet at anvende proceduren i henhold til artikel 290 TEUF eller de i henhold til forordning nr. 182/2011 foreskrevne procedurer ved fremstillingen og udarbejdelsen af en manual.


(1)  EFT L 257, s. 1.

(2)  Rådets afgørelse af 28.6.1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184, s. 23).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16.2.2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55, s. 13).